Busenevej 15 (Nyt 4/2019)

I 2019 er tilføjet en lang historie om beboerne på adressen tilbage i tiden, som du kan springe til ved at klikke HER.

Huset har siden 1995 tilhørt Niels Sandøe og Anne Risager.

Busenevej 15 i 2016

Busenevej 15 i 2016

Anne Risager og Niels Sandøe var blevet forelsket i Møn efter at have tilbragt mange feriedage hos venner med campingvogn på den primitive campingplads ved Pomlerende. I påsken 1995 kører deres grønne Hyundai for første gang hen til ‘Høhnehuset’ (forklaring følger) i starten af en halvt år lang jagt på et fritidshus. Men det bliver dårligt til mere end en udvidet opbremsning. Huset ligger jo lige ud til en større asfalteret vej. En placering, der tilsyneladende harmonerer dårligt med københavnerdrømmen om den fredeligt beliggende idyl.

Samme eftersommer stopper bilen igen nærmest for sjov foran huset og bliver pebret med en sludder med naboen, der er ved at banke et mægtigt hvidt plankeværk i jorden. Han anbefaler en tur op i bakkerne og lovpriser i øvrigt landsbyens naturskønne omgivelser.

Efter en tur i bakkerne og et kig rundt i den 3.500 kvadratmeter store have med udsigt til de selv samme højdedrag er parret tændt. Da har huset stået tomt i et år og er fugtet til, mens den vejledende udsalgspris fra det første besøg er faldet fra 538.000 til 496.000 kr. Parret byder 375.000 kr. for huset og efter nogen tingen frem og tilbage bliver hele herligheden erhvervet for 405.000 kr.

For Niels og Anne samt børnene Victor og Mie har haven været et eventyr ikke alene på grund af udsigten og plantepragten. Men også på grund af dyrene, der foruden en håndfuld pindsvin, fasaner, strejfende katte, flagermus i kvisten og stålorme ligeledes talte en natugle med fast domicil i de høje grantræer ud mod Busenevej. Desværre var Niels Sandøe så dum at vise den gode fugl frem til alle besøgende. Til sidst blev den megen virak for meget for den stakkels ugle, der forsvandt fra haven. Siden har der godt nok været mange uglebesøg, men ingen faste ophold om dagen.

Som nye fritidshusejere blev det nødvendigt at lave noget om på haven mod noget, der kunne passes med mindre arbejde. Der blev anlagt mere græsplæne, plantet flere frugttræer og staudebedene blev ikke plejet så godt som da huset blev brugt som helårshus.

Efter at Niels og Anne kom til, har huset generelt fået et mildt sagt kraftigt løft både udvendigt og indvendigt.

Husets historie

Huset er blevet kaldt ‘Høhnehuset’ efter de tidligere beboere Per og Inger Høhne.

De havde forvandlet en fortrinsvis nyttehave til en ditto suppleret med en stor prydhave med tusindvis af løgplanter, stauder og mange forskellige træer, herunder noget så usædvanligt som en sibirsk slangegran.

Det skulle være familien vi ser på dette foto, men det er ikke slangegranen de har sat her.

Foruden et meget stort socialt engagement var Høhnerne kendt for den flid de lagde i deres have. Det kunne ses, selvom alderen de senere år kunne mærkes og gjorde at ikke alt blev passet, som det blev engang.

busenevej-15_HvidtHus

Som huset så ud inden omfattende renovering i 2006

busenevej-15_huset15

Og sådan har det tidligere set ud.

busenevej-15_haven15

Et kig op mod bakkerne gennem baghaven

 

busenevej-15_Blomster15

Løgbedet i forhaven ud mod Busenevej

Indvendigt er der blevet ændret en del. Nedrivningen af en del af muren mellem køkkenet og stuen afslørede, at stort set alle husets indre vægge er muret op af ubrændte lersten.

De tidligere ejere flyttede til den smukke slotsby Tranekær på Langeland. Per Høhne var ingeniør og lavede mange ting selv, herunder indlæggelse af centralvarme, indretning af førstesalen, etablering af nye toiletter med videre. Alt sammen godt nok udført, men ikke altid lige kønt. For her blev først og fremmest lagt vægt på det praktiske og prisen.

