Skansevej 3 (Nyt 5/2021)

Matr. 18a Mandemarke By – “Skansegaard”

Efterhånden er det lykkedes at finde mange brikker til historien om gården, der har været kaldt “Skansegaard” og “Skandsegaard”, fordi den ligger lige ved den gamle skanse. Her ses nogle gamle luftfotos af gården, som kan forstørres ved at klikke på dem.

1939

1949

1989

Gården i dag kan ses fra luften ved at klikke HER (åbner på ny fane), hvor man også kan se at der stadig hører lidt jord til: 14.594 m2, som svarer til 2,6456 tdr. land. Det har man ikke kunnet leve af ved udflytningen af gården fra landsbyen Mandemarke, men det meste af jorden er siden solgt noget fra. Dog ikke nok til at undgå den almindelige bopælspligt.

Selve gården er ifølge BBR fra 1814, og har siden 2005 været ejet af Ole Stig Andersen, der købte den for 3.130.000.

Vi ser frem til at kunne vise nogle flere fotos af denne historiske gård, som ligger nær ved de gamle skanser.

Og måske kan vi en dag også fuldende historien om de sidste 70 år siden folketællingen i 1940?

Men lad os begynde med at kigge langt tilbage i tiden, før der overhovedet lå en gård på stedet.

Lidt navnehistorie og om krige og sild og Brøndehøje

Gården har fået sit navn efter den skanse, der en gang har ligget nede ved kysten. (Hvis du vil læse den nørdede forklaring om ordet ‘skanse’ i den gamle “Ordbog over det danske sprog”, kan du klikke HER).

Ingeniørkorpset har for godt 300 år siden har lavet den følgende tegning af, som er fundet på Historisk Tegningsarkiv som Rigsarkivet har digitaliseret.

I tegningens titelfelt nederst til venstre står der translittereret: “Grundriss von der BrenoeHøye-Schantze A an Ende des Klints von Høye Møen, nebst dessen Prospect B., und den Profil C.” Der må dog være gået lidt kludder i bogstavhenvisningerne, for A står midt i skansen, mens B står på profilen og C ses ikke at være markeret.

På moderne dansk står der: “Grundrids af Brøndehøje Skanse for enden af Høje Møns klint ...” Man kunne måske også sige “Brændehøje“, som er en ganske god gengivelse af det som tegneren rent faktisk skrev i titelfeltet på sit kort. Det var jo så som så med retstavning, og tit måtte korttegneren på bedste beskub nedskrive, hvad han kunne lytte sig til fra de lokale kilder.

Oppe til venstre på tegningen står der ‘Das Wachthaus’, hvor man kunne være, når man ikke var på vagt oppe på skansen, hvor der var vid udsigt over havet. Inde i cirklen på selve skansen står der ‘Pulverhütte’, altså krudtkammer!

Skansen, som første gang nævnes i 1658, er en kreds omgivet af en vold med en sti, der går i en spiral opad, og hvor der i det indre er et plateau. Brøndehøje Skanse blev anlagt under Svenskekrigene (1658-60) og siges at have haft 6 kanoner. Skansen har aldrig været genstand for arkæologiske undersøgelser, men det er en udbredt opfattelse, at forsvarsværket har rod tilbage i middelalderen, hvor Kong Svend i midten af 1200-tallet opførte adskillige mindre forsvarsværker langs udsatte kyster til værn mod Vendernes overfald og plyndringstogter i Østersøområdet. Et sådant tidligt forsvarsanlæg er også naturligt i sammenhæng med middelalderens vigtige fiskerleje og sildemarked ved Brøndehøje.

Svenskekrigens skanse menes at være anlagt ovenpå et cirkulært voldsted, hvor der i middelalderen stod et tårn, men det er de store volde fra 1600-tallets skanse man i dag ser på stedet. Yderligere blev skansen også genbrugt og sikkert også ombygget under Englandskrigene 1801-14, ligesom det var tilfældet med f.eks. Ulvshale skanse. Når man i dag besøger stedet ses en dyb tør voldgrav som omgiver en femkantede skansevold med en nordvendt adgangsåbning. Mod havet giver den stejle kystskrænt mod syd et naturligt forsvar for skansen.

