Om folketællingerne (NY)

Oversigt

  1. Hvad er der af folketællinger for Mandemarke?
  2. Hvad kan man bruge folketællingerne til?
  3. Mandemarke.dk’s nye folketællingslister
  4. Hvad hører til Mandemarke By?
  5. Hvor kommer oplysningerne fra?
  6. Oversigt over alle folketællingslisterne

1. Hvad er der af folketællinger for Mandemarke?

Det lyder umiddelbart vanvittigt, men der ligger her på hjemmesiden folketællinger for Mandemarke fra 1940 til 1787!

Her kan man finde navne og fødselsdata for alle personer i Mandemarke for hver husstand. Du kan også finde andre oplysninger om dem – f.eks. stillingsbetegnelserne som afspejler en svunden tid. Nogle gange noterede man også, hvor mange børn et ægtepar havde fået – opdelt på levende børn og døde børn!

Der er lister over samtlige Mandemarkes beboere på 10 forskellige tidspunkter gennem de sidste godt 200 år. Det er selvfølgelig ikke meget – i lyset af at der formentlig har boet folk i Mandemarke i de sidste tusind år – men det kan alligevel være en væsentlig kilde til information om ‘den gamle landsby’.

Der er også en oversigt over beboerne på Klintholm Gods gennem tiderne – i 1787, 1880 og 1906 – selv om godset ligger helt udenfor Mandemarke. Der er oplysning om alle godsets ejere, lige fra den første ejer til en fødselsdagsomtale om Peter Scavenius i anledning af hans 70-års dag i 2017. 

Til TOP

2. Hvad kan man bruge folketællingerne til?

Folketællinger giver som sagt et indtryk af, hvem der boede i Mandemarke og hvad deres arbejde var på forskellige tidspunkter tilbage i tiden. Måske kan man sammenligne det med en boreprøve gennem historien – hvor man så kan nærstudere udvalgte snit. Det er der somme tider kommentarer om ved den enkelte liste.

Man kan også følge personer gennem tiden: når de blev født, voksede op og døde i Mandemarke. Der har selvfølgelig været folk som er kommet til ‘udefra’, og der er personer der er rejst væk, men mange var temmelig stedfaste! De fleste levede hele deres liv i sognet eller tilgrænsende sogne.

Under historien om Emil Carlsson og familien Carlsen kan du læse om sønnen af en lenshøvding i Blekinge, der valgte at stikke af til Danmark for at undgå den svenske værnepligt, og i stedet slog sig ned i Mandemarke hvor han satte varige spor. Denne historie viser også hvad man kan bruge folketællingerne til.

Personerne, hvis navne kan genfindes på listerne over udvandrerne, kan også give anledning til interessante historier (f.eks. James Jensen og familie). Listen over indvandrerne til Mandemarke – med oversigt over hvem der har fået dansk statsborgerskab – kan også danne udgangspunkt for udforskning (se f.eks. historien om Niels Peder Rasmussen).

De gamle håndskrevne folketællingsskemaer indeholder en række oplysninger, som ikke er indtastede. Men fordi der er let adgang til mikrofilm af de mange blanketter der er blevet udfyldt ved folketællingerne, kan man også finde oplysning om personers fødselsdato og fødested. Så selv om man ikke havde personnumre (der først blev indført ved folkeregisterloven i 1968), kan man alligevel identificere personerne fra folketælling til folketælling – også selv om deres navne måske ikke altid blev stavet på samme måde!

Efterhånden begyndte man også at skulle angive husets eventuelle navn og matrikelnummer, så muligheden for at stedfæste personerne skulle være til stede. Desværre tog man det ikke altid så nøje. For mange husstande stod der blot: ‘En Gaard’ eller ‘Et Hus’. Og matrikelnumrene kan – selv om de måske har været korrekt anført – være blevet ændret senere, når der skete ændringer af grundstykkerne.

