Busenevej 8

Historierne om de enkelte ejendomme indledes normalt med at nævne navnene på de seneste ejere. Siden 2003 har dette hus været ejet af Birgit og Flemming Deleuran, som først brugte det som fritidsbolig men siden som pensionister har boet der fast. Da huset med tiden blev for stort til to pensionister, som hele tiden bliver ældre, har de fra 2022 overladt huset til Victoria Bjerregaard og Mads Brink Laursen og deres børn.

Victoria og Mads kender Mandemarke i forvejen og blev for nogle år siden gift oppe i Mandemarke Bakker, så de vender stærkt tilbage! De er kommet i huset på den anden side af vejen på Busenevej 13, hvor Victoria voksede op som ung hos sin far Lars. Han købte huset i 1993 og solgte det først i 2021. Victoria var nemlig ikke interesseret i at overtage sin fars hus, som var for lille til familien. Men hun har en gang for sjov sagt, at hun godt ville købe huset her på den anden side af vejen, hvis det en dag kom til salg. Og det gjorde det, og det gjorde hun!

Oversigt

  1. Indledning
  2. Købmandsgården
  3. Den ‘nye’ købmandsgård
  4. “Den første købmand i den ‘nye’ købmandsgård”
  5. “Død og fallit”
  6. “Anden verdenskrig”
  7. Hvad gamle tinglysningsprotokoller kan fortælle (med oversigt over ejere m.v. fra 1917)
  8. Senere tilføjelse om hvad folketællingerne kan oplyse
  9. Hvad slægtsforskning og gamle folketællinger kan fortælle
  10. Om de første købmænd – og om Hans Christian Klintholm
  11. Et lille indskud om navnelov og regler
  12. PAP’s ‘forgænger’ som købmand
  13. Beboerne på Busenevej 8 fra 1787 til 1880 var i familie
  14. Afslutning
  15. ‘Rosinen i pølseenden’

1. Indledning

Det følgende er blevet en meget lang historie om den tidligere købmandsgård – både om huset og dets historie, om dets ejere og beboere gennem tiden og om deres forfædre helt tilbage til Anna Maria Jacobsdatter som var født i 1746!

Historien er blevet til over meget lang tid. Den er så at sige vokset ved ‘knopskydning’. Derfor er der flere overlapninger mellem afsnittene, ligesom der også er overlapninger til andre historier her på hjemmesiden, både ældre og nyere.

Facaden mod vejen – klik for at se den på større afstand.

Det statelige hus blev opført af en velhavende købmand for godt 100 år siden. Ifølge BBR i 1900 men ifølge efterkommeres oplysninger under 1. verdenskrig, som Danmark ikke var inddraget i. Købmanden opførte huset på stedet, hvor den gamle stråtækte, blandede landhandel havde ligget, indtil den brændte, som det er sket for flere af landsbyens gamle huse, da madlavning og varme og belysning jo skete med åben ild!

I mange år lå butikslokalet bag de to vinduer til højre, som man kan se på det gamle luftfoto fra 1959 i afsnittet om købmandsgården (klik HER, hvis du ikke kan vente).

Huset, som kan ses fra luften på Krak, ligger midt i Mandemarke uden bebyggelse på den anden side af vejen, hvor marken er fredet.

Vil du se hvordan der så ud i oktober 2010, da Googles kameravogn med 360 graders kamera på taget kørte gennem Mandemarke? Så tag en tur med Googles Street View ved at klikke HER. Åbnes i ny fane, hvor du kan ‘dreje kameraet’ og dreje det i alle retninger, ligesom du kan køre videre og se dig til alle sider ved at klikke på steder længere fremme på vejen.

Du kan også få et indtryk af, hvordan forholdene var i landsbyen i gamle dage, i historien med gamle fotos ‘En vandretur i Mandemarke for 125 år siden’ som åbnes i ny fane.

 

Her ses huset fra havesiden en forårsdag og en sensommeraften sidst i august.

Fra huset er der en pragtfuld udsigt til de fredede Mandemarke Bakker og det 137 meter høje ‘Kongsbjerg’, som man i klart vejr allerede kan se i horisonten, når man fra Sjælland nærmer sig Mønbroen.

Udsigten fra 1. sal en sommeraften før solnedgang

Klik HER for at se det samme motiv med regnbue – eller HER for at se bakkerne en anden dag.

Der er en storslået udsigt over det meste af Møn oppe fra Kongsbjerg. Mandemarke gemmer sig i træerne nedenfor bakkerne, men huset ses tydeligt nede til højre.

Udsigt fra Kongsbjerg

I 2017 fik Mandemarke og Mandemarke Bakker – sammen med resten af Østmøn og Nyord – certifikat af højeste grad fra The International Dark Sky Association (IDA), der arbejder for at beskytte nattehimlen mod lysforurening og bevare udsynet til stjernerne. Møn og Nyord fik dermed titlen som Nordens første Dark Sky Community og Dark Sky Park – og som det første sted i verden med en dobbelt nominering! Så Møn er nu med i en klub, der blandt andre tæller verdenskendte nationalparker som Grand Canyon i USA! (Læs mere om Dark Sky certificering 2017).

Og året efter i 2018 kom Mandemarke Bakker på Danmarks naturkanon som en ud af femten lokaliteter i hele landet – sammen med Møns Klint! (Læs historien Kanonflot: Mandemarke bakker og klinten).

Helt tilbage i 1977 udpegede UNESCO Nordøst-Grønland til biosfæreområde, men så skulle der gå 40 år før ‘lille-Danmark’ kom med: UNESCO udnævnte den 15. juni 2017 Møn og omliggende øer til biosfæreområde! (Læs mere om UNESCO Biosfære 2017).

I mange år har der også været arbejdet på at gøre Østmøn til Nationalpark, men de mange hensyn der skal tages til landbrugerne komplicerer sagen. (Læs Rapporter fra pilotprojekt Nationalpark Møn).

Det er altså ikke uden grund at Mandemarke er noget helt enestående: Høje Møns pragtfulde natur med Klinteskoven, bakkerne og Møns Klint, den hyggelige gamle landsby Mandemarke med sine velholdte huse – og den fantastiske stjernehimmel om natten!

Efter denne lange indledning kommer en lang fortælling om den gamle købmandsgård, både om husets historie og om dets beboere og om livet i gamle dage.

Beboerne i den gamle, stråtækte landhandel er det også lykkedes at følge helt tilbage til den ældste folketælling der overhovedet er lavet i 1787. Her var huset beboet af Anna Maria Jacobsdatter, der var født i 1746 og i 1787 således var 41. Hendes 11 år yngre mand Hemming Pedersen på 30 var trådt til efter at hendes første mand var død.

Den lange historie lapper delvist over andre af hjemmesidens historier om personer og huse i Mandemarke, hvorfor der mange steder er indsat links til disse historier, så man kan læse videre der.

Lad os begynde med et gammelt foto, som er blevet digitalt forbedret med farver, da det oprindelige foto var i sort og hvidt.

2. Købmandsgården

Den gamle landhandel omkring 1898 (KLIK for at forstørre)

Dette er det ældste foto af “Den gamle Landhandel” og og må være taget i 1898, for et foto af kokærren med hølæsset kom senere i avisen med oplysning om årstallet og kærren, som du kan læse i historien ‘Den, der ager med ko‘.

Fotoet stammer fra Edith Hemingsen (født i 1912), som har fortalt at det var til ære for postkortfotograf Sehested der var taget opstilling foran den gamle købmandsgård. Manden med den lyse stråhat var nemlig hendes farfar, skomager Jens Peter Hemingsen, som boede på Strædet 4 lige om hjørnet til venstre bag huset. Det er ham hun har oplysningerne og de gamle fotografier fra. Han havde i øvrigt psoriasis og gik derfor altid med stråhat, som man kan se på fotoet. Den gang mente man at sol ikke var godt for psoriasis. Han døde først i 1929 og blev næsten 90. Følg linket ved hans navn og læs den interessante historie om ham og Mandemarkes daværende posthus!

Hvem de andre personer på fotoet er vides ikke, men måske har den gamle mand på bænken med den hvide hund været den tidligere købmand Jacob Hansen, som vi vender tilbage til. Børnene er sikkert fra nabohusene, som har syntes det var spændende at en postkortfotograf kom helt til Mandemarke. Der skete jo ikke så meget den gang.

Der knytter sig i øvrigt en pudsig historie til det gamle foto. Som man kan læse i historierne om kunstnerne, var der flere kunstmalere som begyndte at komme i Mandemarke i 1920’erne. Nogle bosatte sig ligefrem i landsbyen, herunder bl.a. Olaf Ripcke-Edsberg. Han har i 1923 lavet maleriet nedenfor til venstre (kan forstørres med et klik).

Busenevej 8

Maleriet ligner i påfaldende grad det gamle fotografi. Vejføringen passer med at man kigger mod nord i retning af indkørslen til byen ved landsbyens nuværende gadekær. Selv rabatten til højre har den samme bugtning som på fotoet. Efter vognporten i baggrunden og det stynede træ længst væk kan man se Strædet som mod vest går ind til venstre. Da maleriet er fra 1923, hvor det nuværende hus allerede lå på stedet, er der vist ingen tvivl om at han har malet den gamle landhandel ud fra postkortet!

Hvornår det nuværende hus – den ’nye’ købmandsgård – helt præcist er bygget, er der lidt lidt tvivl om. Opførelsesåret er 1900 ifølge det offentliges BBR-oplysninger. Gamle beboere har dog fortalt, at den stråtækte landhandel brændte under første verdenskrig, sådan som det i tidens løb er sket for mange af landsbyens gamle huse med åbne ildsteder og stråtage. Ud fra byggestilen og oplysningerne om købmandens økonomiske forhold i 1916, som bliver omtalt senere, tyder alt på at huset må være opført omkring 1917.

På luftfotoet kan man se hvordan der så ud i Mandemarke en sommerdag i 1959, og nedenfor ses huset helt tæt på.

Købmandsforretningen i 1959 set helt tæt på

Selv om mange i årenes løb har haft deres gang hos købmanden, er det ikke så mange der har kunnet fortælle, hvordan der egentlig så ud i købmandsbutikken. Det siges det var et meget lille butikslokale med en købmandsdisk i vinkel og reoler bagved. Og så en bænk, hvor man kunne sidde og få en lille sludder eller noget andet …! Der hvor husets indgang er i dag, var der et højt vindue hvor kaffemøllen stod, som man også kan ane på fotoet. Varelageret havde man også plads til på første sal, hvor varerne kunne hejses op til en nu afblændet lem i nordgavlen. Og i kælderen har man haft en tønde med islandske spegesild, som vi skal høre mere om.

Efter købmandens død i 1933 gik det gradvis tilbage med forretningen, som lukkede helt omkring 1970.

Det var i 1990 en meget trist og nedslidt ejendom, som Charlotte Clason overtog efter en tvangsauktion og herefter underkastede en kraftig renovering.

6 Huset 1990

Huset i 1990 (KLIK for at se facaden 25 år senere)

På båndet midt på facaden kan med god vilje stadig læses navnet ’Thranes Minde’ fra direktør Thranes tid. Det fortælles at han var smugler, og Oda Larsen kan huske, hvordan der blev blinket med lys fra vandet, og hvordan hun hørte hans bil køre forbi i de sene nattetimer. Politiet var tit på besøg, og engang gravede de ifølge Finn Carlsen hele Thranes have igennem for at lede efter smuglervarer. Thrane endte ifølge Charlotte Clason senere i fængsel.

Charlotte har fortalt om Thrane: “Mit gæt er, at det er ham som har stået for træbeklædningen i tagetagen, bygget terrassen udenfor det store vestvendte værelse på første sal og indrettet badeværelse og sauna. Sandsynligvis har han også byttet alle de gamle vinduer ud med termovinduer, sådan et stort firkantet man kan se på det sort-hvide foto fra 1990. Måske er det også ham der har indrettet annekset fra stald, hønsehus og lager til garage og beboelse med toilet og bad.”

Det var også Thrane der var så uheldig, at en olieovn på førstesalen startede en brand, så taget og den nordlige del af førstesalen brændte. I ejendommens sagsmappe hos den daværende Møns Kommunes tekniske forvaltning lå der i 2004 et håndskrevet notat om, at der havde været en brand med tilføjelsen: Slukningsarbejdet har været effektivt. Måske havde man været hurtige til at få branden slukket, men det kunne også betyde, at der var sket omfattende vandskader! I dag er der pæne listelofter overalt, så de gamle pudsede lofter har nok ikke kunnet tåle at blive gennemvædet.