Skansen har fået sit navn fra det man i dag kalder Brøndehøje. Forleddet stammer fra gammelt dansk “brun(n)” som betyder ‘brønd’, og efterleddet er ‘høj’ i flertal. Stednavnet findes i tidens løb i mange forskellige stavninger: Bryndhøe (1250), Brønde Høye (matrikel 1670), Brende Høy (i 1688-matriklen), Brønhøfve, Brøndehøffue, Brynnehøffue, Brynndhøye, Brondebye, Brøndshøy, Brøndsbyehøye o.m.a.

Brøndehøje var navnet på et fiskerleje, som lå ved kysten syd for Mandemarke og vest for Busene Have. Under en voldsom storm d. 1. februar 1625 forsvandt hele fiskerlejet og dets befolkning i havet. Fiskerlejet siges at have haft flere toetagers bindingsværkhuse samt egen kongelig tolder, og helt frem til forrige århundreder fortælles det, at man ved lavvande stadig kunne se stolper i havet fra bebyggelsen.

Stedet – Bryndhøe – nævnes første gang i år 1250 og blev af det danske kancelli i 1541 nævnt som et af de fire vigtigste sildemarkeder i Danmark. Fiskerlejet stod i tæt forbindelse med Lybækkernes Østersøhandel og bragte stor velstand til Møn. Med sildefiskeriets stagnation fra 1580’erne mistede bebyggelsen dog gradvist sin funktion, så da Brøndehøje blev skyllet bort ved stormfloden i 1625, blev den ikke genopbygget.

Lad os afslutte dette lille sidespring fra Skansegårdens historie med en anden og mere vidtløftig forklaring på Brøndehøje-fiskerlejets endeligt (Robert Iversen):

For mere end 400 år siden var Brøndhøje en driftig by. Her var øens eneste vandmølle, hvis kraft kom fra en kilde de underjordiske havde ladet springe frem, men det hed sig at solen aldrig måtte skinne på den. Lensmandens søn fra Stegeborg blev trolovet med møllerens dejlige datter. Efter et jagtgilde havde pigen besøg af sin tidligere elsker, der kom til hendes kammer ved at fjerne et par af de egeplanker der skulde dække for solen. Han skyndte sig væk fra jomfruen ved daggry, men glemte at sætte planken på plads. Da han kom op i skoven, så han solen stå op, og han huskede til sin rædsel egeplanken og vilde vende om, men så nu solen skinne på Brøndhøje, der sank dybere og dybere i jorden, og pludselig væltede havet ind og byen var borte med alle mennesker. Kun lensmanden og hans søn, der havde overnattet på deres skib, blev reddet. Elskeren mistede forstanden og kastede sig ud fra Dronningestolen og drev i land og blev begravet ved Lilleklint, hvor der blev rejst et kors. Der fortælles at de gamle om natten kunde se hans genfærd vandre fra Lilleklint til Dronningestolen.

Du kan læse mere om sildefiskeriet og Brøndehøje i historien om Brøndehøje.

Nu tilbage til selve historien om Skansegården.

Hvad folketællingerne kan fortælle om gårdens historie

På hjemmesiden ligger folketællinger for ejerlavet Mandemarke By fra 1787 til 1940, men jo ældre de er des sværere er det at se hvilke ejendomme personerne beboede.

Folketælling i 1940, er den senest offentligt tilgængelige (link til originalt skema), og viser  om matr. 18a:

Olav Petersen 17/10 1902 Husfader, Bestyrer 16/3 1928
Kirsten Petersen 22/3 1903 Husmoder  
Astrid Petersen 31/5 1929 Barn  
Børge Petersen 4/1 1932 Barn  
Christiane Petersen 8/11 1872 Enke  (Olavs mor)
Kirstine Nielsen 24/2 1870 Enke Slægtning  
Svend Aage Olsen 12/3 1916 Forkarl  
Leif Andersen 12/7 1925  

Datoen øverst til højre betyder at Olav og Kirstine blev gift 16/3 1928. Olav er bestyrer og ejer altså ikke selv gården. 

