Rakkerbanken 3 “Lundhøjgaard” (Nyt 04/2021)

Historien er revideret og udvidet med bl.a. slægtsforskning – 04/2021

“Hist hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt …”

Sådan kunne H.C.Andersen have skrevet om den gamle gård på Rakkerbanken 3. Hvis du har lyst til lidt musik under den fortsatte læsning er der en klaverindspilning af melodien på YouTube – klik HER og den åbner på ny fane og skift tilbage til fanebladet her, hvis du kan løsrive dig.

I dag ejes gården – matr. 5a Mandemarke By – af Karen og Jørgen Jacobi, som købte den i 2013, efter at huset tidligere havde været på tvangsauktion i 2011.

Stuehuset trængte – mildt sagt – til en meget stor og kærlig hånd!

Karen og Jørgen endte med at rive det gamle stuehus helt ned og opføre et nyt hus i 2015, som ses her til højre. Sådan kan man også bygge huse i det fredede område på Østmøn, som passer til det gamle kulturmiljø.

Men de er stadig ifølge BBR de lykkelige ejere af andre bygninger fra 1880 og 1975. Hvor lykkelige de er kan måske diskuteres, idet det siges at Fredningsnævnet ikke ville give dem lov til at nedrive den gamle stald fra 1880. Heldigvis har de en pænt stor grund med på 6.590 miflg. BBR til at have det hele på.

Maleriet her af udsigten fra Busenevej ned ad Rakkerbanken – lidt som det øverste foto – er fra en gang i 1930’erne, hvor kunstmaleren Fritz Jacobsen havde slået sig ned i Mandemarke. Han er omtalt nærmere her på hjemmesiden, hvor man kan læse om både ham og hans forældre. De var i mange år sommergæster i Mandemarke, men Fritz Jacobsen endte med selv at bygge hus i Mandemarke på Strædet 2.

Luftfoto 1956

Du kan se hvordan det gamle stuehus så ud i oktober 2010 ved at køre forbi med Google Streetview – og fra den anden side med de gamle udlænger m.v. jfr. Streetview2.

Gamle tinglysningsoplysninger

Fra nogle gamle tinglysningsregistreringer (Realregister til 1939) er følgende oplysninger fundet:

Indtil 1893 var ejendommen ejet af Klintholm gods og var fæstet eller forpagtet ud.

I 1893 skøder C.S. Scavenius matr. 5a til Lars Pedersen.

Allerede i 1899 overdrager han ejendommen til Niels Peder Larsen – som er søn af en anden Lars Pedersen, der stammer fra Sømarke!

I 1929 bliver skifteudskrift tinglyst som adkomst for hans enke Ane Marie Larsen (f. Henriksen).

I 1932 overdrager hun ejendommen til Hans Christian Jørgensen. Hvor den offentlige vurdering i 1929 var 36.000, var den i 1932 22.500 og blev solgt for 22.959, men der var også økonomisk krise i 1930’erne.

Statens Arkiver har også indscannet tingbøgerne fra 1927-2000, men ofte havde det tidligere været nødvendigt at overføre oplysningerne til en ny side, hvis der ikke var plads til at tilføje mere, så de ældste oplysninger ikke er kommet med ved scanningen. Således også med ejendommen her, hvis blad blev omskrevet i 1999 (se HER), hvorfor der kun er følgende tilbage:

I 1990 bliver skøde tinglyst til Claus Holm Jensen for 1.300.000 kr., hvoraf 100.000 angives at være løsøre. Ejendommens offentlige vurdering var her 1.390.000.

Så der er stadig lidt huller i historien frem til 2013 – i alt fald fra 1940.

Om beboerne på Rakkerbanken 3

Vi ved at der har ligget en gård på stedet siden 1803 eller 1804, hvor man efter ophævelsen af det gamle landsbyfællesskab flyttede omkring 16 gårde ud af landsbyen ud på de tildelte marker – det man kalder ‘udskiftningen’.

