Gurkebakken 12

Luftfoto af gården i 1989

Indledning

Hele historien om den gamle gård på Gurkebakken 12 mangler at blive skrevet, men så alligevel …!

Ifølge offentligt tilgængelige oplysninger ved vi at gården i dag omfatter matr. 15a med et samlet areal på 9.443 m2 samt matr. 15g på 3.110 m2, som ligger lige nord for Gurkebakken 6 på hjørnet, hvor den lille sidevej støder ud til Gurkebakken, så de 2 matrikler ligger næsten 200 meter fra hinanden.

Siden 1999 er gården ejet af Anne Merete Thora Nielsen og Jørgen Grønlund Nielsen, og den står som den er opført i 1901. (Link til BBR, hvor man til sidst også kan se den pudsige placering af ejendommens 2 matrikler).

Man kan også se et aktuelt luftfoto af gården, der ligger lige nord for “Kraneledgård”: Klik HER (åbner på ny fane), hvor man også kan zoome ind og ud, og hvor man oppe til højre kan aktivere visningen af matrikler og så føre musen rundt på kortet og klikke.

De gamle tingbøger

Statens Arkiver har digitaliseret mange af de gamle tingbøger ved at affotografere siderne og lagt dem på nettet. Her kan man med tålmodig bladren finde oplysninger om  gamle tinglysninger for matr. 15a som er omtalt til sidst i historien her (hop til afsnit).

Hvad folketællingerne kan fortælle

Folketællingerne her på hjemmesiden indeholder oplysninger om tidligere ejere af ejendommene med matrikelnumre under ejerlavet Mandemarke By (læs nærmere om området), hvor man kan være heldig at finde interessante oplysninger. Ved folketællingerne gik man ikke så meget op i, hvor de optalte folk boede – for det vidste man jo! Men ved flere og flere af folketællingerne er matrikelnumre (i alt fald de daværende) anført, ligesom det ved digitaliseringen af folketællingerne for Mandemarke-området her på hjemmesiden forsøges at give oplysning om de nuværende adresser.

På den måde kan vi alligevel få et indtryk af historien om den gamle gård på Gurkebakken 12 igennem tiderne.

I 1925 blev følgende personer registreret på matr. 15a (link til det originale skema –  det er sidste husstand):

Niels Jørgen Nielsen 30/7 1876   Husfader Gaardejer
Ellen Kristine Jakobine Nielsen 7/9 1881   Husmoder  
Brehm Kristian Vilhelm Nielsen 9/8 1909   barn  
Niels Harald Nielsen 12/1 1911   barn  
Karl Nielsen 30/7 1912   barn  
Anna Sofie Nielsen 24/12 1913   barn

De understregede fornavne skulle være de almindeligt brugte. Den ældste søns pompøse fornavne har dog næppe været brugt alle sammen i det daglige, og forklaringen på den manglende understregning skyldes formentlig problemer med det første navn Brehm, som man kan se har voldt staveproblemer (det navn vender vi tilbage til). I 1930 blev han bare kaldt Vilhelm.

Niels Jørgen, som i det daglige bare blev kaldt Niels, var gårdejer og altså ikke bare forpagter, som det på den tid stadig var tilfældet på mange af gårdene. I modsætning til hvad man ofte så på de andre gårde er der ingen ‘tyende’, men der har selvfølgelig også været 3 raske drenge på ca. 13, 14 og 16!

Ifølge Magleby kirkebog var Niels Jørgen Nielsen og Elle Christine Jacobine Jacobsen (sådan blev deres navne stavet) blevet gift 20/9 1907.

Niels Jørgens barnebarn har i september 2017 ‘opdaget’ hjemmesiden med folketællingerne og ‘fundet’ sin farfar og farmor som anført ovenfor. Han har kontaktet hjemmesidens administrator og har kunnet supplere med følgende oplysninger:

Der var også var en ældre bror til de 4 søskende som var nævnt, men han har jo sikkert været omkring 18 år og har været ude at tjene.