Ud over deres to endnu hjemmeboende børn, har de to ældre enker boende: Christiane Petersen f. 1872 samt Kirstine Nielsen f. 1870. Af tidligere folketællinger fremgår at Christiane er Olavs mor. Om den anden er det oplyst at hun er en slægtning. Det var Kirstine Nielsen også ved folketællingerne både i 1930 og 1925. Da hun er af samme årgang som begge Olavs forældre, er hun sandsynligvis hans moster eller faster.

Ved folketællingen i 1930 er der to husstande på ejendommen (originalt skema) samt oplysning om fødested:

Niels Peter Petersen 7/4 1875 Magleby Sogn Husfader Landbruger
Christiane Petersen 8/11 1873 Magleby Sogn Husmoder (gift 1900)
Kirstine Nielsen 24/2 1870 Magleby Sogn Enke Slægtning, Medhjælper
Frede Hansen 23/12 1908 Slagelse   Tjenestekarl Landbrug
Albert Christiansen 9/2 1904 Hørby Sogn Vendsys.   Roearbejder (fra 1/10-30 i Mandemarke)
Olav Petersen 7/10 1902 Magleby Sogn Husfader Landbruger  (søn af Niels Peter og Christiane)
Kirsten Petersen 22/3 1903 Møgeltønder Sogn Husmoder  (gift 1928)
Astrid Petersen 31/5 1929 Magleby Sogn Barn  

I den sidste familie finder vi Olav, der ved folketællingen 10 år senere i 1940 bestyrer gården og har sin mor Christiane boende.

Olavs far Niels Peter Petersen må være død mellem 1930 og 1940, således at hans kone Christiane herefter har overtaget gården (evt. ved uskiftet bo), så det er hende som i 1940 var gårdejer, selv om det ikke nævnes på folketællingsskemaet. Som vi senere kommer til at se passer det med, at der ifølge tingbogen den 18/12 1933 bliver tinglyst “Skifteudskrift som Adkomst for Enke Rasmine Kristiane Petersen, f. Hansen.”

Folketællingen i 1925 (originalt skema):

Niels Peter Petersen 7/4 1875   Husfader Gaardejer
Rasmine Kristiane Petersen 8/11 1873   Husmoder
Jens Olav Petersen 7/10 1902   Barn
Kirstine Nielsen 24/2 1870   Enke, Slægtning
Kirsten Chau (?) 22/3 1903   ugift Husassistent
Hjalmar Villy Petersen Due 20/1 1904   ugift Tjenestekarl
Hans Bernhard Theodor Hansen 4/5 1902   ugift Chouffør

Her har vi sønnen Olav med sin mor Christiane der her kaldes Rasmine Kristiane sammen med henholdsvis far og ægtefælle, gårdejer Niels Peter Petersen.

I 1925 var der med den begyndende bilisme kommet en ny stillingsbetegnelse, som for den sidstnævnte Hans Bernhard Theodor, som i det daglige kun er blevet kaldt Bernhard, er stavet ‘Chouffør’!

Ved folketællingerne i i 1916 og 1906 er der ingen spor efter Niels Peter Petersen og hans kone Rasmine, hverken i Mandemarke-området eller ved en søgning i hele Magleby Sogn. Så hvordan familien Petersen er kommet til gården på et tidspunkt mellem 1916 og 1925 har vi tilgode at finde ud af.

Ved folketællingen i 1916 så forholdene således ud (familie 3 på folketællingsskemaet som åbnes på ny fane), på gården med matr. 18 – og bemærk at det ikke bare er Niels Peter Petersen som her kaldes Niels Pedersen, som man kan se af de forskellige fødselsdatoer:

Niels Pedersen 23/12 1852 Husfader Enkemand Gaardmand
Hans Pedersen 1/8 1894 Barn  
Emil Pedersen 17/7 1897 Tjenestetyende  
Edvard Alfred Knudsen 6/4 1895 Tjenestetyende  
Harald Hansen 11/3 1901 Tjenestetyende  
Anna Hansen 25/11 1885 Husholderske (Rejst)
Peder Brandt 11/10 1856 Logerende Af Formue

Gaardmand Niels Pedersen er her enkemand, og hans søn Hans, som ved folketællingen er 21, er senere noteret som død. Ved denne folketælling har skattemyndighederne nemlig efterfølgende påført personernes indkomst og formue og den deraf pålignede skat, men ikke sat sønnen i skat, idet det er noteret, at han er død.