På hjemmesiden ligger næsten alle de folketællinger der er foretaget for området. Selv om man først efter 1901 begyndte at angive matrikelnummeret på ejendommene, har det alligevel vist sig muligt at identificere beboerne på denne gård helt tilbage til udflytningen i starten af 1800-tallet.

Først følger hvad man kan udlede af folketællingerne fra 1901, 1906, 1916, 1925, 1930 og 1940, som er gengivet nedenfor med links til de originale skemaer, idet det her har været muligt at stedfæste personerne til gården her.

Dernæst følger resultatet af et større puslespil med en oversigt over de personer og familier, som har boet på gården som fæstebønder igennem hele 1800-tallet.

Ved at kombinere oplysningerne i folketællinger med oplysninger fra slægtsforskning kan man komme tættere på personerne og deres familiemæssige relationer. Derfor er der efter at det følgende var skrevet også blevet indsat links ved personernes navne første gang de nævnes. Disse links er til den store stamtræsside Geni.com, som bygger på oplysninger fra mange kilder men især kirkebøger, hvor der ved fødsler/barnedåb, bryllupper og begravelse blev angivet navne m.v. for personerne siden 1645, hvor det blev lovpligtigt. Da denne stamtræsside – i modsætning til andre – i realiteten er et stort stamtræ i stedet for en hel masse individuelle, og fordi den er gratis at benytte, når man første gang har logget sig ind, er der trukket på denne kilde ved mange af hjemmesidens senere historier. Men pas på, men kan risikere at komme så vidt omkring og langt tilbage i tiden, at der er risiko for at man helt kan fortabe sig! Derfor er kun tilføjet enkelte bemærkninger nedenfor om slægtsskabsforholdene. (Husk at hvis du følger personlinks til Geni.com, kan du gå baglæns med computerens Ctrl+venstrepil, hvis du vil tilbage til udgangspunktet).

Gårdens beboere i 1900-tallet.

Man kan se at Anne Marie Larsen (f. 1861) har boet på gården i rigtigt mange år – i alt fald fra 1901 til 1930.

I 1901 boede hun der med sin mand Niels Peter Larsen (f. 1859), som hun var blevet gift med i 1889. Han døde i 1920, så i 1925 var der kun Anne Marie som gårdejerske med hendes næstyngste barn Richard Larsen (f. 1894) som bestyrer.

I 1927 er Anne Maries yngste barn Elisabeth Larsen (f. 1898) blevet gift med Hans Christian Jørgensen (f. 1901), som i 1930 er blevet forpagter, mens Anne Marie som nu er 69 stadig bor på sin gård. Hans Christian og Elisabet har allerede i 1930 fået 2 børn.

Ane Marie dør i 1938 i en alder af 77, så ved folketællingen i 1940 har Hans Christian nu overtaget gården sammen med Elisabet, der nu har fået yderligere 3 børn. Da de ældste af de 5 børn kun er 12 og 10 år, har familien også haft ansat en karl samt yderligere en kontrolassistent, så de har nok satset meget på kvæghold.

Efter 1940 er der ingen tilgængelige folketællinger, men mon ikke der alligevel kan komme en fortsættelse af historien, da vi jo nu er nået frem til det man kalder ‘mands minde’?

Folketællingerne 1901-1940

Folketælling 1901 (link til det originale skema):

Niels Peter Larsen 16/10 1859 Husfader Gårdejer
Anne Marie Larsen 13/8 1861 Husmoder  
Christian Larsen 1/1 1890 Barn  
Lavrits Larsen 12/6 1894 Barn  
Richard Larsen 23/9 1894 Barn  
Elisabet Larsen 16/11 1898 Barn  
Antoianette (!) Larsen 2/6 1881 Tjenestepige  
Jens Jakobsen 9/5 1860 Tjenestekarl

Af skemaet kan man se at Ane Marie var flyttet til Sognet i 1889, hvor de også var blevet gift, og at de havde fået 4 børn som levede og mistet 1.