Thrane solgte huset til en lægefamilie fra Hørsholm, som brugte huset som feriebolig i en periode, men herefter solgte de det til et kollektiv. Der blev holdt en del fester og dyrket hamp i haven, og huset endte hurtigt på tvangsauktion.

Det var herefter Charlotte Clason overtog huset – formelt sammen med sin søn Kasper Nordgreen født i 1955, der var svært psykisk handicappet og boede på institution. Hun kunne herved få frigjort noget af sønnens formue både til købet og den efterfølgende omfattende renovering. Pengene, som havde været båndlagt grundet hans tilstand, havde han formentlig arvet fra sin far teaterscenografen og teatermaleren Erik Nordgreen, der var død som 65 årig i 1986. (Læs om ham i Dansk Biografisk Leksikon og om Charlotte Clason i Dansk Kvindebiografisk Leksikon).

Charlotte, som var svensk født i 1928, havde det meste af sit liv boet i mindre lejligheder og syntes på sine ældre år, at det kunne være dejligt med et rummeligt hus. Det må man sige at hun fik – især efter at hun fjernede vægge i stueetagen, så man fik den store stue med et åbent køkken og vinduer mod øst, syd og vest.

“Jeg har fornyet næsten alle vinduer i det store hus, lavet lidt om på ruminddelingen og lagt trægulv i stueetagen. Haven var et vildnis, hvor man ind i mellem kunne finde stauder fra gamle dage. Annekset forbedrer jeg lidt for hvert år. Jeg købte blandt andet huset, fordi det store terrasseværelse på førstesalen forekom mig at være et ideelt arbejdsværelse. Den gang arbejdede jeg stadig som scenograf.”

Hun indsatte bl.a. de store palævinduer i gavlen mod syd, som hun havde sikret sig fra Nationalmuseets ombygning i København af ‘Prinsens Palæ’. Hun fik herved så meget lys i stuen, at hun syntes hun kunne sløjfe et vindue ud mod vejen. Men til gengæld mistede hun noget af udsigten til bakkerne.

Udsigt til Kongsbjerg (klik for at forstørre)

Flemming og Birgit, som overtog huset efter Charlotte i 2003, fik derfor i forbindelse med deres modernisering af køkkenet i 2008 retableret et kig op til bakkerne ved at få indsat et lavt, højtsiddende vindue. Inde fra stuen ligner det næsten et maleri som bestandigt skifter med lyset og årstiderne – der mangler bare guldrammen!

Charlotte modtog velfortjent et diplom fra ‘Foreningen for bygnings- og landskabskultur i Møn kommune’ for den smukke ombygning og istandsættelse af huset.

Hun fik 13 gode år i huset, indtil hun i 2003 solgte det til Birgit og Flemming for at flytte til Frankrig, hvor hun døde i 2018 90 år gammel. Fhv. skuespilchef Lone Bastholm skrev i et lille mindeord om Charlotte i Politiken den 14/7 2018, at hun efter at være blevet assistent for teatermaleren Erik Nordgreen hurtigt var blevet gift med ham, men at hun var stærkest som kostumier, hvorom Bastholm skriver: Hun var kompromisløs, perfektionist, og hun kunne drive sine medarbejdere til vanvid, fordi hun aldrig gav op, før det helt rigtige udtryk var fundet.

Det gælder også hendes modernisering af huset i Mandemarke, så det var med god grund at ‘Foreningen for bygnings- og landskabskultur i Møn kommune’ tildelte hende (og hendes søn der var medejer af huset men dybt evnesvag) det diplom som hænger i huset med følgende tekst (se den originale ved at klikke her):

Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Møn Kommune tildeler Ann-Charlotte Clason og Kasper Nordgreen foreningens diplom for året 1991 for en smuk ombygning og istandsættelse af ejendommen Busenevej 8 i Mandemarke som godt eksempel på bevaring af vore bygnings- og landskabskultur.

8 Charlotte ved gavl 1992

Charlotte Clason havde som scenograf sans for både det rumlige og det æstetiske, hvilket også satte sig spor i haven som hun fik anlagt med buede stier.

Hun ses her foran huset i 1992, hvor man kan se de store vinduer, der i bogstaveligste forstand var ‘palævinduer’, da de som nævnt stammede fra ‘Prinsens Palæ’ i København. 

Det ene af de 4 store vinduer, der vender ud til terrassen mod vest som ikke ses på fotoet her, totalrenoverede Birgit og Flemming selv den første sommer. Det var et stort projekt med kit og linolie og maling og udskiftning af glas, da de gamle var blevet meget ridsede med tiden, sikkert også i forbindelse med nedtagelsen og genopsætningen. Det kneb derfor med energien til at fortsætte med de resterende tre fag, som ses bag Charlotte, så de blev senere udskiftet med nye højisolerede termoruder i helt samme stil. I den anledning blev alle husets øvrige vinduer også udskiftet med tidssvarende højisolerede vinduer.

Gavlen ses her fra enden af haven i 2005 – i henholdsvis februar og maj:

9 Fra haven 2005 vinter10 Fra haven 2005 sommer

På ingen af billederne kan man dog se, at haven om sommeren kan ligne en frodig engelsk have. Den ‘vilde’ have er god for de vilde bier (humlebier) og sommerfugle og alle de almindelige fugle. Hvem vil også have en ‘tam have’, når den også er nemmere at passe som vild? som Flemming spørger.

Dette foto fra februar 2005 viser, hvordan der nu er kommet gadelygte. Det var noget som beboerne selv skulle være med til at finansiere, så på Strædet er der f.eks. ingen belysning i modsætning på Skovstrædet. En mørk vinternat kan der være virkeligt mørkt på Østmøn!

I 2005 så huset således ud en dag i februar under en af de sjældne snevintre i Mandemarke

Fotoet ligner det ene af de 2 fotos fra Mandemarke som blev taget med i ”Møn Kulturarvsatlas 2006”, så der må jo være noget særligt ved det perspektiv som allerede det gamle postkort og maleriet viste ovenfor.

Vinterfotoet ovenfor ligner det ene af de to fotos fra Mandemarke, der blev medtaget i “Møn Kulturarvsatlas“ som Møns Kommune udarbejdede i 2006 i samarbejde med Kulturministeriet. Mandemarke var et af de værdifulde kulturmiljøer der blev  særligt fremhævet. Fotoet ses her til venstre. Der må være noget særligt ved netop det perspektiv, som man også kan se på det gamle postkort og maleriet ovenfor.

Men tilbage til begyndelsen – for det nuværende hus.

3. Den ’nye’ købmandsgård

Den nuværende ejendom blev altså bygget formentlig i 1917 på det sted, hvor den gamle stråtækte blandede landhandel havde ligget indtil den brændte. Arkitektonisk er ejendommen præget af de nye strømninger blandt arkitekter på den tid, som lagde vægt på god byggeskik og æstetik. I arkitekt Erica Heyckendorffs beskrivelse af det historiske miljø i Mandemarke i ‘Møn Kulturarvsatlas 2006’, omtales huset som ”en hvid, ganske statelig, nyklassistisk bygning, som tidligere har været købmand.”

Ejendommen var opført af Peter Andreas Petersen – link til den lange historie om ham som åbnes i ny fane. Han blev kaldt PAP efter sine forbogstaver og var gift med Anna Jacobsen, som han som 33-årig i 1909 havde giftet sig med. Hun siges også at have indbragt penge i ægteskabet.

PAP var en driftig og meget velhavende købmand. Som det fremgår af historien om folketællingen i 1916 (åbnes i ny fane), havde skattevæsenet det år indsat oplysninger personernes formue – hvis de havde nogen. Her kan man se, at PAP var en af de mest velhavende i hele Mandemarkes ejerlav – inklusiv gårdejerne ned mod Kraneled og Østersøen som ellers var de velhavende på den tid. Kun en enkelt af gårdejerne var mere formuende end ham.

Omregnet til nutidskroner efter Danmarks Statistiks inflationsomregner svarede hans formue i 1916 på 32.800 til 1,4 million i dag. Så der har været noget at gøre godt med, da han skulle bygge det nuværende hus, hvis arkitektur og størrelse også afspejler hans økonomiske status. Ud fra oplysninger om datidens byggeomkostninger, skønnes det at huset den gang har kostet omkring 25.000 kr. at opføre.

Huset har helt bevidst fra PAP’s side skilt sig ud fra de øvrige huse i landsbyen og har skullet afspejle hans økonomiske forhold. Han kom nemlig selv fra små kår og var vokset op i gamle, lavloftede huse. Så han har sikkert  også selv nydt endeligt at kunne leve i et hus, hvor der var højt til loftet – ca. 2,75 !

I forbindelse med udforskningen af Mandemarkes historie har det vist sig, at der i 1914 var udstykket jord fra en gammel gård på Kraneledvej 12, således at en søn fik markerne nord for vejen. Her opførte han på Kraneledvej 7 et ganske stateligt stuehus med et boligareal på 211 m2 (128+83). Det var PAP’s far som på denne måde hjalp PAP’s lillebror til at blive gårdejer. Dette hus ligner i stil meget det som PAP byggede her i Mandemarke, der dog var noget større. De to brødre har altså på nogenlunde samme tid fået opført ejendomme med en stil og rummelighed, som de har manglet i deres barndom. Har der mon været en konkurrence mellem brødrene, siden PAP’s hus var på 281 m2 (174+107) – en tredjedel større?

PAP var en god forretningsmand og var også blandt de første på Møn til at få ‘automobil’ –  endda før godsejeren på Klintholm!

Som nævnt kom PAP fra små kår, hvad man også kan få indtryk af ved at kigge nærmere på dette gamle familiefoto, som formentlig er taget i stuen på farens gård på Kraneledvej 12, der i øvrigt var væsentligt bedre end de huse familien hidtil havde boet i.

PAP, som sidder til venstre for faren med fuldskægget, var født i 1876 og blev som 33-årig gift den 19/11 1909 med den 20-årige Anna. Da den lille dreng i hvidt er født i juli 1909 og bedstemoren på hans højre side der holder ham er født den 18/10 1849, er fotoet  formentlig taget i anledning af hendes 60-års fødselsdag den 18/10 1909 – man så ældre ud den gang! Da det jo tydeligt var et familiefoto, har PAP ikke haft sin tilkommende kone med, så han sidder mellem sin far og en søster.

PAP’s barnebarn har fortalt følgende om fotoet:

Selv om PAP kom fra relativt beskedne kår, skulle det selvfølgelig ikke forhindre, at man kunne klæde sig fint til ære for fotografen. Faren Anders ’Tømmermand’ Petersen er manden med fuldskægget placeret nummer tre fra venstre i første række. Pap sidder til venstre for sin far Anders Tømmermand, som kom alvorligt til skade under sit arbejde for Klintholm. Som noget for tiden ganske usædvanligt fik han en gård i erstatning beliggende for enden af Rakkerbakken. (Læs  nærmere i historien om Kraneledvej 12, som han allerede ejede ved folketællingen i 1901).

I forreste række fra venstre sidder Paps søster Caroline der senere døde i barselsseng. Pap sidder med en terrier på skødet ved siden af sin far. Den lille dreng i hvidt er Frederik og Kristines Petersens søn. Frederik kørte rundt med æg på Møn. Forældrene til Frederik ses yderst til venstre i bagerste række.

Mor Stine er flankeret af svigerdatteren Johanne, som er gift med Jens bagerst til højre. Sammen har de datteren Eli på skødet, Anna med hunden i favnen og bag hende mongolpigen Signe. Ved siden af Jens står broderen Hans og søsteren Kristine. Kristine fik et barn uden for ægteskab. Det kastede skam over familien og Kristine blev smidt ud at tjene som sypige, men familien slog ikke hånden af hende. På bordet ses billeder af afdøde slægtninge. Det er hvad der er blevet fortalt af hans barnebarn som har haft det gamle foto.

Alle personerne og deres familiemæssige relation er nærmere omtalt i en senere historie om Anders Pedersen fra 2021, der også inddrager oplysninger fra slægtsforskning. (Hvis du kan åbne følgende LINK til stamtræssiden Geni.com, vil du ved at ‘muse over’ hovederne kunne få vist deres navne og komme videre til deres stamdata ved at klikke).

Hvordan ejerforholdene egentlig har været da PAP opførte den nuværende ejendom er ikke helt til at gennemskue, for Klintholm Gods ejede på den tid alle husene i landsbyen – og ejer stadig enkelte huse som lejes ud. Men godset skulle i starten af 1920’erne have haft økonomiske problemer, som gav PAP mulighed for at købe sig til at blive ’herre i eget hus’. Man kan undre sig over baggrunden for at PAP åbenbart for egne og konens penge allerede forinden havde bygget det nuværende hus på godsets grund, men der kommer senere en mulig forklaring. Uanset hvordan tingene har hængt sammen, ser man dog af de gamle fotos af købmandsgården – før branden og efter – at der skete et kraftigt løft i bygningsstandarden.

