Busenevej 15

Busenevej 15 i 2016

Busenevej 15 i 2016

I dag tilhører huset Niels Sandøe og Anne Risager.

Husets historie

Huset bliver kaldt Høhnehuset og er opkaldt efter de tidligere beboere Per og Inger Høhne. De havde forvandlet en fortrinsvis nyttehave til en ditto suppleret med en stor prydhave med tusindvis af løgplanter, stauder og mange forskellige træer, herunder noget så usædvanligt som en sibirsk slangegran.

Foruden et meget stort socialt engagement var Høhnerne kendt for den flid de lagde i deres have. Det kunne ses, selvom alderen de senere år kunne mærkes og gjorde at ikke alt blev passet, som det blev engang.

busenevej-15_HvidtHus

Som huset så ud inden omfattende renovering i 2006

busenevej-15_huset15

Og sådan har det tidligere set ud.

busenevej-15_haven15

Et kig op mod bakkerne gennem baghaven

 

busenevej-15_Blomster15

Løgbedet i forhaven ud mod Busenevej

Indvendigt er der blevet ændret en del. Nedrivningen af en del af muren mellem køkkenet og stuen afslørede, at stort set alle husets indre vægge er muret op af ubrændte lersten.

De tidligere ejere flyttede til den smukke slotsby Tranekær på Langeland. Per Høhne var ingeniør og lavede mange ting selv, herunder indlæggelse af centralvarme, indretning af førstesalen, etablering af nye toiletter med videre. Alt sammen godt nok udført, men ikke altid lige kønt. For her blev først og fremmest lagt vægt på det praktiske og prisen.

Per Høhne hjalp i øvrigt flere i landsbyen med at indlægge centralvarme og andre gøremål. Og han var også en ivrig vinbrygger der dyrkede sine egne druer.

Per og Inger Høhne købte i 1972 Busenevej 15 for 75.000 kr. af Verner og Edith Petersen, som selv havde købt den af murerdatteren Erna Frederikke Hansen i 1951 for 14.000 kr.

Verner og Edith var på det tidspunkt for længst flyttet tilbage til Verners fædrene gård på Busenevej 20 og havde overladt huset på Busenevej 15 til Verners mor Bertha.

busenevej-15_bertha

busenevej-15_lbus15

Før Edith og Verner overtog huset i 1951, boede Erna Frederikke Johansen i huset, som hun købte ud af boet fra sin far. Det var i december 1939 for en købesum på 5.500 kr.

Få år inden havde faderen murer Niels Peter Johansen revet stort set alle husets ydremure ned og muret dem op på ny og suppleret med et nyt betontegltag. Derfor blev huset i mange år blevet kaldt ‘murerhuset’ – indtil det blev kaldt ‘Høhnehuset’ efter ejerne fra 1972.

Erna Frederikke Johansen delte fra 1938 til 1945 huset med Hans og Edith Hemmingsen samt deres søn Vagn. Huset var dengang delt op i to små lejligheder. Til at starte med boede de sammen. Men efter murerens død fik Erna en stor stue og et lille rum, mens Hemmingsen havde to stuer, køkkenet og et sydvendt kammer i gavlen, hvortil man kom op via en trappe i gavlen. Resten af førstesalen var høloft.

Forholdene var dengang relativt primitive. Vandet blev hentet fra en pumpe i gården og der var vaskehus med gruekedel, der hvor der nu er badeværelse. Og der hvor der nu er værksted var der hønsehus, ligesom der hørte grise til huset. I haven blev der sået korn for at skaffe foder til grisene.

Ved krigens slutning blev Erna gift og Hemmingsen måtte flytte og byggede deres eget hus i Strædet, der hvor Ediths fars hønsehus engang stod.

Høhnehuset/Murerhuset/? er officielt fra 1876. Men samme sted på grunden lå et hus i 1798. Og det er måske fra den tid den gamle kampestenskælder under køkkenet stammer. Bygningen var ejet af godset frem til 1926, hvor Niels Peter Johansen blev selvejer.