Busenevej 40 – “Bøgeholtgård”

Matr. 14 Mandemarke By, Magleby

Hele historien om “Bøgeholtgaard” mangler at blive skrevet, men der er alligevel meget at fortælle om denne gård, der ligger for foden af bakkerne som kaldes Høvblege, der heldigvis er fredede.

Et gammelt luftfoto fra 1961 af Bøgeholtgård ved foden af Høvblege

Den nuværende ejendom kan ses fra luften ved at klikke HER. Man kan klikke på matriklen syd for Busenevej hvor gården ligger, og se at matr. 14a er på 116.132 m2. Matr. 1a af Busene hører også med, det ligger lige øst for og er på 144.836 m2. Området nord for vejen ved foden af Høvblege er matr. 14b Mandemarke, som er på 54.672 m2 (hvoraf 3.100 m2 skulle være vej!).

Det er en af de ejendomme på Østmøn som i dag ejes af Staten. Fredningen i 1980 af Østmøn blev også tinglyst på ejendommen, men den er ikke nævnt under opgørelsen af erstatningerne, idet Staten har fornuftigt nok ikke krævet erstatning (af sig selv).

Hovedbygningen anses for at have en relativt høj bevaringsværdi, jfr. Kulturministeriets fortegnelse over bevaringsværdige bygninger. Fra denne stammer også fotoet ovenfor af facaden mod haven.

Ifølge den digitaliserede tingbog 1927-2000 havde Staten ved Miljøministeriet også købt den i 1974 af Keld Andersen for 775.000 kr. (offentlig vurdering 660.000). På BBR-meddelelsen for en række af Statens ejendomme er det bygning 10, hvor man kan se at det nuværende stuehus er opført i 1925, men der har ligget gård på stedet længere. Til sidst på BBR-meddelelsen kan man i øvrigt se et kort over Statens besiddelser på Østmøn.

Gamle tinglysningsoplysninger

Af et gammelt realregister – indholdsoversigt til tingbogen – kan man se, at det oprindelige matr. 14 skattemæssigt har været takseret efter Nyt Hartkorn til 4 Tdr., 7 Sk, 1 Fk., 2½ Alb.! Det har været i 1837. Senere må der have været skilt småstykker fra, så ejendommen som matr. 14a er endt på 3 Tdr., 6 Sk, 0 Fk og 2 1/4 Alb.

Læs mere om Hartkorn og hvad disse mål svarer til under historien om Jordebog for Klintegodset. Under historien om Kraneledgaard, der havde matr. 16, kan man også læse følgende om disse gamle mål:

For Lars Pedersens ejendom var ‘Nye Matrikuls Hartkorn’  fastsat til 5 Tdr., 4 Sk, 3 Fk og 2½ Alb (det betyder 5 tønder, 4 skæpper, 3 fjerdingkar og 2½ album). Det er forskellige rummål, hvor 1 tønde hartkorn svarer ca 139 liter der rummer ca. 100 kg. hårdt korn, altså rug eller byg. Hvad svarer det så til? Hvis børnene på gården i Mandemarkes gamle skole har fået til opgave  at regne ud, hvor mange kilo rug gårdens værdi svarede til, har de fået øvet deres regnekundskaber, idet  1 tønde = 8 skæpper = 32 fjerdingkar = 96 album! Facit skulle vist nok være ca. 781 liter eller 562 kilo! Når den mindste måleenhed ‘album’ blev noteret i protokollen helt ned til en fjerdedel, svarer det til 3,6 dl. Det er altså en meget høj præcision man – i alt fald teoretisk – har regnet med, når man ved fastsættelsen af værdien af en gårds jorder har skulle helt ned i en tredjedel liter!

Bøgeholtgård, matr. 14, har altså været omkring 10% mindre, men man havde ved udskiftningen omkring 1803 bestræbt sig på at tildele alle gårdene lige meget jord af samme bonitet.

Af realregistret kan man i øvrigt se, at landbrugsejendommen matr. 14a har været ejet af Klintholm Gods indtil 1876. Her blev nemlig givet skøde fra C.S.Scavenius til Hemming Hansen, hvilket harmonerer også fint med at Stege Branddirektorat i sin forsikrings-protokol forsikrer gården for Hemming Hansen fra 1876 (link til Rigsarkivet).

