Busenevej 16 “Smedestrædehuset” (NY 12/2020)

“Smedestrædehuset” malet af Johan Jacobsen i 1920-erne

For enden af Smedestrædet lå engang dette hyggelige hus. Det havde afvalmet tag, dvs. skrå tagflade for enderne i stedet for lodrette gavle.

I dag er der ikke noget i Mandemarke, der hedder Smedestrædet, for den lille stikvej har ikke længere noget selvstændigt navn. Mellem de to huse, der i dag er Busenevej 10 og Busenevej 26, går stikvejen til de lige numre imellem fra Busenevej mod vest.

Den kaldtes engang Smedestrædet, for landsbyens smed var jo en meget betydningsfuld person, og han boede i det første hus lige i kanten af udsnittet af  det gamle kort nedenfor fra 1798, som i dag er Busenevej 24. Selve smedjen lå dog mellem Busenevej 26 og 28, som man kan læse om i historien om Den gamle smedje.

Udsnit af kort fra 1798 (KLIK for at se et større udsnit)

Det fælles vejareal dengang var markeret med gult og Smedestrædet var altså den nederste gule vej, som mundede ud i vejen mod Busene. Den anden sidevej foroven har af Mandemarkes beboere tidligere været kaldt Benbrækkerstrædet, og kaldes i dag bare Strædet. Landsbyens gamle gadekær kan man se har ligget midt i landsbyen omgivet af et stort fællesareal (læs også historien om Det gamle gadekær).

På udsnittet af det gamle matrikelkort kan man se, at der har ligget et mindre hus for enden af Smedestrædet, hvor der står 24a. Det har ligget mellem de ejendommene, der i dag er Busenevej nr. 14 og nr. 18, så det er forklaringen på, at der ikke findes nogen Busenevej 16 i dag. Men indtil huset forsvandt kunne det altså have haft adressen Busenevej 16.

Ifølge en gammel beskrivelse af Mandemarke lå der en gang langt nede i baghaven til huset på Busenevej 14 også et andet hus. På skitsen til venstre er det forsøgt markeret med den sorte firkant i midten, men huset lå i virkeligheden på parcellen lige under.

De 3 nederste grunde på skitsen, som har stukket ud i den nuværende mark, har Klintholm Gods senere inddraget i sin mark, som nu i en stort set lige linje grænser op til landsbyen. Men i alt fald frem til omkring 1900, har de små parceller hørt til husene i kanten af Mandemarke, således at beboerne i husene på matr. 24, 25 og 26 også havde en stump jord til at dyrke kartofler og grøntsager.

Efter at “Smedestrædehuset” forsvandt blev parcellen inddraget i huset på Busenevej 14, som man kan læse nærmere om i historien om dette hus, som i dag har en stor have på 2.781 m2, der når helt ud til markerne mod vest.

Hvem har boet i “Smedestrædehuset” gennem tiderne?

Folketællingerne for Mandemarke, som er afskrevet til hjemmesiden her, indholder oplysninger om beboerne siden 1787. Folketællingerne blev foretaget med vekslende intervaller, men først i 1901 begyndte man at oplyse, hvor folk boede. Indtil da stod der kun om det var ‘Et Huus’ eller ‘En Gaard’, for alle vidste jo hvem der boede hvor, og ingen havde tænkt på at nogen senere kunne interessere sig for disse oplysninger.

Da familierne normalt blev boende i de samme huse længst muligt, og mange huse og gårde gik videre til nogen fra næste generation, har det efterhånden været muligt at stedfæste mange familier ved folketællingerne. Men også andre kilder kan indeholde oplysninger.

Der findes gamle protokoller  fra Møns Branddirektorat hvor både navn på brugeren og ejendommens matrikelnummer blev angivet. Det var dengang staten sørgede for alt med brandforsikringerne, da ildebrande jo let kunne opstå som følge af de åbne ildsteder og husenes stråtage, som man f.eks. kan læse i historien om Branden i Mandemarke i 1908. Men også lynnedslag, når et tordenvejr kom ind over Høje Møn kunne forekomme, som man kan læse i flere af historierne om Mandemarkes gårde.