Niels Sandøe, som kom til Mandemarke i 1995, hvor han med sin kone købte Busenevej 15 som fritidshus, benyttede de første år sine journalistiske evner til at samle informationer om landsbyen og dens historie, som siden blev startgrundlaget for denne hjemmeside for Mandemarkes hjemmeside. Han interviewede gamle beboere i landsbyen, som stadig kunne huske og fortælle om gamle dage.

Anne-Lise Aavang Jensen, som var barnebarn af det gamle købmandspar, samt to andre beboere har fortalt ham om købmandsgården. Kilden til de fleste oplysninger om landsbyen og dens beboere er den allerede omtalte Edith Hemmingsen, hvis farfar Jens Peter Hemmingsen vi så på det gamle foto fra 1898 i starten. Men også Finn Carlsen som fra sin fødsel i 1932 til 2004 boede på den gamle firlængede gård i Mandemarkes sydlige del på Busenevej 19 har bidraget med oplysninger og gamle fotos. (Læs om hans familie i historien om Emil Carlsson og familien Carlsen).

De følgende afsnit er hvad der er kommet ud af Niels Sandøes mange samtaler med disse gamle Mandemarke-beboere.

4. Den første købmand i den nye købmandsgård

Købmand Peter Andreas Petersen (link til en senere og udvidet historie om ham) var en velstående mand, der boede i et pænt stort hus. I hans butik var der en stor brun disk. I enden af disken var to store firkantede åbninger, hvor der var sukker i den ene og mel i den anden, som han fik leveret i store sække.

I mellemkrigsårene var købmandsbutikken ensbetydende med blandede bolsjer. Da Edith Hemmingsen, hvis farfar Jens Peter Hemmingsen boede i Strædet 4, var barn i tiden lige efter første verdenskrig kunne man få en hel pose blandede bolsjer for ti øre. Men man kunne også prøve at chance den og bestille for to øre blandede bolsjer. Nogle gange gav den taktik gevinst i form af nogle bolsjer i et kræmmerhus.  “Men han kunne også være så fræk, at han gav os to bolsjer med en bemærkning om, at så kunne vi bare selv blande dem,” erindrer Edith Hemmingsen (f. 24/8 1912).

Købmandsbutikken hørte i Ediths tidligste barndom under godset. “Men krisen kradsede og Petersen købte sig til en status af selvejende købmand.”

I lighed med stort set alle andre i landsbyen havde købmanden en jordlod på tre til fire tønder land op mod bakkerne i retning af Busene. Så købmanden var ude og høste sit korn som alle andre. Til gengæld havde han lettere ved at få det hjem, da han sammen med Finn Carlsens far, gårdejer Hans Christian Carlsen (Busenevej 19), og Verner Petersens far ,gårdejer Aage Marius Petersen (Busenevej 20), var den eneste hesteejer i byen. Og hestene stod opstaldet i den gamle stald som senere blev ombygget til anneks.

12 Hemmingsens vognAndre brugte køer som trækdyr som Ediths farfar Jens Peter Hemmingsen eller trak deres kærrer selv. Jens Peter Hemmingsen f. 1840 som ses til venstre, tilhørte den gode gamle skomagerstand der leverede håndsyede sko efter mål. Det var ham vi så på det gamle foto foran den den gamle købmand.

Som den anden mand på Møn fik købmanden i Mandemarke bil. Da kong Christian X kom til Møn, var PAP chauffør for kongen og godsejeren, mens følget fulgte i PAP’s to åbne lastbiler, der til anledningen var udstyret med bænke i siderne.

“Ikke engang godsejeren havde bil dengang. Morfar brugte den ene bil til taxikørsel. Han var en flittig mand, der arbejdede som tømrer, købmand, chauffør og dyrkede roer på sin jordlod i bakkerne. For morfar havde også en ko, der kunne forsyne familien med mælk,” fortæller Edit Hemmingsen.

Broderen Frederik kørte ud og indsamlede æg på hele Østmøn med en af PAPs lastbiler. Ude hvor annekset og garagen ligger havde han sin benzinpumpe, hvor man med håndpumpe kunne få lænset benzinen over i automobilerne. Dermed blev han også indehaver af en af Møns første benzinstationer, da folk begyndte at få biler.

Som købmand forstod han sig på kundepleje. “Når det var jul fik alle kunder en julekurv. Ris, svesker, sukker og normalt også en flaske snaps og en flaske rom lå der i kurven. Et stort kræmmerhus med brystsukker var der også. Det var jo den tids slik.” 

landsbyen_PapMmedB

Anne-Lise Aavang Jensen er barnebarn af det gamle købmandspar og husker sin mor fortælle om livet som barn i købmandsgården. På fotoet er Anne-Lise Aavangs mor Dagmar Elise til højre på skødet af moren Anna og flankeret af søsteren Else.

Dagmar Elise skulle køre bud for sin far, når hun kom hjem fra den gamle rytterskole, og hendes datter fortæller om hvad hendes mor har fortalt herom.

“Alt blev solgt i løs vægt dengang. Spegesild var lagt i lage i en tønde nede i kælderen. En dag blev mor sat til at køre sild ud til bonden på Postgården i Busemarke. De blev taget op af tønden viklet ind i avispapir og sat på bagagebæreren.” Da Dagmar Elise nåede ud til bonden udbrød han: ’Jam tøvs dog wo hav du gjort af sildene?’  Dagmar kiggede forskrækket på den tomme bagagebærer og indså at sildene var røget af cyklen på den bumpede sandvej. Så blev mor bare sendt tilbage for at samle sildene op. Og så var bonden ellers godt tilfreds. Den slags ting tog man ikke så nøje dengang.”

Dagmar Elise fortalte aldrig sine forældre om uheldet med sildene, for de kunne være meget strenge. “Børnene fik en dukkevogn foræret, som de fik besked på at passe godt på. En gang glemte de at sætte den ind i regnvejr. Så faldt hammeren med det samme. Mormor gik over til naboens børn og forærede dem dukkevognen. For den skulle døtrene ikke have, når de ikke kunne passe ordentligt på den.”

Her ses PAP med sin familie.

På dette billede fra 1922 eller 1923 ses fra venstre Anna Petersen flankeret af døtrene Dagmar Elise og Else i bagerste række. I forreste række sidder hun med Niels på skødet, mens Helge og Hans sidder i midten efterfulgt af Peter Andreas Petersen. Foruden de fem børn på billedet bragte Anna Petersen en dødfødt pige til verden.

På billedet fra 1922 eller 1923 ses fra venstre Anna Petersen flankeret af døtrene Dagmar Elise og Else i bagerste række. I forreste række sidder hun med Niels på skødet, mens Helge og Hans sidder i midten efterfulgt af Peter Andreas Petersen. Foruden de fem børn på billedet bragte Anna Petersen en dødfødt pige til verden.

landsbyen_Kobmand26Her ses børnene samlet i gården bag købmandsgården i sommeren 1926.

Billedet er formentlig taget på vestsiden af huset inden den nuværende terrasseoverdækning og tilbygningen med bryggers blev lavet.

I baggrunden ses ‘det lille hus’.

Dagmar Elise står bagerst til venstre ved siden af Else. 

De tre drenge som også sås på det yngre foto ovenfor er fra venstre mod højre pigernes brødre Niels, Helge og Hans.

5. Død og fallit

Anne-Lise Aavang Jensen har fortalt følgende:

“Morfar holdt meget af god mad. Selvom lægen havde fortalt morfar at han skulle passe på, spiste han meget fed mad. De gik jo til familiefester hele tiden. Han døde af tarmslyng i 1933. Mormor døde af tuberkulose 4. januar 1934.”

Else, som var søster til Anne-Lises mormor, var i mellemtiden blevet gift med arbejdsmand Victor Larsen. Sammen overtog de købmandsbutikken med Dagmar Elise som medhjælper.

“Victor havde ikke en pind forstand på penge. Han solgte benzin og kørte taxi uden folk betalte. Kredit over alle grænser. Det hele endte med en tvangsauktion i midten af trediverne. Det var en stor skam. Victor og moster følte sig som familiens sorte får. Jeg kan huske, at hun gjorde rent oppe på Magleby realskole, da jeg gik der. Dengang var det absolut ikke et attraktivt job. Men vi havde ikke længere noget med dem at gøre. Mor og moster var blevet dødelige uvenner over det, som var sket.”

Alle flyttede de fra Mandemarke efter fallitten. Niels kom i lære hos købmanden i Borre. Hans blev ansat hos Kalvehavebanen for senere at havne som stationsforstander i Bogense. Else og Victor flyttede til Magleby. Anne-Lise Aavang flyttede med sine forældre til Vissenbjerg på Fyn.

Efter at PAP og hans kone døde i 1933/34 og datteren Elses og hendes mands hurtige fallit omkring 1935, kniber det med lige så detaljerede oplysninger.

6. Anden Verdenskrig

Under 2. verdenskrig var der købmand Sigurd Hansen, som var gift med Petra, som stammede fra Sønderjylland og derfor kunne tale tysk med de ældre, lidt mølædte tyskere som under krigen var udstationeret på Østmøn, når de kom i forretningen for at købe dagligvarer.

“Jeg kan huske engang, at jeg kom ind i butikken i 1943 med min søn Vagn ved hånden (født i 1938). Så stod der tre tyske soldater og en af dem tog noget af det forfærdelige slik man kunne få under krigen og ville give Vagn det. Jeg tog ham lidt demonstrativt til mig. Men så sagde tyskerne med håndsprog at han hjemme i Tyskland havde tre børn af den, den og den størrelse (angivet med hånden), men jeg ved ikke hvor de er. Ja så, tænkte jeg, lad ham da spise det slik. For de er jo ikke stort bedre stillede end vi andre,” siger Edith. (Ovenstående historie harmonerer dog ikke helt med oplysningerne nedenfor fra folketællingen den 5/11 1940, hvor købmand Busk og hans kone er anført, selv om historien lyder meget plausibel).

Men det var ikke alene hos købmanden de tyske soldater kom. Ifølge gårdejer Finn Carlsen var det almindeligt, at tyske soldater inden de tog hjem på orlov bankede på hos landmænd her på egnen, for at se om de kunne købe nogle høns eller andre fødevarer med hjem. De fleste var ifølge Finn Carlsen skikkelige folk i 50 års alderen, der ikke virkede særligt motiverede. Omkring et halvt dusin af de tyske soldater var udstationeret på Klintholm Havnevej, der hvor der senere var en minkfarm i en periode. Dengang var der en grusgrav på stedet, og øverst oppe var der et lille sekskantet skur, hvor de stod døgnet rundt og holdt øje efter allierede flyvere.

Krigen gik ikke ubemærket hen over Mandemarke. Finn Carlsen kan fra sin barndom huske, hvordan de allierede kastede mængder af stanniol-strimler ned over bakkerne. Formålet var selvfølgelig at drive gæk med tyskernes radarstation, der lå ude ved vandet nogle få hundrede meter fra fyret. Ligeledes var der en del overflyvninger af allierede maskiner på vej til og fra bombetogter.

Krigen krævede ingen dødsofre på Møn. Men den tyske soldat Fritz Baumgarten blev såret, da han sammen med en ældre kollega stoppede en lastbil med en våbenladning til modstandsbevægelsen. Den danske chauffør havde været så tåbelig at beslutte sig til en fornøjelsestur til Møn inden hans våben skulle afleveres til modstandsfolk i Vordingborg. Trækplastret var den i 1943 nyåbnede ‘Dronning Alexandrines Bro’, som de fleste nok kender bedre som ‘Mønbroen’. Men hændelsen fandt sted i den anden ende af Møn.

Retsopgøret på Østmøn blev meget beskedent. Molly Nielsen, der arbejdede for tyskerne på Søbadet i Klintholm Havn, måtte dog lide den tort at blive klippet skaldet og interneret på Havneslottet i Stege umiddelbart efter befrielsen.

Læs også historien Pram i Klintholm havn i maj 1945 eller nogle af de andre historier om Verdenskrigen på Møn 1940-1945.

Købmandsforretningen blev ifølge Edith vist nok solgt 2-3 gange efter købmand Busk, inden den lukkede omkring 1970 og hele bygningen blev inddraget til privatbolig.