I 1906 blev en “Skifteudskrift tinglæst som adkomst for Hemming Hansens Enke Lene Cathrine f. Petersen”. I 1915 solgte hun ejendommen til Niels Jørgen Rasmussen.

De nye tingbøger fra 1927-2000 på Statens Arkiver (link hertil) rummer kun oplysning om at Keld Andersen i 1974 sælger matr. 14a til Miljøministeriet, senere ændret til Den danske stat, skovstyrelsen. Her kan man også se at der i 1889 var blevet tinglyst en servitut ang. forbud mod gæstgiveri og udskænkning og ang. færdselsret til skoven Bøgeholt.

Gårdens beboere gennem tiderne

Ved ophævelsen af det gamle landsbyfællesskab og omfordelingen af jorderne ved udskiftningerne som begyndte midt i 1700-tallet rundt omkring i landet, blev mange af gårdene i landsbyerne flyttet ud i landskabet, så de kom til at ligge på de jorder de havde fået tildelt.

I Mandemarke skete udskiftningen ret sent, nemlig først i 1803-1804. Omkring 16 af de gamle gårde i landsbyen blev flyttet ud i Mandemarkes ejerlav som strakte sig ned mod Østersøen.

I Mandemarke lavede man en såkaldt ‘blokudskiftning’, således at området tilnærmelsesvis blev opdelt i nogenlunde lige store blokke, som man kan se af udsnittet til højre af sognekortet fra 1819. Den øverste højre blok er matr. 14, hvor der altså har ligget gård i over 200 år. Stykket over den som grænser op til skoven med tallet 47 var (ifølge påtegninger på det gamle kort fra 1798 som blev brugt til registrering af ændringer i mange år) et område til fælles græsning for nr. 10, 11, 12 og 13, men senere ændret til 12, 13, 14 og 15.

De gamle bindingsværksgårde med stråtag var praktiske, når de skulle flyttes, for man kunne skille dem ad og genbruge materialerne ved opførelsen af de ny gårde. De holdt naturligvis ikke så længe, og man kan se at de fleste af gårdene i dag stammer fra slutningen af 1800-tallet. Ifølge de offentlige oplysninger er Bøgeholtgårds nuværende stuehus dog først opført i 1925, hvad man også kan se af luftfotoet der indledte historien her.

Hvor mange huse der i tidens løb har ligget på stedet vides ikke. Men fra folketællingerne for Mandemarke, som er afskrevet og ligger frit tilgængelige her på hjemmesiden, kan man følge beboere igennem tiden.

Den første folketælling, der blev foretaget efter udskiftningen er fra 1834, og her finder man følgende familie med den oplyste alder ved folketællingen og det herudfra beregnede fødeår samt deres familiemæssige status og stilling (link til originalt skema):

Diderik Povelsen 55 1779 Gift Gaardmand
Maren Kirstine Pedersdatter 61 1773 Gift Sidstnævntes Kone
Ellen Kirstine Dideriksdatter 26 1808 Ugift deres Barn
Kirsten Dideriksdatter 24 1810 Ugift deres Barn
Hans Dideriksen 21 1813 Ugift deres Barn
Hans Jacob Hansen 16 1818 Ugift Tjenestedreng

Af påtegningerne på det gamle kort over Mandemarke fra 1798 med senere ændringer kan man se, at det er Diderik som har været den første på den udflyttede gård. Der står i 1834 at han var ‘Gaardmand’, hvilket vil sige at han var fæstebonde under Klintholm Gods, som jo den gang ejede alle jorderne, og som vi ved fra tingbøgerne først blev solgt i 1876 til ‘selveje’.

Allerede i 1840 blev den næste folketælling foretaget:

Didrik Povelsen 61 1779-80 Gift Gaardmand
Kirsten Jørgensdatter 28 24/5 1812 Gift hans Kone
Hans Didriksen (den ældre) 27 5/12 1813 Ugift Mandens Søn
Else Margrethe Hansdatter 22 1818 Ugift Tjenestepige

Didrik Poulsens kone er nemlig død den 30/10 1836, hvorefter han har giftet sig igen den 3/2 1837 med Kirsten Jørgensdatter. Han har altså som 57-årig kun 3 måneder efter sin kones død giftet sig med den 24-årige Kirsten, som herved er blevet gårdmandskone! Hun har kun været godt et år ældre end sønnen Hans, der altså som 26-årig har fået en jævnaldrende stedmor.