Staten havde også i gamle dage brug for et system til at opkræve skatter på jord. Det har man stadig som man også kan læse om i historien Hartkorns-protokoller og gamle begreber.

I en gammel forsikringsprotokol for Møns Branddirektorat var brugeren af matr. 24a spækhøker Peder Nielsen Holger, og han var også ved folketællingen i 1860 anført som ‘Høker’, der defineres som ‘person, som (under beskedne former) driver detailhandel, især med levnedsmidler‘ (nogle vil stadig kende udtrykket “høker-bajer”). Det fremgår også af forsikringsprotokollen at det var et “Leiehus” ejet af kammerherre Scavenius ,og at ejendommen havde to funktioner, nemlig dels “Stuehus” til beboelse for familien, dels som “Hökeri”.

Gamle beboere i Mandemarke har også kunnet fortælle, at Per Johansen var slagter i Mandemarke og boede i det sidste hus i “Smedestræde” indtil cirka 1925, hvor han flyttede til et hus i Strædet 9, hvor han er registreret som beboer ved folketællingen i 1925. Læs historien om Per Johansen og hans 12 børn. Så det at han var slagter, ligesom hans far havde været, passer altså med forsikringsprotokollens oplysninger om spækhøkeri.

Som man kan se af maleriet ovenfor blev smedestrædehuset foreviget af maleren Johan Jacobsen, som efter at være blevet fraflyttet fik lov til at bruge huset som sommerbolig indtil det næsten faldt om i tiden efter 1928. Det år havde Johan Jacobsen nemlig selv bygget et hus på Strædet 10 på et lille stykke jord i landsbyens nordvestlige hjørne som havde en storslået udsigt. (Læs historierne om ham og hans hus ved at følge de to links).

Johan Jacobsens søn, som var døbt Johan Fritz Jacobsen men kaldtes Frits for at undgå forvekslinger med faren, byggede i øvrigt otte år senere et hus til sig selv og sin familie på Strædet 2 i 1936. Han var her 22, men farens hus har været alt for lille til at rumme to familier, selv om man dengang godt kunne leve tæt. (Der er selvfølgelig også en historie om Frits Jacobsen her på hjemmesiden).

Efter at det gamle “Smedestrædehus” faldt om, må grunden være blevet ryddet, og parcellen på det gamle matrikelkort, hvor der stod 24a, blev senere slået sammen med det sorte 29. I dag hedder de to parceller i øvrigt matr. 29b og 23a (men hvorfor matr. 24a blev ændret til 23a vides ikke). Det nuværende nabohus på Busenevej 18 har i dag matr. 23c, så måske har de på et tidspunkt hørt sammen sammen med matriklen som på tidligere kort stak lidt ud i den nuværende mark? Alle var jo nødt til at have et lille stykke jord til at dyrke de nødvendige grøntsager på.

Som det fremgår af historien om huset Busenevej 14 havde godset i 1929 i alt fald solgt matr. 29b, som man købte tilbage 25 år senere i 1954, således at godset, som hele tiden havde ejet den vestligste parcel (matr. 24a, senere 23a), påny blev ejer af begge de to matrikler. De har siden da udgjort en samlet ejendom på hvilken godset ved sit salg i 1968 fik tinglyst servitutten med ‘forbud mod yderligere udstykning eller bebyggelse med andre huse.’

Hvad de gamle folketællinger kan fortælle

Ved folketællingen i 1916, som har været den sidste inden huset blev rømmet, blev følgende familie registreret (nr. 12 på originalt skema) hvor skattevæsenet efterfølgende har noteret at han skulle betale 56 øre i skat i 1916/17 – men læs nærmere i historien Indkomst- og formueforhold i 1916):

Peter Johansen 5/10 1845 Husfader Alderdomsunderstøttelse (fhv. slagter)
Kirstine Johansen 22/7 1848 Husmoder  
Georg Johansen 12/11 1889 Barn Fragtmand og Landbruger

Ved folketællingen 10 år forinden i 1906 blev følgende registreret i huset på matr. 24:

Peder Johansen 5/10 1846 Husfader, Slagtermester
Ellen Kirstine Johansen 28/8 1849 Husmoder
Rosing Johansen 13/4 1887 Søn
Amalie Johansen 15/2 1891 Datter

Peter Johansen som han var døbt, kaldtes i øvrigt altid Per Johansen (link til historien om ham). Rosing Johansen er også omtalt under historien om hans far. Under den selvstændige historie om ham er sønnen Rosing Johansen i øvrigt også omtalt.

