Strædet 7 (Nyt 8/2021)

Seneste tilføjelse 8/2021: Husets beboere før 1901 tilbage til 1834 (spring til afsnit)

Huset er ejet af Steffen og Jan Eske Schmidt siden 2009. Det er igen ført smukt tilbage til sit oprindelige udseende med hvidt murværk.

Hus og grund kan ses fra luften på Krak.

straedet-7-2016-11-27-108

En novemberdag 2016

Husets historie

Huset er ifølge BBR opført i 1875, og har været ejet af Klintholm Gods, så det kunne stilles til rådighed for de mange som arbejdede for godset i mark eller skov. Men som vi senere kommer tilbage til, har der ligget hus på stedet meget længere.

Efter at Klintholm i en længere årrække havde brugt huset som bolig for en af godsets medarbejdere, Julius Larsen, var det i 1962 så nedslidt, at det i modsætning til mange andre af godsets huse ikke kunne lejes ud mod betaling af husleje i form af istandsættelse og vedligeholdelse. Bitten Eskling husker at der i mange år var et stort hul i stengulvet derinde!

Huset blev derfor solgt i 1962 af godsejer C.C.Scavenius til ejendomsmægler Søren Jarløv for 9.000 kr. Der blev givet tilladelse til at bruge huset som sommerhus, men han er ikke blevet den første til at få fritidshus i Mandemarke, for han videresolgte det nemlig ifølge de gamle tingbogsoplysninger med det samme til Ejnar Salomonsen – for 22.500 kr. (jfr. tingbogen på Statens Arkiver). Ifølge mundtlige overleveringer blev østgavlen, der vendte ind mod loen og kostalden, genopført i gasbeton inden huset blev solgt til familien Salomonsen fra København.

straedet_Straed2De ofrede mange timer på istandsættelse. Huset skiftede farve fra det oprindelige hvide murværk og grønne vinduer til bornholmerrøde mure og blå vinduer.

De videresolgte huset i 1965 til Per Ole Schmidt for 35.800 kr.

Da de nuværende ejere, brødrene Steffen og Jan Eske Schmidt, i 2009 overtog huset efter deres forældre, har huset formentlig været i familiens eje siden 1969.

Hvad siger folketællingerne?

Ejendommen har i dag matr. 33c. Man kan ikke altid stole på folketællingernes matrikelnumre for husstandendes bopæl – hvis der overhovedet er skrevet noget.

Folketællingen i 1940, som er den seneste der foreligger, indeholder for matr. 33 følgende oplysninger – med navn, fødselsdato, fødested og placering i husstanden:

Julius Frederik Larsen 25/7 1889 Husfader Landarbejder og Fabriks. Holme Saftstation
Kristiane Nikoline Larsen 14/7 1893 Husmoder Roearbejde
Magda Larsen 28/2 1918 Datter Husassistent
Enri (?) Larsen 18/5 1921 Datter Husassistent
Davi (!) Elias Larsen 10/5 1927 Døn skolegang
Karine Ulla Larsen 1/3 1932 Datter skolegang

Af folketællingsskemaet kan man se, at deres vielsesdato var 28/9 1917.

Kurt Henriksen, som er født i 1948 på Skovstrædet 5 men fra 1950 var flyttet til Strædet 11, har fortalt følgende: Julius Larsen døde i 1960. Kristiane var søster til Sofie Nielsen (Strædet 3). Deres yngste søn David boede hjemme og drev vognmandsforretning derfra. Han havde en Bedford lastvogn, os børn i området fik jævnligt en tur på ladet. Da han blev pebersvend farvede han håret rødt. David flyttede senere til Stege og drev i mange år pølsevognen på torvet.

Folketællingen 10 år tidligere i 1930 indeholder for matr. 33  følgende oplysninger – om samme familie – og man kan se at de her havde fået 5 børn, så det ser ud til at de har fået ialt 6 børn. Bitten Eskling mener at de fik 7 børn og kan huske at den yngste, datteren Karine, godt kunne lide at bestemme, og at hendes 2 brødre prøvede at rejse til USA men vendte tilbage.