Ved de seneste folketællinger har det dog i vidt omfang været muligt at sætte en adresse på, og det gør det ekstra interessant for os i dag. Der ligger måske historier på hjemmesiden om bestemte personer, så man derfra vidste hvilket hus de boede i, eller nogen med en god hukommelse har kunnet hjælpe med oplysninger.

I mange tilfælde er det muligt at finde navne på de personer, som tidligere har boet i de enkelte huse. Det har givet anledning til at udvide flere af de gamle historier om tidligere beboere af Mandemarkes huse. Men der er meget uudforsket tilbage! Måske kan du finde navne personer på folketællingslisterne, som har boet i dit hus!

Til TOP

3. Mandemarke.dk’s nye folketællingslister

Udarbejdelsen af listerne for Mandemarkes beboere næsten 250 år tilbage – der er lister fra 10 folketællinger fra 1787 til 1940 – er især for de ældstes vedkommende kun muliggjort ved at trække på indtastninger af data som allerede var foretaget af andre. Så stor tak til dem! Læs nedenfor om Danish Family Search og hvad du kan bruge deres side til, hvis du vil udvide søgningen mere.

Med internettets direkte online adgang til Rigsarkivet har det desuden været muligt at føre registreringerne helt op til 1940, som er den nuværende grænse for hvad der må offentliggøres. Den seneste folketælling der lå indtastede data på for Mandemarke hos Danish Family Search var fra 1906. Men skemaerne fra folketællingerne i 1930 og 1940 er for Mandemarkes vedkommende også blevet indtastet specielt til hjemmesiden her, så de er lige til at søge i!

De indtastede data fra de ældre folketællinger er i vidt omfang blevet sammenholdt med de originale håndskrevne skemaer. Konstaterede fejl er blevet rettet, så de foreliggende lister på Mandemarke.dk skulle være meget autentiske. Men det er naturligvis ikke alle håndskrifter der er lige lette at tyde, og som nævnt er det også menneskeligt at fejle …

Udover indtastningsfejl i det ældre materiale, har der også vist sig at være fejl på de originale håndskrevne lister, idet de såkaldte “tællingskommissionærer” ikke altid var lige omhyggelige eller gode til at stave. Det gør det jo ikke nemmere at søge efter bestemte personer på folketællingerne, hvis ‘Christian’ er anført som ‘Kristian’, at ‘Kristine’ står som ‘Kirstine’, og at familien Carlsen flere gange er anført som ‘Karlsen’. Det er der forsøgt taget højde for i listerne.

Ved folketællingen for 1901 var navnet ‘Christiane Charstensen’ indtastet. At der kunne være en fejl kan ikke undre, men det skyldtes ikke kun indtasteren. For der står rent faktisk tydeligt på det originale skema: ‘Kristiane Charstensen’! Det er altså ikke altid til at vide, hvem der egentlig har ret – ‘tællingskommisionæren’ i 1901 eller indtasteren 100 år senere! Sådanne fejl kan også give anledning til interessante historier, f.eks. den pudsige historie om ‘Frøken Schmidt-Phiseldeck og Liselund‘ eller ‘Phisseldisk‘ som det var blevet til.

Formålet med listerne fra Mandemarkes folketællinger har været at gøre det let og hurtigt for alle at finde personer med tilknytning til Mandemarke gennem tiderne. Det er håbet, at der er nogen der synes at det er lykkedes. Men man skal huske, at det nogle gange kræver lidt fantasi når man søger, da der kan være mellemnavne der normalt ikke blev brugt af personerne, og at dem der skrev folks navne og stillingsbetegnelser på de mange skemaer også kunne have problemer med hørelsen eller stavningen (eller begge dele)! På listerne er der derfor også indsat en tydeliggørende kommentar, hvor der er fundet anledning til det.

Især ved de nyere folketællinger er listernes data også blevet suppleret, dels med oplysninger om adressen, dels med andre oplysninger om personerne – som f.eks. at de pågældende også findes på listen over personer der senere er udvandret fra Mandemarke (se Udvandrerlisten).