Datteren Amalie blev den 8/9 1909 gift med Hans Christian Johansen (jfr. kirkebog). Han boede ved folketællingen i 1906 stadig hjemme hos forældrene i Strædet 9 og stod anført som ‘Cigar Fabrikant’.

Folketællingen i 1901 for matr. 24 indeholder følgende oplysninger (link til originalt skema):

Peter Johansen 15/10 1846 Husfader Slagtermester
Kirstine Johansen 22/8 1849 Husmoder  
Møller Johansen 24/6 1882 Barn  
Emil Johansen 7/9 1888 Barn  
Amalie Johansen 15/2 1891 Barn  
Julius Johansen 11/2 1884 Barn  

Ud for Kirstine var der noteret følgende: Gift 1873, 12 levende børn, 1 mistet. Som man kan se af oplysningerne havde de ikke alle 12 børn boende hjemme samtidigt, og det havde der måske heller ikke have været plads til.

Ved folketællingen i 1890 havde de dog 9 børn boende, så de 3 ældste er kommet ud at tjene (originalt skema nr. 45-56, hvor fødeår er beregnet ved at trække alderen den 1/2 1890 fra 1890):

  Alder Født ca.  
Peder Johansen 43 1847 Husfader, Slagter
Ellen Kirstine Hemmingsdatter 40 1850 Husmoder
Karoline Karen Johansen 14 1876 Barn
Johan Peder Johansen 12 1878 do.
Ane Kirstine Johansen 10 1880 do.
Niels David Johansen 9 1881 do.
Møller Johansen 7 1883 do.
Kristian Johansen 5 1885 do.
Rosing Johansen 2 1888 do.
Emil Johansen 1 1889 do.
Drengebarn uden navn 0 1890 do.

Ved folketællingen i 1880 var Per Johansen og hans familie ikke kommet til Mandemarke. Da Smedestrædehuset faktisk ligger mellem husene på Strædet 11 og på Busenevej 18 og man engang kunne gå igennem der, har den der udfyldte folketællingsskemaet måske netop noteret folk i rækkefølgen Strædet 14, Strædet 11, Busenevej 16, Busenevej 18 og Busenevej 20, og i så fald er det følgende husstand, der ellers ikke har kunnet stedfæstes, som har boet i Smedestrædehuset:

Niels Mortensen 26 1854 Husfader, Skomager
Maren Kirstine Jørgensen 26 1854 hans Hustru
Hans Hansen 20 1860 Skomagerlærling

Efter dette gæt kommer vi tilbage til folketællingen i 1860, hvor vi fra den gamle brandforsikringsprotokol kender navnet på brugeren, Peder Nielsen Holger:

Peder Nielsen Holger 46 1814 Husmand, Høker
Kirsten Dideriksdatter 50 1810 Hans Kone
Niels Mortensen 7 1853 Plejesøn

Om Peder Nielsen som han var døbt, vides at han brugte tilnavnet ‘Holger’ for at adskille sig fra de mange andre der var døbt det samme. Ved hans død den 9/3 1879, hvor han var 64 år, blev han direkte anført i kirkebogen som “Peder Nielsen |Holger|”.

Hans far hed nemlig Niels Holgersen og hans farfar har heddet Holger. På den store stamtræsside Geni.com er familien fundet og links ved navnene henviser hertil, så man kan følge deres familierelationer hvis man har lyst (første gang man kommer ind på siden skal man identificere sig, men har herefter fri adgang til de mange oplysninger). Det gælder også hans kone Kirsten Didriksdatter, hvorfor det vides at hun døde den 6/2 1884 i Busene, hvor hun må være flyttet til fra Mandemarke inden folketællingen i 1880.

Tilbage ved folketællingen i 1850 finder vi ikke overraskende familien igen:

Familie 1      
Peder Nielsen Holger 36 1814 Husmand, Dagleier, Huusfader
Kirsten Didriksdatter 40 1810 hans Kone
Maren Kirstine Jensdatter 8 1842 hendes Datter med afdøde Mand
Familie 2      
Anders Jensen 32 1818 Husfader, Inderste og Dagleier
Karen Hansdatter 31 1819 Hans kone
Mette Kirstine Andersdatter 4 1846 deres Børn
Ane Marie Andersdatter 2 1848 deres Børn

På slægtsforskningssiden kan man se at Kirsten Didriksdatter var datter af Diderich Poulsen og Maren Kirstine Pedersdatter, og hun 28/12 1838 var blevet gift i Magleby Kirke med Jens Svendsen (3/7 1809 – 3/8 1843) og efter hans død blev gift igen i Magleby Kirke den 5/1 1844 med  Peder Nielsen ‘Holger’, samt at hun var mor til Peder Jensen og Maren Kirstine Jensdatter.

Ved folketællingen i 1845 genfindes familie 1 (originalt skema):

Familie 1      
Peder Nielsen Holger 31 1814 Huusmand, Dagleier
Kirsten Didriksdatter 33 1812 hans Kone
Maren Kirstine Jensdatter 3 1842 hendes Datter med afdøde Mand Jens Svendsen
Familie 2      
Jens Jensen 43 1802 Indsidder, Dagleier
Ane Kirstine Svendsdatter 33 1812 hans Kone
Peder Jensen 10 1835 barn
Jens Jensen 7 1838 barn
Hans Peder Jensen 5 1840 barn
Christian Jensen 2 1843 barn
Svend Hansen 79 1766 Enkemand Aftægtsmand, Dagleier

Den sidstnævnte aftægtsmand Svend Hansen på 79 som er født omkring 1766 findes i øvrigt på Mandemarkes folketællinger helt tilbage til 1787.

Der findes også en anden kilde til oplysninger end folketællinger, nemlig hartkornsprotokollerne fra omkring 1838. Heraf fremgår at bruger af matr. 24 først havde været Svend Hansen, hvor hans navn inden færdiggørelsen den 28/12 1838 af det årelange arbejde med protokollerne var blevet overstreget, og den næste var Jens Svendsen.

Her skal vi lige huske den tidligere oplysning om at den oprindelige matr. 24a senere er ændret til 23a. Det vil sige at det er ejendommen med det gamle ‘Smedestrædehus’, hvis beboere vi nu finder med Jens Svendsen og tidligere Svend Hansen.

Ved folketællingen i 1840 finder vi Svend Jensen sammen Svend Hansen (originalt skema):

Jens Svendsen 31 3/7 1809 Gift Dagleier
Kirsten Didriksdatter 30 1810 Gift hans Kone
Peder Jensen (må være død før 1845) 1 1839 Ugift deres Børn
Svend Hansen 73 1767 Gift Aftægtsmand, Dagleier
Karen Pedersdatter 65 1775 Gift hans Kone

I 1834 var Jens Svendsen endnu ikke blevet gift og tjente som 26-årig hos gårdmand Jens Hansen på gården på Gurkebakken 12, og hans tilkomne Kirsten Didriksdatter boede hjemme hos forældrene på gården på Busenevej 40. De blev gift 28/12 1834, men Jens Svendsen døde allerede 13/8 1843, så Kirsten Didriksdatter  giftede sig 5/1 1844 med Peder Nielsen ‘Holger’. Han var derfor inden folketællingen i 1845 flyttet ind i ‘Smedestrædehuset’ hos hende og hendes datter med Jens Svendsen, Maren Kirstine. Så Jens Svendsen nåede altså kun at optræde i huset ved folketællingen i 1840.

Hvor Svend Hansen og hans kone Karen fra 1775  ved folketællingen i 1840 var på aftægt og der blev nævnt som de sidste i husholdningen(hun må være død inden 1845 hvor han var enkemand), var situationen ved folketællingen seks år tidligere i 1834 den modsatte. Ved folketællingen i 1834 findes Svend Hansen sammen med sin 8 år yngre kone Karen Pedersdatter og en yngre familie (originalt skema):

Svend Hansen 67 1767 Dagleier
Karen Pedersdatter 59 1775 hans kone
Jens Jensen 29 1805 Inderste, Dagleier
Ane Kirstine Svendsdatter 22 1812 hans kone
Bodil Kirstine Jensdatter 1 1833 deres Datter
Niels Isaksen 1 1833 Pleiebarn

Ane Kirstine Svendsdatter kunne være en datter af Svend Hansen og hans kone, siden hun hedder Svendsdatter. Hun må i alt fald lige være blevet gift med Jens Jensen siden de har en datter på 1, og så har de endda haft overskud til et plejebarn på samme alder.

Sammenligner vi de øvrige personer i 1834 med dem i 1840, er Ane Kirstine Svendsdatter og hendes familie være flyttet, og er i 1840 blevet afløst af Jens Svendsen, som 28/12 1838 og er blevet gift med Kirsten Didriksdatter og har fået et barn på 1. Svend Hansen og hans kone lægger altså igen hus til et nygift par, og det kunne være en søn siden han hedder Jens Svendsen.

Man kunne tro at Ane Kirstine Svendsdatter fra 1812 har været en lillesøster til Jens Svendsen fra 1809, som ifølge stamtræssiden Geni.com også har haft en søster der hed Ane Kirstine Svendsdatter. Hun skulle dog være født i 1825 og være gift med en anden, men oplysningerne på stamtræssiden kan også være forkerte og bero på misforståelser af kirkebøgernes oplysninger af personer med disse ret almindelige navne. Det er i alt fald en utroligt besnærende tanke, at den gamle Svend Hansen og hans kone har givet husly for to af deres nygifte børn.

Fra folketællingen i 1834 er der et stort spring tilbage i tiden til den næste folketælling i 1801, men man havde haft andet at tænke på end at lave folketællinger, for Danmark havde deltaget i Napoleonskrigene på den tabende parts side og ikke blot havde mistet flåden til englænderne og været gennem en statsbankerot i 1813, ligesom man måtte afstå Norge til Svenskerne.

Ved folketællingen i 1801 findes Svend Hansen som ‘Huusmand med Jord’ sammen med sin 13 år ældre kone Ane Friederichsdatter i Mandemarke. Om det har været huset på matr. 24 er ikke til at vide med sikkerhed, selv om man på det gamle matrikelkort kan se at matr. 24a+24b+24c kan have udgjort et samlet areal som kunne berettige ham til at være ‘husmand med jord’:

Svend Hansen 34 1767 Mand Huusmand med Jord
Ane Friderichsdatter 47 1754 hans Kone  

Da Ane var så meget ældre, er det ikke overraskende, at han i 1834, hvor hun ville have været 80, var blevet gift med den 8 år yngre Karen Pedersdatter.

Kan hun selv have været gift før og have boet i huset, så Svend Hansen senere er flyttet ind? Det er ikke til at sige. Der har kun været foretaget en folketælling yderligere, når vi går længere tilbage i tiden.

Folketællingen i 1787 er den første der er blevet foretaget. Her var Svend Hansen 21 år og arbejdede som ugift tjenestekarl på den gård i Mandemarke, som ved udskiftningen omkring 1802 blev flyttet ud på Rakkerbanken 1 lige syd for Mandemarkes landsby. Han var også ‘National Soldat’. Anna Friederichsdatter (de gamle håndskrifter er svære at tyde) findes som tjenestepige på 31 på gården på Busenevej 19, som var den ene af de 2 som  ved udskiftningen ikke blev flyttet ud af landsbyen. Så efter at de har mødt hinanden må de på et tidspunkt mellem 1787 og 1801 være blevet gift og er flyttet ind i et hus, som måske har været huset på Smedestrædet.

Så nu har vi altså kunnet følge husets beboere fra før 1800 og frem til 1925!

vis 264970 tors 63417 pagev 65 pagco 383