Peter Andreas Petersen = PAP

På dette foto fra 1923 ses Peter Andreas Petersen i sine velmagtsdage sammen med sin kone Anna Petersen, der har sønnen Niels på skødet. De har sønnerne Helge og Hans imellem sig og i bagerste række døtrene Dagmar Elise tv. og Else th. (Fotoet er efterfølgende computer-koloreret – klik på det for at se det originale sort-hvid foto).

Peter Andreas Petersen – eller PAP som alle kaldte ham – var manden, der opførte den nuværende ejendom med sin købmandsforretning midt i Mandemarke på Busenevej 8, efter at den tidligere stråtækte blandede landhandel nedbrændte under første verdenskrig. Hvis du vil se fotos af købmandsforretningen før og efter, er der her et foto af det gamle hus fra omkring 1900 samt et foto fra 1959).

Som et barnebarn senere har fortalt: “Selv havde han ingen formue, men han havde giftet sig til lidt penge igennem ægteskabet med Anna Jacobsen og var tilmed en meget dygtig og flittig forretningsmand.” Hans formueforhold kommer vi tilbage til ved omtalen af folketællingen i 1916. Hvornår han rent faktisk opførte det nuværende hus er der dog lidt tvivl om, for ifølge Bygnings- og Boligregistret (BBR) er opførelsesåret 1900.

Ved folketællingen i 1906 var han købmand men havde som 30-årig ikke havde stiftet familie endnu:

Peter Andreas Pedersen 25/6 1876 Ugift Husfader, Købmand
Jens Jørgen Pedersen 31/12 1877 Ugift Medhjælper
Marie Kristine Pedersen 28/9 1880 Ugift Husholderske

Ser man på de tre personers efternavne og fødeår, får man let tanken at de må være søskende. At det ikke er helt galt for så vidt angår Jens Jørgen fremgår direkte af folketællingen 1880, hvor familien bor i et hus (der formentlig er det såkaldte “Holstenerhus“ lidt nord for landsbyen Mandemarke). På dette tidspunkt bor der endda yderligere en anden familie i huset, så man har boet tæt.

Anders Petersen 28 1/3 1851 Tømrer, Husfader
Kirstine Jørgensdatter 30 18/10 1849 Husmoder
Peter Andreas Petersen 3 25/6 1876 Søn
Jens Jørgen Petersen 2 31/12 1877 Søn
Frederik Petersen 0 5/6 1879 Søn
Marie Hemmingsdatter 64 1816 Aftægtskone, Husfaderens Moder

Her finder vi PAP som 3-årig sammen med sine 2 mindre brødre. Lillebroren Jens Jørgen var ifølge oplysningerne i kirkebogen ved hans død i 1915  (link til kirkebog) født i “Klintholm Bjergmark“. Peter Andreas fødested var i kirkebogen ved hans dåb anført således: “Mandemarke|: Bjergmarken|” (link til kirkebog). 

De må være født det samme sted, men hvor denne ‘Bjergmark’ har ligget er der indtil videre ingen der har kunnet fortælle. Siden der også tales om ‘Klintholm Bjergmark’ er det formentlig i området lige nord for Mandemarke (der ikke hører under Mandemarkes ejerlav men Klintholm Hovedgårds, idet skellet går lige ved det nuværende gadekær, hvorfor landsbyens to sidste huse ikke har matrikelnumre under ejerlavet Mandemarke By). Alt tyder på at familien har boet i skovbrynet, som i mange år kaldtes “Holstenerhuset“, som du kan læse i historien om dette hus, der pudsigt nok ligger på et matrikel, som hører til Mandemarkes ejerlav – ikke til Klintholms som man ellers skulle tro.

Ved folketællingen i 1880 finder man på skemaet til sidst også PAP’s farmor Marie Hemmingsdatter. Hun var i virkeligheden født den 3/2 1815, så ved folketællingen den 1/2 1880 har hun stadig været 64. Ved folketællingerne før 1901 blev der kun anført personernes alder den dag folketællingen blev foretaget, så derfor er Marie Hemmingsdatters beregnede fødeår blevet et år før højt, når alderen er trukket fra tællingsåret 1880. De andres fødselsdatoer ovenfor er indsat fra senere folketællinger.

At PAP’s husholderske i 1906, Marie Kristine, har været hans lillesøster bekræftes i det følgende. I 1906 driver han altså den gamle landhandel i Mandemarke med hjælp af to af sine søskende.

Stamtræer har mange grene, jo længere man kan komme tilbage

Hvis du har tilbøjelighed til at blive svimmel, anbefales det at springe ned til næste afsnit ‘Ikke flere stamtræer’! De følgende oplysninger er hentet fra slægtsforskningssiden Geni.com, og alle de anførte personlinks er til denne side (‘genvejstasten’ for at komme tilbage hertil er ‘ALT+VENSTREPIL’). Første gang man følger et link til denne stamtræsside, bliver man bedt om at identificere sig. (Det er gratis og medfører ingen reklamer o.l.).

Lad os starte med forfædrene til PAP’s far Anders Petersen, og lad os begynde forsigtigt med PAP’s farfar, altså Anders Pedersens far, for her vides kun at han hed Peder Andersen (f. 1/2 1814 i Borre Sogn) og var søn af Anders Michaelsen og Marie Kirstine Pedersdatter. Om tipoldefaren Anders Michaelsen vides kun at han var født i 1767, og om tipoldemoren at hun var født i 1773.

Stamtræet for PAP’s farmor Marie Hemmingsdatter, der ved ved folketællingen i 1880 som 64-årig boede hos sin søn og sit 3-årige barnebarn, der som voksen blev kaldt PAP, er mere interessant. Hun var i øvrigt blevet gift med sin mand Peder Andersen den 15/11 1841 i Magleby kirke.

Marie Hemmingsdatter var datter af Hemming Hemmingsen og Sidse Rasmusdatter. Lad os følge sporet tilbage fra disse 2 oldeforældre til PAP (ud af de i alt 8 oldeforældre), dels for at se hvor langt man kan komme tilbage, dels for at se familiernes rødder på Østmøn – enten i Magleby Sogn eller i Borre Sogn, som eksempelvis Mandemarke, Busene, Busemarke og Magleby samt Borre og Nyborre (alle de første hører til Magleby Sogn og de 2 sidste til Borre Sogn). Somme tider stod kun sognet nævnt i kirkebøgerne, andre gange nævnes også stedet i sognet mere præcist (f.eks. ‘Klintholm Bjergmark’ jfr. tidligere bemærkninger).