Julius Frederik Larsen 25.7.89 Magleby Husfader Husmand
Kristiane Nicoline Larsen 18.7.93 Magleby Husmoder
Magda Larsen 18.2.18 Magleby  Barn
Børge Eigil Larsen 3.6.19 Magleby  Barn
Ingrid Larsen 18.5.21 Magleby  Barn
Dagny Larsen 11.1.25 Magleby  Barn
David Elias Larsen 10.5.27 Magleby  Barn

Folketællingen i 1925 (link til originalt skema) med fremhævelse af det brugte fornavn:

Frederik Julius Larsen 25/7 1889 Magleby Husfader Husmand
Christiane Nekoline Larsen 14/7 1893 Magleby Husmoder
Magda Larsen 18/2 1918 Magleby Barn
Børge Eigil Larsen 3/6 1919 Karensby Barn
Ingrid Larsen 18/5 1921 Magleby Barn
Dagny Larsen 11/1 1925 Magleby Barn

Larsen-familien må være flyttet ind på et tidspunkt efter 1916, for ved folketællingen i 1916 er det en helt anden familie der bor i matr. 33:

Niels Hansen Bille 28/4 1880 Husfader Arbejder v Landbrug og Landbruger
Jensine Hansen Bille 19/9 1883 Husmoder  
Karen Kirstine Bille 6/5 1841 Slægtning Enke Alderdomsunderstøttelse

Ved folketællingen i 1906 var forholdene således:

Hans Bille 19/4 1840 Husfader Daglejer ved Agerbrug
Karen Stine Bille 6/4 1841 Husmoder  
Niels Bille 28/4 1880 Søn, Gift Daglejer ved Agerbrug
Marie Bille 16/1 1876 Sønnekone Vask og Strygning

Og ved folketællingen i 1901:

Hans Peder Hansen Bille 19/4 1841 Husfader Daglejer ved Agerbruget
Karen Kirstine Jakobsen 6/4 1842 Husmoder
Bille Henrik Hansen 19/4 1891 Plejebarn
Jens Jakob Hansen Bille 27/1 1878 Barn

Af det originale folketællingsskema kan man se at Hans Peder og Karen Kirstine var blevet gift i 1868 og at de 3 af dem var født i Magleby Sogn. Hans Peder var født i Borre Sogn og var først var flyttet til Magleby Sogn i 1882. Det betyder formentlig at hele familien først er flyttet ind i huset i Mandemarke i 1882.

Det fremgår også at Hans Peder og Karen Kirstine havde fået 7 levende børn, hvoraf vi kan se at de alle er flyttet hjemmefra i 1901 bortset fra Jens Jakob på 23. Af en note i et særligt felt om midlertidigt nærværende er det dog anført for Jens Jakob, at hans egentlige opholdssted er Nyborre, hvor han er ‘tjenestetyende’. Så han har altså bare været et svip hjemme hos far og mor den dag folketællingen blev foretaget!

De er altså i 1901 et ældre ægtepar lige omkring de 60 år med et plejebarn på næsten 10 år. På det originale folketællingsskema var navnene skrevet præcist som de står ovenfor, selv om man ved folketællinger normalt altid skrev efternavnet først og derefter resten af for- og mellemnavne. Plejesønnens navn skulle sikkert være skrevet ‘Henrik Hansen Bille’, idet både faren og sønnen hedder ‘Hansen Bille’.  Og så er det nærliggende at gå ud fra, at han har været et barnebarn. Måske fra en datter som er ‘kommet i ulykke’ – det skete jo den gang.

