Busenevej 4 (Nyt 10/2018)

140812-078

Kig godt på dette foto af den gamle, hvide bondegård fra 1807, for en dag står den ikke længere.

Anne Sofie Just Jørgensen og Ken Block Jakobsen har i juni 2018 købt ejendommen for 280.000, efter at den havde stået til salg i længere tid.

I 2017 blev huset først udbudt til salg for 595.000. Det gamle forfaldne hus var i salgsmaterialet bl.a. afbildet således (her vises kun de pæneste billeder):

Efter en prisnedsættelse til 495.000 i november samt en yderligere nedsættelse til 395.000 i februar 2018, endte ejendommen altså med at blive solgt for 280.000 i sommeren 2018 efter at have været til salg i 341 dage. En reduktion af den oprindelige udbudspris på 595.000 med 315.000 til 280.000, forekommer at være udtryk for et kraftigt fejlskøn af ejendommens handelsværdi. At den offentlige ejendomsvurdering pr. 1/10 2017 er 830.000, viser dog også hvor misvisende det offentliges ejendomsværdier kan være.

I dag har ejendommen matr. 37b et grundareal på 1.410 m2 efter at den tidligere ejer havde solgt lidt fra til ejerne af matr. 37c på Strædet 2.

Det er en grund med en pragtfuld beliggenhed med fri udsigt mod nord over marker og Gunildsbjerg i det fjerne, samt udsigt mod øst over fredede områder mod Kongsbjerg, som er det næsthøjeste punkt på hele Møn. En byggegrund med en tilsvarende beliggenhed og udsigt for måske 350.000 incl. anslåede nedrivningsudgifter bliver vist svær at finde.

Og Anne Sofie og Ken har skrevet til bylauget:

Kære Mandemarke by og bylauget.

Vi overtog Busenevej 4 i midten af juni i år og vi er begejstrede over at blive en del af byen og den gode stemning, som vi fornemmer eksisterer her. Vi har snakket med flere af jer de gange vi har været på grunden og vi føler os meget velkommen og det vil vi gerne sige tak for.

Vi vil gøre alt hvad vi kan for at bidrage til at Mandemarke fremover forbliver en idyllisk landsby. Lige nu bor vi i København. Vi vil dog rigtig gerne flytte permanent til Møn, så snart det er muligt for os.

Det er vores hensigt at rive de eksisterende bygninger på grunden ned idet standen er for dårlig i forhold til at renovere dem. Vi ønsker at bygge et hus, som arkitektonisk er i harmoni med husene, som ligger omkring grunden.

Vi er økonomisk begrænset i forhold til at bygge og vil tage det i det tempo, som økonomien tillader. Idet det er vigtigere for os, at byggeriet afspejler landsbysamfundet end, at det er billigst muligt, så kan det godt tage noget tid inden byggeriet står færdigt. Det må vi leve med og vi håber, at I og byens andre beboere har forståelse for det og vil støtte op om vores projekt.

Vi har fået en positiv tilkendegivelse fra Vordingborg Kommune om støtte til en nedrivning af de nuværende bygninger via nedrivningspuljen og det er vi selvfølgelig glade for. Hvornår selve nedrivningen starter, det ved vi ikke på nuværende tidspunkt, men vi skal nok orientere bylauget, så snart vi får information om det fra kommunen.

Vi glæder os til at skabe liv på Busenevej 4 fremover.

Alt det bedste herfra
Anne Sofie og Ken

Den sidste ejer Jan Hvarre

Den gamle, hvide bondegård fra 1807 havde stået tom i et år, da Jan Hvarre og kæresten Vibeke Magnusson i 1991 lånte en bil for at køre ud for at finde en ny bolig. De boede nemlig til leje i et lille hus i Tostenæs, som ejeren ville sælge for 380.000 kr.