PAP’S farmors far Hemming Hemmingsen, f. 1782 i Magleby Sogn, død 5/3 1831 i Magleby Sogn, var søn af Hemming Christian Hemmingsen og Kirsten Nielsdatter (hendes 2. ægteskab).

Hemming Christian (f. 1753, død 1786 i Busemarke) var søn af Hemming Hemmingsen (f. 1715, resten ukendt) og Stine Catrine Farum (om hvem der ikke er nærmere oplysning). Oldemoren Kirsten Nielsdatter (født i 1744 i Busemarke og død som 70-årig den 13/3 1814) var datter af af Niels Nielsen og Maren Nielsdatter (om hvem der ikke er andre oplysninger end deres navne).

PAP’s farmors mor Sidse Rasmusdatter (f. 6/6 1783 i Magleby Sogn, død 12/4 1861 i Magleby Sogn), var datter af Rasmus Jørgensen Seye (f. 1750 i Mandemarke) og Elisabeth Jacobsdatter (f. 1753 i Budsemark). Og her bliver stamtræet virkelig frodigt!

Lad os først følge tipoldefaren Rasmus Jørgensen Seye. Han var søn af Jørgen Rasmussen Seye (f. 1716 i Magleby, død 1781 i Magleby Sogn) og Giertrud Hansdatter. Mændene har altså brugt tilnavnet Seye efter deres sædvanlige efternavn (=fars fornavn+sen), for Jørgen Rasmussen Seye var selv søn af Rasmus Hansen Seye (f. 1676 i Mandemarke, død 1736 i Mandemarke) og Christine Cathrine Hemmingsdatter (f. 1696 i Mandemarke, d. 1774 i Mandemarke). Hun kaldtes også ‘Hemmingsdatter Seye’ for hendes far hed Hemming Jørgensen Seye (f. 2/4 1626 i Magleby, d. 1693). Og han havde tilnavnet ‘Seye’ fra sin far Hemming Olufsen Seye (f. ?/4 1575 i Budsemark, d. 7/4 1647 i Budsemark), som havde det fra sin far Oluf Nielsen Seye (f. 1558 i Budsemark, d. 30/5 1596 i Budsemark), der var søn af Niels Seye om hvem der ikke er andre oplysninger end navnet. Men så langt tilbage har man altså i familierne fulgt navnetraditionen med en kombination af patronym og slægtsnavn – altså søn/datter tilføjet farens fornavn med tilføjelse af ‘Seye’. (Slægtsnavnet ‘Seye’ findes i øvrigt omtalt 57 gange under Slægtsfragmenter 1656-1875 under fanebladet ‘Studerekammer’ her på Mandemarkes hjemmeside).

Følger vi efter dette sidespring tipoldemoren, altså PAP’s oldemor Sidse Rasmusdatters mor Elisabeth Jacobsdatter (f. 1753 i Budsemark), kan man se at hun var datter af Jacob Hansen og Anna Olufsdatter. Tip-tip-oldefaren Jacob Hansen (f. 1712 i Magleby Sogn, død som 74-årig i Budsemark i 1786) var søn af Hans Isaachsen (f. 1680 i Mandemark, d. samme sted i 1748) og Maren Larsdatter (f. 1713 i Udby, Stege  Landsogn, død samme sted i 1713 som 22-årig). Tip-tip-tip-oldefaren Hans Isaachsen (f. 1680 i Mandemarke, død samme sted i 21/1 1748), som kan følges længere tilbage, var søn af Isaach Hansen (f. 1645 i Mandemark, d. samme sted i 1717) og Johanna Joensdatter

Men lad os lige puste lidt ud ved disse to 4*tip-oldeforældre (ud af 128 mulige) som PAP har på sin fædrene side, hvor vi altså er kommet syv generationer tilbage i hans forfædre.

På Geni.com er der nemlig også en indgang til stamtræet for PAP’s mor ‘Ane Kirstine Pedersen (Jørgensdatter)‘ (f. 18/10 1849 i Nyborre). Heraf fremgår – hold tungen lige i munden! – at PAP’s morfar var Jørgen Rasmussen (f. 8/8 1811 i Nyborre, død 24/11 1889 i Nyborre), som var søn af Rasmus Olsen (f. 1772 i Nyborre, død 5/12 1854 som 82-årig i Nyborre), der var søn af Ole Jacobsen (f. 1742 i Busemarke, død 1/6 1784 i Ålebæk), som var søn af Jacob Hansen (f. 1712 i Magleby Sogn, død som 74-årig i Busemarke marts 1786), der var søn af Hans Isaachsen (f. 1680 i Mandemarke, død 21/1 1748 i Mandemarke), som var søn af Isaach Hansen (f. 1645 i Mandemarke, død december 1712 i Mandemarke), der var søn af Hans Skytte (f. ca. 1600, død august 1656 i Mandemarke). Så Hans Skytte der var en af PAP’s 5*tip-oldefædre (ud af 128 mulige!) stammede altså også fra Mandemarke!

Men hovsa, har vi ikke allerede hørt om Jacob Hansen, Hans Isaachsen og Isaach Hansen før? Jo, for vi stoppede ved PAP’s fædrene linje ved den 4-dobbelte tipoldefar Isaach Hansen. Og nu dukker de samme personer op igen ved den mødrene linje, for Jacob Hansen havde både datteren Elisabeth Jacobsdatter og sønnen Ole Jacobsen. Jacob Hansen havde 9 børn med 2 koner og er blevet både tip-tip-tip oldefar til PAP på hans mødrene side og tip-tip oldefar på hans fædrene side – altså både 3*tip-oldefar og 2*tip-oldefar! Finder man den rigtige vej tilbage i PAP’s stamtræ, kan man altså finde Jacob Hansen både 5 og 6 generationer tilbage.

Det var så sporet efter Isaach Hansen, men vi mangler at følge hans kone, som var PAP’s 4*tip-oldemor (7 generationer tilbage). Johanna Joensdatter  (f. 1651 i Sømarke, død 1724 i Mandemarke som 73-årig), var datter af Joen Pedersen Smed og Lisbeth Andersdatter. Joen Pedersen Smed (f. 1620 i Sømarke, Magleby Sogn, død 1659 samme sted som 39-årig) var søn af Peder Jensen Joensen og Kirsten Nielsdatter. Peder Jensen Joensen (f. ca. 1592 i Sømarke, død 1652 samme sted) var søn af Jens Joensen og ? (mor ukendt).

Der er ikke flere oplysninger om forfædrene til Joen Pedersen Smed, men så er vi også kommet 10 generationer tilbage fra PAP!