Så det var altså kun hans far som i 1916 blev sat i skat på næsten 100 kr. af en indkomst på 2.900 og en formue på 9.400! (Læs mere om de skattemæssige oplysninger i 1916 – og forsøget på omregning til nutidskroner – i historien om Indkomst og formueforhold i 1916, åbnes i ny fane).

Niels Pedersen som i 1917 bliver 65 har utvivlsomt mistet lysten til at drive landbruget videre selv efter sønnens død, da det nok har været planen at han skulle videreføre gården.

Skattevæsenet har i øvrigt også noteret på skemaet, at hans husholderske var rejst fra gården inden skatteansættelsen. Det kan man forstå efter følgende annonce i Berlingske Avertissement den 6. marts 1916, side 17:

En Gaardmandsdatter med Lyst
og Anlæg for Bagning søger Plads
til 1ste Maj paa et Konditori el.
Bageri, hvor saadant kan læres.
Oplysninger samt hvor meget Honorar,
der fordres, bedes sendt til
Anna Hansen, ”S k a n s e g a a r d”,
Mandemark pr. Borre, Møen.

Der har altså været almindelig opløsning i forholdene på gården, og det er derfor ikke overraskende, at der inden folketællingen i 1925 er kommet en ny gårdejer med familie til gården.

Går vi tilbage i tiden finder vi familien Petersen. Folketællingen i 1906 (originalt skema):

Niels Petersen 23/12 1852 Husfader Gaardejer, Landbrug
Margrethe f. Hansen 28/11 1855 Husmoder  
Hans Petersen 1/8 1894 Barn  
Peter Nielsen Brandt 11/101856 Tjenestetyende Landbrug
Nielsigne Margrethe Larsen 27/3 1889 Tjenestetyende Landbrug
Jens Peter Nielsen Aagaard 5/5 1883 Tjenestetyende Landbrug

Folketællingen i 1901 (originalt skema 529-1901):

Niels Petersen 23/7 1852 Husfader Gaardejer
Ane Margrethe Hansen 28/11 1855 Husmoder  
Hans Karl Petersen 1/8 1894 Barn  
Petrea Jensen 19/8 1890 Plejebarn  
Niels Hansen 28/4 1880 Tjenestekarl  
Jens Peter Jensen 29/9 1870 Tjenestekarl  
Ane Kirstine Hansen 20/1 1878 Tjenestepige

Det fremgår også af det originale skema, at Niels og Ane Margrethe var blevet gift i 1893, og at de havde 1 levende barn og mistet 1. De havde overskud til at have et plejebarn, men sønnen Hans fra 1894 har det eneste barn de selv havde, hvilket bestyrker formodningen om at gården er blevet afhændet efter at hans far som enkemand i 1916 også mistede ham.

Det fremgår af Magleby kirkes kirkebog, at Ane Margrethe var død den 15/4 1909, og at hun var født i Nørreby som datter af en gårdejer der. Hun var først blevet gift som 37-årig med Niels Pedersen den 6/10 1893 i Magleby kirke, fik deres eneste barn som levede til voksenalderen den 1/8 1894 og døde som 53-årig i 1909.

Går vi tilbage i folketællingerne er den næste på hjemmesiden fra 1880 (der blev dog også foretaget en folketælling i 1890). Hvem der har boet på gården indtil Niels Petersen og Ane Margrethe flyttede ind – formentlig efter giftermålet i 1893 – kan man ikke se af folketællingerne, fordi man den gang kun skrev om husstanden havde bolig i et hus eller en gård. Der er ingen tvivl om at navnene på beboerne af Skansegården fra den var opført i 1814 til 1901 kan genfindes på de folketællinger vi har – fra 1880, 1860, 1845, 1840 og 1834. Vi mangler blot hjælp til at udpege dem, så lad os dykke ned i de gamle tingbøger.