“Vi kørte rundt og så meget uden det rigtig rykkede. Men det sagde bare bang, da jeg kom ind her og så udsigten over bakkerne”, som Jan Hvarre senere fortalte efter at han  i 1991 købte det gamle bondehus i Mandemarke for 230.000 kr. (Ifølge offentlige registre var købesummen 250.000 og købsåret var 1993, red.anm.)  I juni 2018 er huset blevet solgt igen – denne gang for 280.000, men husets stand er mildt sagt heller ikke blevet forbedret i de seneste 25 år.

Jan og Marianne sammen med Freddy ved indvielsen af Tørvelukket i 2011

Siden da boede Jan i huset.

Han nåede også at blive gift med Marianne, som gik meget op i sælge fra sit hjemlige loppemarked.

Efter at hun døde for nogle år siden havde Jan boet alene i huset med sine katte, indtil helbredet ikke længere kunne holde og det sidst i februar 2017 sagde ‘bang’ for ham for sidste gang.

Læs mere om Jans kunstneriske virke og nekrologen ved hans død.

kunstnere_Janforanhus

Jan ses her foran huset på et ældre foto, hvor han er gået et par skridt op ad Skovstrædet, så fotografen kunne få hele huset med i baggrunden. Man kan se på huset, at der den gang var mere overskud til at tæmme væksterne foran huset.

Jan var tidligere tømrer, havnearbejder, kunstner og globetrotter. I sine unge dage havde han sejlet havene tynde og oplevet eksotiske steder, i en tid hvor verden endnu ikke var invaderet af supermarkeder, tøjbutikker og burgerkæder.

Husets tidligere historie

Landmand Frede Nielsen døde i 1990. Hans bror Helge, som i 2018 bor i Busemarke sammen med sin kone Irene, har fortalt at han blev født her på gården. Så man må formode at hans bror Frede på et tidspunkt vendte tilbage og overtog barndomshjemmet.

Frede og Helges faster hed Kristine. Hun var gift med Møller Johansen og de boede en periode på den anden side af vejen i Skovstrædet 1 indtil Kristine døde, og nogle år senere Møller selv flyttede på plejehjem. Det passer altså helt ind i historien om Mandemarke som en stor familie (selv om de vist ikke engang er nævnt der).

Luftfoto fra 1954 med stalde i længerne til højre (KLIK for at forstørre)

busenevej-04_LuftFrede2Nielsen

Bagsidepåskrift til fotoet: Kastrup Luftfoto (01)609111, Kabbelejevej14, 2700 Brønshøj. 80 1488-9 dato 18.11 – muligvis 1985.

På den grønne fold man kan se nederst på luftfotoet på den anden side af vejen er der i dag hestefold. Ved særlige anledninger kan der også være præsentation af hestene før jagtridning som her i 2014.

140330-098 Busenevej 4

landsbyen_JanHgam

Gården fotograferet af Frits Jacobsen engang i trediverne

Frits Jacobsen var en af de tilflyttende malere som byggede hus på grunden lige til venstre for huset i 1936, og han var også flink til at fotografere andre huset i landsbyen.

busenevej-04_NielsenLuftGaard

Luftfoto taget af Palle Thomsen i starten af trediverne. KLIK FOR AT FORSTØRRE MERE.

Tegldelen af tagbelægningen stammer fra et stærkt forfaldent hus, der lå på hjørnet af Busenevej og Strædet frem til lige først i trediverne. Det stærkt faldefærdige hus med tre små stuer og et køkken husede i Ottar Kaj Nielsens yngste barndom gamle Jens.

busenevej-04_AeNielsenGaardTidligere ejere Anna Margrethe og Sofus Frederik Nielsen ses her på billedet. På skemaet fra folketællingen i 1940 var hun kaldt Magrete, ligesom Sofus stilling var angivet som Parselist, så den der udfyldte skemaet har bare skrevet det som det blev udtalt!

Ifølge folketællingen i 1930 var de født henholdsvis 1886 og 1890 og blevet gift i 1914 og havde i 1930 fået 5 børn samt 1 der ikke levede. Alle 5 børn boede i 1930 alle hjemme: Frede Marius (1920), Poul Erhardt (1922), Molly Kirstine (1924), Ottar Kaj (1926) samt Ada Larsine (født i 18/10 1928).