Når der ovenfor for Hans Didriksen er tilføjet ‘den ældre’, er det for at undgå forveksling med en anden Hans Didriksen, der er udførligt omtalt her på hjemmesiden i forbindelse med den nærliggende gård på Gurkebakken 7.

Ved næste folketælling i 1845 kun 5 år efter er der ikke sket de store forandringer, idet der kun er kommet nye tjenestefolk til:

Didrik Poulsen 65 1780 Gaardmand
Kirsten Jørgensdatter 33 1812 hans Kone
Hans Didriksen 32 1813 hans Søn med afdøde Kone
Rasmus Hansen 22 1823 Tjenestefolk
Sidse Kirstine Nielsdatter 21 1824 Tjenestefolk

Ved folketællingen i 1850 ser forholdene på gården således ud (link til originalt skema samt links ved navnene til stamtræssiden Geni.com):

Didrik Povelsen (Diderich Poulsen) 71 1779 Husfader, Gaardmand
Kirsten Jørgensdatter 38 1812 hans Kone
Hans Didriksen 37 1813 hans Søn med afdøde Kone (Maren Kirstine Pedersdatter d. 30/10 1836)
Peder Jacobsen 17 1833 Tjenestefolk
Marie Olesdatter 19 1831 Tjenestefolk

Af stamtræsoplysningerne kan man se, at sønnen Hans den 23/9 1853 bliver gift s0m 39-årig med Kirsten Hemmingsdatter. Det må have været en lettelse for hans gamle far Didrik Povelsen, at Hans nu med en kone kan videreføre fæstemålet af gården efter ham. Han dør som 75-årig den 20/12 1855, efter at hans egen kone Kirsten, som var 33 år yngre end ham, er død som 43-årig den 1/8 1855. Der har altså fra 1853 til 1855 været to jævnaldrende koner på gården til henholdsvis far og søn.

Ved folketællingen i 1860 ser forholdene således ud:

Hans Dideriksen 47 1813 Gaardmand
Kirsten Hemmingsdatter 49 1811 Hans Kone
Maren Kirstine Hansdatter 14 1846 Hendes Barn med afdøde Mand
Hemming Hansen 13 1847 Hendes Barn med afdøde Mand
Hans Peder Hansen 11 1849 Hendes Barn med afdøde Mand
Ane Sophie Pedersdatter 21 1839 Tjenestepige

Hans Dideriksen har nu overtaget fæstemålet af gården efter sin far og står derfor anført som ‘Gaardmand’.

Man kan se at hans kone Kirsten Hemmingsdatter har medbragt 3 børn fra tidligere ægteskab Maren Kirstine Hansen, Hemming Hansen og Hans Peder Hansen. Hendes ældste barn fra hendes tidligere ægteskab, Frederik Hansen, var født i 1844 og må være kommet ud at tjene i 1860, hvor han har været 16. Da hendes første mand Hans Jacob Frederiksen var død 5/3 1853, har hun altså allerede 6 måneder senere som 41-årig giftet sig med den 39-årige Hans den 23/9 1853. Man var nødt til at være praktisk!

Den følgende folketælling på hjemmesiden, idet folketællingen fra 1870 ikke er afskrevet, er fra 1880 (personlinks til stamtræssiden):

Hemming Hansen 32 1848 Gaardejer
Hans Peder Hansen 30 1850 hans Broder, behjælpelig i Avlsbruget
Kirsten Hemmingsdatter 68 1812 deres Moder, enke
Lene Katrine Petersen 25 1855 Plejedatter

Nu har sønnen Hemming overtaget gården og står anført som ‘Gaardejer’, hvilket også stemmer med oplysningerne fra de gamle tingbøger. Hans lillebror Hans Peter bor stadig på gården og hjælper til med at dyrke jorden. Deres mor er nu blevet enke, idet Hans Didriksen er død 21/5 1874 som 60-årig.