Gamle tinglysningsoplysninger

Rigsarkivet har digitaliseret Møns Herreds Realregister for Magleby Sogn, hvor man for matr. 18a kan finde en oversigt over de skete tinglysninger i perioden fra omkring 1850-1930 (link HER der åbner på ny fane). De er lidt rodede og desværre for de gamle servitutter stort set ulæselige, hvorfor der absolut var god grund til at forbedre tinglysningssystemet fra 1927 – hvilken ‘modernisering’ i øvrigt viste sig at kunne holde i ca. 80 år indtil tinglysningssystemet som det første i verden blev totalt digitaliseret!

Man kan dog se at ejendommen efter at have været ejet af Klintholms godsejere igennem flere generationer ved skøde af 14. oktober 1881 der blev tinglyst 14. august 1882 blev overdraget fra C.S.Scavenius til Hans Peter Larsen på matr. 18a.

Det næste der registreres er “Testamente tinglyst 12. Marts 1894 som Adkomst for H.P.Larsens Enke Ane Margrethe Hansen,” samt “Vielsesattest tinglyst 12. marts 1894 som Adkomst for Ane M. Hansens Ægtefælle Niels Pedersen.” (Det lyder måske lidt usædvanligt, men der kommer senere en meget naturlig forklaring).

I 1917 bliver der tinglyst skøde fra Niels Pedersen til Niels Peter Petersen. Her ser vi altså, at den gamle ejer frem til folketællingen i 1916 efter at have mistet sin søn og husholderske, året efter sælger gården til Niels Peter Petersen. Der kom altså her en ny familie på gården som det sås ved folketællingen i 1925.

Den 18/12 1933 tinglyses “Skifteudskrift som Adkomst for Enke Rasmine Kristiane Petersen, f. Hansen.” Ejendomsværdien er her 38.000.

De nye tingbøger fik somme tider deres sider omskrevne, fordi der havde været så mange registreringer i enten rubrikken for adkomst, servitutter og byrder eller hæftelser. Da siden for matr. 18a er blevet omskrevet i 1993 (jfr. tingbladet på Statens Arkiver), ved vi herefter kun, at der er tinglyst skøder til Børge Boyschau (?) Petersen den 4/1 1956, 12/1 1971 og 20/8 1965 uden at der er til at blive klog på hvad der er sket, samt at grundarealet i 1993 kun har været 8046 kvm. og at landbrugspligten er blevet ophævet i 1994.

Folketællingerne tilbage i tiden

Sporet sluttede før ved folketællingen i 1901, men så er der dukket flere oplysninger op i Magleby kirkebog for hendes ægteskab med Niels Pedersen den 6/10 1893, for heraf fremgår det nemlig at hun var enke efter Hans Peter Larsen, som var død 31/8 1891. Det var ham som i 1881 købte gården af godset, og han findes ved folketællingen i 1880 på gården:

Lars Hansen 48 1832 Gaardmand, enkemand 
Hans Peter Larsen 21 1859 hans Søn
Johannes Christoffer Larsen 19 1861 hans Søn
Johanne Kristine Larsen 17 1863 hans Datter
Andreas Peter Larsen 11 1869 hans Søn
Anna Laurine Larsen 8 1872 hans Datter
Lauritz Kristian Larsen 5 1875 hans Søn
Mette Kirstine Petersen 19 1861 Tjenestepige

Folketællingen blev foretaget den 1/2 1880, hvor Hans Peter Larsens far, Lars Hansen, var gårdmand, altså fæstebonde. Men han dør allerede halvanden måned efter den 17/3 1880, jfr. Magleby Kirkebog.

Det er altså den gamle fæstebondes ældste søn Hans Peter Larsen, som i 1881 køber gården af godsejer Carl Sophus Scavenius og således bliver den første selvejer. Da han var født 3/6 1858, var han kun 23 da han den 14. oktober 1881 underskriver skødet på gården.