Folketælling i 1930 med navn, fødselsdato, fødested og stilling (link til originalt skema):

Sofus Frederik Nilsen 8.5.86 Magleby Husfader Husmand
Anna Margrethe – 20.11.90 Magleby Husmoder
Frede Marius – 14.1.20 Borre Barn
Poul Erhardt – 20.10.22 Borre Barn
Molly Kirstine – 19.8.24 Borre Barn
Ottar Kaj –   3.9.26 Magleby Barn
Ada Larsine – 18.10.28 Magleby Barn

Familien ‘Nilsen’ blev dog næste gang stavet ‘Nielsen’. Folketællingen i  1940 (link til originalt skema), hvor de kursiverede fornavne var dem der blev brugt i det daglige:

Sofus Frederik Nielsen 2/5 1886 Parselist
Anna Magrete Nielsen 20/11 1889 Husmoder Malkning og Markarb.
Otter Kaj Nielsen 3/9 1925 Søn Markarbejde
Ada Larssine Nielsen 18/10 1927 Datter Skolegang
Helge Villy Nielsen 27/8 1932 Søn Skolegang

Nu står bryllupsdagen anført til 7/2 1913. Ottar og Ada bor stadig hjemme. Nu staves han ‘Otter’ og Adas mellemnavn ‘Larssine’ ligesom hendes fødselsdato er angivet 18/10 1927 og altså et år ældre end i 1930! Det viser oplysningerne på skemaerne fra folketællingerne skal tages med et gran salt.

Med hensyn til oplysningerne om matrikelnumrene på husene som først blev angivet i 1901, hvis de overhovedet blev anført, er ofte meget forvirrende. For familien her blev det i 1940 angivet som matr. 4c m.fl. selv om det var matr. 37 (evt. 37b).

I 1940 var der også kommet et 6. barn Helge Villy til (født i 1932). Helge blev senere gift med Irene og de bor i 2018 i Busemarke, så Helge går jævnligt tur forbi sit barndomshjem, som jo nok har ændret sig en del siden han var dreng. Det er i Helge der ses på 2 videoer her på hjemmesiden, hvor han fortæller historier om det gamle Mandemarke.

Sofus søster hed Kristine (Martha Kristine Sofie, født 29/1 1882), som i 1908 var blevet gift med Møller Johansen (født 24/6 1882) og boede i Skovstrædet 1, så de kunne kigge til hinanden over Busenevej.

Under historien om Møller Johansen er der et gammelt foto fra 1930’erne, hvor 2 børn sidder på kanten af Busenevej med Møller Johansens hus i baggrunden. Det er formentlig Helge som sidder sammen med Bitten (Vinge, nu Eskling), der var barnefødt i nabohuset på Busenevej 2.

Før Anna Margrethe og Sofus overtog gården, blev den drevet af hendes forældre.

Ægteparret Anna Margrethe og Sofus Frederik havde 8 tønder land til gården. Deres søn Ottar Kaj Nielsen (eller Otter?) erindrer fra sin barndom, hvordan hans far kørte rundt på Møn og købte æg op som blev videresolgt til Stege Ægpakkeri.

Folketællingen i 1925 ser således ud:

Sofus Frederik Nielsen 8/5 1886 Magleby Husfader Parcelist
Anna Margrethe Nielsen 20/11 1889 Magleby Husmoder
Lars Peter Nielsen 8/1 1914 Magleby Barn
Frede Marius Nielsen 14/1 1920 Magleby Barn
Povl Erhardt Nielsen 20/10 1921 Borre Barn
Molly Kirstine Nielsen 19/8 1923 Borre Barn
Dreng 3/9 1925 Magleby Barn

På folketællingerne i 1916 og 1906 har det – indtil videre – ikke været muligt at finde ud af hvem der har boet på Busenevej 4, idet der synes at være noget forvirring omkring matrikelnumrene.