Der er også indsat en række links, således at man fra listerne kan hoppe direkte hen til steder på hjemmesiden, hvor der kan læses mere om personen eller huset.

Der er også så vidt muligt indsat links, så man selv kan springe direkte til mikrofilmen af originale skemaer, der kan indeholde flere oplysninger end de indtastede, f.eks. den præcise fødselsdato samt fødested m.v.

Som med alt andet menneskeskabt kan også de foreliggende lister forbedres. Så finder du fejl eller mangler eller synes der er noget der skal tilføje, vil redaktøren af hjemmesidens folketællingslister være meget ked af det, hvis du ikke sender en mail til: Deleuran.Flemming@gmail.com.

Til TOP

4. Hvad hører til Mandemarke By?

Det er lidt lumsk, for folketællingerne for Mandemarke By omfatter ikke bare landsbyen Mandemarke, som man jo umiddelbart skulle tro!

En matrikel er en fortegnelse over ejendomme og den første for hele Danmark stammer fra 1662 (se Wikipedia). Al Danmarks jord er opdelt i matrikler med navne og distrikter og numre (somme tider er matr. 2 efter en opdeling blevet til matr.nr. 2a og 2b). Distrikterne kaldes også med et gammelt udtryk for ‘ejerlav’.

For Mandemarke er det første matrikelkort fra 1798. Og det blev brugt i mange år efter, således at nedrevne huse blev overstreget, navne på ejere udskiftet osv. Både dette kort og senere matrikelkort kan du både se og læse meget mere om her på hjemmesiden. Læs  Historien om kortet fra 1798. Læs også historien om Jordebog for Klinte Godset 1776 og matrikel systemet.

Ejerlavet ‘Mandemarke By, Magleby’

Ejerlavet ‘Mandemarke By, Magleby’  har en sikkert historisk bestemt udformning. Det omfatter selvfølgelig selve landsbyen Mandemarke, som du kan se på kortet ovenfor ligger øverst i det nordvestlige hjørne. Men det omfatter også de spredte huse og gårde syd og sydøst for landsbyen samt Kraneled by. Men det omfatter altså ikke Busene og området ud mod fyret, som hører til ejerlavet ‘Busene By, Magleby. Og heller ikke det første stykke af Kraneledvej fra Klintholm, som hører til ‘Busemarke By, Magleby.

Faktisk ligger de første to huse man møder ved gadekæret, når man kører ind i Mandemarke, ikke engang til ejerlavet ‘Mandemarke By’. For  Busenevej 1 og 3 hører til ejerlavet ‘Klintholm Hovedgaard, Magleby’, der naturligvis også omfatter det meste af Klinteskoven. Men altså ikke Mandemarke Bakker som du kan se på kortet, der har været dyrket af beboerne i Mandemarke i måske 1000 år eller mere.

Nu går de færreste op i hvor grænserne mellem de forskellige ejerlav er, og det gjorde de heller ikke ved de mange af de folketællinger der er foretaget i tidens løb. Der er i listerne ikke angivet nogen adresser på de enkelte familier eller husstande men kun matrikelnumre (hvis det overhovedet er udfyldt). Og selv om skemaernes første kolonne ved de nyeste folketællinger forudsættes udfyldt med ‘Byernes eller Stedernes Navne med Angivelse af Gaardenes, Husenes o.s.v. Matrikel-Nr.’, har det ofte været mere undtagelsen end reglen at skrive noget, for man vidste jo godt hvor folk boede! Og når der står et matrikelnummer, kan dette senere været ændret, så det heller ikke er let ad denne vej at identificere de enkelte huse og gårde.

Læs også om gamle og nye matrikelkort.

Til TOP

5. Hvor kommer oplysningerne fra?

Rigsarkivet opbevarer alle de gamle folketællingsskemaer i æsker, som fylder mange hyldekilometer!