Alle fem børn fik ved deres dåb tilføjet navnet ‘Brehm’, som skulle stamme fra deres mors slægt. Det var ganske vidst ‘Brem’, men præsten syntes det lød lidt hårdt at sige, så man ‘puttede’ et h ind i navnet. Som man kan se ud fra den oprindelige afskrift ovenfor, har navnet også voldt problemer for den person som udfyldte skemaet ved folketællingen.

De 5 børn er ifølge Tony Brehm Nielsen (f. 11/8 1943), som er barn af nr. 2 og det eneste barnebarn til dem alle:

  1. Poul Brehm Nielsen
  2. Christian Vilhelm Brehm Nielsen
  3. Niels Harald Brehm Nielsen
  4. Karl Brehm Nielsen
  5. Anna Sofie Brehm Nielsen

Tony har som den eneste efterkommer af de 5 søskende arvet 2 malerier, som han mener kan være af gården på Gurkebakken 12.

Vinterbilledet er malet af hans farbror Harald i 1946.

Det romantiske sommerbillede kunne også være et ældre maleri af gården. Det er ikke signeret men er dateret i venstre hjørne til 1898.

Ved den næste folketælling i 1930 er der ikke nogen spor af familien i Mandemarke, men vi ved at nr. 2 Vilhelm Brehm Nielsen som den eneste blev på Møn, hvor han til sidst boede på Birkedalsvej 4, Lisbjerg, Borre fra 1952 til han døde i 1980. De øvrige søskende forlod derimod Møn, og ingen af dem fik nogen børn (så det skal man tænke over, hvis man som ung rejser fra øen).

Fra tinglysningsprotokollerne ved vi nu, at Niels Jørgen Nielsen i 1926 solgte ejendommen til en Peter Sofus Petersen, som må være død kort efter, idet hans enke Ane Margrethe Hansen allerede i 1928 sælger ejendommen til Otto Julius Hemmingsen for kr. 35.700. (Når hun ved tinglysningen kaldes Ane Margrethe er det fordi hun er døbt Ane og ikke Anna som det ellers er blevet skrevet ved folketællingerne).

Fra 1930 og frem

Ved folketællingen i 1930 var gården (originalt skema – familie nr. 7) drevet af Otto Hemmingsen og hans kone. De var blevet gift i 1925, sikkert i forbindelse med erhvervelsen af gården.

Otto Hemmingsen 8/9 1893 Husfader Landbruger
Anna Margrethe Hemmingsen 31/3 1896 Husmoder  
Helmer Hemmingsen 17/5 1926 Barn

Ved folketællingen i 1940, som er den seneste offentligt tilgængelige (link til skema), hvor der er kommet yderligere et barn til, får vi også den præcise bryllupsdato:

Otto Julius Hemmingsen 8/9 1893 Husfader Gaardejer 21/5 1925
Anna Margrethe Henrikke Hemmingsen 31/3 1896 Husmoder Ved Landbruget  
Helmer Hemmingsen 17/5 1926 Barn Ved Landbruget  
Folmer Hemmingsen 7/2 1933 Barn

I 1947 blev der tinglyst skøde fra Otto Julius Hemmingsen til Svend Aage Jensen for 65.225 kr. (offentlig vurdering 30.000). Efter hans død blev der i 1999 tinglyst skifteretsattest som adkomst for Agnes Sofie Jensen, der samme år solgte ejendommen til Anne Merete Grønlund Nielsen og Jørgen Grønlund Nielsen for 1.000.000 kr. (offentlig vurdering 920.000). I 1999 var der også frasolgt en del af den oprindelige landejendom til Jørgen Christoffersen (Båndhøjgård). (Kilde: Tingbog 1927-2000).

De øvrige detaljer af historien fra 1940 og frem mangler vi oplysninger til at kunne fortælle, men her er et luftfoto fra 1961.

Luftfoto 1961

Før 1930

Men tilbage til familien Nielsen ved folketællingen i 1925, hvis 5 børn alle fik navnet ‘Brehm Nielsen’.