Forvirring omkring matrikelnumre

Der er dog noget forvirrende ved de gamle folketællinger, som kun sjældent indeholder (pålidelig) oplysning om hvor folk boede. For historien ovenfor om Anna Margrethe og det gamle foto skulle stamme fra deres søn Ottar, som mange år senere selv købte hus på Strædet 3 og brugte det som fritidsbolig. Ud fra hans oplysninger om forældrene er de ovenstående oplysninger trukket ud af de folketællinger, der ligger her på hjemmesiden.

Til huset her er imidlertid også knyttet følgende oplysninger – om nogle helt andre personer. De bygger på antagelsen om at angivelsen i folketællingen i 1930 af beboerne i matrikel 37 vedrører gården her, hvad der næppe kan være tvivl om, jfr. bemærkningerne nedenfor om matrikelnumre. På den anden side har det nogle gange vist sig, at oplysningerne på skemaerne om matrikelnummer for husstandens ejendom ikke passer.

Ved folketællingen den 5. november 1930 boede Lars Peter Jensen sammen med sin kone Anette Petra Sofie i et hus med matrikel 37, sammen med deres datter som man kan se af følgende folketællingskort:

M37FT

På den anden side var de samme personer med små forskelle i stavningen af fornavnene (Peter/Peder Petra/Petræa) ved folketællingen i 1940 anført som boende på matrikel 44, og det er Busenevej 26! Er familien mon i løbet af de 10 år fra folketællingen i 1930 flyttet fra Busenevej 4 til Busenevej 26?

Ved folketællingen 1940 anføres for matr. nr. 37 til gengæld en ‘Karen Martsen’ eller ‘Mortsen’ eller …? (Link til originalt skema).

Karen Kerstine Martsen 22/7 1892 Enke Husgerning og Malkning

Håndskriften på skema 79 er på en gang meget tydelig og så alligevel svær at tyde. Mon ikke der i virkeligheden skulle være skrevet ‘Mortensen’? For ved folketællingen i 1930 findes der med præcis samme fødselsdato en enke og arbejderske ‘Karen Mortensen’ som boede et ikke nærmere angivet sted med datteren Anna fra 1/9 1917.

Det forekommer mest sandsynligt at ‘Peder Jensen’ og ‘Anette Jensen’ i 1940 boede på Busenevej 26 sammen med deres datter ‘Marie Jensen’, dels fordi matrikelnummeret passer, dels fordi skemaet i 1940 er udfyldt mere omhyggeligt, så man også kan se hvilke navne personerne brugte til daglig. Hvor de så boede i 1930 svæver lidt i luften.

Kan nogen bidrage med nærmere oplysninger, hører hjemmesidens webmaster gerne nærmere (se mailadresse under kontakt).

Busenevej 4 har i dag matrikelnummer 37b  og hjørnegrunden ved Strædet matrikel 37c. Men på det gamle luftfoto ovenfor fra først i 1930’erne kan man se at haven gik helt hen til hjørnet mod Strædet. Og huset på hjørnegrunden i dag, Strædet 2, blev først bygget i 1936. På nedenstående gamle matrikelkort fra 1900 kan man også se udstrækningen af matr. 37.

http://mandemarke.dk/wp/wp-content/uploads/2015/03/kortbog_1900B.jpg

Matrikel 37 var i 1930 hele den tværgående grund langs Busenevej. Ved en efterfølgende opdeling er numrene 37b og 37c så blevet benyttet, selv om der ikke findes nogen 37a.