Folketælling 1906:

Niels Peter Larsen  16/10 1859 Husfader Gaardejer
Ane Marie Larsen 13/3 1861 Husmoder  
Kristian Larsen 1/1 1890 Søn  
Lovrits Larsen (han hed Laurits!) 12/6 1894 Barn  
Richardt Larsen 23/9 1898 Barn  
Elisabet Larsen 16/11 1899 Barn  
Antonette Larsen 2/6 1881 Tjenestetyende

Folketællingen i 1916 (gengivet med navnene som de var stavet på listen):

Niels Peder Larsen 16/10 1859 Husfader Gaardejer
Ane Marie Henriksen 13/3 1861 Husmoder  
Laurits Larsen 12/6 1894 Søn Landbrug
Rikhard Larsen 23/9 1897 Søn Landbrug
Elesabeth Larsen 16/11 1898 Datter Husgerning

De to sidstes fornavne står præcist som de er stavet på folketællingsskemaet, og konen er denne gang anført med sit fødenavn, hvor hun både før og efter hedder Larsen.

Som man kan se under historien om Indkomst- og formueforhold i 1916, var der dette år også anført skattevæsenets oplysninger om indkomst og formue hvorfra følgende er hentet:

Drengene er store og er beskæftiget ved landbrug med indkomst på henholdsvis 600 og 500 kr. Datteren på 17 er beskæftiget ved husgerning uden indkomst. Niels Peders indkomst er 2.800 og formuen er 14,000, hvilket må formodes at have været gårdens værdi. Hvis man skal forsøge at omregne disse tal til nutidskroner, svarer det formentlig til 117.000 i indkomst og formue på 585.000.

Folketælling 1925 (også med fødested):

Ane Marie Larsen 13/03 1861 Elmelunde Husmoder Enke Gårdejerske
Richard Larsen 23/9 1897 Magleby Barn Bestyrer
Elisabeth Larsen 16/11 1898 Magleby Barn  
Herman Emil Karlsen 22/06 1905 Tyvelse Tjenestekarl

Sønnen Laurits er nu flyttet fra Mandemarke. Han var nemlig blevet gift som 24-årig hvor han var ‘Landpost i Mandemarke’ med en pige fra Magleby  den 15/11 1918, jfr. Magleby kirkebog.

Folketælling 1930 (nu også med fremhævelse af de fornavne som brugtes i det daglige):

Hans Christian Jørgensen 8/4 1901 Krummerup Sorø Husfader Forpagter
Elisabeth Jørgensen 16/11 1898   Husmoder  
Ane Marie Larsen 11/3 1861 Elmelunde Enke Slægtning
Carl Erik Jørgensen 8/1 1928   Barn  
Niels Peter Jørgensen 18/3 1930   Barn  
Knud Valdemar Jensen 24/4 1911 Græshave Maribo Karl Forkarl
Karl Kristian Martin Nielsen 22/1 1908 Vejlø Præstø Gartner Roearb. Arbejdsløs

Den sidstnævnte opholder sig dog den 5. november kun midlertidigt på gården. Måske har han ikke noget arbejde efter at roehøsten på gården er overstået og har fået lov at blive boende?

Af de originale skemaer kan man se at Christian stammer fra Sorø og at han er blevet gift med Elisabeth gift den 1/3 1927, og at de herefter foreløbigt har fået de to nævnte børn (men der er flere på vej som man kan se i 1940).

Folketælling 1940:

127 Hans Christian Jørgensen 8/4 1901 Husfader Gaardejer
128 Elisabeth Jørgensen 16/11 1898 Husmoder Hjælper ved Landbrug
129 Karl Erik Jørgensen 8/1 1928 Barn
130 Niels Peder Jørgensen 18/4 1930 Barn
131 Karen Marie Jørgensen 28/3 1932 Barn
132 Hans Henrik Jørgensen 5/3 1935 Barn
133 Knud Anker Jørgensen 2/1 1937 Barn
134 Lars Christian Friman 3/2 1918 Karl (barn af Husmand)
135 Jens Laurits Larsen 23/7 1908 Kontrolassistent

På det originale skema var der også til sidst anført en midlertidigt nærværende, som efterfølgende er blevet overstreget. Det var Karen Jørgensen, født 8/12 1870, som var en logerende enke, der var aldersrentenyder. Mon ikke Christian har haft sin mor boende, selv om hun havde officiel bopæl i Næsby Tyvelse Kommune?