Siden han kaldtes Joen Pedersen Smed, kunne man forestille sig at han har været smed, og siden han dør i 1659 i Sømarke, kunne man få den tanke at han har været smed i Sømarke. Lokalhistorisk Forening Møn udgav i 2018 bogen ‘Smedjer på Møn’, som indeholder en omtale af smedjen i Sømarke, som man dog først mener blev opført omkring 1760. Men der har før da boet smede i Sømarke, som forventes at have brugt såkaldte feltesser. Bogens historie begynder først omkring 1650, hvor en Michel Jensen blev fæstegårdsmand og smed i Sømarke (på gård nr. 11, matr. 3) og der også kom en smedesvend Anders Olsen, som flyttede ind i gadehus nr. 2. Joen Pedersen Smed har utvivlsomt været en af deres forgængere!

Men tilbage til Joen Pedersen Smeds kone  Lisbeth Andersdatter (f. 1625 i Magleby, Magleby Sogn, død i Sømarke i 1658 som 33-årig efter vist nok at havde fået 7 børn). Hun var datter af Anders Hollænder og Karen ?. Om Anders Hollænder vides kun at han var født 1590 og død omkring 1635 i Westud, Borre Sogn. Og om Anders Hollænders kone Karen vides kun, at hun var født 1595 i Westud, Borre Sogn og var død i 1645 som 50-årig.

For at afslutte – med det korte af det meget lange – så er PAP altså efterkommer af rigtig mange generationer som har levet på Østmøn, hvoraf nogle grene af stamtræet har kunnet følges op til 300 år tilbage før PAP’s fødsel i 1876.

For at runde af kan gengives følgende tidslinie for PAP’s far fra hans fødsel til hans død hentet fra stamtræssiden for Anders Pedersen, som også indeholder de præcise datoer, der ikke var kendt da de øvrige dele af denne historie blev skrevet, ligesom de kendte dødsdatoer er tilføjet:

1851
1. marts 1851
1. marts 1919
Birth of Anders Pedersen
Magleby Sogn, Møn, Præstø Amt, Danmark
 
1874
13. marts 1874
Alder 23
Marriage of Anders Pedersen to Ane Kirstine Pedersen (f. Jørgensdatter)
Magleby, Præstø, Denmark
 
1876
25. juni 1876
Alder 25
4. januar 1933
Birth of Peter Andreas Pedersen
Magleby, Møn , Præstø
 
1877
13. december 1877
Alder 26
16. marts 1915
Birth of Jens Jørgen Pedersen
Magleby, Præstø, Denmark
 
1879
5. juni 1879
Alder 28
16. marts 1963
Birth of Frederik Pedersen
Magleby, Møn, Præstø
 
1880
28. september 1880
Alder 29
21. juni 1966
Birth of Marie Kirstine Pedersen
Magleby, Møn, Præstø
 
1883
24. januar 1883
Alder 31
27. marts 1907
Birth of Christian Valdemar Pedersen
Magleby, Præstø, Denmark
 
1884
27. august 1884
Alder 33
6. januar 1922
Birth of Sidse Caroline Hansen
Magleby, Præstø, Denmark
 
1886
24. oktober 1886
Alder 35
?
Birth of Hans Christian Pedersen
Magleby, Møn, Præstø
 
1888
13. april 1888
Alder 37
16. oktober 1888
Birth of Niels Pedersen
Magleby, Møn, Præstø
 
1890
16. maj 1890
Alder 39
21. januar 1894
Birth of Niels Pedersen
Mandemark, Magleby, Møn, Præstø
 
1893
18. marts 1893
Alder 42
?
Birth of Anne Martine Pedersen
Magleby, Møn, Præstø
 
1895
17. april 1895
Alder 44
?
Birth of Nielsine Elmine Pedersen
Magleby, Møn, Præstø
 
1919
1. marts 1919
Alder 68
Death of Anders
Magleby, Møn, Præstø

PAP’s forældre fik altså fra 1877 til 1896 11 børn, selv om de ved senere folketællinger selv har oplyst at have fået 9 børn og mistet 1, men med så mange børnefødsler kan det have været svært at holde styr på dem alle. Måske har de glemt, at der både i 1888 og i 1890 var født drenge, som begge blev døbt Niels Pedersen, idet den første født 13/4 1888 allerede døde et halvt år efter den 16/10 1888, mens den anden blev født 16/5 1890 men døde som 3-årig 21/1 1894 og blev begravet 24/1 på Magleby kirkegård. 

Lad dette afsnit afslutte med PAP’s stamtræ, som grafisk viser ham og hans forfædre. Når det er åbnet kan man – hvis man er heldig – ‘kravle op i stamtræet’ ved at klikke på de små grønne ‘skyer’ med tal (hvor tallet angiver hvor mange personer der kendes).

Og så ikke flere stamtræer – før til sidst!

PAP’s far Anders Pedersen døde som 68-årig den 1/3 1919. Hans mor Ane Kirstine Jørgensdatter, der stammede fra Nyborre, døde den 23/4 1933.

Af oplysningerne om Anders Pedersen og Ane Kirstine, som ved folketællingerne i 1901, 1906 og 1916 boede på gården på Kraneledvej 12, fremgår, at de var blevet gift i Magleby kirke 13/3 1874 samt at de havde fået 9 børn som levede og mistet et, så PAP må altså have været den ældste af 9 søskende. (Ifølge stamtræssiden Geni.com anføres dog 11 barnefødsler, idet 2 sønner døde som små – begge døbt Niels).

Ved folketællingen i 1916 boede hans forældre som ca. 67-årige tilsyneladende alene et sted, som på folketællingsskemaet er nævnt mellem gården på Båndhøjvej 1 og gården på Kraneledvej 12 (link til skema), altså lige før beboerne på deres gamle gård. Skemaet skal dog læses sådan, at de er blevet nævnt som den første af de to husstande på gården, hvor matrikelnummeret så er blevet anført ud for svigersønnen der nu er husfader og ejer  af gården. Der står at de lever af formue og må altså have fået penge ud af salget af gården på Kraneledvej 12.

Ved folketællingen i 1925 bor Kirstine stadig på gården på Kraneledvej 12, nu som enke og ‘Rentier’ med sin egen husstand i form af en ‘Husassistent’, som man i 1925 kalder de kvindelige ansatte som tidligere blev benævnt ‘Tjenestetyende’.