Fru Anker fra Klintholm fortæller at hun kom som hjemmehjælp hos den sidste købmandskone, som var pukkelrygget. På det sidste var det alene helt almindelige dagligvarer som kunne fås i forretningen – altså øl, sodavand, sukker, slik og lignende.

Men helt frem til slutningen af 60’erne var købmandsbutikken et samlingspunkt i landsbyen. I følge Per Ole Schmidt var der ’smugkro’ om lørdagen, hvor han selv har nydt flere øl med de lokale ved den gamle købmandsdisk. Han havde i 1965 havde købt hus på Strædet 7.

Ejendommen fungerede altså som købmandsforretning indtil omkring 1970, da ’direktør’ Thrane købte det og moderniserede huset og den gamle stald.

7. Hvad de gamle tinglysningsprotokoller kan fortælle

Rigsarkivet har digitaliseret Møns Herreds Realregister for Magleby Sogn, så man i dag kan finde en oversigt over de ældste tinglysninger fra 1800-tallet til omkring 1930 for matr. 30 (link HER).

De er lidt rodede – og desværre for de gamle servitutter stort set ulæselige. Der var derfor god grund til at forbedre tinglysningssystemet i 1927, hvilken ‘modernisering’ viste sig at kunne holde i ca. 80 år indtil det danske tinglysningssystem blev totalt digitaliseret, som det første i verden.

Man kan dog se at ejendommen havde været ejet af Klintholms godsejere igennem flere generationer – P.B. Scavenius, C.S.Scavenius, Thyra Scavenius, Sophus Scavenius. (Dem kan man læse mere om på hjemmesiden undersider om Klintholm Gods, bl.a. historien Om Klintholm Gods og familien Scavenius).

De gamle ‘Servituter og andre Byrder’ ser ud til at dreje sig om ‘Kvægtiende’ til Præstegården, som skal ‘leveres in natural’ for matr. 30 i form af en vis mængde byg, for den gang skulle Mandemarkes beboere på denne måde bidrage til præsten i Magleby (læs historien om Magleby kirke). Tilsvarende har Mandemarkes beboere også skullet levere naturalier til skolelæreren i Den gamle rytterskole i Mandemarke, som du kan læse om ved at følge linket.

Først ved skøde af 26. maj 1925 fra Sophus Scavenius blev købmand P.A.Petersen ejer af det hus, som han ifølge hans efterkommere selv havde fået opført. Hvordan den juridiske konstruktion har været vides ikke, men noget tilsvarende må også have været gældende, da Sophus Scavenius på Klintholm ved et skøde i 1931 “overdrager til Magleby Sogneraad på Magleby Sognekommunes Vegne” matr. 2a af Magleby By og matr. 1 af Mandemark By, “paa hvilke Jordlodder er opført nogle Køberen allerede tilhørende Bygninger”. Matr. 2a i Magleby er den gamle rytterskole ved Magleby kirke (Klintevej 496A iflg. BBR), hvorfor matr. 1 i Mandemarke må have været den gamle rytterskole på Strædet 2.

Indenfor landbohistorien har man et gammelt begreb ‘superficiærfæste’, som er fæsteforhold, hvor fæsteren ejer bygningerne men fæster jorden af godsejeren. Det må have været noget i den retning der har været indeholdt i købmandens aftale med godset efter at han opførte det nuværende hus, da den gamle landhandel var nedbrændt. (Der findes en gammel Lov om superficiære Fæste- og Lejeforhold, men om den har været anvendt i PAP’s tilfælde vides ikke).

I 1934 er dødsboet “efter Købmand P.A.Petersen og Hustru” blevet skiftet, hvor ejendommen ifølge tingbogen blev arveudlagt til Else Marie Petersen (den offentlige vurdering var 13.000 kr.).

I 1940 tinglystes “Skøde fra Fru Else Marie Larsen, f. Petersen, til Fabrikant Jens Jochumsen, Fredericia” for en købesum af 12.000 kr. (svarende til den offentlige vurdering). Og så er der i 1941 under belåningen omtalt en tinglysning af “Skifteextract for Arv til Jens Erik Vilain Jochumsen” for 17.092 kr. Jens Jochumsen er dog først død den 29/8 1956, så han har altså ejet ejendommen, der har været udlejet, og sønnen var tandlæge i Haderslev, så han må altså blot have arvet ejendommen og videreført udlejningen.

Herefter er oplysningerne overført til den nye tingbog, men på Statens Arkiver findes kun kopi af tingbogen fra 1987 og et par år frem, da der ikke var plads til mere på den gamle side, hvorfor man kun kan se de aktuelle oplysninger, der blev overført ved omskrivningen i 1987. Der er således et hul i perioden fra 1940 til 1987 med hensyn til tinglysninger, og der er heller ingen i Mandemarke som har fortalt noget om familien Jochumsen, som må formodes bare at have haft ejendommen som en investering.

Af det omskrevne blad i tingbogen fremgår, at der den 26/6 1987 blev tinglyst skøde fra Eigil Bendtsen (Liselundvej 33, 4791 Borre) og Jørgen Bendtsen (Kraneledvej 19, 4791 Borre) til 3 personer: Laila Pape Larsen, Lars Andersen og Per Petersen – for 600.000 kr. Allerede den 22/1 1988 blev  der tinglyst udlæg fra Statoil og et par måneder efter til TV Huset i Stege, så det har vist knebet for kollektivisterne med at betale deres regninger. Den 10/4 1989 var ejendommen på tvangsauktion, hvor Nykredit som havde pant i ejendommen måtte overtage den som ufyldestgjort panthaver.

Den 1/8 1990 tinglyses skøde fra Nykredit til Charlotte Clason for 2/3 og og Kasper Nordgreen for 1/3 – for 460.000 kr. (offentlig vurdering 640.000).

Det nuværende hus beboere gennem tiden
Før 1917, efter 1901 Peter Andreas Petersen (‘PAP’), født 25/6 1876, død 1933
26/5 1925 Tinglyst skøde fra Sophus Scavenius til Købmand P.A.Petersen
1934 Arveudlægsskøde fra boet efter Købmand P.A.Petersen og hustru til datteren Else Marie Petersen
1933-35 Else Marie Petersen og hendes mand Victor Larsen driver købmandsforretningen.

Der er modstridende erindringer om hvorvidt Sigurd og Petra Hansen allerede driver købmandsforretningen i 1930’erne – og de næste oplysninger tyder ikke på det! 

1940 Tinglyses skøde fra Else Marie Larsen, f. Petersen, til Fabrikant Jens Jochumsen, Fredericia
1956 Jens Erik Vilain Jochumsen overtager ejendommen efter sin fars død (han dør 29/8 1956)
(1940-?) Købmand Diderik Busk og Anna Busk driver forretningen i alt fald fra 5/9 1940, hvor de står på folketællingen.

De og flere andre som prøvede at drive forretningen har altså været lejere.

(ca. 1952) Sigurd og Petra Hansen driver købmandsforretningen
(ca. 1954) Frede og Herdis Nielsen
(ca. 1960) Købmand Møller
ca. 1970 Fabrikant Thrane (har muligvis købt ejendommen af Jochumsen)
1984? Lægefamilie fra Hørsholm
26/6 1987 Tinglysning af skøde fra Eigil Bentsen, Kraneledvej 19, og Jørgen Bentsen, Liselundvej 33 til: Laila Pape Larsen, Lars Andersen og Per Petersen for 600.000. Kollektivet ender på tvangsauktion 5/4 1989.
5/4 1989 Tvangsauktion til Nykredit for 490.000
1/4 1990 Charlotte Clason og Kasper Nordgreen køber ejendommen af Nykredit for 460.000
1/12 2003 Birgit og Flemming Deleuran for 1.600.000
1/3 2022 Victoria Bjerregaard og Mads Brink Laursen for 4.250.000
.

8. Senere tilføjelse om hvad folketællingerne kan oplyse

(Se også senere opsummering i sidste afsnit Afslutning).

Efter at stort set alle folketællinger fra 1787 til 1940 er lagt på hjemmesiden, er det blevet muligt at følge familierne langt tilbage, hvis de hører til de mange, som blev boende indenfor det snævre område som hedder “Mandemarke By ejerlav”. Det går fra Klinteskoven og landsbyen Mandemarke ned til Østersøen og grænser op til ejerlavet for Busene på den østlige side og  ejerlavet for Busemarke på den vestlige side (se kort over ejerlavet).

Den seneste folketælling som er offentligt tilgængelig er pr. 5/11 1940, da offentlighedsloven kræver at der er gået 75 år, så da den næste folketælling i 1945 blev makuleret efter endt brug, må vi vente nogle år endnu på den næste fra 1950 (link til originalt skema):

Overgaard Diderik Busk 23/7 1893 Holstebro Husfader, Købmand kolonial
Anna Elisabeth Busk 6/12 1895  Frederitcia (!) Hustru, hjælper i butikken

Af skemaet fremgår, at de var blevet gift 27/3 1929 og ikke havde nogen børn.

Den foregående folketælling i 1930 har været gengivet ovenfor og svarede fuldstændigt til den i 1925.

Så er vi nået tilbage til folketællingen i 1916 som også har været omtalt, fordi skattevæsenet her for første og eneste gang forsynede folketællingsskemaerne med oplysning om personernes indkomst og eventuel formue – de to sidste kolonner til højre:

Peter A. Petersen 25/6 1876 Købmand og Landbruger         5.150      33.200
Anna Petersen 12/5 1889 Hustru    
Else Petersen 16/11 1911 Barn    
Dagmar Petersen 7/9 1913 Barn    
A(…?) Henriksen 3/10 1892 Tjenestetyende   400

Indkomst- og formueoplysningerne hele Mandemarke er nærmere omtalt i historien ‘Indkomst- og formueforhold i 1916’, hvorfra følgende om PAP skal gengives:

Ved folketællingen i 1906 var han som 30-årig allerede købmand og havde en medhjælper og en husholderske. Det har været i den gamle landhandel på Busenevej 8 før den brændte og han opførte den nuværende ejendom. Han var endnu ikke var gift, men det blev han i 1909 med Anna Petersen (f. 12/5 1889). Det fortælles at hun indbragte penge i ægteskabet.

1916 (jfr. ark 57) havde de fået deres første børn, Else (f. 16/11 1911) og Dagmar (f. 7/9 1913), og de havde den 23-årige Anna ansat som ’Tjenestetyende’. Det har der sikkert været brug for – også til at skulle tage sig af småbørnene – for selv om Anna kun står omtalt som husmoder har hun naturligvis også arbejdet i købmandsforretningen. Og de havde jo også et stykke jord som skulle passes.

Et af PAP’s børnebørn har mange år senere fortalt (gengivet under historierne om ham og om Busenevej 8), at han havde giftet sig til lidt penge ved ægteskabet med Anna, og at han derudover havde ry for at være meget flittig og en driftig forretningsmand.  “Morfar var en flittig mand, der arbejdede som tømrer, købmand, chauffør og dyrkede roer på sin jordlod i bakkerne. For morfar havde også en ko, der kunne forsyne familien med mælk.” 

Ligningsmyndighederne har i 1916 ansat PAP’s indkomst til 5.150 kr. og formuen til 33.200 kr. Det lyder måske ikke af så meget, men han var faktisk en af de mest formuende i Mandemarke, og han havde en indkomst svarende til mange af de store gårdmænd i området. Med nutidige øjne virker det helt grotesk, at han blev pålignet skat til staten på 145,90 kr. og til kommunen på 96,66 kr. Det var både indkomstskat og formueskat! Indkomsten for hans tjenestepige var i øvrigt 400 kr. årligt, hvoraf hun skulle betale 3,40 kr. i skat til kommunen.

Det er naturligvis vanskeligt at omregne indkomst og formue i 1916 til nutidskroner, men som der står i historien om dette:

Mandemarkes købmand på Busenevej 8 var den mest velhavende i selve landsbyen med en formue på næsten 1,4 million i nutidskroner og skulle af en indkomst svarende til 215.000 betale ca. 13.000 i skatter. (Faktisk var han den næst rigeste af hele ejerlavets befolkning på 250 personer, se her).

Men lad os gå længere tilbage i historien om PAP og hans forfædre. Ved folketællingen i 1906, så forholdene således ud (sidste husstand på det originale skema):

Peter Andreas Pedersen 25/6 1876 Ugift Husfader Købmand
Jens Jørgen Pedersen 13/12 1877 Ugift Medhjælper
Marie Kristine Pedersen 28/9 1880 Ugift Husholderske

Her har han en næsten jævnaldrende medhjælper Jens Jørgen Pedersen, om hvem man af kirkebogen ved hans død som 37-årig den 16/3 1915 kan se, at han var søn af Anders Pedersen og Kirstine Jørgensen. Medhjælperen var altså PAP’s lillebror, ham som senere opførte huset på Kraneledvej 7 i samme stil som det PAP opførte! 