I 1929 sker der noget særligt – en gård bliver til to

Man kan ikke direkte se det af folketællingerne ovenfor, men i 1929 skete der noget helt usædvanligt med gården. Hvor mange af de oprindelige gårde efter udflytningen siden har forøget deres jordtilliggender ved opkøb af nabogårde, der herefter er blevet nedlagt som landbrug, bliver gården her nemlig opdelt i to.

Fra 1929 er der kommet en gård mere på Rakkerbanken, nemlig gården på Rakkerbanken 2, der blev givet navnet “Højbo”, fordi den ligger højere end den gamle gård. Men egentlig var det oprindelige navn på gården på Rakkerbanken 1 helt nede ved Kraneledvej “Højbogaard”, som var gået ud af brug.

Vi skal tilbage til folketællingerne i 1925 og 1930 for at forstå, hvad der er sket.

Folketælling 1925:

Ane Marie Larsen 13/03 1861 Husmoder Enke Gårdejerske
Richard Larsen 23/9 1897 Barn Bestyrer
Elisabeth Larsen 16/11 1898 Barn  
Herman Emil Karlsen 22/06 1905 Tjenestekarl

Hvor gården på Rakkerbanken 3 har matr. 5a er der i 1930 nemlig kommet en ny gård til som har matr. 5b:

Richard Larsen 23.9.97   Husfader Gårdejer  
Valborg Kirstine Larsen 26.5.06   Husmoder (gift 1927)

Ser vi igen på folketællingen i 1930 så husstanden for matr. 5a således ud:

Hans Christian Jørgensen 8/4 1901 Husfader Forpagter
Elisabeth Jørgensen 16/11 1898 Husmoder  
Ane Marie Larsen 11/3 1861 Enke Slægtning
Carl Erik Jørgensen 8/1 1928 Barn  
Niels Peter Jørgensen 18/3 1930 Barn  
Knud Valdemar Jensen 24/4 1911 Karl Forkarl

Hvor sønnen Richard Larsen i 1925 var bestyrer af gården på Rakkerbanken 3 for sin mor Marie, er han altså 5 år efter blevet gårdejer af Rakkerbanken 2.

Hans mor blev boende på Rakkerbanken 3 hos Christian Jørgensen, som nu er forpagter af gården. Der står at hun er slægtning, og kigger vi nærmere på Christians kone Elisabeth viser det sig at hun er Richards storesøster.

Kort efter 1925 må Christian Jørgensen være kommet til gården på Rakkerbanken 3, hvor han den 1/3 1927 bliver gift med Marie Larsens datter, Elisabeth.

Marie Larsen har så meget resolut løst dilemmaet med sine to næsten jævnaldrende børn, Elisabeth og Richard (der er mindre end 14 måneder imellem dem): Hun deler gården op, så der bliver en gård til dem begge, matr. 5a og matr. 5b!

At det så ikke har været en holdbar løsning på længere sigt, idet man sikkert ikke har kunnet leve af jorden, er måske ikke så underligt. Især ikke når man tænker på hvor mange mindre landbrug, der efter 1950’erne er blevet nedlagt over hele landet.