Ved at sammenholde med listerne over udvandrerne her på hjemmesiden som er langt fra udtømmende, kan man se at i hvert fald 2 af Hans Peters yngre søskende udvandrer til USA.

Den næsteældste søn Johannes Christoffer Larsen, som udvandrer 18/4 1880 til Chicago (nr. 16 på udvandrerlisten), må allerede have set skriften på væggen, når han allerede er rejst en måned efter farens død. Og det med at udvandre til USA, som også mange andre fra Mandemarke gjorde, gælder i alt fald også for lillebroren Lauritz Kristian Larsen som i 1892 som 17-årig udvandrer til South Dakota (nr. 46 på udvandrerlisten).

Den unge, nyslåede gårdejer må være blevet gift kort efter – for uden en kone kunne det jo slet ikke gå. Ved folketællingen i 1890 (familie 5), hvor han er 31, kan man se at han er han gift med Margrethe Larsen som er 34 og stammer fra Borre. Derudover har de 3  såkaldte tjenestetyender på 17, 15 og 14, hvor den yngste er en pige som sikkert har kunnet hjælpe hans kone i husholdningen.

Folketællinger og tingbøger er godt, men også slægtsforskning på baggrund af kirkebøger m.v. bidrager til at følge personer og familier. Den store slægtsforskningsside Geni.com er de seneste år blevet inddraget i udforskningen af historierne om Mandemarkes familier gennem de sidste 2-300 år (derfor er de følgende links ved personnavne til  denne side). Derfor ligger det nu kun et tastetryk væk at se, at Hans Peter var blevet gift allerede den 20/2 1880 i Borre kirke med Ane Margrethe Hansen, som hendes fødenavn i virkeligheden var. Hun var døbt i Borre Kirke efter fødslen 28/11 1855, og derfor var hun stadig 34 ved folketællingen den 1/2 1890.

Med hensyn til folks efternavne var det en lidt turbulent tid i sidste halvdel af 1800-tallet , hvor man prøvede at få folk til at opgive brugen af patronymer (efternavn efter farens fornavn + sen/datter) fremfor familienavne, hvilket for kvinders vedkommende betød at du fik farens efternavn og senere deres ægtefælles efternavn.

Via slægtsforskningen kan man også se, at den første selvejer Hans Peter Larsen, efter at være blevet gift i 1880 som 22-årig med den 24-årige Margrethe, allerede dør den 31/8 1891 som 33-årig.

Så nu står hun tilbage som 35-årig som enke på gården og har derfor brug for en ny mand. Det bliver den 40-årige Niels Pedersen, som hun gifter sig med i Magleby kirke den 6/10 1893. 

Magleby kirkebog indeholder i 1893 følgende oplysninger under vielser (kirkebog #9): Den 6/10 1893 blev ungkarl, købmand Niels Petersen i Mandemark, f. 23/12 1852 i Svanninge på Fyn af husmand Rasmus Pedersen og hustru Karen Christiansdatter, gift med enke Ane Margrethe Hansen i Mandemark, 37 år, født 28/11 1855 i Nørrevestud, som datter af gårdmand Hans Larsen og hustru Karen Marie Nielsdatter i Nørrevestud, Borre sogn. Hendes første mand var gårdejer i Mandemark Hans Peter Larsen, som døde 31/8 1891.

Ikke nok med at Margrethe står alene tilbage med gården efter Hans Peters død i 1891 og gifter sig igen i 1893 med købmand Niels Pedersen. Han skal åbenbart også være ejer, jfr. tingbogsoplysningen: “Vielsesattest tingl. 12. marts 1894 som Adkomst for Ane M. Hansens Ægtefælle Niels Pedersen.” 

Hermed har vi altså fået etableret forbindelsen fra folketællingen i 1880 op til folketællingen i 1901, hvor Niels Pedersen var gårdejer og gift med Ane Margrethe Hansen.