Tidligere var det et møjsommeligt arbejde at skaffe oplysningerne frem, hvis man f.eks. arbejdede med slægtsforskning. Man skulle møde personligt op, og hvis oplysningerne ikke var mere end 75 år gamle skulle man også have en særlig dispensation. Og selv om man havde fundet æskerne frem for Magleby Sogn fra en bestemt folketælling, så er sognets ca. 1.500 personer fordelt på mange skemaer. Ved nogle af folketællingerne ligger alle skemaerne for Mandemarke ikke engang i sammenhæng. Til den oprindelige version af denne hjemmeside var der møjsommeligt fremskaffet oplysninger om Mandemarke fra 1930 og delvist fra 1940 på baggrund af en privat dispensation for ca. 20 år siden.

Men i digitaliseringens tidsalder kan det det naturligvis gøres bedre, og Statens Arkivers Filmningscenter har siden 2002 arbejdet på at digitalisere alle folketællinger fra 1787.

Og  i 2016 meddelte Rigsarkivet stolt, at nu var også hele folketællingen for 1940 online. Alle der havde bopæl i eller opholdt sig i en kommune natten mellem den 4.-5. november 1940, skulle give oplysninger til folketælleren – fornavne, køn, fødselsdag, fødested og erhverv. Det er disse oplysninger om 3.844.312 personer i Danmark i 1940, der nu kan tilgås online. Det betyder dog ikke at de håndskrevne skemaer er gjort digitale, sådan at man kan søge på dem. Men kan man nu fra sin computer se mikrofilm af skemaerne, og for hele landet blev det til lidt over 2,5 million billedfiler for folketællingen i 1940.

Og så må man ellers bare begynde at bladre – når man har fundet ud af hvor man skal begynde at bladre! Samtlige Rigsarkivets folketællinger kan tilgås ved dette link. Vil man finde Magleby Sogn, skal man finde det ønskede år og vælge landdistrikter, som  amt vælges Præstø, for herred vælges Mønbo og for sogn vælges Magleby. Så får man adgang til at bladre igennem samtlige folketællingsskemaer. Der findes ingen adgang til at udpege Mandemarke, det kræver tålmodig bladren blandt alle listerne for hele Magleby Sogn, der jo omfatter den østlige spids af Møn hen til grænsen for Borre Sogn.

Danish Family Search er en privat hjemmeside der igennem de senere år har opbygget en enorm samling af data – ikke bare fra folketællinger. Det var 2 IT-uddannede danskere – der nu bor i Australien – der som de selv skriver var blev grebet af slægtsforskning:

“Som alle andre slægtsforskere kom vi til et punkt hvor der skulle graves dybere i danske kilder for at finde mere information, og de værktøjer som vi havde til rådighed på nettet var ikke længere tilstrækkelige. Som rigtige IT nørder har vi i forvejen en stor interesse i databaser, og så fik vi ideen til at kombinere vores 2 store interesser – slægtsforskning og databaser. Vi indlæste de indtastede data som ligger på DVD’en udgivet i 2011 af Statens Arkiver, og så kunne vi søge på alle amter og alle år på en gang. Indlæsningen af de indtastede data var dog ikke så nemt som først antaget. Der manglede standardisering. Navne var forkortet og felterne var fyldt med alt mulig andet end bogstaver hvilket gjorde søgning meget vanskelig. … Størsteparten af dataene stammer fra Dansk Demografisk Database, og vi var ikke sikker på hvordan copyright og ophavsret lå. …  Vi kontaktede derfor Dansk Demografisk Database og spurgte om tilladelse til at bruge dataene fra deres database. Vi fik et svar tilbage fra Statens Arkiver, hvori vi fik tilladelse til at gøre brug af data fra Dansk Demografisk Database, hvis vi oplyste hvor dataene kom fra og med fuld kilde reference. Desuden var det et krav at dataene skulle stilles frit til rådighed for alle. Ikke noget problem, det var allerede planen. Så vi valgte at gå ‘live’ med de data vi havde her og nu og tilføje nye data efterhånden som vi fik dem renset.”