Ved folketællingen i 1940 kan man se at den nye gård på Rakkerbanken 2, som blev opført i 1929, nu har matrikelnummer “5e m.fl”. Da det er Richard selv der har udfyldt skemaet tydeligt (se selv her), betyder det at der er sket ændringer ved opkøb, da matrikelnummeret i 1930 var “5b” (hvilket vi får en forklaring på i det senere afsnit om tinglysningsbøgerne):

5e m.fl. Richard Larsen 23/9 1897 Husfader Gaardejer 6/3 1927
  Valborg Kirstine Larsen 21/5 1906 Husmoder Hjælper ved Markarbejde  

Datoen øverst til højre betyder at Richard den 6. marts 1927 er blevet gift med Valborg. Da hans søster Elisabeth er blevet gift med sin Christian den 1. marts 1927, må der virkelig have været festet på den gamle gård på Rakkerbanken 3!

Richard og Valborg bygger herefter den nuværende landejendom på Rakkerbanken 2 næsten på den anden side af vejen i forhold til Richards barndomshjem. Christian og Elisabeth har i 1930 også fået 2 børn og bliver boende på Rakkerbanken 3 til efter 1940, hvor den sidste folketælling er foretaget som er offentligt tilgængelig.

Her ses beboerne på matr. 5a, Rakkerbanken 3, ved folketællingen i 1940 (link til originalt skema) med de brugte fornavne i kursiv:

Hans Christian Jørgensen 8/4 1901 Husfader Gaardejer
Elisebeth Jørgensen 16/11 1898 Husmoder, Hjælper ved Landbrug
Karl Erik Jørgensen 8/1 1928 Barn
Niels Peder Jørgensen 18/4 1930 Barn
Karen Marie Jørgensen 28/3 1932 Barn
Hans Henrik Jørgensen 5/3 1935 Barn
Knud Anker Jørgensen 2/1 1937 Barn
Lars Christian Friman 3/2 1918 Karl
Jens Laurits Larsen 23/7 1908 Kontrolassistent

Husmoren Elisabeth er altså blevet på den samme gård, hvor hun var født i 1898.

Fra de gamle tinglysningsoplysninger ved vi som allerede nævnt, at Marie først i 1932 overdrager sin gamle gård til sin svigersøn Christian. Det sker formentlig på lempelige vilkår, da den offentlige vurdering i 1929 var 36.000, mens den i 1932 var 22.500. Forskellen skyldes dog sikkert også at gården var blevet opdelt i to, så værdien af den tilbageværende er blevet lavere. Hun solgte den i alt fald for 22.959 til sin svigersøn, og datteren kom ikke på skødet, for den gang var manden hovedpersonen. Man kan undre sig over hvad de 459 kr. skyldes, forskellen mellem købesummen og den offentlige vurdering. Omregnet til nutidskroner – efter Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks – skulle købesummen i øvrigt svare til 900.000 kr.

Folketællingerne i 1800-tallet

Ved de gamle folketællinger stod der kun om folk boede i et hus eller på en gård – som man skrev det den gang: “Et Huus” eller “En Gaard”.

I en gammel hartkornsprotokol fra 1837 forsøgte man at opgøre værdien af de enkelte gårdes jorder, som kunne danne grundlag for en ejendomsbeskatning. Her findes oplysning om navnet på brugeren af matr.nr. 5, dvs. den bonde som fæstede gården i 1837: Niels Andersen. Arbejdet med at opmålingen af gårdenes jorder på Møn havde taget mange år, så man kan også se at der først havde stået: Rasmus Hansen Jordan.

Af en gammel protokol fra Klintholm Gods over aftaler der blev indgået om bl.a. fæste, som er fundet på Rigsarkivet, kan man også se, at der den 31. december 1836 blev oprettet fæstebrev med Niels Andersen.

Der kan derfor ikke være tvivl om at de 2 nævnte havde været fæstebønder på gården, så lad os lede efter dem. Der blev ikke foretaget nogen folketællinger mellem den i 1801 – altså lige før udskiftningen – og den i 1834. Her findes dog hverken Niels Andersen eller Rasmus Hansen Jordan.

Til gengæld findes en Kirsten Frederiksdatter (f. 1807), som også findes ved den næste folketælling i 1840, jfr. nedenfor. Hun boede i øvrigt på gården lige til sin død som 84-årig i 1892.