Går vi i stedet tilbage i tiden fra folketællingen i 1880, kommer vi til folketællingen i 1860 (der er også en folketælling i 1870 som ikke er lagt på hjemmesiden). Her var Lars Hansen gårdmand på gården, som han ifølge en gammel fortegnelse der er fundet i Klintholm Gods arkiver havde fæstet den 30/10 1855. Gårdens husstand ses her (med tilføjede links til familiens oplysninger på stamtræssiden):

Lars Hansen 29 1831 Gaardmand
Ane Kirstine Larsdatter 27 1833 Hans Kone
Ane Marie Larsen 4 1856 Deres Barn
Hans Peder Larsen 2 1858 Deres Barn
Lars Jensen 20 1840 Tjenestekarl
Christian Jensen 15 1845 Tjenestedreng
Bodil Kirstine Nielsdatter 15 1845 Tjenestepige
Kirsten Nielsdatter 68 1792 Aftægtskone, Enke (Lars Hansens mor)

Her ser man som 2-årig den ældste søn Hans Peder, som han her kaldes. Det er ham der som 21-årig i 1881 køber gården af godset efter at hans far er død i 1880.

Som den sidstnævnte person ser man Lars Hansens mor Kirsten Nielsdatter, der ifølge Magleby kirkebog døde den 2/4 1869 som enke efter Hans Larsen. I 1860 er hun altså på aftægt hos sin søn Lars Hansen. Han må i øvrigt være opkaldt efter sin farfar, der har heddet Lars til fornavn, siden Lars far Hans Larsen fik efternavnet ‘Lars-søn’.

Lars Hansen var altså søn af Hans Larsen, som var søn af Hans Larsen, som vi kan finde på den næste folketælling når vi går tilbage i tiden. Her finder vi familien på gården ved folketællingen i 1850, hvor Hans Larsen stadig levede – han døde i 1852 som 44-årig: 

Hans Larsen 42 1808 Husfader, Gaardmand
Kirsten Nielsdatter 57 1793 Hans kone
Lars Hansen 19 1831 deres Børn
Hans Hansen 16 1834 deres Børn
Johanne Pedersdatter 24 1826 Tjenestepiger
Maren Nielsdatter 28 1822 Tjenestepiger

Fem år tidligere ved folketællingen i 1845 blev følgende registreret:

Hans Larsen 37 1808 Gaardmand
Kirsten Nielsdatter 52 1793 hans Kone
Ane Kirstine Larsdatter 19 1826 hendes Datter med afdøde Mand
Lars Hansen 14 1831 deres Børn
Hans Hansen 11 1834 deres Børn
Lars Hemmingsen 24 1821 Tjenestekarl

Her kan man også se at Hans Larsens kone, der jo er 15 år ældre end ham, har været gift før, idet hun har en datter af 1. ægteskab på 19 boende. Datteren bliver dog ved folketællingen i 1840 omtalt som Hans Larsens barn, selv om hun jo så skulle have heddet Hansdatter og ikke Larsdatter:

Hans Larsen 32 1808 Gift Gaardmand
Kirsten Nielsdatter 48 1792 Gift hans Kone
Ane Kirstine Larsdatter 14 1826 Ugift deres Børn
Lars Hansen 9 1831 Ugift deres Børn
Hans Hansen 6 1834 Ugift deres Børn
Peder Larsen 22 1818 Ugift Tjenestefolk
Lars Pedersen 15 1825 Ugift Tjenestefolk
Bodil Cathrine Hansdatter 19 1821 Ugift Tjenestefolk
Niels Hansen 90 1750 Enke-mand Inderste, forsørges af Gaardmanden

Kirsten Nielsdatter var som 37-årig blevet gift med Hans Larsen den 18/12 1829 i Magleby kirke. Og tro det eller ej, hendes 1. ægtefælle hed Lars Hansen! Hun var blevet gift med  ham som 22-årig den 28/10 1814 i Magleby kirke, og han må være død inden hendes næste ægteskab i 1829.