Ved folketællingen i 1906 er det gennem Danish Family Search muligt at søge efter personers efternavn i hele Magleby Sogn, og det er sket med listen nedenfor. Da efternavnet Bille ikke er særligt almindeligt, er de nok alle i familie med hinanden:

Hans Bille 1840 Gift Magleby, Mandemark Husfader. Daglejer ved Agerbrug.
Hemming Hansen Bille 1878 Ugift Magleby, Busendemark Logerende. Fabrikant.
Jens Hansen Bille 1874 Ugift Magleby, Stubberup Tjenestetyende.
Karen Stine Bille 1841 Gift Magleby, Mandemark Husmoder.
Marie Bille 1876 Gift Magleby, Mandemark Sønnekone. Vask og Strygning.
Niels Bille 1880 Gift Magleby, Mandemark Søn. Daglejer ved Agerbrug.

Da fødeår blev beregnet ud fra den oplyste alder ved folketællingen, kan man ikke altid regne præcist med tallet. Derfor er den førstnævnte Hans Bille (fra 1840) i Mandemark utvivlsomt den samme som vi fandt i 1901.

Sammenligner man med oplysningerne fra 1901 og 1906 kan man også se, hvor afslappet man tog det med navne, idet Hans Peder Hansen Bille nu bare hedder Hans Bille, ligesom hans kone Karen Kirstine Jakobsen, som sikkert i 1901 oplyste sit fødenavn, nu bare anføres som Karen Stine Bille.

I 1906 er sønnen Niels altså flyttet hjem til forældrene sammen med sin kone Marie, mens plejebarnet Henrik som nu må være omkring 15 ikke bor der længere. Han er sikkert kommet ud at tjene, men kan også være flyttet hjem til sin far eller mor. Og det må være udenfor Magleby Sogn, siden han ikke stod på listen over sognets indbyggere med navnet Bille.

Af listen mangler vi kun Hemming og Jens, som altså bor andre steder i sognet end Mandemarke.

Dette lange afsnit blev indledt med spørgsmålet ‘Hvad siger folketællingerne?’ Det er næppe udtømmende besvaret, men det viser hvad man med relativt få tastetryk hjemme fra computeren kan få frem bare ved at se på folketællingerne her på hjemmesiden.

Det var først fra 1901 man på folketællingsskemaerne begyndte at angive, hvor personerne boede ved angivelse af ejendommens matrikelnummer. Hidtil havde man nemlig kun skrevet om det var et hus eller en gård, så ud fra folketællingerne alene har det ikke været muligt at identificere dem som har boet i huset på Strædet 7.

Selv om det nuværende hus ifølge kommunens oplysninger er opført i 1875, har der ligget hus på matr. 33 meget længere, som man kan se af dette udsnit af det gamle kort fra 1798, selv om huset tidligere har udfyldt hele grundens bredde ud mod vejen.

Imidlertid er det efterhånden lykkedes også at stedfæste mange af beboerne i 1800-tallet, idet der i forsikringsprotokoller over brandforsikrede huse samt en gammel hartkornsprotokol fra 1843 både blev angivet matrikelnummer samt navnet på brugeren af huset.

Derfor er det i 2021 også lykkedes at komme længere tilbage i historien om ejendommen matr. 33 som i dag har adressen Strædet 7.

Husets beboere tilbage til 1834

Husets beboere tilbage til folketællingen i 1901 har været omtalt, så lad os prøve at gå længere tilbage. Den seneste folketælling før den her på hjemmesiden er fra 1880 (idet folketællingen i 1890 ikke er afskrevet til hjemmesiden).

Der er efterhånden sat adresser på næsten alle de registrerede familier i 1880, hvorfor beboerne i huset må være følgende ældre ægtepar, hvilket også bekræftes af folketællingerne, når vi går endnu længere tilbage:

Niels Hansen 68 1812 Husfader, Dagleier ved Savarbeide
Ane Margrethe Hansdatter  66 1814 hans Hustru

Ifølge Magleby kirkebog (nr. 6 i kirkebogen) døde Niels Hansen den 21/12 1881, hvor han var 79. Det fremgår at han var husmand i Mandemarke og gift. Ifølge Magleby kirkebog døde hans kone den 1/4 1886, hvor hun var 72 år og enke efter Niels Hansen. Herefter må familien Bille være flyttet ind i huset.