Går vi tilbage i tiden til folketællingen for 1916 som også lagt på hjemmesiden (link til skema – familie nr. 17), ser forholdene således ud:

Niels J. Nielsen 29/7 1876 Husfader Gaardmand
Jakobbine Nielsen 7/9 1881 Husmoder Gaardmandskone
Povl Nielsen 24/6 1908 Barn  
Vilhelm Nielsen 9/8 1909 Barn  
Harald Nielsen 12/1 1911 Barn  
Karl Nielsen 30/7 1912 Barn  
Anna Sofie Nielsen 25/12 1913 Barn  
Jørgen Nielsen 6/1 1840 Bedstefader Aftægt
Sofie Nielsen 6/2 1843 Bedstemoder Aftægt
Anna Jakobsen 20/2 1848 Svigermoder Enke Alderdomsunderstøttelse

Navnene er afskrevet præcist efter listen, så det særlige mellemnavn ‘Brehm’ var ikke noget man fortalte om ved folketællingerne.

Her kan vi altså se at gårdmanden Niels havde en bedstefar og bedstemor på aftægt, og yderligere husede sin svigermor, der sikkert er flyttet ind efter at hun er blevet enke. Nu er det formentlig børnenes bedstefar der er tale om ikke gårdmandens, da der kun er et slip mellem ham og de gamle på godt 30 år. Siden de er på aftægt må han altså have overtaget gården efter dem. Og da Niels Jørgens far hed Jørgen, er det ikke overraskende at sønnen i det daglige blot er blevet kaldt Niels.

Af de gamle tingbogsoplysninger fremgik også, at der ved Jørgen Nielsens køb af gården fra Klintholm i 1889 blev tinglyst en kontrakt om livsvarig aftægt for Jørgen Christensen og hans kone. Når den blev slettet i 1903 må man formode at det er sket i forbindelse med at den sidste af dem er død.

Ved folketællingen i 1916 havde skattevæsenet i øvrigt efterfølgende påført oplysning om personernes indkomst og formue. Indkomsten for Niels var 1.700 kr. og formuen 1.500 kr. Hans far Jørgen blev af sin aftægt sat i skat af 700 kr. og svigermorens alderdoms-understøttelse var på 300 kr. Indkomsten var for hele året, men købekraften var naturligvis en anden den gang, så den er svær at omregne. Iflg. Danmarks Statistik skulle Niels’ formue svare til ca. 65.000 kr. i dag. Det var kun 27 ud af ialt 250 personer, som var anført med formue, og han var den ‘fattigste’ af dem pånær skolelæreren i Kranedled, som endda havde en indkomst på 2.450 kr., altså næsten 50% mere end Niels!

Går vi yderligere 10 år tilbage i tiden til folketællingen i 1906 finder vi Niels som søn boende på gården med sine forældre (link til det originale skema – familie 5):

679 Jørgen Nielsen 1840 Husfader Gaardejer, Landbrug
680 Sofie V. Jørgensen 1843 Husmoder  
681 Karl Oskar Nielsen 1894 Barn  
682 Niels Jørgen Nielsen 1876 Søn Landbrug
683 Johanne K. Jensen 1889 Tjenestetyende Landbrug
684 Bille Henrik Hansen 1890 Tjenestetyende Landbrug

Den som foretog folketællingen har ikke syntes det var rigtigt at angive Niels’ stilling i familien som barn, som det er tilfældet med Karl Oskar, men Niels er jo også næsten 30. Han var således et meget voksent barn, men dilemmaet kunne jo være løst ved at kalde skrive ‘søn’ for dem begge.

Niels har endnu ikke giftet sig, men det må man formode han har gjort i forbindelse med den overtagelse af gården der sikkert har fundet sted kort efter, idet hans far jo her var 66. Niels og Annas første søn er i alt fald født den 24/6 1908 som vi kunne se på folketællingen i 1916.