Per Høhne hjalp i øvrigt flere i landsbyen med at indlægge centralvarme og andre gøremål. Og han var også en ivrig vinbrygger der dyrkede sine egne druer.

Per og Inger Høhne købte i 1972 Busenevej 15 for 75.000 kr. af Verner og Edith Petersen, som selv havde købt den af murerdatteren Erna Frederikke Hansen i 1951 for 14.000 kr.

Verner og Edith var på det tidspunkt for længst flyttet tilbage til Verners fædrene gård på Busenevej 20 og havde overladt huset på Busenevej 15 til Verners mor Bertha. Hun ses nedenfor sammen med et gammelt luftfoto af huset da hun boede der.

 

busenevej-15_bertha

busenevej-15_lbus15

Før Edith og Verner overtog huset i 1951, boede Erna Frederikke Johansen i huset, som hun købte ud af boet fra sin far. Det var i december 1939 for en købesum på 5.500 kr.

Få år inden havde faderen murer Niels Peter Johansen revet stort set alle husets ydremure ned og muret dem op på ny og suppleret med et nyt betontegltag. Derfor blev huset i mange år blevet kaldt ‘murerhuset’ – indtil det blev kaldt ‘Høhnehuset’ efter ejerne fra 1972.

Erna Frederikke Johansen delte fra 1938 til 1945 huset med Hans og Edith Hemmingsen samt deres søn Vagn (Vang-Ove). Huset var dengang delt op i to små lejligheder. Til at starte med boede de sammen.

Der er dog noget i den overleverede historie der ikke passer helt, for Erna er i alt fald ikke registreret officielt i Mandemarke ved folketællingen den 5/11 1940 (link til originalt skema) – links ved personerne til historierne om dem selv:

Hans Peter Hemmingsen 8/1 1912 Husfader Landarbejder (Barn af: Maskinpasser) gift 10/11 1937
Edith Hemmingsen 24/8 1912 Husmoder Roearbejde (Barn af: Landpost)
Vang-Ove Hemmingsen 22/10 1938 Barn

Og sådan så forholdene ud ved folketællingen i 1930, hvor der også stod at alle var født i Magleby sogn:

Niels Peter Johansen 13/12 1871 Husfader Muremester
Anna Sofie Johansen 2/5 1872 Husmoder (gift 1900 / 3 børn)
Erna Johansen 5/4 1908 Barn
Helene Johansen 2/4 1888 Enke, Husmand Syerske
Ulla Elise Johansen 1/5 1922 Barn

Men efter Niels Peter Johansens død fik Erna en stor stue og et lille rum, mens Hemmingsen havde to stuer, køkkenet og et sydvendt kammer i gavlen, hvortil man kom op via en trappe i gavlen. Resten af førstesalen var høloft.

Forholdene var dengang relativt primitive. Vandet blev hentet fra en pumpe i gården og der var vaskehus med gruekedel, der hvor der nu er badeværelse. Og der hvor der nu er værksted var der hønsehus, ligesom der hørte grise til huset. I haven blev der sået korn for at skaffe foder til grisene.

Ved krigens slutning blev Erna gift, og Hemmingsen måtte flytte og byggede deres eget hus i Strædet 6, der hvor Ediths fars hønsehus engang stod.

Høhnehuset/Murerhuset/? er officielt fra 1876. Men samme sted på grunden lå et hus i 1798. Og det er måske fra den tid den gamle kampestenskælder under køkkenet stammer. Bygningen var ejet af godset frem til 1926, hvor Niels Peter Johansen der havde boet der siden 1911 blev selvejer.

Hvad de gamle tingbøger kan fortælle

Rigsarkivet har digitaliseret Møns Herreds Realregister for Magleby Sogn, hvor man for matr. 18a kan finde en oversigt over de ældste tinglysninger fra 1800-tallet til omkring 1930 (link HER). De er lidt rodede – og desværre for de gamle servitutter stort set ulæselige, hvorfor der var god grund til at forbedre tinglysningssystemet i 1920’erne (hvilken ‘modernisering’ viste sig at kunne holde i ca. 80 år indtil tinglysningssystemet blev totoalt digitaliseret).