Ved at kombinere oplysningerne i alle folketællingerne her på hjemmesiden, hvor der er anført et nummer ud for de enkelte personer, kan man finde Niels Hansen på alle folketællingerne fra 1845 til 1880 – FT1845:173, FT1850:216, FT1860:215, FT1870:211ff, FT1880:200. Og fra 1834 til 1860 kan man finde hans forældre i huset.

Folketællingen i 1870 er ikke afskrevet på hjemmesiden, men der er indsat link til det originale skema. Ved folketællingen i 1860 blev registreret følgende:

215 Niels Hansen 49 1811 Husmand. Daglejer
216 Ane Margrethe Hansdatter 47 1813 Hans Kone
217 Rasmus Nielsen 14 1846 Deres Barn
218 Ane Kirstine Nielsen 8 1852 Deres Barn
219 Karen Marie Nielsen 7 1853 Deres Barn
220 Karen Rasmusdatter 82 1778 Aftægtskone Enke

I en gammel brandforsikringsprotokol fra 1858-78 er han ligefrem nævnt som bruger af matr. 33, så dermed er den sidste tvivl om at familien har boet i huset som i dag har matr. 33c fjernet.

Den sidstnævnte Karen Rasmusdatter, der som 82-årig var på aftægt, findes også ved folketællingen i 1850 sammen med sin ægtefælle foruden Niels Hansen og dennes kone og børn, hvor Niels Hansen altså bor sammen med sine forældre:

216 Hans Hansen 64 1786 Husmand, og Bødker, Huusfader
217 Karen Rasmusdatter 72 1778 Hans kone
218 Niels Hansen 39 1811 Inderste og Skrædder
219 Ane Margrethe Hansdatter 37 1813 Hans kone
220 Ane Cathrine Nielsdatter 10 1840 deres Børn
221 Rasmus Nielsen 4 1846 deres Børn

De findes også ved folketællingen i 1845:

173 Hans Hansen 59 1786 Huusmand
174 Karen Rasmusdatter 67 1778 Hans Kone
175 Niels Hansen 34 1811 Indsidder, Væver
176 Ane Margrethe Hansdatter 32 1813 hans Kone
177 Ane Cathrine Nielsdatter 5 1840 barn
178 Hans Nielsen 2 1843 barn

Går vi yderligere en folketælling tilbage, finder vi dem også i 1840, hvor det også bekræftes af en gammel matrikel oversigt fra 1843, at bruger af matr. 33 er Hans Hansen:

962 Hans Hansen 54 1786 Gift Dagleier
963 Karen Rasmusdatter 62 1778 Gift hans Kone
964 Niels Hansen 29 1811 Gift Inderste, Væver
965 Ane Margrethe Hansdatter 27 1813 Gift hans Kone

Af Magleby kirkebog (#6) fremgår at Niels Hansen og Ane Margrethe var blevet gift den 15/11 1839, så de er altså flyttet ind hos hans forældre.

Ved folketællingen i 1834 bor alene forældrene i huset:

167 Hans Hansen 48 1786 Dagleier
168 Karen Rasmusdatter 56 1778 hans kone

Hvis man vil gå længere tilbage i tiden, skal man helt tilbage til 1801, for der blev nemlig ikke lavet nogen folketællinger mellem 1801 og 1834. Det var en periode hvor landet havde store problemer og der derfor ikke var overskud til at lave folketællinger. Danmark deltog i Napoleonskrigen på den tabende parts side og måtte ved fredsslutningen til sidst afstå Norge, efter at englænderne også havde taget hele den danske flåde og landets økonomiske problemer var nær en statsbankerot.

Men hermed er det altså lykkedes at følge beboerne af hus på Strædet 7 tilbage til 1834.