Kirsten må derfor have boet på Rakkerbanken 3 både i 1840 og ved folketællingen i 1834, som ses her med links til stamtræssiden Geni.com:

Peder Nielsen 37 1797 Gaardmand
Kirsten Frederiksdatter 27 1807 hans kone
Ane Kirstine Pedersdatter  9 1825 deres Børn
Peder Pedersen (død 1835) 6 1828 deres Børn
Lars Pedersen  4 1830 deres Børn
Ane Elisabeth Pedersdatter 2 1832 deres Børn
Margrethe Hansdatter 23 1811 Tjenestepige

Kirsten Frederiksdatters mand Peder Nielsen dør allerede den 29/6 1835 kun 37 år gammel. Med en gård og 4 børn under 10 er hun nødt til hurtigt at finde en ny mand, så elleve måneder efter, den 27/5 1836, bliver hun gift med Niels Andersen, som man kan se af folketælling i 1840

Niels Andersen 33 1807 Gift Gaardmand
Kirsten Frederiksdatter 33 1807 Gift hans Kone
Ane Kirstine Pedersdatter 15 1825 Ugift deres Barn
Lars Pedersen 10 1830 Ugift deres Barn
Ane Lisbeth Pedersdatter 8 1832 Ugift deres Barn
Hemming Pedersen 5 1835 Ugift deres Barn
Peder Nielsen 3 1837 Ugift deres Barn
Ellen Johanne Nielsdatter 1 1839 Ugift deres Barn
Jørgen Jensen 21 1819 Ugift Tjenestekarl

Kigger man nærmere på børneflokkens efternavne, kan man se at faren til de 3 sidste er Niels, mens faren til de 4 ældste var Peder, der var hendes første mand som hun var blevet gift med i 1825 og kun nåede at være gift med i 10 år.

Kirsten og Peder har sikkert været fæstebønder på gården fra de blev gift i 1825, men hvem har så været der indtil da? Ifølge hartkornsprotokollen havde først Rasmus Hansen Jordan været bruger og dernæst Niels Andersen, som Kirsten giftede sig med i 1936 efter at hun siden 1825 havde været gift med Peder Nielsen.

Forinden har fæstebonden heddet Rasmus Hansen Jordan, og hans navn kan man også finde på det gamle kort fra 1798, hvor der på det område hvor gården matrikelnr. 5 senere er opført senere er ser skrevet med tydelig sort: No. 5 Rasmus Hansen Jordan. Kortet blev lavet i 1798 men blev i mange år efter brugt til at registrere ændringer i forholdene, hvorfor der er blevet lavet tilføjelser og rettelser som man kan se ved at åbne 1798-kortet i en zoombar version.

Rasmus Hansen Jordan har altså været den første fæstebonde på gården fra den blev flyttet ud af landsbyen omkring 1804. Ved folketællingen i 1801 var der netop følgende gårdfæster med familie:

Rasmus Hansen 44 1757 Gift Husbonde Gaardfæster
Lisbeth Jørgensdatter 51 1750 Gift hans Kone  
Kirsten Rasmusdatter 7 1794 Ugift deres børn  
Hans Rasmussen 5 1796 Ugift deres børn  
Jens Pedersen 11 1790 Ugift Tjenestefolk  
Kierstine Andersdatter 12 1789 Ugift Tjenestefolk  

Ved den eneste tidligere folketælling der er foretaget i 1787 var der 3 bønder som hedder ‘Rasmus Hansen’, men kun en med samme kone (fødeårene er beregnet ud fra deres oplyste alder som ikke altid var helt præcist angivet og tallene var heller ikke altid helt tydelige på de gamle skemaer):

Rasmus Hansen 28 1759 Gift Huusbonde Bonde og Gaardbeboer
Lisbeth Jørgensdatter 39 1748 Gift hans Kone  
Hans Rasmusen 68 1719 Enkemand Huusbondens Fader (gift 2 gange)
Svend Hansen 21 1766 Ugift Tienestefolk National Soldat
Maren Nielsdatter 17 1770 Ugift Tienestefolk  