Man kan dog se at ejendommen efter at have været ejet af Klintholms godsejere igennem flere generationer – P.B. Scavenius, C.S.Scavenius, Thyra Scavenius, Sophus Scavenius – ved skøde i 1925 blev solgt af Sophus til Niels Peter Johansen. Grunden var lidt større den gang idet grunden på Busenevej 17 med TDC’s telefoncentral først blev solgt fra i 1935.

I 1938 blev der først tinglyst skifteudskrift til 3 arvinger og dernæst skøde til den ene af dem, Erna Frederikke Johansen, som i 1939 blev eneejer – for kr. 5.500.

Fra tinglysningsprotokollerne, som erstattede de gamle protokoller, kan man finde følgende oplysninger (link til Rigsarkivet):

1939 Skøde fra Niels Peter Johansens arvinger til Erna Frederikke Johansen.

1951 Skøde fra Erna Frederikke Johansen, f. Johansen, til Verner Petersen – for kr. 14.000 (off. vurdering 10.000).

1972 Skøde til Per Høhne for kr. 75.000 (off. vurd. 33.000).

1995 Skøde til Anne Risager og Niels Sandøe for 405.000 (off. vurdering 460.000).

Hvad de gamle folketællinger kan fortælle

Vi har set folketællingerne i 1940 og 1930, så lad os gnave os tilbage i historien.

Folketællingen i 1925 så således ud:

Niels Peter Johansen 13/12 1870 Magleby Husfader Murermester
Anna Sofie Johansen 2/5 1972 Magleby Husmoder
Erna Frederikke Johansen 6/4 1908 Magleby Barn

Og i  1916:

Niels Peder Johansen 13/12 1870 Husfader Murermester
Anna Sofie Frederiksen 2/5 1872 Husmoder
Sigrid Kristine Johansen 14/11 1901 Barn
Erna Frederikke Johansen 16/4 1908 Barn

I 1916 blev der som den eneste gang af skattevæsenet påført oplysninger om de enkeltes indkomst og formue, og murermesteren blev sat i skat af en indkomst på 1.300 kr. og en formue på 3.000 kr. med i alt 17,51 kr. Du kan selv se det originale skema og læse om et forsøg på omregning til nutidskroner i historien Indkomst- og formueforhold i 1916.

Folketællingen i 1906 viser følgende:

Niels Peter Johansen 31/12 1870 Husfader Murermester
Anna Sofie Johansen 2/5 1872 Husmoder
Sigri Kirstine Johansen 14/11 1901 Barn

Og datterens navn var skrevet præcist som man udtalte det på østmønsk!

Ved folketællingen i 1901 boede de sammen med en anden familie i huset (link til originalt skema):

Niels Peter Johansen 18/12 1840 Husfader Murermester
Anna Johansen 2/5 1842 Husmoder (gift 1900)
Hans Larsen 6/4 1822 Husfader Bødkermester
Kirsten Larsen 8/2 1821 Husmoder (gift 1852, 2 levende børn, 1 dødt)

Da det er et stort arbejde at afskrive de gamle folketællingslister er den fra 1890 indtil videre ikke lagt på hjemmesiden, så vi skal tilbage til 1880, hvor der kun stod om folk boede i ‘et Huus’ eller ‘en Gaard’ men det alligevel må være følgende der hører til huset her, som jo ifølge BBR er opført i 1875 (men ikke som det første på stedet, som vi skal se):

Hans Larsen 57 1823 Husfader, Bødger
Kirsten Madsdatter 58 1822 hans Hustru
Lars Peder Larsen 18 1862 deres Søn, Bødgerlærling

Både far og søn var bødkere, som vi ville skrive det i dag, men det udtaltes jo som ‘bødger’! Før 1900 anførte man kun folks alder ved folketællingen, så de anførte fødeår er beregnet ved at fratrække alderen fra folketællingsåret (uden hensyn til om folk havde fødselsdag før eller efter folketællingsdatoen, hvorfor de beregnede fødeår kan afvige med et år fra det faktiske).

Tilbage i 1860 findes følgende oplysninger at høre til denne adresse, selv om det kan være et ældre hus, hvis man kan stole på oplysningerne i Bygnings- og boligregistret:

Hans Larsen 38 1822 Husmand. Bødker
Kirsten Madsdatter 39 1821 Hans Kone
Maren Kirstine Larsen 3 1857 Deres Datter
Peder Pedersen 60 1800 Aftægtsmand. Daglejer. Enkemand

Bemærkningen ovenfor om beregningen af fødeår er her illustreret.