Der er også kommet en plejedatter til, Lene Katrine Petersen, som nu er 25.  Når hun anføres som ‘plejedatter’, må familien have taget hende til sig som et barn. Det vil sige det må være den gamle Kirsten Hemmingsdatter, for hendes søn Hemming er nemlig 21 år senere ved den næste folketælling der er afskrevet her på hjemmesiden, blevet gift med Lene Katrine. Folketællingen den 1/2 1901 for beboerne på Høgholtgaaard på Busenevej 40 er nemlig følgende (med links til stamtræssiden Geni.com):

Hemming Hansen 23/1 1848 Husfader Gårdmand
Lene Katrine Pedersdatter 6/7 1854 Husmoder  
Hans Kristian Hansen 19/12 1887 Barn  
Karl Ludvig Rasmussen 20/1 1877 Tjenestetyende almindelig Karl

Hemming er nu blevet gift, og man kan se af det originale folketællingsskema at de var blevet blev gift i 1886 og at de havde fået 1 levende barn og mistet 1. Det blev også den sidste folketælling han kom til at opleve, for han døde 31/12 1901 som 53-årig.

1906 blev der foretaget folketælling igen, hvor man nu var begyndt at angive matrikelnummer, så følgende familie boede på matr. 14 (link til originalt skema):

Lene Katrine Petersen 6/7 1854 Husmoder, Enke Gaardejerske, Landbrug
Hans Christian Hansen 19/12 1887 Søn Gaardbestyrer, Landbrug
Carl Jensen -/9 1887 Tjenestetyende Landbrug

Hemming er som nævnt død i 1901 og hans kone, som nu har moderniseret sit pigenavn fra Pedersdatter til Petersen, er enke gårdejerske, men har nu fået sin søn Hans Christian til at bestyre gården for sig.

I løbet af de næste 10 år sker der store forandringer, for som det fremgik af tinglysningsoplysningerne solgte ‘Lene Cathrine, f. Petersen’ gården til Niels Jørgen Rasmussen.

1916 er den nye familie på gården følgende (originalt skema):

Niels Jørgen Rasmussen 5/11 1893 Husfader Gaardmand
Marie Rasmussen 28/7 1896 Husmoder Gaardmandskone
Karl Larsen 5/9 1895 Tjenestekarl (senere rejst)
Egon Rasmussen 1903 Tjenestedreng  
Elisa Rasmussen 4/6 1906 Slægtning

Man kan se i Magleby kirkebog at den 19/11 1915 var den 21-årige ‘Ungkarl Gaardejer Niels Jørgen Rasmussen, Søn af Gaardejer Niels Peter Rasmussen’ (på Skansevej 2) blevet gift med den 19-årige ‘Pige Marie Methea Jensen’. Så gårdejersønnen Niels Jørgen fra Skansevej 2 har altså allerede været tidligt ude både som gårdejer og ægtefælle, selv om han nu nok har været 22 da han blev gift (og ikke 21 som anført i kirkebogen). For hans 19-årige kone gik det derimod ikke så godt, for ifølge kirkebogen døde hun den 28/7 1923 på Amtssygehuset i Stege som 27-årig. Om hun har været i gang med sit 4. barn vides ikke, men muligheden foreligger, når man ser på den næste folketælling.

Den følgende folketælling i 1925 viser følgende:

Niels Jørgen Rasmussen 5/11 1893   Husfader Gaardejer
Thora Karoline Rasmussen 31/8 1887   Husmoder
Milud Karine Rasmussen 26/1 1919   barn
Helge Rasmussen 3/2 1921   barn
Inger Kristine Rasmussen 4/1 1922   barn
Dreng 15/9 1925   barn
Ane Sofie Petersen 26/4 1851   Enke Bedstemor
Jens Henriksen 21/5 1902   ugift Tjenestekarl
Sofie Marie Petersen 3/2 1903   ugift Husassistent

Niels Jørgen har nu fået en ny kone, Thora, og har 4 børn, hvor det sidste må være hans første barn med Thora. Så mon ikke de er blevet gift i 1924?