Her har Rasmus endda også sin gamle far boende. Så hvis det også er Rasmus barndomshjem han stadig bebor, har rækkefølgen af personer altså været følgende:

  • Hans Rasmussen (f. 1719)
  • Rasmus Hansen (f. 1759), der så flyttede gården ud til Rakkerbanken 3, som senere blev fæstet af
  • Peder Nielsen (f. 1797) og hans kone Kirsten Fredriksdatter (f. 1807), der efter Peders død gifter sig 11 måneder efter med
  • Niels Andersen (f. 1807), der fortsætter som fæstebonde, og som bliver efterfulgt af sønnen
  • Lars Pedersen (f. 1830), som også var at finde på gården ved folketællingerne i 1834 og 1840.

Familierne har altså i mange generationer boet på det østligste Møn, og det har de også gjort mange generationer tilbage i tiden, som man har mulighed for at se, hvis man åbner stamtræet for Hans Rasmussen, der døde i Mandemarke i 1796.

Beboerne fra 1845 til 1880

Vi tog udgangspunkt i de oplyste navne i hartkornsprotokollen og har herefter set på folketællingerne fra 1840 tilbage i tiden til den ældste folketælling i 1787. Lad os derfor nu bevæge os op i tiden og se på folketællingen i 1845, hvor vi kan genfinde navnene:

Niels Andersen 38 1807 Gaardmand
Kirsten Frederiksdatter 38 1807 hans Kone
Ane Kirstine Pedersdatter 20 1825 hendes Barn med afdøde Mand Peder Nielsen
Ane Lisbeth Pedersdatter 13 1832 hendes Barn med afdøde Mand Peder Nielsen
Ellen Johanne Nielsdatter 6 1839 deres Barn
Ane Marie Nielsdatter 4 1841 deres Barn
Maren Kirstine Nielsdatter 2 1843 deres Barn
Rasmus Pedersen 20 1825 Tjenestekarl

Kirstens søn Lars Pedersen som vi så i 1840 finder vi ikke her, så han har som 15-årig været ud at tjene og for at lære noget, men han vender tilbage igen.

Folketællingen i 1850:

Niels Andersen 43 1807 Husfader, Gaardmand
Kirsten Frederiksdatter 43 1807 hans Kone
Ane Kirstine Pedersdatter 25 1825 hendes Barn med afdød Mand
Lars Pedersen 20 1830 hendes Barn med afdød Mand
Ellen Johanne Nielsdatter (udvandrer ca. 1870 til USA) 11 1839 deres Børn
Ane Marie Nielsdatter (udvandrer også til USA) 9 1841 deres Børn
Maren Kirstine Nielsdatter (udvandrer også til USA) 7 1843 deres Børn
Anders Nielsen (udvandrer 1866 til USA og kalder sig Andrew Nelson) 4 1846 deres Børn
Mette Cathrine Nielsdatter (udvandrer også til USA) 2 1848 deres Børn

Niels Andersen dør 26/1 1856, og som man kan se af de tilføjede oplysninger udvandrer de 5 yngste børn senere til USA.

Men den ældste søn Lars bliver hjemme og overtager fæstemålet på gården efter sin far. Han dør som 71-årig den 30/3 1902, hvor der står om ham i Magleby kirkebog“Enkemand efter Ane Kirstine Jensdatter. Søn af Peder Nielsen og Kirsten Frederiksdatter, Mandem.”)

Ved folketællingen i 1860 finder vi ham igen (originalt skema):

Lars Pedersen 30 1830 Gaardmand
Kirsten Frederiksdatter 53 1807 Hans Moder, Enke. Aftægtskone
Maren Kirstine Nielsdatter 17 1843 Hendes Barn (m. Niels Andersen)
Anders Nielsen 14 1846 do.
Mette Cathrine Nielsdatter 12 1848 do.
Niels Rasmussen 21 1839 Tjenestekarl

Lars er som 30-årig stadig er ugift og har sin gamle mor på aftægt, der har overlevet sine to mænd. Lars har altså overtaget gården som ‘Gaardmand’, dvs. som fæstebonde, samt sin mor og tre yngre (halv)søskende, så der har ikke manglet hænder.