Af en forsikringsprotokol fra 1858-78 fra Stege Branddirektorat findes for matr. 20 Hans Larsens navn og følgende oplysning: “3/4 74 tildels afbrændt” (link til bladet), så det passer meget godt med at huset i dag angives at være opført i 1875.

1850 bliver det lidt svært for der er selvfølgelig flere der hedder Hans Larsen og flere der hedder Peder Pedersen, som ham der i 1860 var på aftægt hos Hans Larsen. Der findes en Hans Larsen, men han har fødeår 1820 og en anden kone, selv om han jo godt mellem 1850 og 1860 kan have mistet sin første kone og giftet sig igen. Så lad os i stedet tage følgende mulighed i betragtning:

124F1 Peder Pedersen 51 1799 Husfader Væver
125 Maren Nielsdatter 44 1806 Hans kone
126 Lars Pedersen 12 1838 deres Børn
127 Karen Kirstine Pedersdatter 9 1841 deres Børn
128 Kirsten Pedersdatter 6 1844 deres Børn
129F2 Jens Hansen 34 1816 Husfader, Inderste og Dagleier
130 Kirsten Johansdatter 33 1817 Hans kone
131 Ane Margrethe Jensdatter 6 1844 deres Børn
132 Karen Kirstine Jensdatter 3 1847 deres Børn
133 Johan Peder Jensen 1 1849 deres Børn
134F3 Rasmus Hemmingsen 29 1821 Husfader, Inderste og Dagleier
135 Ane Kirstine Larsdatter 25 1825 hans Kone
136 Kirsten Rasmusdatter 5 1845 deres Børn
137 Karen Sophie Rasmusdatter 3 1847 deres Børn

Den førstnævnte Peder Pedersen kunne efter fødeår være ham som i 1860 var kommet på aftægt. Efter vores forhold i dag forekommer det måske lidt overvældende, at hele 3 familier med 14 personer har boet i huset, men den gang var man vant til at bo tæt – eller nødt til det – og de 8 var jo børn, hvoraf de 6 endda ikke var over seks år gamle!

Ribe Stifts-Tidende havde to år senere den 19. marts 1852 en notits de havde fundet i Næstved Avis:

Den 5. ds. afbrændte et Huus i Mandemark, Magleby Sogn. Ilden var paasat af Mandens Søn. Huset nedbrændte ganske; 1 Ko og 2 Faar bleve et Rov for Luerne. Saavel Drengen, der er henved 14 Aar gammel, som hans mistænkte Fader, Peter Væver, er arresterede, men til dette Øieblik har Faderen haardnakket negtet at have forledt Sønnen til Gjerningen, skjøndt denne fast paastaaer det.

Peder Pedersen kan meget vel i det daglige være kaldt ‘Peder Væver’ og hans søn Lars har på dette tidspunkt været 14, så det kunne tyde på at det er huset her det drejer sig om!

Lad os gå et skridt længere tilbage til 1840, hvor vi også kan få hjælp fra oplysningerne i de gamle hartkornsprotokoller der blev udarbejdet på den tid, hvor de enkelte matrikler ‘blev slået i hartkorn’ eller i alt fald forsøgt gjort sammenlignelige af hensyn til beskatning af grundværdierne. Det var man allerede begyndt at gå meget op i den gang – ligesom man stadig gør det! Læs også historien Om hartkornsprotokoller mv., hvor de gamle begreber også bliver forklaret.

Huset har i dag matr. 20b, så lad os kigge på matr. 20 i protokollen. En ‘Jens Hansen‘ havde været bruger af matr. 20, indtil hans navn på listen – som havde været mange år under udarbejdelse (fuldstændig ligesom det er tilfældet i dag med  at finde en model til at vurdere grundene under alle landets huse) – blev overstreget og rettet til ‘Peder Pedersen Væver‘ inden listen blev afleveret den 28/12 1837. Så lad os lede efter dem på folketællingerne i 1840 og 1834.

Ved folketællingen i 1840 finder vi følgende:

1053F1 Peder Pedersen 40 1800 Gift Væver
1054 Maren Nielsdatter 33 1807 Gift hans Kone
1055 Niels Peter Pedersen 12 1828 Ugift deres Børn
1056 Hans Peter Pedersen 8 1832 Ugift deres Børn
1057 Ane Kirstine Margrethe Pedersdatter 5 1835 Ugift deres Børn
1058 Lars Pedersen 2 1838 Ugift deres Børn
1059 Ellen Hansdatter 75 1765 Enke Inderste
1060F2 Peder Rasmussen 35 1805 Gift Inderste, Dagleier
1061 Ane Giertrud Hemmingsdatter 34 1806 Gift hans Kone, Væverske

Væveren Peder Pedersen bor altså sammen med sin kone Maren og 4 børn samt den 75-årige enke Ellen Hansdatter, og har derudover et ægtepar boende hvor konen er væverske.

Ved folketællingen i 1834 findes familien nævnt mellem 2 familier, som har kunnet lokaliseres til Busenevej 20 og Busenevej 24 – her uden logerende ægtepar:

Peder Pedersen 34 1800 Gift Væver
Maren Nielsdatter 27 1807 Gift hans kone
Niels Peter Pedersen 6 1828 Ugift deres Børn
Hans Peter Pedersen 2 1832 Ugift deres Børn
Ellen Hansdatter 67 1767 Enke Huusmands Enke faaer Aftægt

Inden vi begynder at gruble for meget, kunne det være interessant at følge sporet et skridt tilbage, men her støder vi desværre ind i det problem at vi skal helt tilbage til 1801. For mellem 1801 og 1834 blev der nemlig ikke lavet nogen folketællinger i Danmark, for landet havde travlt med andre ting, herunder aflevering af flåden til englænderne og forgæves deltagelse i Napoleonskrigene samt den deraf følgende statsbankerot i 1813. Så der har været andet at tænke på end at lave folketællinger.

1801 er der ingen spor af en ‘Jens Hansen’, men han kan jo have været bruger af huset her på Busenevej 15 i en periode mellem 1801 og 1834.

Derimod kan vi finde den gamle husmandsenke Ellen Hansdatter, som i 1834 var på aftægt hos væveren Peder Pedersen:

Peder Jacobsen 61 1740 Gift 2. gang Mand Huusmand med Jord og Væver
Ellen Hansdatter 34 1767 Gift 1. gang hans Kone
Karen Pedersdatter 13 1788 Ugift deres barn
Henrich Pedersen 9 1792 Ugift deres barn
Hans Pedersen 4 1797 Ugift deres barn
Peder Pedersen 1 1800 Ugift deres barn

Hun findes også sammen med sin mand ved den eneste folketælling der er blevet lavet længere tilbage, nemlig i 1787:

Peder Jacobsen 44 1743 Gift Huusbonde Huusmand og Væver
Ellen Hansdatter 22 1765 Gift hans Kone
Jacob Pedersen 3 1784 Ugift hans Søn af 2. Ægteskab

Det fremgår af oplysningerne at det er Peder Jacobsens 2. ægteskab og at hans unge kone Ellen på 22 ikke er mor til den 3-årige søn (selv om det ved folketællingen i 1801 kunne se sådan ud).

Konklusion:

Nu har vi i 1787 og 1801 fundet en husmand og væver, som var født i 1743 og derfor ikke overraskende er død inden 1834.

Men i 1834 er hans 22 år yngre kone kommet på aftægt hos deres søn Peder Pedersen, som var født i 1800 og nu har overtaget væven efter sin far og ernærer sig som væver, og som ifølge hartkornsprotokollerne var bruger af matr. 20, som var ejet af Klintholm Gods.

Peder Pedersen og hans kone Maren Nielsdatter finder vi også både i 1840 og i 1850, hvor huset er et tæt befolket, men de har så været flere til at bidrage til huslejen.

Ifølge hartkornsprotokollen skulle der også have været en Jens Hansen inde i billedet, men det fortaber sig i det lange tidsrum mellem folketællingerne i 1801 og 1834.

Uden indsigt i de gamle lejekontrakter fra Klintholm Gods som ligger på Rigsarkivet er det ikke til at sige med 100 procents sikkerhed, om det er det samme hus personerne har boet i ved folketællingerne i 1781, 1801, 1834, 1840 og i 1850, men det skulle være mærkeligt om det ikke passede!

Matrikelnummeret står med sort: No 20