Husholdersken Marie Kristine Pedersen viser sig at være en lillesøster til PAP. Ved folketællingen 1/2 1890, som ikke er lagt på  hjemmesiden, var hun anført som 9-årig i familie nr. 5 som det tredje barn efter PAP. Ved folketællingen i 1901 findes hun ikke i Mandemarke, så der har hun været ude at tjene, og den 19/12 1902 blev hun gift som 22-årig. Som 35-årig fik hun i øvrigt tvillinger i Fanefjord sogn og døde som 85-årig i Hjertebjerg i 1966.

9. Hvad slægtsforskning og ældre folketællinger kan fortælle

Det følgende er blevet et temmelig nørdet afsnit. Så måske vil du have lyst til at springe ned til næste afsnit ved at klikke HER?

Af oplysningerne i kirkebogen fra 1915 i forbindelse med Jens Jørgens død kan man se, at forældrene ved hans fødsel i 1877 boede på ‘Klintholm Bjergmark‘ og at Jens Jørgen senere er blevet gift med en Johanne Pedersen.

Ved søgning efter ‘Klintholm Bjergmark’ på Google er bl.a. fundet et link til følgende oplysninger på den enorme stamtræsside Geni.com om Peter Andreas Pedersen med links til personernes stamblade:

Peter Andreas Pedersen

Fødselsdag:  (56)
Fødselssted: Klintholm Bjergmark, Magleby, Møn , Præstø
Død 04. januar 1933 (56)
Stege Sygehus, Møn, Præstø
Begravet i: Magleby kirkegård, Møn, Præstø
Nærmeste familie: Søn af Anders Pedersen, M og Ane Kirstine Pedersen
Husbond til Anna Petersen
Far til Else Marie LarsenDagmar Elise BechAstrid Margrethe PedersenHans Christian Bøtner PedersenHelge Marinus Pedersen; og Niels Arne Pedersen
Bror til Jens Jørgen PedersenFrederik PedersenMarie Kirstine PedersenChristian Valdemar PedersenSidse Caroline HansenHans Christian PedersenNiels PedersenNiels PedersenAnne Martine Pedersen og Nielsine Elmine Pedersen
Beskæftigelse Købmand

Der er altså nogen som på stamtræs-hjemmesiden Geni.com har indsamlet oplysninger fra de gamle kirkebøger, der systematisk opstillet belyser familie relationerne langt tilbage. 

PAP’s mor viser sig at være 6*tipoldebarn til Niels Frandsen Bruun, altså 9 slægtsled tilbage. Han var præst ved Magleby Kirke fra 1611 til sin død som 92-årig i januar 1670, som du kan læse interessante oplysninger om ved at klikke HER.

PAP’s far er 4*tipoldebarn af Gyde Levine Hansdatter Schytte som formentlig var født i Mandemarke 22/1 1689, hvor hun i alt fald døde som 60-årig den 28/11 1749. Hun er forfader – ‘formoder’ – til rigtig mange på Østmøn, og det kommer der senere en historie om.

Folketællingen i 1901 (originalt skema) – fra den gang fotoet af den gamle købmandsgård som indledte denne lange historie om huset er taget:

Niels Peter Nielsen 28/2 1877 Husfader Handelsbestyrer
Anna Nielsen 11/2 1874 Slægtning Husholderske

Niels Peter Nielsen som nævnes på skemaet er kun ‘Handelsbestyrer’, og det fremhæves i en ekstra kolonne at han arbejder for ‘P. Nielsen Købmand’. På forsiden på skemaet er det anført, at ejeren af matr. 30 er Niels P. Nielsen. Da ejendommen på det tidspunkt stadig ejes af Klintholm Gods, må det være lejerens navn som er anført – altså den købmand P. Nielsen, som Niels Peter Nielsen er handelsbestyrer for. 

Man kunne forestille sig at den 24-årige Niels Peter har arbejdet for sin far P. Nielsen, og det bekræftes af folketællingen i 1880, hvor den senere handelsbestyrer Niels Peter Nielsen findes som barn i en meget stor familie på en gård (link til originalt skema – nederst og fortsætter næste side):

Peder Nielsen 42 1838 Husfader, Gaardforpagter
Ane Marie Jensen 35 1845 hans Kone
Jens Peter Nielsen [udvandrer i 1888 til Councill Bluffs, Iowa, USA – nr. 35 på liste] 11 1869 deres Søn
Hans Peder Nielsen [tilf. på original liste: “Uden forstandsevner (Idioter)”] 9 1871 deres Søn
Anna Kirstine Nielsen [udvandrer i 1891 til Councill Bluffs, Iowa, USA – nr. 43 på listen] 5 1875 deres Datter
Niels Peter Nielsen  (blev konfirmeret 5/4 1891 i Magleby Kirke, nr. 10 i Kirkebogen: født 24/2 1877) 2 1878 deres Søn
Sidse Nikoline Nielsen 0 1880 deres Datter
Inger Katrine Jensen 25 1855 Tjenestefolk
Eline Kirstine Andersen 15 1865 Tjenestefolk
Hans Nielsen 17 1863 Tjenestefolk

Peder Nielsen, som er forpagter af  en gård, har altså sønnen Niels Peter Nielsen på 2, som det fremgår af kirkebogens oplysninger ved hans konfirmation netop har samme fødselsdato, som handelsbestyreren i 1901.

Peder Nielsen er i 1901 stadig gårdmand eller forpagter på Skansevej 1, men har altså på et tidspunkt mellem 1880 og 1901 indgået lejeaftale med godset vedrørende Busenevej 8 for at drive købsmandsforretning og give sønnen Niels Peter mulighed for i 1901 at være handelsbestyrer af den gamle  stråtækte landhandel, som denne lange historie blev indledt med et foto af fra omkring 1898. 

Som det fremgår af de indsatte tilføjelser til folketællingen i 1880 ovenfor, udvandrede to af gårdmandens børn til USA som så mange andre fra Østmøn på den tid. I 1888 udvandrede sønnen Jens Peter i 1888 til Councill Bluffs, Iowa, USA , og et par år senere i 1891 sluttede hans 6 år yngre lillesøster sig til ham. I historien om Udvandrerne her på hjemmesiden, kan du læse mere om de mange som på den tid der forsøgte lykken – og muligheden for at forsørge sig selv og deres familier – ved at udvandre.

Da en bror imellem de to søskende ifølge skemaet var rubriceret som: “Uden forstandsevner (Idioter)”, har det ældste barn de havde tilbage  herefter været Niels Peter som i 1901 var 24.

Ved folketællingen i 1901 er Peder Nielsen selv stadig gårdmand på Skansevej 1 (matrikelnr. 17 er angivet på forsiden til det originale skema):

Peder Nielsen 11/6 1837 Husfader Gaardmand
Ane Marie Jensdatter 8/11 1844 Husmoder (gift 1867, 5 levende børn, 4 døde)
Sidse Nikoline Nielsen 14/2 1883 Barn  
Marius Laurits Nielsen 4/8 1890 Barn  
Kristian Frederik Hansen 1/6 1876 Tjenestetyende almindelig Karl
Frederik Larsen 12/12 1888 Tjenestetyende almindelig Dreng

Af skemaet fremgår at familien har fået 5 børn og mistet 4. Når de har mistet 4 børn, og af de 5 levende er 1 åndssvag og 2 er udvandret, kan man godt forestille sig, at Peder Nielsen har ønsket at gøre meget for at holde på sønnen Niels Peter, og give ham mulighed for at være handelsbestyrer i Mandemarke i stedet for at udvandre!

Niels Peter som var født i 1877 er altså på et tidspunkt sikkert ikke ret lang tid før 1901, hvor han har været 24 blevet handelsbestyrer i den gamle landhandel på Busenevej 8. Om Peder Nielsen selv virkelig har været købmand som det blev anført på skemaet, er ikke særligt sandsynligt når han både i 1880 og 1901 var forpagter/gårdmand som tidligere  kaldtes ‘fæstebonde’. Læs mere om familien på gården på Skansevej 1.

10. Om de første købmænd – og om Hans Christian Klintholm

Lad os efter dette afsnit se på beboerne i huset på Busenevej 8, og starte med at gentage folketællingen i 1901 (originalt skema) fra afsnittet ovenfor – fra den gang fotoet af den gamle købmandsgård som indledte denne lange historie om huset er taget:

Niels Peter Nielsen 28/2 1877 Husfader Handelsbestyrer
Anna Nielsen 11/2 1874 Slægtning Husholderske

Her omtales den 24-årige Niels Peter som ‘handelsbestyrer’, så han har altså passet  den gamle blandede landhandel. Men du må læse det foregående afsnit, hvis du vil vide mere (hvis du sprang det over).

Ved folketællingen i 1880 omtales en enkemand Jacob Hansen som ‘Kjøbmand’ (originalt skema, familie i Hus 3) med tilføjede links til personerne på stamtræssiden Geni.com:

Jacob Hansen 54 1826 Husfader, Kjøbmand (enkemand)
Hans Kristian Hansen 19 1861 hans Søn, Handelsbetjent
Ane Kirstine Hansen 15 1865 hans Datter, Husbestyrerinde

Jacob Hansen dør den 27/11 1894 i Mandemarke. Som der står i kirkebogen: “69 år gammel, Detailhandler i Mandemark, Enkemand efter Ane Sofie Hemmingsen, Søn af Husmand Hans Christian Sørensen og Hustru Johanne Jørgensdatter, født i Mandemark” (jfr. kirkebog #19).

Det er nok herefter gårdmand Peder Nielsen fra Skansevej 1 er trådt til, for som ‘købmand’ at give arbejde til sin søn Niels Peter som handelsbestyrer.

Der er kommet spændende oplysninger frem takket være et oldebarn til sønnen Hans Kristian Hansen, som er opkaldt efter sin bedstefar, jfr. kirkebogen ved hans fars død. Susie Thranegaard googlede sig i marts 2021 frem til historien på hjemmesiden her. Hun har fortalt at hendes farmor Maria Hansen var datter af købmandens søn Hans Kristian Hansen, som i 1880 var 19 år og arbejdede handelsbetjent.

Han var født i Mandemarke den 22/10 1860 af “Husmand og Væver Jacob Hansen og Hustru Ane Sophie Hemmingsdatter”. Han blev døbt Hans Christian Hansen men fik mange år senere ved Kongelig bevilling af 25/4 1903 tilladelse til ændre sit efternavn fra Hansen til Klintholm, jfr. kirkebog, både for sig selv og sin familie!

Ved folketællingen i 1880 var han formentlig handelsbetjent i Klintholm Havn, hvor både skibsprovianteringen og kornmagasinet på den tid blev bygget. Indtil 1925 var der forskellige forpagtere af skibsprovianteringen, som ind imellem stod tom, da havnen ikke var så rentabel som ønsket på grund af dårlig vedligeholdelse og sparepolitik. Da havnen kom på kommunale hænder, var der blot 5 huse i Klintholm Havn.

Hans Christian Hansen var en af de første forpagtere af skibsprovianteringen og endte med at blive en større købmand end hans far havde været i Mandemarke. Hans Christian blev betegnet som storkøbmand, da han også handlede med korn og foderstoffer, og desuden byggede han en købmandshandel i Magleby. (Du kan læse mere om Skibsprovianteringens historie, indtil den godt 100 år senere brændte, ved at klikke HER).

I 1894 opsagde han forpagtningen for at søge nye græsgange, men han må dog stadig have boet i Klintholm Havn i 1898, hvor han fik sit næstsidste barn, mens det sidste blev født i Kerteminde på Fyn.

Han fortsætter dog videre til København og et mere interessant arbejde og en finere titel. Han ender nemlig med at overtage ‘Niiendams Sukkerhus’.

Det var et fint gammelt firma, som havde den afbildede reklame i “Katalog over Den Nordiske Industri og Kunst Udstilling i Kiöbenhavn 1872″. Den er altså fra ca. 30 år før hans overtagelse af firmaet omkring 1902, som vist i øvrigt blev videreført af to sønner til i alt fald 1950.