Ved den næste folketælling i 1880 ser husstanden således ud:

Lars Pedersen 49 1831 Husfader, Gaardmand
Ane Kirstine Jensdatter 41 1839 hans Kone
Jens Peter Petersen 18 1862 deres Søn
Karen Marie Petersen 15 1865 deres Datter
Niels Petersen 13 1867 deres Søn
Ane Kirstine Petersen 11 1869 deres Datter
Line Gydel Lovine Elisabeth Petersen 8 1872 deres Datter
Frederik Petersen 5 1875 deres Søn
Ane Sofie Petersen 1 1879 deres Datter
Kirsten Frederiksdatter 72 1808 Husfaderens Moder Enke

Som den sidste ser vi igen Lars’ mor som nu er blevet 72.

Lars er nu blevet gift den 10/8 1860 kort efter folketællingen i 1860, og de har udnyttet tiden godt og har 7 børn og når at få et til i 1883.

Af de 7 hjemmeboende børn i 1880 viser det sig i øvrigt at i alt fald 3 af dem udvandrede fra Mandemarke til USA i 1890-erne! Ifølge udvandrerprotokollerne som også er lagt på hjemmesiden drejer det sig om følgende:

Ikke mindre end 5 af Lars mindre søskende var jo også udvandret til USA, så der har nok været sendt breve hjem som har fristet også Lars’ børn.

Afslutning

Som det fremgik af afsnittet om de gamle tinglysningsoplysninger endte Lars med at købe gården i 1893 af C.S. Scavenius, hvor han har været 63.

Seks år senere, hvor Lars har været 69 og klar til pensionering, sælger han den i 1899 til en Niels Peter Larsen. 

Af de tingbøgerne på den tid kan man ikke se købesummerne, men man kan se at Lars i 1859 havde fået tinglyst et fæstebrev på ejendommen

Man kunne forestille sig det var en søn der videreførte ejendommen, men det er ikke tilfældet, for denne Niels Peter Larsen var født i Sømarke i 1859 af andre forældre (og Lars Pedersen har vi jo set først blev gift i 1860 og fik sit første barn i 1862).

Stamtræssiden Geni.com kan dog morsomt nok vise, at de rent faktisk var beslægtede, om end så langt ude at de næppe selv har været klar over det (links er til personernes blade på det store stamtræ):

De fleste af de 10 personer var også hjemmehørende med enkelte afstikkere til Busemarke, Mandemarke og Sømarke. Vi skal altså helt tilbage til Lars Pedersens tip-oldefar, Hans Hemmingsen Frimand, som var født i Busene i 1712, hvor han også døde i 1741. Så kom ikke og sig at slægtsforskning ikke kan bruges til noget! 

Frem til 1899 har vi altså kunnet følge rækken af personer i samme familie på gården her på Rakkerbanken 3, ja længere endnu tilbage inden gården overhovedet var blevet flyttet ud af landsbyen Mandemarke, måske helt tilbage til starten af 1700-tallet.

Hvor familiens fæstegård har ligget i Mandemarkes landsby har det indtil videre ikke været muligt at finde ud af.

Hvis man ser på udsnittet nedenfor af det gamle kort fra 1798 hvor landsbyens huse er aftegnet, kan man se at adskillige af gårdene senere er blevet overstreget uden at der siden er bygget nyt. Gårdene var jo opført i bindingsværk, der kunne skilles ad og flyttes, for at blive samlet på det nye sted – lidt som Lego. Der er dog ikke tvivl om at man i visse tilfælde har ladet de gamle gårde blive liggende men ombygget dem til almindelige huse.