Som den sidste i husstanden ser vi en ældre herre Niels Hansen på 90 som forsørges af Hans Larsen. Det må være Hans Larsens svigerfar, da hans kone hedder Nielsdatter. Det bekræftes også af oplysningerne ved folketællingen i 1834:

Hans Larsen 26 1808 Gift Gaardmand
Kirsten Nielsdatter 42 1792 Gift hans kone (datter af Niels Hanssen, jfr. nedenfor)
Lars Hansen 3 1831 Ugift deres Søn
Maren Kirstine Larsdatter 16 1818 Ugift Konens Børn med sin første Mand (Lars Hansen)
Ane Kirstine Larsdatter 8 1826 Ugift Konens Børn med sin første Mand
Hans Pedersen 28 1806 Ugift Tjenestefolk
Margrethe Pedersdatter 18 1816 Ugift Tjenestefolk
Hendrik Hendriksen 16 1818 Ugift Tjenestefolk
Niels Hansen 84 1750 Enkemand Underholdes af Huusfaderen (hans svigersøn)

Mellem 1834 og 1801 var der ikke overskud i Danmark til at lave folketællinger. Der var lidt uheldige forløb i forbindelse med deltagelse i Napoleonskrigene, hvor Danmark først mistede flåden til englænderne og til sidst mistede Norge, og der havde været en slags statsbankerot i 1813.

Selv om vi således skal springe 33 år tilbage, kan vi finde Kirsten Nielsdatter med sine forældre i 1801:

Niels Hansen 49 1752 Gift Husbonde Gaardfæster
Kirsten Hansdatter 50 1751 Gift hans Kone  
Kirstine Nielsdatter 21 1780 Ugift deres børn  
Karen Nielsdatter 16 1785 Ugift deres børn  
Kirsten Nielsdatter 8 1793 Ugift deres børn  
Lars Pedersen 8 1793 Ugift Tjenestedreng  

Kirstens far Niels Hansen er gårdfæster, og det ville være nærliggende at gå ud fra at det så var Skansegaarden på Skansevej 3, men det har været på en gård der har ligget et sted i landsbyen Mandemarke. Udskiftningen fandt nemlig først sted omkring 1803, hvor 15 af gårdene blev flyttet ud af landsbyen til de nu tildelte marker i forbindelse med ophævelsen af det gamle landsbyfællesskab.

Ifølge det offentliges registreringer (BBR-registret) skulle den nuværende gård være opført i 1814, så måske har det været en af de sidste gårde der blev flyttet ud. Det må også havde været en stor belastning for alle med dette voldsomme brud på det gamle landsbyfællesskab, som Scavenius som den nye godsejer på Klintholm fik iværksat. (Læs mere herom i historierne Landboreformerne sidst i 1700-tallet, Om udskiftningen … og Om Klintholm Gods og familien Scavenius).

Ved folketællingen i 1787, som er den eneste folketælling der er foretaget før 1801, kan man også finde familien på en gård i Mandemarke, altså i selve landsbyen:

Niels Hansen 35 1752 Gift Huusbonde Bonde og Gaardbeboer
Kirsten Hansdatter 36 1751 Gift hans Kone  
Hans Pedersen 70 1717 Enke-mand Konens Fader (hans 2. ægteskab)
Maren Nielsdatter 12 1775 Ugift deres Børn  
Anna Kirstine Nielsdatter 9 1778 Ugift deres Børn  
Karen Nielsdatter 4 1783 Ugift deres Børn  
Jacob Nielsen 19 1768 Ugift Tienestedreng  

Da de har konens far Hans Pedersen boende som 70-årig enkemand, har det sandsynligvis været efter ham Niels Hansen har overtaget fæstet af denne gård, idet der var tradition for det der kaldes ‘arvefæste’, altså at fæstekontrakterne gik i arv.

Det kunne være interessant at vide, hvor gården den gang rent faktisk har ligget i Mandemarke, men det er der endnu ikke fundet kilder der kan belyse.

I alt fald kan det konkluderes, at Skansegården har været drevet af den samme familie frem til 1917, som har haft rødder tilbage i tiden i Mandemarke i alt fald siden starten af 1700-tallet og sikkert længere tilbage. Der har jo ligget landsby med gårde i mange århundreder på stedet.