Et lille indskud:  I Bladet Adresseavisen den 12. maj 1905 og igen 17. maj kunne man under rubrikken ‘Beskæftigelser – Tjeneste søges’ læse følgende notits:

En Landmandssøn, 29 Aar, som har været ca. 1½ Aar ved Gartneri, søger Plads straks ved hvad som helst i Kjøbenhavn eller i Nærheden deraf. Niels J. Nielsen. Mandemark pr. Borre. Møen.

Når man ser på afskriften af oplysningerne i 1906 om Niels Jørgens lillebror Karl Oskar, skulle man tror der virkelig var tale om en ‘efternøler’, for hans mor som er fra 1843 skulle tilsyneladende have fået Karl Oskar som 50-årig! Men ved folketællingen fra 1901 kommer der en nærmere forklaring (link til  det originale skema):

Jørgen Nielsen 6/1 1840 Husfader Gårdmand
Sophie Vilhelmine Jørgensdatter 6/2 1843 Husmoder  
Niels Jørgen Nielsen 29/7 1876 Barn Medhjælper
Karl Oskar Nielsen 4/8 1894 Plejebarn  
Annette Petræa Sophie Hansen 4/1 1886 Tjenestepige

Karl Oskar var altså et ‘plejebarn’, og det fremgår også af det originale skema er han kommet til sognet i 1894 fra København, altså som meget nyfødt. Man kunne forestille sig, at der har været en ældre søster til Niels Jørgen, som har fået et barn udenfor ægteskab. Det skete jo den gang, og så blev barnet meget ofte sat i pleje hos bedsteforældrene. Om han senere er blevet formelt adopteret, siden han i 1906 blev anført som ‘barn’, er ikke til at vide.

Det var i øvrigt ikke usædvanligt med såkaldte bedsteforældre-adoptioner, som rent arvemæssigt kunne give anledning til nogle pudsige situationer når bedsteforældrene døde. For hvis barnebarnets mor eller far var død forinden, kunne barnebarnet “spise af fadet ad 2 gange”, nemlig få arv dels som barnebarn dels som adoptivbarn.

Forklaringen her er nok blot, at sønnen Niels i 1906 blev betegnet som søn, mens plejebarnet blev betegnet som barn (uden at specificere af hvem). I 1901 hvor Niels er 25 bliver han i øvrigt anført som ‘barn’, som det normalt var tilfældet ved folketællingerne.

Går vi tilbage i tiden var der en folketælling i 1890 som ikke er lagt på hjemmesiden, men her kunne man dog se at Jørgen Nielsen var anført som gårdejer, hvilket også stemmer med oplysningen i de gamle tingbogsoplysninger om at Jørgen Nielsens købte gården i 1889.

Den næste folketælling på hjemmesiden fra 1880. Her kan vi også finde Niels på 3 år (fødeåret 1877 er beregnet ved at trække alderen fra året for folketællingen, så selv om han er født 29/7 1876 var han jo stadig 3 ved folketællingen den 1/2 1880). Vi finder ham i en familie på en gård, som det ville være mærkeligt om det ikke også var Gurkebakken 12 (link til skema):

Jørgen Christensen 72 1808 Husfader, Gaardmand
Karoline Sofie Kristensen 62 1818 hans Kone
Kristiane Marie Hansen 25 1855 deres Plejedatter
Niels Jørgen Nielsen 3 1877 deres Plejesøn
Frederik Jensen 17 1863 Tjenestekarl

Denne gang er det dog Niels der står anført som plejesøn! Efter alderen og fornavnet på husfaderen Jørgen Christensen kunne han godt være morfar til Niels, idet Niels’ mor ved folketællingen i 1901, hvor Niels står anført som barn af  Jørgen Nielsen og Sofie Vilhelmine, selv brugte efternavnet Jørgensdatter.

Der kan ikke være tvivl om at Niels var Sofie Vilhelmines barn, men om hans biologiske far har været Jørgen Nielsen er ikke til at vide (det var det jo aldrig).