Ved folketællingen i 1901 som altså er samtidigt med matrikelkortet, findes følgende personer tydeligt henført til matr. 37 (link til originalt skema):

Klavs Hansen 19/12 1842 Husfader Daglejer ved Skovarbejde
Maren Kirstine Hansen 4/4 1845 Husmoder (gift 1841, 4 levende børn)
Anna Hansen 20/11 1889 Barn

Og de samme personer kan genfindes ved folketællingen i 1906 (link til originalt skema), hvor der også tydeligt er anført matr. 37:

Klaus Hansen 19/2 1843 Husfader Daglejer ved Agerbrug
Maren Kirstine Hansen 4/7 1845 Husmoder
Anna Hansen 20/11 1889 Datter
Margrethe Christensen 2/2 1887 Dameskrædderinde

Datteren Anna kan man af fødselsdatoen se er den samme som senere under navnet Anna Margrethe Nielsen er gift med Sofus. Det er altså Annas forældre vi her har fundet, som Annas søn Ottar har fortalt drev gården på Busenevej 4 før hans forældre.

Anna og Sofus skulle være gift i 1914 eller 1913, men ved folketællingen i 1916 har de ikke boet i Mandemarke. Og heller ikke hendes forældre som ville være først i 70’erne kan findes i Mandemarke. Det har indtil videre ikke været muligt at finde ud af, hvilke personer der ved folketællingen i 1916 har boet på gården. Sandsynligvis må Anna og Sofus være rykket ind på gården efter at hendes forældre er døde eller er flyttet på plejehjem, så måske har der slet ikke boet nogen på gården lige på folketællingsdatoen.

Gården var jo stadig ejet af Klintholm Gods, og bliver som vi kan se i næste afsnit købt af Sofus Nielsen i 1925, men hele familien har utvivlsomt boet der som lejere, idet alle 5 børn jo har været født på dette tidspunkt, selv om Ottar som meget nyfødt kun stod anført som dreng i 1925.

Matr. 37 (link til originalt skema) er ved folketællingen i 1916 tilsyneladende beboet af følgende familie, som altså må have forladt den umiddelbart efter:

Hans P. Hansen 16/5 1864 Husfader Arbejder og Landbruger
Kirstine Hansen 14/11 1855 Husmoder
Gudron Mortensen (Gudrun?) 25/5 1910 Ugift Slægtning

Ved folketællingen i 1925 var Kirstine Hansen og Hans Peder Hansen flyttet til Busenevej 12:

Hans Peder Hansen 16/05 1864 Elmelunde Husfader Husmand, Aldersrente
Sidse Kirstine Hansen 14/11 1854 Borre Husmoder

Sandsynligvis har angivelsen af matr. 37 i 1916 derfor ikke været korrekt, idet det forekommer mere naturligt at de pågældende hele tiden har boet på Busenevej 12.

Hvad de gamle tingbøger kan fortælle

Rigsarkivet har digitaliseret Møns Herreds Realregister for Magleby Sogn, hvor man for matr. 37 kan finde en oversigt over de ældste tinglysninger fra 1800-tallet til omkring 1930 (link HER). De er lidt rodede – og desværre for de gamle servitutter stort set ulæselige, hvorfor der var god grund til at forbedre tinglysningssystemet i 1920’erne (hvilken ‘modernisering’ viste sig at kunne holde i ca. 80 år indtil tinglysningssystemet blev totalt digitaliseret – det første land i verden).

Man kan dog se at ejendommen efter at have været ejet af Klintholms godsejere igennem flere generationer – P.B. Scavenius, C.S.Scavenius, Thyra Scavenius, Sophus Scavenius – ved skøde i 1925 overgik fra Sophus Scavenius til Sofus Nielsen.

Stykket nærmest Strædet, matr. 37c, solgte Sofus Nielsen i 1936 til Johan Fritz Jacobsen, der i 1939 videresolgte Strædet 2 til Christian Christensen.

Herefter er der et hul i tinglysningerne for sidst i 1920’erne overgik man til et system med mere overskuelige tinglysningsprotokoller. Det hændte dog at der efterhånden var noteret så mange overdragelser efter hinanden eller tinglysninger af pantebreve, at siderne blev fyldte. Og så blev de omskrevet, således at der kun blev overført de seneste oplysninger, idet resten jo var blevet historie. Derfor kender vi kun tingbogen som den ser ud efter omskrivning i 1991: