Matr. 18a Mandemarke By – “Skansegaard”
Efterhånden er det lykkedes at finde mange brikker til historien om gården, der har været kaldt “Skansegaard” og “Skandsegaard” fordi den ligger lige ved den gamle skanse, mangler at blive skrevet. Her ses nogle gamle luftfotos af gården, som kan forstørres ved at klikke på dem.
1939
1949
1989
Gården i dag kan ses fra luften ved at klikke HER (åbner på ny fane), hvor man også kan se at der stadig hører lidt jord til: 14.594 m2, som svarer til 2,6456 tdr. land. Det har man nok ikke kunnet leve af ved udflytningen af gården fra landsbyen Mandemarke, så man må formode at der på et tidspunkt er solgt noget fra. Dog ikke nok til at undgå den almindelige landbrugspligt og den deraf følgende bopælspligt.
Selve gården er ifølge BBR fra 1814, og har siden 2005 været ejet af Ole Stig Andersen, der købte den for 3.130.000.
Vi ser frem til at kunne vise nogle flere fotos af denne historiske gård, som ligger nær ved de gamle skanser. Og måske kan vi også få historien om de sidste 70 år?
Hvad folketællingerne kan fortælle om husets historie
På hjemmesiden ligger folketællinger for ejerlavet Mandemarke By fra 1887 til 1940, men jo ældre de er des sværere er det at se hvilke ejendomme personerne beboede.
Folketælling i 1940, som er den senest offentligt tilgængelige (link til originalt skema), viser for matr. 18a følgende:
| Olav Petersen | 17/10 1902 | Husfader, Bestyrer | 16/3 1928 |
| Kirsten Petersen | 22/3 1903 | Husmoder | |
| Astrid Petersen | 31/5 1929 | Barn | |
| Børge Petersen | 4/1 1932 | Barn | |
| Christiane Petersen | 8/11 1872 | Enke | (Olavs mor) |
| Kirstine Nielsen | 24/2 1870 | Enke Slægtning | |
| Svend Aage Olsen | 12/3 1916 | Forkarl | |
| Leif Andersen | 12/7 1925 |
Datoen øverst til højre betyder at Olav og Kirstine blev gift 16/3 1928. Olav er bestyrer og ejer altså ikke selv gården. Hvem der så har ejet gården i 1940 er et åbent spørgsmål, da det ikke fremgår af folketællingsskemaet.
Ud over deres 2 (endnu hjemmeboende?) børn, har de to ældre enker boende: Christiane Petersen f. 1872 samt Kirstine Nielsen f. 1870. Af tidligere folketællinger fremgår at Christiane er Olavs mor. Om den anden er det oplyst at hun er en slægtning. Det var Kirstine Nielsen også ved folketællingerne både i 1930 og 1925. Da hun er af samme årgang som begge Olavs forældre, er hun sandsynligvis hans moster eller faster.
Ved folketællingen i 1930 er der to husstande på ejendommen (originalt skema) samt oplysning om fødested (det er vielsesår og antal børn der står yderst til højre):
| Niels Peter Petersen | 7/4 1875 | Magleby Sogn | Husfader | Landbruger | 1900 / 1 | ||
| Christiane Petersen | 8/11 1873 | Magleby Sogn | Husmoder | (gift 1900) | |||
| Kirstine Nielsen | 24/2 1870 | Magleby Sogn | Enke | Slægtning, Medhjælper | |||
| Frede Hansen | 23/12 1908 | Slagelse | Tjenestekarl Landbrug | ||||
| Albert Christiansen | 9/2 1904 | Hørby Sogn Vendsys. | Roearbejder (fra 1/10-30 i Mandemarke) | ||||
| Olav Petersen | 7/10 1902 | Magleby Sogn | Husfader | Landbruger (søn af Niels Peter og Christiane) | 1928 / 1 | ||
| Kirsten Petersen | 22/3 1903 | Møgeltønder Sogn | Husmoder | (gift 1928) | |||
| Astrid Petersen | 31/5 1929 | Magleby Sogn | Barn | ||||
I den sidste familie finder vi Olav og Kirsten, der ved folketællingen 10 år senere i 1940 bestyrer gården og har Olavs mor Christiane boende.
Man må formode at Olavs far Niels Peter Petersen er død mellem 1930 og 1940, og at hans kone Christiane har siddet i uskiftet bo, så det er hende som i 1940 var gårdejer, selv om der ikke stod noget om det på folketællingsskemaet.
Folketællingen i 1925 (originalt skema):
| Niels Peter Petersen | 7/4 1875 | Husfader Gaardejer | |
| Rasmine Kristiane Petersen | 8/11 1873 | Husmoder | |
| Jens Olav Petersen | 7/10 1902 | Barn | |
| Kirstine Nielsen | 24/2 1870 | Enke Slægtning | |
| Kirsten Chau (?) | 22/3 1903 | ugift Husassistent | |
| Hjalmar Villy Petersen Due | 20/1 1904 | ugift Tjenestekarl | |
| Hans Bernhard Theodor Hansen | 4/5 1902 | ugift Chouffør |
Stillingsbetegnelsen for sidstnævnte Hans Bernhard Theodor (som i det daglige kun er blevet kaldt Bernhard) er gengivet præcist som den er skrevet på den gamle liste!
Ved folketællingerne i i 1916 og 1906 er der ingen spor efter Niels Peter Petersen og hans kone Rasmine, hverken i Mandemarke-området eller ved en søgning i hele Magleby Sogn. Så hvor familien Petersen mellem 1916 og 1925 er kommet fra og hvornår, ved vi (foreløbigt?) ikke.
Ved folketællingen i 1916 så forholdene således ud – familie 3 på folketællingsskemaet (åbnes på ny fane), som boede på matr. 18 (og at det ikke bare er Niels Peter Petersen som her kaldes Niels Pedersen fremgår af fødselsdatoerne):
| Niels Pedersen | 23/12 1852 | Husfader Enkemand | Gaardmand |
| Hans Pedersen | 1/8 1894 | Barn | |
| Emil Pedersen | 17/7 1897 | Tjenestetyende | |
| Edvard Alfred Knudsen | 6/4 1895 | Tjenestetyende | |
| Harald Hansen | 11/3 1901 | Tjenestetyende | |
| Anna Hansen | 25/11 1885 | Husholderske | (Rejst) |
| Peder Brandt | 11/10 1856 | Logerende | Af Formue |
Gaardmand Niels Pedersen er her som 63-årig enkemand. Hans hjemmeboende søn som ved folketællingen er 21 er senere noteret som død. Ved denne folketælling har skattemyndighederne nemlig efterfølgende påført personernes indkomst og formue og den deraf pålignede skat, men ikke sat sønnen i skat men i stedet anført: Død. Så det var altså kun hans far som blev sat i skat på næsten 100 kr. af en indkomst på 2.900 og en formue på 9.400! Læs mere om de skattemæssige oplysninger i 1916 – og forsøget på omregning til nutidskroner – i historien om Indkomst og formueforhold i 1916 (åbner på ny fane).
Om Niels Pedersen har mistet lysten til at drive landbruget videre efter sønnens død er ikke til at vide, selv om det sikkert ellers kan have været planen at sønnen snart skulle videreføre gården. Det er også skattevæsenet som har noteret, at hans husholderske var rejst fra gården inden skatteansættelsen, så der har nok været almindelig opløsning i forholdene på gården. Og i alt fald er der på et tidspunkt inden 1925 kommet en ny gårdejer med familie til gården, som folketællingen i 1925 viste.
Om husholdersken Anna Hansen er der som nævnt senere tilføjet at hun er rejst. Måske følger forklaringen af følgende annonce i Berlingske Avertissement den 6. marts 1916, side 17:
En Gaardmandsdatter med Lyst
og Anlæg for Bagning søger Plads
til 1ste Maj paa et Konditori el.
Bageri, hvor saadant kan læres.
Oplysninger samt hvor meget Honorar,
der fordres, bedes sendt til
Anna Hansen, ”S k a n s e g a a r d”,
Mandemark pr. Borre, Møen.
Folketællingen i 1906 (originalt skema):
| Niels Petersen | 23/12 1852 | Husfader | Gaardejer, Landbrug |
| Margrethe f. Hansen | 28/11 1856 | Husmoder | |
| Hans Petersen | 1/8 1894 | Barn | |
| Peter Nielsen Brandt | 11/101856 | Tjenestetyende | Landbrug |
| Nielsigne Margrethe Larsen | 27/3 1889 | Tjenestetyende | Landbrug |
| Jens Peter Nielsen Aagaard | 5/5 1883 | Tjenestetyende | Landbrug |
Folketællingen i 1901 (originalt skema 529-1901):
| Niels Petersen | 23/7 1852 | Husfader | Gaardejer |
| Ane Margrethe Hansen | 28/11 1855 | Husmoder | |
| Hans Karl Petersen | 1/8 1894 | Barn | |
| Petrea Jensen | 19/8 1890 | Plejebarn | |
| Niels Hansen | 28/4 1880 | Tjenestekarl | |
| Jens Peter Jensen | 29/9 1870 | Tjenestekarl | |
| Ane Kirstine Hansen | 20/1 1878 | Tjenestepige |
Fra det originale skema ved vi også at Niels og Ane Margrethe var blevet gift i 1893, og at de havde 1 levende barn og mistet 1, men så havde de også et plejebarn. Meget tyder altså på at sønnen Hans fra 1894 har været deres eneste barn, hvorfor formodningen om at gården er blevet afhændet efter at hans far som enkemand i 1925 også mistede ham.
Om Ane Margrethes fødeår er 1855 eller 1856 er ikke til at vide, da der tydeligt på skemaerne står som anført ovenfor. Ane Margrethe døde i øvrigt den 15/4 1909, jfr. Magleby kirkes kirkebog, hvor det også står at hun var født i Nørreby som datter af en gårdejer der.
Går vi yderligere tilbage i folketællingerne er den næste på hjemmesiden fra 1880 (der blev dog også foretaget en folketælling i 1890). Umiddelbart er der ikke nogen hjælp at hente her, for det blev kun noteret om familierne boede i et hus eller på en gård.
Så hvem der har boet der inden Niels Petersen og Ane Margrethe flyttede ind – formentlig efter giftermålet i 1893 – kræver supplerende oplysninger. Der er ingen tvivl om at navnene på beboerne af Skansegården fra den var opført i 1814 til 1901 kan genfindes på de folketællinger vi har – fra 1880, 1860, 1845, 1840 og 1834. Vi mangler blot hjælp til at udpege dem!
Gamle tinglysningsoplysninger
Rigsarkivet har digitaliseret Møns Herreds Realregister for Magleby Sogn, hvor man for matr. 18a kan finde en oversigt over de skete tinglysninger i perioden fra omkring 1850-1930 (link HER der åbner på ny fane). De er lidt rodede og desværre for de gamle servitutter stort set ulæselige, hvorfor der var god grund til at forbedre tinglysningssystemet fra 1927, hvilken ‘modernisering’ viste sig at kunne holde i ca. 80 år indtil tinglysningssystemet blev totoalt digitaliseret!
Man kan dog se at ejendommen efter at have været ejet af Klintholms godsejere igennem flere generationer ved skøde af 14. oktober 1881, der først blev tinglyst 14. august 1882 blev overdraget fra C.S.Scavenius til Hans Peter Larsen på matr. 18a.
Det næste der sker er “Testamente tingl. 12. Marts 1894 som Adkomst for H.P.Larsens Enke Ane Margrethe Hansen,” samt “Vielsesattest tingl. 12. marts 1894 som Adkomst for Ane M. Hansens Ægtefælle Niels Pedersen”. Den konstruktion må der have været en særlig forklaring på, men hvilken?
I 1917 bliver der tinglyst skøde fra Niels Pedersen til Niels Peter Petersen.
Den 18/12 1933 tinglyses “Skifteudskrift som Adkomst for Enke Rasmine Kristiane Petersen, f. Hansen”. Ejendomsværdien er her 38.000.
De nye tingbøger fik somme tider deres sider omskrevne, fordi der havde været så mange registreringer i enten rubrikken for adkomst, servitutter og byrder eller hæftelser. Da siden for matr. 18a er blevet omskrevet i 1993 (jfr. tingbladet på Statens Arkiver), ved vi herefter kun, at der er tinglyst skøder til Børge Boyschau (?) Petersen den 4/1 1956, 12/1 1971 og 20/8 1965 og at landbrugspligten er blevet ophævet i 1994 (utvivlsomt i forbindelse med frasalg af jord).
Folketællingerne tilbage i tiden
Sporet sluttede først ved folketællingen i 1901, men så er der dukket flere oplysninger op i Magleby kirkebog for hendes ægteskab med Niels Pedersen den 6/10 1893, for heraf fremgår det nemlig at hun var enke efter Hans Peter Larsen, som var død 31/8 1891. Og han findes ved folketællingen i 1880 på gården her på Skansevej 3:
| Lars Hansen | 48 | 1832 | Husfader, Gaardmand [enkemand død 17/3 1880] |
| Hans Peter Larsen | 21 | 1859 | hans Søn |
| Johannes Christoffer Larsen [udvandrer 18/4 1880 til Chicago, USA – nr. 16 på liste] | 19 | 1861 | hans Søn |
| Johanne Kristine Larsen | 17 | 1863 | hans Datter |
| Andreas Peter Larsen | 11 | 1869 | hans Søn |
| Anna Laurine Larsen | 8 | 1872 | hans Datter |
| Lauritz Kristian Larsen [udvandrer i 1892 til South Dakota, USA – nr. 46 på liste] | 5 | 1875 | hans Søn |
| Mette Kirstine Petersen | 19 | 1861 | Tjenestepige |
Som man kan se af tilføjelserne efter samkøring med udvandrerlisterne udvandrede (i alt fald) to af hans yngre brødre til USA efter at faren var død i 1880, jfr. kirkebogen, hvorefter Hans Peter Larsen har fortsat driften indtil han i 1881-82 købte gården af Klintholm gods og blev den første gårdejer, jfr. også kirkebogens oplysning om Ane Margrethe da hun i 1893 giftede sig igen med Niels Petersen: “Enke efter Gaardejer Hans Peter Larsen.”
Det er altså den ældste søn til den gamle fæstebonde Lars Hansen på gården, som hed Hans Peter Larsen der køber gården i 1881-82 som herefter bliver gift med Ane Margrethe. Hun overtager gården efter hans død den 31/8 1891, men gifter sig igen med Niels Pedersen den 6/10 1893. Uden en mand til at passe gården har det jo ikke gået, og han skulle åbenbart også være ejer, jfr. tingbogsoplysningen: “Vielsesattest tingl. 12. marts 1894 som Adkomst for Ane M. Hansens Ægtefælle Niels Pedersen.” Den gang var det vist manden i ægteskabet, der efter de dagældende regler rådede over formueforholdene også på konens vegne.
Ved folketællingen i 1860 var Lars Hansen også fæstebonde på gården – ifølge en gammel fortegnelse fra Klintholm Gods arkiver fæstede han gården den 30/10 1855 – og havde 5 år efter følgende husstand:
| Lars Hansen | 29 | 1831 | Gaardmand |
| Ane Kirstine Larsdatter | 27 | 1833 | Hans Kone |
| Ane Marie Larsen | 4 | 1856 | Deres Barn |
| Hans Peder Larsen | 2 | 1858 | Deres Barn |
| Lars Jensen | 20 | 1840 | Tjenestekarl |
| Christian Jensen | 15 | 1845 | Tjenestedreng |
| Bodil Kirstine Nielsdatter | 15 | 1845 | Tjenestepige |
| Kirsten Nielsdatter | 68 | 1792 | Aftægtskone, Enke (Lars Hansens mor) |
Som den sidste ser man Lars Hansens mor Kirsten Nielsdatter, der ifølge Magleby kirkebog døde den 2/4 1869 som enke efter Hans Larsen. I 1860 er hun på aftægt hos sin søn Lars Hansen, som må være opkaldt efter sin farfar, der har heddet Lars til fornavn siden Lars’ far hed Hans Larsen.
Familien findes også på gården ved folketællingen i 1850:
| Hans Larsen | 42 | 1808 | Husfader, Gaardmand |
| Kirsten Nielsdatter | 57 | 1793 | Hans kone |
| Lars Hansen | 19 | 1831 | deres Børn |
| Hans Hansen | 16 | 1834 | deres Børn |
| Johanne Pedersdatter | 24 | 1826 | Tjenestepiger |
| Maren Nielsdatter | 28 | 1822 | Tjenestepiger |
Og ved folketællingen i 1845:
| Hans Larsen | 37 | 1808 | Gaardmand |
| Kirsten Nielsdatter | 52 | 1793 | hans Kone |
| Ane Kirstine Larsdatter | 19 | 1826 | hendes Datter med afdøde Mand |
| Lars Hansen | 14 | 1831 | deres Børn |
| Hans Hansen | 11 | 1834 | deres Børn |
| Lars Hemmingsen | 24 | 1821 | Tjenestekarl |
Her kan man se at Hans Larsens kone, der jo er 15 år ældre end ham, har været gift før idet hun har en datter af 1. ægteskab på 19 boende. Hun bliver dog ved folketællingen i 1840 omtalt som Hans Larsens barn, selv om hun jo så skulle have heddet Hansdatter og ikke Larsdatter:
| Hans Larsen | 32 | 1808 | Gift | Gaardmand |
| Kirsten Nielsdatter | 48 | 1792 | Gift | hans Kone |
| Ane Kirstine Larsdatter | 14 | 1826 | Ugift | deres Børn |
| Lars Hansen | 9 | 1831 | Ugift | deres Børn |
| Hans Hansen | 6 | 1834 | Ugift | deres Børn |
| Peder Larsen | 22 | 1818 | Ugift | Tjenestefolk |
| Lars Pedersen | 15 | 1825 | Ugift | Tjenestefolk |
| Bodil Cathrine Hansdatter | 19 | 1821 | Ugift | Tjenestefolk |
| Niels Hansen | 90 | 1750 | Enke-mand | Inderste, forsørges af Gaardmanden |
Til sidst ser vi en ældre herre Niels Hansen på 90 som forsørges af Hans Larsen. Det må være Hans Larsens svigerfar, da hans kone hedder Nielsdatter. Det bekræftes også af oplysningerne ved folketællingen i 1834:
| Hans Larsen | 26 | 1808 | Gift | Gaardmand |
| Kirsten Nielsdatter | 42 | 1792 | Gift | hans kone (datter af Niels Hanssen) |
| Lars Hansen | 3 | 1831 | Ugift | deres Søn |
| Maren Kirstine Larsdatter | 16 | 1818 | Ugift | Konens Børn med sin første Mand |
| Ane Kirstine Larsdatter | 8 | 1826 | Ugift | Konens Børn med sin første Mand |
| Hans Pedersen | 28 | 1806 | Ugift | Tjenestefolk |
| Margrethe Pedersdatter | 18 | 1816 | Ugift | Tjenestefolk |
| Hendrik Hendriksen | 16 | 1818 | Ugift | Tjenestefolk |
| Niels Hansen | 84 | 1750 | Enkemand | Underholdes af Huusfaderen (hans svigersøn) |
Mellem 1834 og 1801 var der ikke overskud i Danmark til at lave folketællinger (der var lidt uheldige forløb i forbindelse med deltagelse i Napoleonskrigene, hvor Danmark mistede Norge, og hvor staten var gået bankerot i 1813). Men Kirsten Nielsdatter kan findes med sine forældre i 1801:
| Niels Hansen | 49 | 1752 | Gift | Husbonde | Gaardfæster |
| Kirsten Hansdatter | 50 | 1751 | Gift | hans Kone | |
| Kirstine Nielsdatter | 21 | 1780 | Ugift | deres børn | |
| Karen Nielsdatter | 16 | 1785 | Ugift | deres børn | |
| Kirsten Nielsdatter | 8 | 1793 | Ugift | deres børn | |
| Lars Pedersen | 8 | 1793 | Ugift | Tjenestedreng |
Kirstens far Niels Hansen er gårdfæster, og det ville være nærliggende at gå ud fra at det så var Skansegaarden på Skansevej 3, men det har nok været på en gård der har ligget et sted i landsbyen Mandemarke. Udskiftningen fandt nemlig først sted omkring 1803, hvor de fleste af gårdene blev flyttet ud på de nu tildelte marker i forbindelse med ophævelsen af det gamle landsbyfællesskab. Ifølge det offentliges registreringer (BBR-registret) skulle den nuværende gård være opført i 1814.
Ved folketællingen i 1787 som er den eneste folketælling der er foretaget før 1801, kan man også finde familien i Mandemarke:
| Niels Hansen | 35 | 1752 | Gift | Huusbonde | Bonde og Gaardbeboer |
| Kirsten Hansdatter | 36 | 1751 | Gift | hans Kone | |
| Hans Pedersen | 70 | 1717 | Enke-mand | Konens Fader | (hans 2. ægteskab) |
| Maren Nielsdatter | 12 | 1775 | Ugift | deres Børn | |
| Anna Kirstine Nielsdatter | 9 | 1778 | Ugift | deres Børn | |
| Karen Nielsdatter | 4 | 1783 | Ugift | deres Børn | |
| Jacob Nielsen | 19 | 1768 | Ugift | Tienestedreng |
Da de har konens far Hans Pedersen boende som 70-årig enkemand, har det sandsynligvis været efter ham Niels Hansen har overtaget fæstet af denne gård, idet der var tradition for det der kaldes ‘arvefæste’, altså at fæstekontrakterne gik i arv.
Det kunne være interessant også at vide hvor gården den gang har ligget i Mandemarke, men i alt fald kan vi konkludere, at Skansegården rent familiemæssigt har været en lang kæde i rigtigt mange år indtil i alt fald omkring 1920. Da efternavnet Petersen har figureret både i 1916 og i 1925 kunne noget også tyde på, at det måske har været en ældre søn som i 1925 er vendt tilbage til gården.