Sådan så første side af Optegnelsen ud i 1787 (KLIK FOR AT FORSTØRRE)

Der er igennem tiderne foretaget registreringer af Magleby Sogns beboere i både kirkebøger og ved folketællinger. Men alt var jo håndskrevet i protokoller og skemaer, som ikke altid har været lette at tyde, som du kan se af billedet til venstre af ‘Optegnelse paa Folketallet i Magleby Sogn under Møens Amt, saaledes som det befandt at være den 1ste Juli 1787 tillige med Forklaring om enhver Persons Stand, Embede og Nærings-Vej, med videre’.

Hjemmesiden Danish Family Search (samme som www.onlinearkivalier.dk/sogn969/census) rummer for Magleby Sogn indtastede oplysninger for nogle af de folketællinger, der er foretaget siden 1787 og indtil 1906 men ingen senere. Se oversigten nedenfor over antallet af personer i Magleby Sogn (og ejerlavet Mandemarke By), som kan tilgås via den ovennævnte hjemmeside.

Klik på årstallet og start med hele sognet, hvor du også kan søge via navnelister. Eller klik på Mandemarke og se personerne sorteret alfabetisk. Da listerne er lange, anbefales det at vælge visning af 50 navne pr. side. Og så må man ellers prøve sig frem til man støder på Mandemarke, for de følger ikke altid en bestemt systematik. Bemærk at lister via stednavne (og altså også for Mandemarke) samt efter for- eller efternavne viser personerne i alfabetisk rækkefølge efter fornavne, dvs. at personerne ikke vises sammen med deres familie eller husstand. Og så skal du også være forberedt på, at indtastningerne ikke altid er sket lige omhyggeligt!

Men arbejdet er som sagt allerede gjort, hvis du kun interesserer dig for Mandemarke, idet folketællingernes data for Mandemarke er samlet her på hjemmesiden i en overskuelig tabelform, som det er let og hurtigt at søge efter personer m.m. – næsten som at knipse med fingrene!

Til TOP

6. Oversigt over alle folketællingslisterne m.v.

Rigsarkivet, Statens Arkiver, har som nævnt lagt mikrofilm på nettet af skemaer  fra samtlige folketællinger der er foretaget i Danmark, som efter arkivloven må gøres offentligt tilgængelige.

Folketællingerne for årstallene uden forklaring nedenfor ligger allerede i afskrevet form her på hjemmesiden. De øvrige ligger under Statens Arkiver som mikrofilm på de lister som er angivet nedenfor.

  • 1940
  • 1930
  • 1925 (Mandemarke ligger fra side 58-81 ud af 155)
  • 1921 (Mandemarke ligger fra side 93-100 ud af 117)
  • 1916 (Mandemarke ligger fra side 47-68)
  • 1911 (Mandemarke ligger fra side 49-73)
  • 1906
  • 1901
  • 1890 (Mandemarke ligger fra side 16-36)
  • 1880
  • 1870 (Mandemarke ligger fra side 31-37)
  • 1860
  • 1855 (Mandemark begynder side 5)
  • 1850 (Mandemark ligger fra side 29-37)
  • 1845 (Mandemarke ligger fra side 6-15. Fra side 2ff er der en interessant oversigt over sognets beboere fordelt på alder og køn og ægteskabelig status samt erhverv)
  • 1840
  • 1834
  • 1801
  • 1787

Så hvis du mangler noget på de lister der ligger her på hjemmesiden fra andre folketællinger, skal du klikke på det år på listen ovenfor som du vil se, og Rigsarkivets første side for Mandemarke åbner på ny fane. Men vær forberedt på at mikrofilmene fra 1855 – 1845 ikke er nemme at læse! Derfor må man også tage hatten af for dem, der har afskrevet de ældste lister!

De øvrige folketællinger er som sagt gjort umiddelbart tilgængelige her på hjemmesiden.

 

Til TOP