Selv om de beregnede fødeår ud fra den oplyste alder på datoen for folketællingen er et år lavere for begge ægtefællerne, er der ingen tvivl om at familien også findes her ved folketællingen i 1860 (familie nr. 12 på originalskema som ikke let at læse):

Jørgen Christensen 53 1807 Gift Gaardmand
Caroline Sophie Christensen 43 1817 Gift Hans Kone
Sophie Vilhelmine Jørgensen 17 1843 Ugift Deres Datter
Hans Peder Jensen 18 1842 Ugift Plejebarn
Hans Peder Jørgensen 14 1846 Ugift Plejebarn
Christiane Marie Hansen 6 1854 Ugift Plejebarn

Her finder vi så endelig moren til Niels, datteren Sophie Vilhelmine (jfr. folketællingen i 1901). Så formodningen ovenfor om at Jørgen Christensen var Niels’ morfar får vi her bekræftet.

Tilbage ved folketællingen i 1845 genfinder vi familien (originalskema), hvor Niels’ mor er to år:

Jørgen Christensen 28 1817 Gift Gaardmand
Caroline Sophie Christensen 28 1817 Gift  hans Kone
Sophie Vilhelmine Jørgensdatter 2 1843 Ugift deres Datter
Karen Marie Andersen 15 1830   Pleiedatter
Jens Hansen 22 1823 Ugift Tjenestefolk
Kirsten Hendriksdatter 21 1824 Ugift Tjenestefolk

Det er nok en fejl at Jørgen Christensen her blev anført som jævnaldrende med sin kone, for både i 1860 og 1880 var han 10 år ældre end sin kone.

Bemærk også at deres datters efternavn i 1845 er Jørgensdatter – for hendes far hed jo Jørgen – mens det i 1860 er Jørgensen, i 1901 er Jørgensdatter og først i 1906 ender som Jørgensen!

Ved folketællingen i 1840 blot 5 år tidligere ender sporet, for her er hverken Jørgen eller Caroline til at finde. Men de har også først fået datteren Sophie Vilhemine den 6/2 1843, så de er sikkert kommet til gården på Gurkebakken 12 som nygifte først i 1840’erne.

Foreløbig afslutning på historien

Der er næppe tvivl om at det er den samme gård – altså Gurkebakken 12 – hvis beboere vi her har kunnet følge fra 1845 til 1925.

Og det må da også være interessant for Tony, som i 2017 har fundet sin farfar på en folketælling fra 1925 på Mandemarkes hjemmeside, også at kunne finde oplysninger om sin farfar, som i 1880 som 3-årig var plejebarn hos sine bedsteforældre, gårdmandsparret Jørgen og Caroline Christensen.

Det ser ikke ud som de selv har haft andre børn end datteren Sofie Vilhelmine fra 1843. Til gengæld har de haft mange plejebørn, et i 1845, tre i 1860 og i 1880 boede den nu 25-årige Kristiane eller Christiane der stadig, mens den 3-årige Niels Jørgen Nielsen også var kommet til, selv om Jørgen Christensen nu havde passeret de 70 og hans kone de 60 år!

Børnene har selvfølgelig også deltaget i arbejdet på gården, og har dermed været en billig arbejdskraft. Men det er lidt usædvanligt at finde så mange plejebørn over tid i en familie folketællingerne for Mandemarke, så de må have været glade for børn i familien Christensen.

Jørgen og Caroline Christensen havde i 1880 som det sidste plejebarn Niels Jørgen Nielsen på 3 boende. Han boede der også i 1901 – nu sammen med sine forældre. Hvordan kan det være? Jo, for Jørgen og Karoline havde jo en datter som både i 1845 og 1860 havde boet på gården, Sophie Vilhelmine, og hende kan vi se af folketællingen i 1901 var Niels Jørgens mor!

Indtil hans forældre en gang mellem 1880 og 1901 overtog gården efter hans mors forældre, har de altså haft brug for at have ham i pleje hos hans morfar og mormor.

