Strædet 12

I dag ejes huset af Felix Mathias Lindvad

Husets historie

Hemming Hansen fik bygget det pudsede hus, da han solgte sin gård nede ved Møns Fyr for at gå på aftægt. Jordstykket købte han af Hans David Hemmingsen engang i slutningen af tyverne eller måske 1930.

Hemming Hansen med det hvide hus var farbror til Kristian Hansen. Og da den del af familien Hansen stoppede med at arbejde på deres gård for enden af Rakkerbanken (Kraneledvej 12), hvor Kristian var født, flyttede de op i det hvide hus. Det fortælles i øvrigt at han som barn oplevede at hans bedsteforældre fik pest. Så var der slået et kors på porten, og det betød at man ikke måtte gå derind!

Senere overtog Kristian “Klaus” Hansen huset på Strædet 12 fra sin farbror Hemming Hansen, efter at de to havde boet sammen i huset nogle år. Alle kaldte ham i øvrigt ‘Kristian Klaus’, selv om han bare var døbt ‘Kristian Hansen’.

Han blev taxa-vognmand den gang det begyndte og han fik bygget garagen, som ses på luftfotoet nedenfor. Forretningen gik anstændigt, og Kristan Klaus fik hurtigt to biler. Den ene holdt nede på hans svoger og søsters gård. Svogeren kørte en del for Kristian Klaus.

En gammel mønbo, der som barn boede i Magleby, er i 2017 ‘faldet over’ hjemmesiden for Mandemarke, og det har vakt næsten glemte erindringer om …

blandt andet de mange køreture med ”Kristian Klaus” lillebil fra den gamle skole i Magleby til den ny på toppen af bakken. Det foregik i den lyse/mørkebrune VW ”Rugbrød”, der var indregistreret som ”lillebil”. Om vinteren kunne det være en udfordring, at komme op af bakken ved Risbæk. I bilen sad et skilt der fortalte, at der måtte transporteres 7 personer foruden føreren, og at det var forbudt at samtale med chaufføren. Det passede fint, da vi var seks drenge og en pige i 1. klasse hos frøken Sigrid Jørgensen. Selvom det var rigtig glat og snestorm, kørte han med ophøjet ro og den uundværlige pibe i munden. Jo – det var før sikkerhedsseler, rygeregler og andet var slået an! Et par ekstra passagerer var der da også plads til, hvis det kneb. De blev blot anbragt på skødet af de andre.

Da denne historie var kommet på hjemmesiden, mindes Bitten og Helge Eskling, som nu bor i Bittens barndomshjem på Busenevej 2, at Kristian Klaus også skulle køre deres søn Anders i skole. De boede den gang på Langebjerggård som ligger mellem campingpladsen og Liselund, og børnene måtte cykle til Klintevejen ved campingpladsen, for længere kørte Kristian Klaus ikke. Da Anders skulle begynde i 1. klasse nægtede han pure at stige ind. Så tog Kristian Klaus ham og løftede ham op ved siden af førersædet. “Nu kommer du med mig”. Og det gjorde han lige siden og passede sin skole og uddannelse og har klaret sig rigtig godt. Så man fristes til at tilføje: Så hvis det ikke var for Kristian Klaus den gang, så er det ikke til at vide hvordan det var gået.

straedet-knolden_KristianKlaus

Kristian Klaus (t.h.) sammen med sin nabo Henry Petersen (fra Strædet 10)

Engang først i firserne fik Kristian Klaus oliefyr, som så mange andre i landsbyen. Fyret blev placeret ude i skuret med skorstenen, og skorstenen på hovedhuset blev til gengæld revet ned. Kristian døde som ungkarl vistnok i 1989.

straedet_KPNB

Luftfoto taget sidst i fyrrerne

Oprindeligt lå der et hus længere nede på grunden, men det brændte engang midt i 1920-erne. Det blev aldrig genopført, da godsejeren fik lov af forsikringsselskabet til i stedet at opføre det røde jagthus ude ved siden af Klintholm Smedje. Det var jo godset der den gang ejede de fleste af husene i Mandemarke.

“Alfred og Sofie Knudsen boede i huset. Jeg kom der nogen gange for at være sammen med deres børn. Jeg har vel været en 10 til 12 år. Storebroren hed Gudmund. Datteren Gyda mistede de, da hun kun var et års tid gammel. Hende kan jeg huske, da jeg tit kørte rundt med hende i barnevogn,” erindrer Edith Hemmingsen.

Huset var Sofies barndomshjem, hvor hun boede samme med sine forældre og søsteren Kristine, som senere blev gift med Valdemar Hansen og flyttede til Busenevej 10, hvor hun boede i mere end 50 år og blev ‘enkefrue’.

“Sofie gik ud for at luge, som konerne jo gjorde dengang. Der hørte jo som alle andre steder et stykke jord til huset.”

Alfred og Gudmund fiskede sammen og flyttede efter branden til Torpe. Ifølge Kristine satte de blandt andet bundgarn op ude ved Nordfeldt gods. Gudmund døde barnløs før sin far.

Ejendommen har matrikel 35b med en lidt anderledes afgrænsning end man skulle tro, når man ser forholdene i dag, idet det fælles vejareal har en usædvanlig afgrænsning som man kan se via SDFE-kortviser (Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering). Skellet til naboen Strædet 14 ligger heller ikke lige hvor man skulle tro, hvis man kan stole på denne kortviser fra ‘Effektiviseringsstyrelsen’.

Efterskrift:

På folketællingen fra 1906 kan man læse følgende om en Kristian Hansen.

628 132 Kristian Hansen 1882 Ugift Søn Cigar Fabrikant

Det kan næppe være den samme, men han har i alt fald været en kreativ ung mand der er værd at bemærke, idet han boede hjemme som 24-årig og var cigarfabrikant, vist nok den eneste i Mandemarkes historie!

Ved folketællingen i 1940 var der en ‘Hans Kristian Georg Hansen’, som var født i 1924. Det passer bedre på ‘Kristian Klaus’, som døde omkring 1989.