Går man tilbage i folketællingerne til folketællingen i 1860 finder vi både farmor og farfar til PAP (i et uidentificeret hus):

Peder Andersen 47 1813 Husmand. Daglejer
Marie Hemmingsdatter 45 1815 Hans Kone
Sidse Pedersdatter 13 1847 Deres Barn
Anders Pedersen 9 1851 Deres Barn

Fødselsår på folketællingerne er hvis de er uden dato beregnet ved at trække alderen ved folketællingen fra 1880, uanset om personerne havde haft fødselsdag endnu i det pågældende år, hvorfor fødselsåret ofte blev sat 1 år for højt. Derfor står PAP’s farmor denne gang med fødeår 1815, hvor der i 1880 stod 1816.

Som den sidste i 1860 ser man som 9-årig PAP’s far, der her skrives ‘Anders Pedersen’, selv om han senere som voksen bruger efternavnet ‘Petersen’, men det skifter lidt ved folketællingerne om der skrives ‘Pedersen’ eller ‘Petersen’ (og det er heller ikke altid let at læse hvad der er skrevet på de håndskrevne lister, ligesom stavningen sikkert også afhang mere af ‘protokolføreren’ end af de pågældende selv).

Yderligere et skridt tilbage i tiden til folketællingen i 1845 finder man bedsteforældrene som den sidste familie i ‘et Huus’, hvor der samlet bor 10 personer:

Peder Andersen 33 1812 Indsidder, Dagleier
Marie Hemmingsdatter 30 1815 hans Kone
Hemming Pedersen 4 1841 barn

Når man er ‘Indsidder’ – der kunne også have stået ‘Inderste’ – betyder det at man ikke har et lille stykke jord til at dyrke. Peder Andersen er derfor ‘Dagleier’, som jo betyder at man lejer sin arbejdskraft ud dag for dag.

Ifølge oplysningerne i stamtræet som er opbygget ud fra kirkebøgernes oplysninger, var Peder og Marie i øvrigt blevet gift den 15/11 1841 i Magleby. Og sønnen Hemming var født den 16/12 1841, så det har været en højgravid brud!

Peder Andersen skulle ifølge stamtræsoplysningerne være født den 1/2 1814. Derfor er det lidt forvirrende at han ved folketællingen den 1/2 1845 skulle have oplyst at han var 33, da folketællingen skete på hans 31-års fødselsdag! Og ved den næste folketælling den 1/2 1860 er hans alder angivet til 47, selv om det her kun var hans 46-års fødselsdag. Måske er han ikke gået så meget op i sin alder?

Ved folketællingen i 1840 fem år tidligere var ingen af dem bosiddende i Mandemarke, som de åbenbart først er flyttet til efter at de blev gift i 1841.

Peter Andreas Petersen

Men lad os efter dette lange spring tilbage til PAP’s forfædre vende tilbage til ham selv.

Vi så at han som ugift 30-årig i 1906 havde købmandsforretningen med sin lillebror Jens Jørgen som medhjælper.

Man kunne som nævnt forestille sig at husholdersken Marie Kristine Pedersen, som var født den 28/9 1880, har været en lillesøster, idet hun først er født efter folketællingen den 1/2 1880. Ved den næste folketælling på hjemmesiden den 1/2 1901 er hun heller ikke nævnt, men hun kan som 20-årig jo sagtens være ude at tjene et sted udenfor Mandemarke. Ved gennemlæsning af skemaerne for folketællingen den 1/2 1890, som ikke er lagt på  hjemmesiden, findes hun netop også i familie nr. 5 på listen som 9-årig – nævnt som det tredje barn efter PAP! Og som det fjerde barn nævnes også den 7-årige Kristian Valdemar Pedersen, der i 1901 som 18-årig også må have været ude at tjene!

Ved folketællingen i 1901 boede forældrene med 5 hjemmeboende børn af deres i alt 9 børn, og den ældste af dem var Frederik f. 5/6 1879 og den næste var Sidse Karoline f. 27/8 1884. Marie Kristine som var født den 28/9 1880 og lillebroren Kristian Valdemar har altså været ude at tjene udenfor Mandemarkes ejerlav, idet de heller ikke er registreret hos andre familier i Mandemarke.

Forældrene var som nævnt blevet gift i 1874 og havde fået i alt 9 børn som levede (de havde mistet 1), hvoraf folketællingerne altså kun har ‘fanget’ de 7: Peter Andreas f. 25/6 1876, Jens Jørgen f. 31/12 1877, Frederik f. 5/6 1879, Sidse Karoline f. 27/8 1884, Hans Kristian f. 24/10 1886, Anna Martine f. 18/3 1893 og Nielsigne Elmine f. 14/4 1895.

De sidste 2 var altså Marie Kristine  f. 1881 og Kristian Valdemar f. 1883. Her har vi således alle 9 levende børn, hvor der er indsat links til dem på stamtræet på Geni.com, hvor man også kan konstatere at navne kan være stavet forskelligt! Der skulle også være født en dreng Niels i 1888, som der ikke er nogen spor ved folketællingen den 1/2 1890, udover den senere oplysning om at forældrene havde 9 børn som levede og 1 som var død. Så den sidste må altså være Niels der er død inden han blev 2.

Faktisk viser det sig ved granskning af kirkebøgerne, at Kirstine den 16. maj 1890 fik sønnen Niels, hvis navn havde den lidt triste baggrund, at hun to år tidligere den 13. april 1888 havde fået en søn Niels, som var død allerede et halvt år efter. Og den næste Niels som hun fik 16/5 1890 døde som 3-årig 21/1 1894.

Peter Andreas bliver gift med med Anna Jacobsen

Kirkebog Magleby kirke

Som man kan se af kirkebogen blev PAP som 33-årig gift med den 20-årige Anna (f. 12/5 1889) den 19/11 1909 af sognepræsten i Magleby Kirke. (Link til det originale blad i kirkebogen, som også kan forstørres).

Anna stammede fra en gård, matr. 35a Busemark. Men matr. 35 i Budsemarke kan desværre ikke længere identificeres, for matr. 33 er Kraneledvej 8, matr. 34 er Kraneledvej 6. Og der hvor man så skulle forvente at finde matr. 35 på Kraneledvej 4 bliver det til matr. 16 og på Kraneledvej 2 til matr. 17 og så kommer Klintholm Havn der har med matrikler med 18.

Ved folketællingen i 1906 blev hendes familie registreret således:

Annas familie i Busemarke i 1906

Via stamtræsoplysninger på Geni viser det sig at Niels Jakobsens far – altså Annas farfar – hed Jacob Jørgensen, som var født 13/10 1804 i Mandemarke, hvor han også døde som 80-årig 25/5 1885.

Ved folketællingen i 1834 her på Mandemarke.dk findes Jacob Jørgensen som ugift 30-årig boende hos sin mor Ane Christensdatter som var gårdmandsenke. De boede på en gård der ved andre kilder har kunnet identificeres som Kraneledvej 12. Moren hed ifølge stamtræssiden Anna Christensdatter (f. 17/9 1783 i Busemarke, d. 25/5 1847 i Mandemarke – der er dog lidt tvivl om hendes fødeår, da hun ved FT1840 og 1845 opgav at være 10 år ældre end ved FT1834). Faren Jørgen Rasmussen (f. 31/3 1776 i Busemarke, død 11/8 1828 i Magleby Sogn og utvivlsomt Mandemarke) har fæstet gården på Kraneledvej  12 på et tidspunkt efter folketællingen i 1801, hvor han endnu ikke var kommet til Mandemarke.

Det vil altså sige at PAP’s far endte med at overtage den gård, som hans kone  Annas farfar Jacob Jørgensen enten var født på i 1804 eller i alt fald senere var flyttet ind på, som hans far Jørgen Rasmussen havde fæstet på et tidspunkt mellem folketællingerne i 1801 og 1834. Som det fremgår af historien om Kraneledvej 12 købte Anders Petersen i 1891 gården af Marie Kirstine Jacobsen, som samme år havde købt den af godsejer C.S.Scavenius på Klintholm. Men ifølge et barnebarn skulle han have været ude for en arbejdsskade ved sit arbejde som tømrer for godset og som erstatning meget usædvanligt for den tid have ‘fået’ gården! Hvordan de nærmere detaljer har været i dette arrangement vides ikke (endnu).

Ved folketællingen i 1840 var Jacob gårdbestyrer for sin mor og var også blevet gift med Ane Kirstine Jensdatter og havde fået sønnen Jørgen Jacobsen i 1834. Og i 1845 var han gårdmand (fæstebonde) og havde sin gamle mor på 73 boende (dvs. hun skulle være født i 1872, smh. kommentar ovenfor). Ved folketællingen i 1880 var Jørgen Jakobsen blevet gårdmand og havde sin far Jakob Jørgensen, der var blevet enkemand, på aftægt.

Jacob Jørgensen fik sønnen Niels Jacobsen 11/4 1845, og Niels Jacobsen fik som det sidste af 8 børn Anna Jacobsen 12/5 1889, som blev gift med PAP 19/11 1909. Det vil altså sige at Anna ved besøg hos sine svigerforældre, da de var flyttet til gården på Kraneledvej 12, er kommet på den gård, hvor hendes farfar og hendes far havde boet!

Men tilbage til Mandemarke.

Peter Andreas og Anna Petersen i købmandshuset Busenevej 8

Ved folketællingen den 1/2 1916 ser forholdene således ud i Mandemarke (link til originalt skema):

Peter A. Petersen 25/6 1876 Husfader, Købmand og Landbruger
Anna Petersen 12/5 1889 Husmoder
Else Petersen 16/11 1911 Barn
Dagmar Petersen 7/9 1913 Barn
(ulæseligt) Henriksen 3/10 1892 Ugift Tjenestetyende

Man kan se at de fik deres første barn den 16/11 1911. (Der er lidt mystik med begge pigernes fødselsdata i forhold til de næste folketællinger i 1925 og 1930, hvor Elses fødeår angives til 1910 og Dagmars til 1912, selv om alle skemaerne fra 1916 og 1925 og 1930 alle tydeligt angiver de anførte fødeår).

I 1916 omfattede husstanden yderligere en tjenestepige på 24 – ’Tjenestetyende’ – som der sikkert har været god brug for i huset med to småpiger, der jo ikke var fyldt 5 endnu. Og selv om Anna ‘kun’ står omtalt som husmoder, har hun sikkert også skulle hjælpe i købmandsforretningen.

Det interessante ved folketællingen for 1916 er imidlertid, at den – i modsætning til alle de andre folketællinger – også indeholder også Ligningsmyndighedernes oplysninger, om at PAP’s indkomst var kr. 5.150, og hans formue var kr. 33.200.

Dermed har han været en af de rigeste i hele Mandemarkes ejerlav! Her på hjemmesiden kan du læse historien om ‘Indkomst- og formueforhold i 1916’, hvor der til sidst er en top 20 liste over de mest formuende. Der er kun en gårdmandskone på Skansevej 2 med en større formue end PAP, som altså var den næstrigeste i hele Mandemarke ejerlav. (Link til top 20 listen, åbner på ny fane).

Ja, egentlig har det måske været Anna der var blandt de mest formuende, idet hun som indledningsvis nævnt skulle have indbragt penge i ægteskabet – måske hendes arvepart efter hendes fars gård et sted i Busemarkes ejerlav? Men i 1916 var det stadig sådan, at det var manden som rådede over den gifte kvindes formue!!

Det viser sig i øvrigt at den med den største formue, gårdmandskonen Ane Kirstine Rasmussen, siden 1892 havde været gift med den jævnaldrende Niels Peter Rasmussen (de  var begge født i 1869). Og de levede begge to i 1916, så hun var altså ikke blevet enke der jo så blev regnet for noget! Gården på Skansevej 2 havde Niels Peter Rasmussen købt i 1893. Det er ikke til at vide, hvorfor formuen er anført ud for  konens og ikke ud for mandens navn, som det ellers altid var tilfældet. Måske er det bare en fejl, selv om det ellers havde været fint om også gifter kvinder blev regnet for noget i 1916.

PAP blev for skatteåret 1916/17 pålignet en skat til staten på 145,90 kr. og 96,66 til kommunen. Det svarer til en samlet skattebetaling på 4,7% af hans indkomst. Indkomsten for tjenestepigen var 400 kr. årligt, som det var normen på den tid for alle tjenestepiger på Østmøn. Heraf skulle hun betale 3,40 kr. i skat til kommunen, altså en skatteprocent på 0,85%.

Næste folketælling i 1925, hvor man også anførte fødselsdato og fødesogn, indeholder følgende oplysninger, hvor Peter er skrevet Peder hvad man aldrig tog så nøje, og hvor  de almindeligt brugte fornavne er understreget (link til originalt skema):

Peder Andreas Pedersen 25/6 1876 Husfader Købmand
Anna Pedersen 12/5 1889 Husmoder  
Else Marie Pedersen 16/11 1910 Barn  
Dagmar Elise Pedersen 7/9 1912 Barn  
Hans Kristian Bøhtner Pedersen 14/2 1920 Barn  
Helge Marius Pedersen 30/8 1922 Barn  
Niels Arne Pedersen 17/12 1923 Barn  

Så nu har han virkelig fået familie! Det fremgår også af skemaet at alle er født i Magleby Sogn!

Ved folketællingen i 1930 så forholdene således ud (link til originalt skema):

Peter Andreas Petersen 25/6 1876 Gift Husfader, Købmand
Anna Petersen 12/5 1889 Gift Husmoder
Else Marie Petersen 16/11 1910   Barn
Dagmar Elise Petersen 7/9 1912   Barn
Hans Kristian Bøthner Petersen 14/2 1920   Barn
Helge Marius Petersen 30/8 1922   Barn
Niels Arne Petersen 17/12 1923   Barn

Der var også anført  oplysning om at PAP og Anna var blevet gift i 1909 og havde fået 5 børn, som vi jo allerede har set.

Hvad et barnebarn kan fortælle

Anne-Lise Aavang Jensen (link til Geni.com) var barnebarn af det gamle købmandspar. Hun husker sin mor Dagmar Elise fortælle om livet som barn i købmandsgården, hvor hun skulle køre bud for sin far, når hun kom hjem fra den gamle rytterskole, der jo lå på Skovstrædet 2 næsten lige overfor købmandsgården, så hun har haft kort til skole.

“Alt blev solgt i løs vægt dengang. Spegesild var lagt i lage i en tønde nede i kælderen. En dag blev mor sat til at køre sild ud til bonden på Postgården i Busemarke. De blev taget op af tønden viklet ind i avispapir og sat på bagagebæreren. Da Dagmar Elise nåede ud til bonden udbrød han:  Jam tøvs dog wo hav du gjort af sildene? Dagmar kiggede forskrækket på det tomme bagagebærer og indså, at sildene var røget af cyklen på den bumbede sandvej. Så blev mor bare sendt tilbage for at samle sildene op. Og så var bonden ellers godt tilfreds. Den slags ting tog man ikke så nøje dengang.”

På dette billede fra 1922 eller 1923 ses fra venstre Anna Petersen flankeret af døtrene Dagmar Elise og Else i bagerste række. I forreste række sidder hun med Niels på skødet, mens Helge og Hans sidder i midten efterfulgt af Peter Andreas Petersen. Foruden de fem børn på billedet bragte Anna Petersen en dødfødt pige til verden.

På dette billede fra 1922 eller 1923 ses fra venstre Anna Petersen flankeret af døtrene Dagmar Elise og Else i bagerste række. I forreste række sidder hun med Niels på skødet, mens Helge og Hans sidder i midten efterfulgt af Peter Andreas Petersen. Foruden de fem børn på billedet bragte Anna Petersen en dødfødt pige til verden.

Dagmar Elise fortalte aldrig sine forældre om uheldet med sildene. For de kunne være meget strenge.

“Børnene fik en dukkevogn foræret, som de fik besked på at passe godt på. En gang glemte de at sætte den ind i regnvejr. Så faldt hammeren med det samme. Mormor gik over til naboens børn og forærede dem dukkevognen. For den skulle døtrene ikke have, når de ikke kunne passe ordentligt på den.”

Da Klintholm Gods røg ind i en økonomisk svær tid i starten af 1920’erne benyttede PAP muligheden for at købe sig til at blive herre i eget hus i en tid, hvor langt hovedparten af husene i landsbyen Mandemarke stadig var ejet af godset.

busenevej-08_KobPetFam

Anders Petersen og hans kone Ane Kirstine sidder med deres yngste efterkommer i midten omgivet af deres familie

Barnebarnet fortsætter med følgende kommentar til det gamle foto som hun mener er fra omkring 1920, men der er desværre ingen oplysninger hvad den særlige anledning har været til fotografiet.

Peter Andreas Petersen kom fra relativt beskedne kår. Men det skulle selvfølgelig ikke forhindre, at man kunne klæde sig fint til ære for fotografen. Faren Anders “Tømmermand” Petersen er manden med fuldskægget placeret nummer tre fra venstre i første række. Pap sidder til venstre for sin far Anders Tømmermand, som kom alvorligt til skade under sit arbejde for Klintholm. Som noget for tiden ganske usædvanligt fik han en gård i erstatning beliggende for enden af Rakkerbakken.

Den gård der henvises til er Kraneledvej 12, som man kan læse om under historien om denne ejendom. Formentlig er fotografiet taget hjemme hos Anders Petersen og hans kone på gården. Hvis det er fra omkring 1920 kan det i alt fald ikke været taget hjemme hos PAP i den gamle landhandel på Busenevej 8, for den brændte ifølge efterkommeres oplysninger under 1. verdenskrig, hvorefter PAP opførte det nuværende hus hvor der er  meget højere til loftet end på fotoet. Men fotoet er nok snarere taget omkring 1910-11.

Man kan finde PAP allerede på folketællingen fra 1880 her på hjemmesiden. De boede i et hus sammen med en anden familie – link til originalt skema – personerne nr. 6-11 (de indsatte personlinks er til stamtræssiden Geni.com):

Familie nr. 1:        
Anders Petersen 28 1852 Gift Tømrer, Husfader
Kirstine Jørgensdatter (Ane Kirstine Pedersen) 30 1850 Gift Husmoder
Peter Andreas Petersen 3 1877 Ugift Søn
Jens Jørgen Petersen 2 1878 Ugift Søn
Frederik Petersen 0 1880 Ugift Søn
Marie Hemmingsdatter 64 1816 Enke Aftægtskone, Husfaderens Moder
Familie nr. 2:        
Karen Kirstine Petersdatter 75 1805 Enke Husmoder, lever af sin Jord
Else Margrethe Jensdatter 37 1843 Ugift Datter
Kristine Henriette Cederholm 5 31/12 1874 Ugift sidstnævntes uægte barn (døbt i Magleby hvor Anders Pedersen i øvrigt er den ene fadder)

Husk at man ikke altid kan regne helt præcist med oplysningen om fødeår, da det senere bare er beregnet ved at fratrække den oplyste alder på datoen for folketællingen fra året hvor folketællingen blev afholdt. Den lille Peter Andreas, som vi fra senere folketællinger ved var født den 25/6 1876  er anført med fødeår 1877, fordi han den 1/2 1880 stadig var 3, så det beregnede fødeår blev 1 for højt. Det fremgår også at hans far Anders Petersen var tømrer, hvilket passer med at han blev kaldt ‘Anders Tømmermand’.

Så her kan vi altså også se, at PAP’s farmor hed Marie Hemmingsdatter og som 64-årig enke i 1880 var aftægtskone, hvilket kunne betyde at hendes søn med familie havde overtaget hendes hus mod stadig at have hende på kost og logi, men det kunne også bare være at de havde taget hende til sig som det var almindeligt den gang. Det sidste er formentlig tilfældet da Klintholm Gods ejede de fleste huse i Mandemarke og lejede dem ud.

Hvor har huset ligget i Mandemarke? Det har det indtil nu ikke været muligt at fastslå helt præcist, men det har via slægtsforskningssider vist sig, at i alt fald PAP og hans lillebror Jens Jørgen er født mens familien ifølge kirkebogens oplysninger ved dåben boede i et hus på ‘Klintholm Bjergmark‘ i Magleby. Man kunne tror at det var et af godsets huse på Klintevej mellem Magleby og Campingpladsen, men siden det har ligget i Mandemarkes ejerlav, kunne det være huset nord for Mandemarke inde i skovbrynet, som senere er kendt under navnet “Holstenerhuset”, da netop dette hjørne hører under Mandemarkes ejerlav. På gamle kort findes navnet ‘Bjergene’ på bakkerne nordøst og øst for landsbyen Mandemarke. På folketællingsskemaerne fra 1890, som ikke er lagt på hjemmesiden, omtales ‘Bjerghusene’, hvor der bor i alt 5 familier, hvoraf flere utvivlsomt har boet i samme hus. Det tyder altså på at der har været flere huse i ‘Bjergene’, som for flere dåbsindførsler i Maglebys kirkebog også omtales som ‘Klintholm Bjergmark’, altså et sted i ‘bjergene’ hen imod Klintholm Gods. I dag er der alene ‘Holstenerhuset’ på Klintholmvej 4.

Ved folketællingen i 1860 kan vi også finde Anders Petersens mor boende i et hus  under Mandemarke sammen med sin mand og den 9-årige Anders:

279 Peder Andersen 47 1813 Husmand. Daglejer
280 Marie Hemmingsdatter 45 1815 Hans Kone
281 Sidse Pedersdatter 13 1847 Deres Barn
282 Anders Pedersen 9 1851 Deres Barn

Anders blev senere tømrer og boede ved folketællingen i 1901 på gården på Kraneledvej 12, som han ifølge overleveringen helt usædvanligt havde fået i fæste af godset som kompensation for en arbejdsskade (link til originalt skema):

Anders Petersen 1/3 1851 Husfader Gårdejer
Kirstine Jørgensdatter 18/10 1849 Husmoder  
Frederik Petersen (link til Geni) 5/6 1879 Barn  
Sidse Karoline Petersen 27/8 1884 Barn  
Hans Kristian Petersen 24/10 1886 Barn  
Anna Martine Petersen 18/3 1893 Barn  
Nielsigne Elmine Petersen 14/4 1895 Barn

Af folketællingsskemaet fremgår også, at Anders og Kirstine var blevet gift 1874, og at de havde fået 9 levende børn og mistet 1.

PAP som altså har haft 8 søskende har i 1901 været 24, og han er derfor flyttet hjemmefra på dette tidspunkt til et sted udenfor Mandemarke, idet han ikke er på folketællingen for Mandemarke dette år.

Som det ses af det gamle familiefoto ovenfor var PAP var allerede da blevet en holden mand. Det kunne ikke alene ses på de tunge egetræs- og mahognimøbler i stuerne og de grønne stoftapeter på væggene. Sådan tolker hans barnebarn i alt fald familiefotoet, selv om det som tidligere nævnt formentlig må være taget på gården på Kraneledvej 12.

Som den anden mand på Møn fik købmanden i Mandemarke bil. Da kong Christian X kom til Møn var PAP chauffør for kongen og godsejeren, mens følget fulgte i hans to åbne lastbiler, der til anledningen var udstyret med bænke i siderne.

“Ikke engang godsejeren havde bil dengang. Morfar brugte den ene bil til taxikørsel. Han var en flittig mand, der arbejdede som tømrer, købmand, chauffør og dyrkede roer på sit jordlod i bakkerne. For morfar havde også en ko, der kunne forsyne familien med mælk.”

Broderen Frederik kørte ud og indsamlede æg på hele Østmøn med en af Pap’s lastbiler.  Ude på forpladsen havde han sin benzinpumpe, hvor man med håndpumpe kunne få lænset benzinen over i automobilerne. Dermed blev han også indehaver af en af Møns første benzinstationer, da folk begyndte at få biler.

Som købmand forstod han sig på kundepleje. “Når det var jul fik alle kunder en julekurv. Ris, svesker, sukker og normalt også en flaske snaps og en flaske rom lå der i kurven. Et stort kræmmerhus med brystsukker var der også. Det var jo den tids slik.”

busenevej-08_Kobmand26

Børnene er på fotoet her samlet i haven bagved købmandsgården i sommeren 1926.

I baggrunden ses ‘det lille hus’ ovre i stalden (det nuværende anneks).

Dagmar Elise står bagerst til venstre ved siden af Else. De tre drenge er fra venstre mod højre deres brødre Niels, Helge og Hans.

.

.

 

.

Død og fallit

“Morfar holdt meget af god mad. Selvom lægen havde fortalt morfar, at han skulle passe på, spiste han meget fed mad. De gik jo til familiefester hele tiden. Han døde af tarmslyng i 1933. Mormor døde af tuberkulose 4. januar 1934.”

Else var i 1935 blevet gift med arbejdsmand Victor Larsen. Sammen overtog de købmandsbutikken med Dagmar Elise som medhjælper.

“Victor havde ikke en pind forstand på penge. Han solgte benzin og kørte taxi uden folk betalte. Kredit over alle grænser. Det hele endte med en tvangsauktion i midten af trediverne. Det var en stor skam. Victor og moster følte sig som familiens sorte får. Jeg kan huske, at hun gjorde rent oppe på Magleby realskole, da jeg gik der. Dengang var det absolut ikke et attraktivt job. Men vi havde ikke længere noget med dem at gøre. Mor og moster var blevet dødelige uvenner over det, som var sket.”

Alle flyttede de fra Mandemarke efter fallitten (ifølge oplysningerne på tidslinien for Else Marie Larsen på stamtræssiden Geni.com boede hun og manden i Magleby ved folketællingen i 1940).

Niels kom i lære hos købmanden i Borre. Hans blev ansat hos Kalvehavebanen for senere at havne som stationsforstander i Otterup på Fyn. Else og Victor flyttede til Magleby. Anne-Lise Aavang flyttede med sine forældre til Vissenbjerg på Fyn.

Et andet barnebarn Birgitte Bøtner Larsen, som er datter af Hans Christian Bøtner Petersen, har  i 2018 set historien her på hjemmesiden og oplyst, at han blev stationsforstander i Otterup på Fyn, ikke Bogense som der hidtil har stået. Desværre har hun egentlig ingen historier om Mandemark, hvad man godt kan forstå af følgende kommentar:

“Vores ferieture til Møn foregik hos faster Else og Viktor i Borre. Vi havde næsten ikke forbindelse med Dagmar og Oskar Beck, som jo boede på Fyn. Købmandsgårdens fallit havde splittet familien og Dagmar bar stort nag og kunne ikke tilgive, hvilket man fornemmede men aldrig talte meget om i vores hjem. Men jeg synes at Anne Lise Åvang bærer naget videre ved sit ordvalg på hjemmesiden. Min Farbror Niels Arne Petersen flyttede sidste år på plejehjem i Nykøbing efter han mistede sin kone. De nåede at have guldbryllup. De boede mange år i Horbelev og havde Hoki købmandsforretning der.”

Afslutning: Peter Andreas Petersen har et stort stamtræ på Geni.com

Peter Andreas Pedersen optræder vist på flere stamtræer fra slægtsforskning på nettet, f.eks. følgende, hvor man også kan se at de viste fotos er klippet ud af det store familiefoto. Nyt er som nævnt oplysningen om at han er født i ‘Klintholm Bjergmark, Magleby’ ligesom hans lillebror. Det må være i det  hus, som ligger lidt nordvest for Mandemark, som også er kaldt “Holstenerhuset“. Man skulle umiddelbart ikke tro det hørte under Mandemarke ejerlav, idet grænsen mod Klintholm Hovedgaard går lige nord for landsbyen, men rent faktisk er grænsen trukket så besynderligt, at netop det såkaldte Holstenerhus ligger på matr. 3 af Mandemarke ejerlav. 

Link til Peter Andreas Pedersen med tidslinie (åbnes i ny fane).

 

Peter Andreas Pedersen – og kendte forfædre meget langt tilbage

Køn: Mand
Fødsel: 25. juni 1876
Klintholm Bjergmark, Magleby, Møn , Præstø
Dødsfald: 04. januar 1933 (56)
Stege Sygehus, Møn, Præstø
Begravet i: Magleby kirkegård, Møn, Præstø
Nærmeste familie: Søn af Anders Pedersen, M og Ane Kirstine Pedersen
Husbond til Anna Petersen
Far til Else Marie LarsenDagmar Elise BechAstrid Margrethe PedersenHans Christian Bøtner PedersenHelge Marinus Pedersen; og Niels Arne Pedersen
Bror til Jens Jørgen PedersenFrederik PedersenMarie Kirstine PedersenChristian Valdemar PedersenSidse Caroline HansenHans Christian PedersenNiels PedersenNiels PedersenAnne Martine Pedersen og Nielsine Elmine Pedersen
Den 6. juni 2023 havde Peter Andreas Pedersen 5.790 aner på Geni.com. Det tager tid at generere listen over forfædre som nu ‘kun’ går omkring 60 generationer tilbage. Det er nok også mere realistisk end tidligere, hvor hans aner ifølge Geni kunne føles over 100 generationer tilbage! Den gang kunne man undre sig over om forfædre som Nimrod, konge af Assyrien i Babylon med det hebræiske navn: נמרוד מלך אשור, der er født omkring år 2275 BC i Kish, Hormozgan Province, Iran, virkelig er Peter Andreas ‘108th great grandfather! Og mon en af hans mange 81*tip-oldemødre virkelig var en søster til Darius I ‘the Great’ King of Persia’? Eller om den romerske politiker og diktator Gaius Claudius Crassus (c. 370 BC – 337 BC) er hans 76*tip-oldefar. Eller er den romerske kejser Vespasian som levede på Jesus tid hans 62*tip-oldefar? Eller dronning Zenobia i Palmyra som levede fra ca. 240 til 274 som  hans 54*tip-oldemor?

Springer vi mange generationer frem dukker Ragnar “Lodbrok” Sigurdsson (ca. 765 – ca. 840) op som 37*tip-oldefar. Han kendes vist mest som ‘Ragner Lodbrog’. Den berømte/berygtede Marsk Stig Andersen, der døde på øen Hjelm i 1263, skulle være Peter Andreas 18*tipoldefar. Nu er vi da landet på dansk jord, hvor der er begyndt at komme skriftlige kilder.

Men lad os springe frem til Niels Stigsen Galen, som var biskop i Roskilde Domkirke og levede i 1200-tallet. Han var en søn af en Hvide og må også som biskop have haft forbindelse til Magleby Kirke og landsbyen Mandemarke, som den gang hørte under Roskilde-bispen! Som man kan læse under historien om kirken: Magleby kirke blev påbegyndt omkring år 1200, og vi ved at den afløste en stavkirke. Tårnet er kommet til i Erik Glippings tid, vistnok i 1266. Det er 2 søstre af Hvideslægten, Gunhild og Elisabeth, der har skænket kirken tårnene.  Roskildebispen var 15*tipoldefar til Peter Andreas.

Og så nærmer vi os heldigvis Møn, når vi kommer til hans 7*tipoldefar Hemming Hemmingsen (1602 – 1656), der var født og død i Busene og fik 10 børn!

Nu begynder vi nok at have mere fast grund under fødderne, og især når vi kommer til Mandemarke med Peter Andreas’ 6*tip-oldefar Lauritz Jeppesen Hald (1628 – 1712), som var født i Mandemarke. Både hans far Jeppe Pedersen Hald og hans mor Anne Hemmingsdatter var født og døde i Mandemarke. Fra 1657-69 fik han 5 børn med sin kone Buoholdt Hemmingsdatter mens de boede i Mandemarke. Senere må de være flyttet til Busemarke hvor de begge boede ved deres død. Han havde været ‘Gaardmand og Tredingsfoged’ (bopæl=Budsemark gl. nr. 22 og senere gl. nr. 1). Kirkebogen for Magleby, 1694-1739, ops. 244, s. 447, nr. 5: “Forrige tredingsfoged Lauritz Jepsøn Hald af Butzeq”. Ved sin død var han 83 år og 8 måneder og blev begravet ved Magleby kirke.

Man siger at alt godt må have en ende, så med følgende forklaring på ‘tredingsfoged’ må historien slutte: Ifølge Ordborg over det danske sprog er en tredingsfoged “en bymand med en vis tilsynsførende stilling (og begrænset hoveripligt)” og et treding er iflg. samme ordbog et “distrikt; landområde, der udgør en tredjedel af et herred, et rige ell. andet (større) område”.

Seneste større revision af historien marts 2023.