Gården på Gurkebakken 12 har således været i den samme families eje i 3 generationer igennem mindst 85 år, idet vi har kunnet finde dem i alle folketællingerne fra 1840 til 1925:

Jørgen og Karoline Christensen fra et tidspunkt mellem 1840 og 1845, samt deres datter og svigersøn fra et tidspunkt mellem 1880 og 1901, før gården endelig blev videreført af deres datters søn Niels Jørgen fra et tidspunkt mellem 1906 og 1925. Da hans forældre var fra 1840 og 1843 er det nok ikke længe efter 1906 han har overtaget gården, men der er så indtruffet et eller andet mellem 1925 og 1930, siden han som 50-årig er rejst fra gården med sin familie.

Så stamtræet der er dukket frem under historien om Gurkebakken 12 ser således ud:

Tony Brehm Nielsen (f. 194?) er søn af Christian Vilhelm Brehm Nielsen (f. 1909), der er søn af Niels Jørgen Nielsen (f. 1877, d. 31/10 1926), der er søn af Sofie Vilhelmine Jørgensdatter (f. 1843) og formentlig også af Jørgen Nielsen (f. 1840) selv om den slags jo aldrig er til at vide. I alt fald er Niels’ mor datter af Jørgen Christensen (f. 1807).

Så 6 generationer har historien altså afdækket af en gammel familie i Mandemarke, hvor de 5 første var bønder, idet Tony også har fortalt at hans far endte med en gård på Birkedalsvej 4 i Lisbjerg på Østmøn.

Historien fra gården i forbindelse med udskiftningen i 1804, hvor landsbyfællesskabet i Mandemarke blev opløst til 1840 har vi endnu til gode at høre. Ligeledes historien fra 1925 og frem! Mon ikke det skulle være muligt at fylde i alt fald det sidste hul ud?

Senere tilføjelser om gamle tingbøger

Efter at ovenstående er skrevet er der fundet oplysninger om tinglysninger fra gamle digitaliserede tingbøger for denne ejendom.

De gamle realregistre for tinglysninger er affotograferet af Statens Arkiver – men ikke altid lette at tyde (se selv HER). Hvad man ikke kan tyde, er de ældste bestemmelser om de byrder der har påhvilet ejendommen, men det har drejet sig om specifikke afgrøder der skulle afleveres varierende mængder af – rug, byg, hvede, havre …

Man kan se at denne gård indtil 1889 har været ejet af Klintholm gods af følgende pågtegning under ‘Documenterne’: Skjøde af 19 og 21 November 1889, læst 2 December s. A. fra Godsejer C S Scavenius til Jørgen Nielsen paa Matr. 15a.

Ved at følge linket ovenfor kan man også under ‘Hæftelser’ se at der som nr. 4 har stået: Kontrakt af 24. December 1889, tinglæst 13. Januar 1890 om Aftægt til Jørgen Christensen og Hustru for Livstid (med prioritet efter de foranstående hæftelser). Påtegningen er senere blevet overstreget med forklaringen: Udslettet 20. Novbr. 1903. 

Man kan umiddelbart undre sig over, at C.S.Scavenius giver Jørgen Nielsen skøde på ejendommen i november 1889, og at der straks efter bliver tinglyst en kontrakt om aftægt for livstid for Jørgen Christen og hans kone. Men kigger man på folketællingen fra 1916 kan man se at gårdejer Niels Jørgen Nielsen, som var født i 1876, foruden kone og en masse børn har en bedstefar og hans kone på aftægt: Jørgen Nielsen som var født i 1840, og Sofie Nielsen fra 1843. Ikke nok med det har han også sin svigermor Anna Jakobsen fra 1848 boende. Hun er ikke på aftægt men får alderdomsunderstøttelse.

Da der kun er godt 35 år mellem Niels Jørgen Nielsen og de 2 ‘bedsteforældre’, som nok  er hans børns bedsteforældre, således at de i virkeligheden er hans forældre, som det også fremgår af folketællingen i 1901 og 1906. Det er altså dem som ved aftægtskontrakten fra 1889 blev sikret livsvarig aftægt på gården. Det havde ikke givet megen mening at gøre, hvis ikke forældrene havde været fæstebønder på gården indtil Niels Jørgen Nielsens køb i 1889.