I forbindelse med overtagelsen af  dette gamle, velrenommerede firma skifter han navn for sig og sin familie, men inden vi kommer til det, skal vi lige have ham til at blive gift og stifte familie. I 1887 kan man af kirkebogen for Skt. Stefans Sogn i København se, at han blev gift den 11/6 1887 (jfr. kirkebog #87): “Ungkarl Kjøbmand Hans Christian Hansen, 26 Møen, og Frk. Anna Marie Jensen 22, Nørrebrogade 92, 1.” Forloverne var en betjent og en barber, og så er der til sidst tilføjet: “Kongebrev af 10/6 1887.” Kongebrev kan være udtryk for dispensation af mange grunde (jfr. Wikipedia), men det  er ikke til at gennemskue hvorfor kongebrev har været nødvendigt. Hans 22-årige kone omtales ganske vist som ‘Frk.’, hvor de øvrige kvinder normalt omtaltes som ‘Jfr.’ (dvs. jomfru), ‘Ugift’ eller ‘Pigen’.  Det kan dog ikke have noget at gøre med hendes ‘frøkenstand’, for en måned før er en 28-årig ‘Frøken’ blevet gift uden kongebrev. Da Anna Marie stammede fra Askeby i Fanefjord sogn på Møn og Hans Christian formentlig på det tidspunkt har boet i Klintholm Havn, har dispensationen nok bare blot drejet sig om indgåelsen af ægteskab i et andet sogn end  det som bruden Anna Marie hørte til. Fra 1888 til 1900 fik de 7 børn, de første 6 i Klintholm Havn, det sidste i Kerteminde på Fyn.

Ved Kongelig Bevilling af 25/4 1903 fik han altså tilladelse for sig og sin familie til at bære navnet Klintholm (jfr. senere tilføjelse i kirkebogen fra hans dåb #23). Selv om han altså har forladt Møn, har han beholdt noget ved at tage efternavnet Klintholm, for det var jo Klintholm Gods han tog navn efter. Det ville sikkert have ærgret den gamle godsejer Carl Scavenius, som i 1878 havde startet opførelsen af Klintholm Havn, der skulle fungere som udskibningshavn for godsets leverancer af bl.a. kridt til især Tyskland. På havnen opførte han både pakhus, skibshandel og kro, hvor pakhuset stadig står der.

Carl Scavenius havde selv sit eget familienavn ‘Scavenius’ fra Jacob Brønnum Scavenius, som købte Klintholm Gods i 1798. Han var nemlig født i Skagen i 1749 som søn af handelsmand Peder Christensen Brønnum eller Brøndum, og havde sikkert bare været døbt ‘Pedersen’ – eventuelt med tilnavnet Brønnum. Men han kaldte sig senere Scavenius, som er latiniseret for Skagbo.

Familien på Klintholm Gods ville næppe have ønsket, at nogen senere tog navnet Klintholm, men på det tidspunkt var den gamle godsejer Carl Scavenius død. Hans enke videreførte herefter i mange år driften af godset til sidst med sønnen Sophus Scavenius som godsforvalter, indtil han i 1918 overtog godset. Om godsejerfamilien kunne have modsat sig at nogen tog navnet Klintholm, vides ikke.

Grosserer H. C. Klintholms familiegravsted

For at afrunde historien om den gamle købmandssøn fra Mandemarke skal nævnes, at  Hans Christian Klintholm døde som 68-årig den 18/10 1929 på Kommunehospitalet i København, og at han blev begravet på Hellerup Kirkegaard (jfr. kirkebog #27a). Familiegravstedet ses her.

Link til stamtræssiden Geni.com giver indblik i liv og familieforhold for Hans Christian Klintholm. Her kan man også se hans søn Oscar Jakob Klintholm, født i 1895, i 1926 blev gift med Mitzi Otha Alice O’Fredericks, som blev den første kvindelige filminstruktør i Danmark. I opslaget om hende på Wikipedia (med tilhørende links), kan man læse følgende:

Hun havde i 1922 startet et filmselskab sammen med skuespilleren Johannes Meyer og fungerede siden hen som assistent for den berømte filminstruktør Lau Lauritzen junior. Alice O’Fredericks debuterede som instruktør i 1934 med Ud i den kolde sne i et samarbejde for filmselskabet Palladium og senere ASA filmstudierne. Hun var dermed Danmarks første kvindelige filminstruktør. Først i et samarbejde med Lau Lauritzen junior, senere som eneinstruktør fra 1943. Hun vil dog nok mest blive husket for sine Morten Korch-film og Far til fire-film i 1950’erne. I begge tilfælde var det en meget stor succes med de meget folkelige historier fra det meste af landet. Filmatiseringen af De røde heste blev en af danmarkshistoriens største biografsucceser med omkring 2,3 millioner solgte billetter (tallet er et estimat, der eksisterer ingen officiel opgørelse).

Men tilbage til historien om Hans Christians familie i Mandemarke. 

Hans far Jacob Hansen findes også ved folketællingen 20 år tidligere den 1. februar 1860, hvor Hans Christian er ikke nævnt, da han først bliver født den 22. december. I 1860 stod hans far anført som husmand og væver, ligesom det også stod i kirkebogen ved Hans Christians dåb (kirkebog #23). Så Jacob Hansen har altså på et tidspunkt mellem 1860 og 1880 skiftet væveriet ud med et lille købmandsudsalg. Det har sikkert været mere ‘fint’ at kalde sig ‘Kjøbmand’ end ‘Væver’, men mon ikke han har beholdt væven?

Nedenfor ses den afskrevne folketælling i 1860, hvor der er tilføjet links til deres stamtræsoplysninger og oplysning om hvor de findes på hjemmesidens afskrevne folketællinger for Mandemarke (i formatet [FT18… ]), så man kan følge Jacob fra 1834 til 1880:

Jacob Hansen  [FT1834:158, FT1840:947, FT1845:158, FT1850:248, FT1860:236, FT1880:123] 35 1825 Husmand. Væver. (søn af Johanne) 
Hans Hemmingsen  [FT1834:153, FT1840:944, FT1845:155, FT1850:245, FT1860:237] 57 1803 Aftægtsmand. Daglejer (Johannes 2. mand, stedfar til Jacob)
Johanne Jørgensdatter  [FT1801:515, FT1834:154, FT1840:945, FT1845:156, FT1850:246, FT1860:238] 71 1789 Hans Kone (Jacobs mor, gift 2.gang) 
Kirsten Hansdatter (Kirstine Hansdatter) [FT1834:155, FT1840:946, FT1845:157, FT1850:247, FT1860:239, d. 29/8 1875, 57 år jfr. kirkebog] 43 1817 Hendes Datter med afdøde Mand

I 1860 bor Jacob Hansen i huset sammen med sin mor Johanne Jørgensdatter og dennes ny mand (hans stedfar) på aftægt samt sin storesøster Kirstine på 43. Johannes første mand – Jacobs far – var Hans Christian Sørensen, som hun som 23-årig var blevet gift med 8/5 1816. Han døde 24/2 1826, hvorefter hun som 33-årig giftede sig igen den 20/10 1826 med den 23-årige Hans Hemmingsen, der døde 12/8 1876 som 73-årig enkemand (jfr. kirkebog).

Johanne må ved folketællingen den 1/2 1860 have oplyst sin alder til 71 og derfor er det beregnede fødeår 1789. Men i virkeligheden har hun kun været 67, for hun var født 11/11 1792 (jfr. Magleby Kirkebog 1792 – svær at læse, men Johanne står på højre side, 3. sidst med sit navn i margin). Det passer også med at der ved hendes død den 18/1 1869 står at hun blev 75 (jfr. Magleby Kirkebog 1868 #1). 

Kun 2½ måned efter folketællingen i 1860 bliver Jacob den 13. april 1860 gift med Ane Sophie Hemmingsen, som allerede den 22. december samme år føder Hans Christian, så det er gået stærkt.  Hun dør 30/7 1879, jfr. kirkebog, og derfor var Jacob anført som  enkemand ved folketællingen i 1880.

Jacob, der i 1860 arbejder som væver, var i øvrigt allerede væver som 25-årig ti år tidligere i 1850, men skifter altså senere over til at være købmand og til at få en nok mere succesfuld søn som købmand. 

Se det var historien om den første købmand i Mandemarke!

Der findes ganske vist i 1860 også en ‘Høker’ i Mandemarke, der defineres som ‘person, som (under beskedne  former) driver detailhandel, især melevnedsmidler.‘ Der findes en gammel forsikringsprotokol for matr. 24a  – den gang der i Stege var et statsligt Branddirektorat som sørgede for  at alle ejendomme var brandforsikret før dette blev privatiseret ved oprettelsen af forsikringsselskaber. Her nævnes erhvervet Høker, og at forsikringen er afgået 1/4 1876. Matr. 24a er Busenevej 16 hvor det senere nedrevne ‘Smedestrædehus’ har ligget, som du kan læse mere om under historien der, hvor Peder Nielsen Holger i 1860 var husmand og høker.

Tilbage til folketællingerne

Det har nok alligevel ikke været lykken for Niels Peter at være handelsbestyrer, siden det allerede ved folketællingen i 1906 er hans jævnaldrende Peter Andreas (PAP), der nu har overtaget forretningen med en medhjælper og en husbestyrerinde – og de var alle tre søskende. 

Ved folketællingen i 1880 findes Peter Andreas i sin mere ydmyge familie i et hus, hvor der endda også bor en anden familie. Det var inden hans far ‘Anders Tømmermand’ havde overtaget gården på Kraneledvej 12, så vi ved ikke hvilket hus i Mandemarke de boede i (link til originalt skema). Sandsynligvis er det huset i kanten af Klinteskoven nord for Mandemarke, som i mange år kaldtes “Holstenerhuset”. Det ligger pudsigt nok indenfor Mandemarkes ejerlav, selv om det ligger et sted der kaldtes “Klintholm Bjergmark”.

Anders Petersen 28 1852 Tømrer, Husfader
Kirstine Jørgensdatter 30 1850 Husmoder
Peter Andreas Petersen 3 1877 Søn
Jens Jørgen Petersen 2 1878 Søn
Frederik Petersen 0 1880 Søn
Marie Hemmingsdatter 64 1816 Aftægtskone, Husfaders Moder (enke)

Her ser vi PAP som 3-årig med sine forældre, som vi tidligere har set som ældre på det gamle familiefoto. I 1880 har de haft PAP’s 64-årige farmor Marie Hemmingsdatter på aftægt.

Hende kan vi også genfinde 20 år tidligere, mens hendes mand stadig levede, for ved folketællingen i 1860 findes hele familien boende i “Et Huus”:

Peder Andersen 47 1813 Gift Husmand Daglejer
Marie Hemmingsdatter 45 1815 Gift Hans Kone
Sidse Pedersdatter 13 1847 Ugift Deres Barn
Anders Pedersen 9 1851 Ugift Deres Barn

PAP’s far, den 9-årige Anders Pedersen, har altså det efternavn der senere brugtes af hans efterkommere, fordi PAP’s farfar, som i 1860 var husmand og daglejer, hed Peder til fornavn. Derfor fik datteren efternavnet Pedersdatter og sønnen efternavnet Pedersen (=Peders søn), således som endnu gjorde det på den tid. Og man skelnede ikke så nøje mellem Peder og Peter og Pedersen og Petersen. 

Fra hjemmesiden Geni.com er hentet følgende oplysninger om PAP’s farfar:

Peder Andersen 

Køn: Mand
Fødsel: 01. februar 1814
Borre Sogn, Mønbo Herred, Præstø Amt, Danmark
Nærmeste familie: Søn af Anders Michaelsen og Marie Kirstine Pedersdatter
Gift med Marie Hemmingsdatter
Far til Hemming PedersenSidse Larsen og Anders Pedersen
Bror til Maren Kirstine Andersdatter

Ved at følge linket til hans far – dvs. PAP’s oldefar, som hed Anders Michaelsen – kan man se at han var født i 1767, men det er også så langt vi indtil videre kan nå tilbage. Det samme er tilfældet med hans oldemor.

11. Et lille indskud om navnelov og regler

I Danmark og formentlig i hele Skandinavien havde man i århundreder brugt skikken med ‘patronymer‘, det vil sige børn fik efternavne efter faderens fornavn (på Island brugte man dog morens fornavn). Således hed Gorm den Gamles søn, som blev kaldt ‘Harald Blåtand’, egentlig Harald Gormsen (der er en meget oplysende artikel om ham i Wikipedia). I det øvrige Europa brugte man normalt slægtsnavne, som man først ved slutningen af 1800-tallet gik over til at gøre i Danmark. Skribenten af denne side har samme efternavn Deleuran, som hans 7*tipoldefar der kom til Danmark fra Frankrig i 1721, og siden er efternavnet altså blevet bevaret.