Næste tinglysning sker i 1913 hvor Jørgen Nielsen overdrager ejendommen til Niels Jørgen Nielsen, som i 1926 – samme år hvor han dør 31. oktober – skøder ejendommen til Peter Sofus Petersen.

Efter moderniseringen af tinglysningssystemet sidst i 1920’erne blev tinglysnings-protokollerne mere overskuelige, og de er også blevet scannet ind af Statens Arkiver, så man kan se hvad der herefter er sket indtil tinglysningssystemet først i 2000-tallet blev digitaliseret som det første land i verden (link til tingbog 1927-2000).

Den 23/6 1928 bliver der først tinglyst “Skifteudskrift som Adkomst for Peter S. Petersens i uskiftet bo hensiddende Enke Ane Margrethe Petersen, f. Hansen”. Dernæst bliver  samme dag tinglyst skøde, hvorefter hun sælger ejendommen til Otto Julius Hemmingsen – for 35.000 kr. den offentlige vurdering var 26.500). Hendes mand, som havde købt ejendommen i 1926, har altså ikke nået at være gårdejer ret længe.

Den 7/5 1947 får Svend Aage Jensen skøde på ejendommen for 65.225 kr. (den offentlige vurdering er nu 30.000).

Den 9/7 1999 tinglyses en skifteretsattest for Agnes Sofie Jensen og kort efter den 6/8 1999 gives skøde til Anne Merete Grønlund Nielsen og Jørgen Grønlund Nielsen – for 1.000.000 kr. (offentlig vurdering 920.000).

Senere tilføjelse om hartkornsprotokollerne

Tilbage i 1800-tallet arbejdede man på at lave et retfærdigt system til at beskatte fast ejendom. Værdien af jorder var jo forskellig og da man ikke engang havde IT-systemer til hjælp tog arbejdet mange år som man har i dag, stod arbejdet derfor på i mange år. (Nå, det gør det vist også i dag!)

På hartkornsprotokollen som blev afsluttet den 28/12 1837 finder man for matrikelnummer 15 af Mandemmarke ejerlav, som var ejet af Klintholm Gods navnet på brugeren Jens Hansen.

Ved folketællingen i 1840 hvor sporet i den tidligere historie sluttede, finder man Jens Hansen som enkemand:

Jens Hansen 55 1785 Enkemand Gaardmand
Ane Kirstine Jensdatter 25 1815 Ugift hans Børn
Karen Jensdatter 20 1820 Ugift hans Børn
Ane Lisbeth Jensdatter 15 1825 Ugift hans Børn
Jørgen Pedersen 20 1820 Ugift Tjenestekarl

Seks år tidligere i 1834 finder man også familien:

Jens Hansen 48 1786 Gift Gaardmand
Mette Kirstine Rasmusdatter 48 1786 Gift hans kone
Ane Kirstine Jensdatter 18 1816 Ugift deres Børn
Karen Jensdatter 14 1820 Ugift deres Børn
Ane Elisabeth Jensdatter 9 1825 Ugift deres Børn
Jens Svendsen 26 1808 Ugift Tjenestefolk
Margrethe Kirstine Nielsdatter 19 1815 Ugift Tjenestefolk

Men så er der desværre et langt spring tilbage til den foregående folketælling, som fandt sted i 1801, idet Danmark på den tid havde større problemer at forholde sig til end  at tælle folk krigsførelse og hyperinflation og statsbankerot.

Ved folketællingen i 1801 findes den 15-årige Jens Hansen som tjenestedreng hos en gårdfæster Rasmus Jørgensen, hvis gårds beliggenhed det ikke er lykkedes at stadfæste endnu. Hans kone må være den 15-årig Mette Rasmusdatter som er tjenestepige på den nærliggende gård på Gurkebakken 7 (matr. 13).

Med hensyn til gården med matr. 15, nu Gurkebakken 12, er der desværre ikke noget bud på personnavne. Og måske er den på dette tidspunkt endnu ikke flyttet ud fra landsbyen Mandemarke, idet udskiftningen fandt sted de første år i 1800-tallet?