Struensee havde allerede i 1771 påbegyndt indførelsen af en navnelov for den brede befolkning, men den gjaldt kun i Hertugdømmerne og nåede ikke at blive indført i Danmark inden han ‘mistede’ hovedet. Først i 1828 kom en dåbsforordning i Danmark, hvorefter man som fremtidigt slægtsnavn skulle bruge det ‘patronym’ (dvs. efternavn dannet fra ens fars eller tidligere mandlige slægtninges fornavn) eller eventuelt tilnavn, som var almindeligt brugt i slægten på det tidspunkt. Hvis man ville bruge et patronym, skulle det være med endelsen -sen. Det skulle piger også, hvorfor efternavne som Christiansdatter ikke længere brugtes i Danmark – i modsætning til f.eks. på Island.

Som der står i Wikipedias artikel om Navnelov var dåbsfordningen af 1828 særdeles upopulær, og mange havde meget svært ved at forstå hensigten med den. Det førte til stor forvirring i de følgende år. Efter en opstramning af reglerne i 1858 var der dog fortsat stor utilfredshed i befolkningen. Dertil kom at målet med de nye navnelove slet ikke var opnået. Ideen havde egentlig været at forøge mangfoldigheden blandt efternavnene, så det blev nemmere at skelne mellem folk. Der var imidlertid sket det stik modsatte, idet de fleste havde fået deres patronym som slægtsnavn, så resultatet nu var at over 80% af hele befolkningen havde et sen-navn.

Først i 1904 kom der en mere gennemtænkt navnelov, som også åbnede mulighed for at personer een gang i deres liv under nærmere betingelser kunne få ændret efternavn – mod betaling af 4 kr.! Det var det som bl.a. Hans Christian Klintholm benyttede sig af.

12. PAP’s ‘forgænger’ som købmand

Ved folketællingen i 1860 ser det også ud til at vi kan finde faren til PAP’s forgænger som købmand, Niels Peter, som i en kort periode var handelsbestyrer. Her er han barn i en familie på en gård, hvor faren var gårdmand, hvorfor det meget vel kunne være den samme gård som Peder Nielsen i 1880 selv var blevet gårdforpagter af, altså gården på Skansevej 1 som han boede på i 1901:

Niels Pedersen 56 1804 Gift Gaardmand
Maren Kirstine Larsdatter 49 1811 Gift Hans Kone
Peder Nielsen 23 1837 Ugift Deres Barn
Jørgen Nielsen 21 1839 Ugift Deres Barn
Kirsten Nielsen 16 1844 Ugift Deres Barn
Lars Nielsen 11 1849 Ugift Deres Barn
Hans Nielsen 7 1853 Ugift Deres Barn

Også ved folketællingen i 1845 kan vi finde familien på en gård – ret sikkert Skansevej 1:

Niels Pedersen 41 1804 Gift  Gaardmand
Maren Kirstine Larsdatter 34 1811 Gift hans Kone
Kirstine Margrethe Nielsdatter 11 1834 Ugift barn
Peder Nielsen 8 1837 Ugift barn
Jørgen Nielsen 6 1839 Ugift barn
Ane Marie Nielsdatter 3 1842 Ugift barn
Kirsten Nielsdatter 1 1844 Ugift barn
Hans Jørgen Hansen 24 1821 Ugift Tjenestefolk
Margrethe Pedersdatter 32 1813 Ugift Tjenestefolk

Ved folketællingen i 1840 bare 5 år tidligere finder vi yderligere en person, nemlig Niels Pedersens mor som gårdmandenke:

Kirsten Jørgensdatter 68 1772 Enke Gaardmands Enke
Niels Pedersen 36 1804 Gift hendes Søn, bestyrer Gaarden
Maren Kirstine Larsdatter 29 1811 Gift hans Kone
Kirstine Margrethe Nielsdatter 6 1834 Ugift deres Barn
Peder Nielsen 3 1837 Ugift deres Barn
Jørgen Nielsen 1 1839 Ugift deres Barn
Hans Larsen 20 1820 Ugift Tjenestefolk
Rasmus Nielsen 15 1825 Ugift Tjenestefolk
Kirstine Jacobsdatter 19 1821 Ugift Tjenestefolk

Ved folketællingen i 1834 er forholdene de samme, bortset fra at Niels Pedersen og  hans kone endnu ikke har fået deres første barn.

Kirsten Jørgensdatter 62 1772 Enke Gaardmands Enke
Margrethe Pedersdatter 22 1812 Ugift hendes Datter
Niels Pedersen 30 1804 Ugift hendes Søn, bestyrer Gaarden
Maren Kirstine Larsdatter 24 1810 Ugift Sidstnævntes Kone
Niels Christensen 23 1811 Ugift Dagleier
Hans Larsen 14 1820 Ugift Tjenestedreng

Så er der et langt spring tilbage fra 1834 til den næste folketælling i 1801, men Danmark var i krise på den tid og havde mere presserende ting at forholde sig til end at lave folketællinger. Som 26’de familie finder følgende familie, nemlig Kirsten Jørgensdatter og hendes mand som er fæstebonde. Det er lige før udskiftningen som fandt sted omkring 1804, altså hvor gårdene i landsbyen blev udflyttet fra Mandemarke:

Peder Jørgensen 33 1768 Gift Husbonde Gaardfæster
Kirsten Jørgensdatter 28 1773 Gift hans Kone  
Hans Jørgensen 24 1777 Ugift Tjenestefolk  
Maren Nielsdatter 19 1782 Ugift Tjenestefolk  
Jacob Pedersen 16 1785 Ugift Tjenestefolk

I 1837 blev der udarbejdet en såkaldt hartkornsprotokol, hvor navnene på brugerne af ejendommene i Mandemarke også blev oplyst. Her kan man se at brugeren af matr. 10, oprindeligt havde været Peder Jørgensen og senere Peder Jørgensens Enke. Peder Jørgensen var død i 1819, så det passer også med at han var væk i 1834. Matr. 10 er gården på Skansevej 2som ifølge det offentlige Bygnings- og Boligregister i dag skulle være opført i 1774 (jfr. BBR) – altså før udskiftningen? I alt fald tyder alt på at familien har boet på denne gård i rigtigt mange år. (Men som man kan læse i historien om gården på Skansevej 2 er det alligevel en sandhed med modifikationer).

En folketælling tidligere er folketællingen i 1787, som er den første der overhovedet blev foretaget. Her findes Peder Jørgensen som det ældste barn i familie nr. 10 (link til det originale skema i meget dårlig kopi) med alder og anslået fødeår:

Hemming Pedersen 30 1757 Huusbonde. Bonde og Gaardbeboer
Anna Maria Jacobsdatter 41 1746 hans Kone (hendes 2. ægteskab)
Peder Jørgensen 19 1768 hendes Barn af 1. Ægteskab
Jacob Jørgensen 13 1774 hendes Barn af 1. Ægteskab
Anna Jørgensdatter 18 1769 hendes Barn af 1. Ægteskab
Hans Jørgensen 7 1780 hendes Barn af 1. Ægteskab
Jørgen Hemmingsen 4 1783 hendes Barn af 2. Ægteskab
Anna Sophia Hemmingsdatter 1 1786 hendes Barn af 2. Ægteskab

Man kan se at hun har 4 børn af tidligere ægteskab og at hun herefter har fået yderligere 2 med sin nye mand. Hvilken gård i landsbyen de har boet i, kan man ikke se. Det er heller ikke til at vide, om det er hende der er blevet boende på den gård, hvor hun har fået sine første børn. Men siden hun har fået en 11 år yngre mand til erstatning for den første, som må være død mellem 1780 og 1783, taler meget for at hendes nye mand Hemming Pedersen er flyttet ind hos hende. For den gang kunne en kvinde med en fæstegård jo ikke klare sig uden en mand!

13. Beboerne på Busenevej 8 fra 1787 til 1880 var i familie

Købmandsforretningens ejendom har matrikel nr. 30 af Mandemarke By, og der er ikke sket nogen ændringer af grunden siden det første kort over Mandemarke fra 1798 (bortset fra at stykket fra garagen mod Strædet omkring 2003 blev overført til Strædet 3):

Det er den lange grund med tallet 30 lige til venstre for det daværende gadekær, som siden er fyldt op. Her kan man også se at der nede i baghaven har ligget en bygning, som senere er blevet revet ned (derfor overstregningerne).

På de gamle folketællinger stod der aldrig hvilke ejendomme folk hørte til, så det kan være lidt af en detektivopgave at finde ud af, hvem der boede hvor. Den gang var det jo Klintholm Gods som ejede alle ejendomme i ejerlavet Mandemarke, så de gamle tingbøger er ingen hjælp. Imidlertid blev der omkring 1840 og i en lang periode indtil da udarbejdet  såkaldte hartkornsprotokoller. Formålet var at finde et grundlag for beskatning af  ejendom, hvilket er et problem man stadig slås med omkring 200 år senere! I disse protokoller findes oplysning om de enkelte ejendommes matrikelnumre, og hvem der var ejere og brugere! At ejeren hed Scavenius overrasker ikke, men når man sammenholder de to navne på brugerne af matr. 30 (fæstere/lejere) med folketællingerne, dukker der pludselig nye oplysninger op.

Den ældste bruger hedder Jørgen Jensen og den næste Hans Hemmingsen. Følger man de enkelte folketællinger fra 1880 tilbage til 1787 tegner der sig et følgende mønster, idet lejeaftalerne for husene som regel blev videreført af yngre familiemedlemmer, som overtog forpligtelserne – herunder også tit mod at have de gamle på aftægt.

Vi har allerede set på beboerne af Busenevej 8 på folketællingerne i 1880 og 1860, så de nævnes blot igen for overskueligheden.

1880 (nr. 8-10 på det originale skema)

Jacob Hansen 54 1826 Husfader, Enkemand, Kjøbmand
Hans Kristian Hansen 19 1861 hans Søn, Handelsbetjent
Ane Kirstine Hansen 15 1865 hans Datter, Husbestyrerinde

Her finder vi enkemanden Jacob Hansen der ernærer sig som ‘Kjøbmand’, som er den først nævnte købmand i Mandemarkes folketællinger. Tyve år tidligere finder vi også Jacob Hansen, der ernærer sig som væver.

1860 

Jacob Hansen 35 1825 Husmand. Væver
Hans Hemmingsen 57 1803 Aftægtsmand. Daglejer
Johanne Jørgensdatter 71 1789 Hans Kone
Kirsten Hansdatter 43 1817 Hendes Datter med afdøde Mand

Jacob har den ældre Hans Hemmingsen, som aftægtsmand der også arbejder som daglejer, boende sammen med sin kone og dennes datter af tidligere ægteskab. Det er Jacobs mor og storesøster samt hans stedfar.

Ved folketællingen 10 år tidligere i 1850 var Hans Hemmingsen husfader (link til skema):

Hans Hemmingsen 47 1803 Husmand og Dagleier, Huusfader
Johanne Jørgensdatter 58 1792 Hans kone
Kirsten Hansdatter 33 1817 hendes Barn med afdøde Mand
Jacob Hansen 25 1825 hendes Barn med afdøde Mand, Væver

Ved folketællingen i 1845 fem år forinden var forholdene de samme:

Hans Hemmingsen 43 1802 Huusmand, Dagleier
Johanne Jørgensdatter 53 1792 hans Kone
Kirstine Hansdatter 28 1817 hendes Barn med afdød Mand
Jacob Hansen 26 1819 hendes Barn med afdød Mand, Væver

Et skridt længere tilbage er folketællingen i 1840:

Hans Hemmingsen 37 1803 Gift Dagleier
Johanne Jørgensdatter 49 1791 Gift hans Kone
Kirstine Hansdatter 23 1817 Ugift deres Børn
Jacob Hansen 15 1825 Ugift deres Børn

Her ser man til sidst den 15-årige Jacob, som endte med at blive den første købmand i huset!

Ved folketællingen 6 år tidligere i 1834 ser forholdene således ud – med tilføjede links ved til deres stamtræsoplysninger samt oplysning om hvilke af hjemmesiden folketællinger de optræder på: 

Hans Hemmingsen  [FT1834:153, FT1840:944, FT1845:155, FT1850:245, FT1860:237, d. 12/8 1876] 31 1803 Dagleier (de blev gift 20/10 1826 i Magleby Kirke)
Johanne Jørgensdatter [FT1801:515, FT1834:154, FT1840:945, FT1845:156, FT1850:246, FT1860:238, d. 18/1 1868] 43 1791 hans kone (datter af  Jørgen Jensen [FT1787:425, FT1801:513]
Kirstine Hansdatter  [FT1834:155, FT1840:946, FT1845:157, FT1850:247, FT1860:239] 17 1817 Konens Børn med sin første Mand (Hans Christian Sørensen, d. 24/2 1826, vielse 1816)
Jens Hansen 13 1821 Konens Børn med sin første Mand
Rasmus Hansen 11 1823 Konens Børn med sin første Mand
Jacob Hansen  [FT1834:158, FT1840:947, FT1845:158, FT1850:248, FT1860:236, FT1880:123] 9 1825 Konens Børn med sin første Mand

Hvor folketællingerne fra 1834 og frem blev foretaget med jævne mellemrum, er der et langt tidsrum på 31 år tilbage til den seneste. Der blev nemlig ikke lavet folketællinger, for mellem 1834 og 1801 var der økonomisk krise i Danmark (hyperinflation og statsbankerot i 1813) foruden ‘uheldig’ krigsdeltagelse i Napoleonskrigene fra 1807. Danmark mistede sin flåde til England og måtte afstå Norge. Derfor var der ikke overskud til at foretage folketællinger.

Heldigvis kan vi ved folketællingen i 1801 finde den første person i hartkorns-protokollerne som var knyttet til matr. 30 på Busenevej 8: Jørgen Jensen:

Jørgen Jensen 50 1751 Gift 1. gang Huusmand uden Jord
Maren Jensdatter 38 1763 Gift 1. gang hans Kone
Johanne Jørgensdatter 9 1792 Ugift deres datter

Her finder vi også hans datter Johanne Jørgensdatter, som senere bliver gift Hans Hemmingsen. De bliver gift den 20/10 1826, hvor han er er 23 og hun  er 33-årig enke. Hun havde nemlig først været gift med  Hans Christian Sørensen der var død den 24/2 1826. Hun havde brug for en ny mand i huset, da hun stod med 4 børn, hvor de to kommer tidligt ud at tjene, mens de to andre bliver boende længe hjemme hos deres mor og hendes nye mand. Og ægteskabet holder lige til hun som 75-årig dør, efter at hun altså har boet i huset hele sit liv.

Går vi 14 år længere tilbage i folketællingerne, kommer vi til den første og ældste folketælling der er foretaget. I 1787 boede Jørgen Jensen sammen med sin kone og hendes søsters – uægte – søn på 2:

Jørgen Jensen 31 1756 Gift Huusbonde Inderste og gaaer i Dagleie
Maren Jensdatter 25 1762 Gift hans Kone  
Jens Hansen 2 1785 Ugift Konens Søstersøn, uægte  

Der er lidt tvivl om hvornår Jørgen Jensen i virkeligheden var født, for i 1787 står der tydeligt 31 år (jfr. originalt skema familie 41), mens der i 1801 tydeligt står 50 (jfr. originalt skema familie 40). At der den ene gang har været en aldersforskel mellem ham og hans kone på 6 år og den anden gang 12 år, tyder på at han ikke er gået ret meget op i sin alder.

14. Afslutning

Når man ser familierne og sammenhængen mellem personerne fra folketællingerne fra 1787 til 1880, er der altså et sammenhængende forløb af personer i det gamle hus på Busenevej 8 som var i familie med hinanden.

Dels har Jørgen Jensen og Hans Hemmingsen været brugere af matr. 30, dels ender Hans Hemmingsens søn Jacob Hansen som ældre med at være købmand, hvor han tidligere havde været væver. Formentlig er det ham der har fået lyst til at starte den gamle landhandel, som senere blev overtaget af Peter Andreas Petersen (PAP). Når man ser fotoet af den gamle landhandel fra 1898, har det utvivlsomt været et meget beskedent udsalg.

Jacob var i virkeligheden hans kone Johanne Jørgendatters barn med Hans Christian Sørensen, som hun var blevet gift med som 23-årig 8/5 1816. Han døde som 36-årig  24/2 1826, hvorefter hun allerede 20/10 1826 giftede sig med Hans Hemmingsen. Da Jacob var født 25/7 1825 har han ikke haft nogen erindring om sin biologiske far, og måske har man heller ikke gået så meget op i det, hvorfor han utvivlsomt er blevet betragtet som Hans Hemmingsens søn. Han hed jo også Hans til fornavn, hvorfor hans børn ville få efternavnet Hansen! Men Jacob Hansen var altså – for en moderne betragtning – Hans Hemmingsens bonusbarn.

Følgende er nok det tætteste man kan komme dem der ved folketællingerne fra 1787 til 1940 har boet i hus(e) på Busenevej 8. Navnet på hovedpersonen kaldet ‘Husbond’ nævnes tillige med relevante personer med hensyn til husets overtagelse:

1787: Jørgen Jensen (f. ca. 1758)

1801: Jørgen Jensen med datteren Johanne Jørgensdatter (f. 1791)

1834: Hans Hemmingsen (f. 1803), gift med Jørgen Jensens datter Johanne Jørgensdatter, som fra tidligere ægteskab har indbragt sønnen Jacob Hansen (f. 1825)

1840: Hans Hemmingsen bor stadig med Johanne Jørgensdatter og stedsønnen Jacob Hansen.

1845: (som 1840)

1850: (som 1845)

1860: Jacob Hansen (f. 1825), er væver og bor med sin stedfar Hans Hemmingsen og sin mor Johanne Jørgensdatter, der dør 18/1 1868 som 75-årig iflg. kirkebog, mens Hans Hemmingsen først dør 12/8 1876 iflg. kirkebog som 73-årig enkemand.

1870: (ikke afskrevet)

1880: Jacob Hansen er nu købmand og enkemand efter Ane Sophie Hemmingsen (død 30/7 1879) og hans datter Ane Kirstine Hansen på 15 er ‘Husbestyrerinde’

1890: (ikke afskrevet)

1901: Niels Peter Nielsen (f. 28/2 1877), ‘Handelsbestyrer’ med storesøster Anna Nielsen som ‘Husholderske’.

1906: Peter Andreas Petersen (f. 25/6 1876), ‘Købmand’ med lillebror som medhjælper og storesøster som husholderske.

1916: Peter Andreas Petersen, ‘Købmand og Landbruger’, som som er blevet gift med Anna Petersen den 19/11 1909, jfr. kirkebog.

1925: (som 1916)

1930: (som 1925)

1940: Diderik Busk Overgaard (f. 23/7 1893), ‘Købmand Kolonial’. Hans kone Anna Busk (siden 1925)  ‘hjælper i Butikken’.

15. ‘Rosinen i pølseenden’

Enhver god historie skal have en god slutning – som rosinen i pølseenden. Derfor har det moret Flemming som hjemmesidens redaktør, som den ene af ejerne af dette hus fra 2003 til 2022, at den anvendte slægtsforskningsside Geni.com også har kunnet fortælle, at han – ganske vist langt ude – også selv er i familie med Peter Andreas Petersen som byggede huset.

Flemmings tipoldefar Abraham Deleuran (f. 1829 i Fredericia, d. 1911 i Bogense) havde en søster Cathrine Deleuran (1831-1912). Hun blev gift med Georg Frederik Ottesen (1827-1898) som altså var Flemmings tipoldefars svoger (hans søsters mand)! Han havde en søster Anne Henriette Ottesen (f. 1817 i Fredericia, d. 1893), hvis søn Christian Bøttern (f. 1836 i Fredericia, d. 1899) i 1868 blev gift med Mogensine (Mouline) Margrethe Edsberg (1847-1911).  Hendes  3*tip oldemor Anna Elisabeth Berntsdatter Suhr (1656-1730) blev i 1703 som 47-årig gift (hendes ægteskab) med Albert Kjeldsen Schytte (1668-1774).

Hans far Kjeld Andersen Schytte (1619-1680), havde en bror som blev kaldt Hans Andersøn Stæge eller Hans Andersøn Schytte (f. 1605 i Stege, d. 1861 Fanefjord). Hans søn Hans Hansen Schytte (f. 1629 i Fanefjord præstegård, d. 1694 i Magleby degnebolig) fik datteren Gyde Levine Hansdatter Schytte (f. 1689 Magleby Sogn, d. 1749 Magleby Sogn).

Gyde Levine blev i 1709 gift i Magleby med Hans Nielsen Smed, som var født i 1665 i Busene og døde i Mandemarke i august 1730. Tre måneder senere i december 1730 giftede hun sig med Hans Jensen, der døde i Mandemarke i 1766, hvorfor Gyde Levine, som døde i 1749, også selv må være død i Mandemarke. 

Gyde Levine fik 10 børn i sit ægteskab med Hans Nielsen Smed og viser sig at være ‘stammoder’ til utroligt mange på Østmøn og i Mandemarke.

Hun er på følgende måde 2*tipoldemor til Hans Larsen på Busenevej 19, som er omtalt her på hjemmesiden under historien om hans kone Sidse Kirstine Larsen: Gyde Levine Hansdatter Schytte  → Anna Sophia Hansdatter hendes datter → Anna Marie Jacobsdatter hendes datter → Peder Jørgensen hendes søn → Lars Pedersen hans søn → Hans Larsen hans søn. Det betyder at Flemming altså også er i familie med Hans Larsen – ligesom Hans Larsen også er i familie med PAP.

Gyde Levines søn Peder Hansen (f. 1716 i Mandemarke, d. 1762 i Busene) fik sønnen Hemming Pedersen (f. 1749 i Busene, d. 1841 i Magleby 92 år gl.). Hans datter Ane Hemmingsdatter (f.1778 i Magleby sogn, d. 1848 i Borre Sogn) blev 3. juni 1803 som 25-årig gift med Lars Christensen og føder allerede 19. august 1803 datteren Else Margrethe Jensdatter – eller Larsdatter. Hun blev 24. oktober 1823 som 20-årig gift med gårdmand Jens Jørgensen (1787-1828) og fik allerede 25. maj 1824 datteren Sidse Jensdatter, som senere blev gift Rasmussen. 

Og nu er vi ved at nærme os slutningen, for Sidse Rasmussen (f. 1824 Sidse Jensdatter i  Borre, d. i Nyborre 1857 som 33-årig) fik datteren Ane Kirstine Pedersen (f. Ane Kirstine Jørgensdatter), som blev gift 13. marts 1874 med Anders Pedersen, og som deres første barn fik Peter Andreas Pedersen.

Og det var jo ham der har bygget det hus som Flemming boede i omkring 100 år senere. Så gennem ca. 25 led – med en ‘svip-tur’ tilbage til 1600-tallet – er der altså en familie-relation! Der er ikke tale om direkte blodsbeslægtede, da der indgår 3 ægteskaber i relationen – men det smager dog lidt af fugl. Sådan kan slægtsforskning føre til meget!! Morsomt nok har det også vist sig, at Flemming er via 4*tipoldeforældre er beslægtet med familien Jochumsen, som i en periode fra 1940 har ejet ejendommen. Når man går tilstrækkeligt mange generationer tilbage og har adgang til et slægtsforskningsprogram som Geni.com, så viser det sig at den gamle købmands kone Anna Petersen og Flemming begge er direkte efterkommere efter Henrik Jensen Reventlow, som levede i 1300-tallet. Flemming er hans 13*tipoldebarn (16 generationer) og Anna er hans 14*tipoldebarn!

Som ‘rosinen i rosinen i pølseenden’ kan nævnes at Anders Pedersen og Ane Kirstine Jørgensdatter fik mange børn ud over PAP, bl.a. lillesøsteren Sidse Caroline Pedersen f. i 1884. Efter at hun i 1911 blev gift med Hans Peder Hansen, købte han af sin svigerfar Anders Pedersen den gård på Kraneledvej 12, som Anders selv havde overtaget fra Klintholm Gods i 1891 under omstændigheder der er nærmere omtalt under historien om Kraneledvej 12. I 1939 blev gården overdraget til svigersønnen Hans Peder Jakobsen, som samme år var blevet gift med Magda (datter af Hans og Caroline). Først efter Magdas død i 1992 blev gården solgt i fri handel, idet de foregående overdragelser jo havde været familieoverdragelser. Så der er altså også en familierelation til ejerne igennem 100 år af Kraneledvej 12 – udover forbindelsen til ejerne af Busenevej 19 og Kraneledvej 7, som PAP’s lillebror byggede på samme tid som PAP byggede huset her på Busenevej 8.

Snip, snap, snude, så er denne del af historien ude – selv om den jo aldrig ender, for det skulle være meget mærkeligt om ikke også de næste ejere Victoria og Mads også selv er i familie med husets tidligere beboere på en eller anden måde!

Stor ros til dig, der har haft tålmodighed til at læse historien helt til afslutningen her!

Flemming Deleuran