Stamtræssiden Geni.com med Niels Jørgens stamblad med tidslinie, indeholder ikke svar på spørgsmålet. Men hans forfædre mange generationer tilbage kan ses på Niels Jørgens stamtræ, ligesom man kan finde oplysninger om hans bror Axel Marius Rasmussen, der døde på gården på Skansevej 2 den 5/3 1980, og om deres forældre  Niels Peter Rasmussen og Ane Kirstine Rasmussen.

Som det fremgår af historien her på hjemmesiden om Niels Peter Rasmussen var han i øvrigt ‘indvandrer’ til Mandemarke, idet han var født i 1869 i Chicago men kom til Danmark  som 3-årig. Først som 32-årig gårdejer i 1901 blev han dansk statsborger!

Men tilbage til Niels Jørgen som i 1916 med sin første kone Marie havde den 10 årige Elisa boende som var ‘slægtning’, og i 1925 har en gammel bedstemor boende. Af oplysningerne på Geni kan man se, at Ane Sofie Petersen var Thoras mor, altså Niels Jørgens svigermor.

Folketællingen i 1930 (der står også fødested på dem som var født ‘udensogns’ – de øvrige var født i Magleby Sogn):

Niels Jørgen Rasmussen 5/11 1894   3-Husfader Landbruger
Thora Rasmussen 31/8 1887 Hammer Sjælland Husmoder Gift i 1924, 3 børn
Milrid Rasmussen 26/1 1919   Barn  
Helge Rasmussen 3/2 1921   Barn  
Inger Rasmussen 24/1 1922   Barn  
Magne Rasmussen 15/9 1925   Barn  
Arne Rasmussen 17/1 1927   Barn  
Astrid Rasmussen 1/5 1928   Barn  
Werner Larsen 1/2 1912   Tjenestekarl ved Landbrug
Helge Jensen 8/10 1906 Keldby Fodermester  
Edith Ansbjerg 23/6 1914 Sønder Omme Husassistent  

Her får vi også svar på spørgsmålet om hvornår Niels Jørgen er blevet gift med Thora, nemlig i 1924, og oplysning om at de har fået 3 børn. De 3 ældste af de nu ialt 6 børn – mellem 11 og 2 – har han fået med sin første kone Marie. Man forstår godt at der har været behov for en husassistent.

Han har nu også fået en fodermester og har altså gjort noget ud af kvægholdet.

Ved den næste og sidste offentligt tilgængelige folketælling i 1940 er der stadigt et stort folkehold på gården (originalt skema):

Niels Jørgen Rasmussen 5/11 1893 Husfader Gaardejer 15/11 1924
Thora Karoline Rasmussen 31/8 1887 husmoder  
Magne Rasmussen 15/9 1925 barn  
Hans Arne Rasmussen 17/1 1927 barn  
Astrid Marie Rasmussen 1/5 1928 barn  
Edith Magrethe Hemmingsen 22/7 1921 Husassistent Husgerning  
Harald Hansen 9/9 1917 Medhjælper  
Hans Møller Andersen 16/4 1920 Medhjælper  
Hans Kristian Georg Hansen 2/1 1924 Medhjælper

Vi får nu også oplyst deres præcise bryllupsdato den 5/11 1924.

De har altså nu været gift i 25 år og har haft sølvbryllup. Så er der heller ikke noget at sige til at hans 3 ældste børn fra tidligere ægteskab nu er flyttet hjemmefra. De 3 tilbageværende børn har nu også været så store at de har kunnet give en hånd med, og yderligere har der været 3 medhjælpere på gården foruden en husassistent som passede husgerningen.

Afslutning

Det har altså været muligt at følge beboerne på denne gård i over 100 år fra en gang mellem 1801 og 1834 frem til 1940. Måske har den første fæstebonde Didrik Povelsen været med fra udflytningen i 1803-1804, og meget tyder på det idet hans navn er skrevet  på det gamle kort fra 1798 over hele Mandemarkes ejerlav ved gården på matr. 14 efter udskiftningen. Han var dog ikke registreret i Mandemarke ved folketællingen i 1801 og er tilsyneladende først kommet til Magleby Sogn kort herefter.

Måske har du undret dig over, hvordan man kan vide at det netop var Didrik – eller Diderich Povelsen som han også blev kaldt – som boede på gården her i 1834, for på de gamle folketællinger stod der jo ikke noget om hvor folk boede, kun om det var ‘et Huus’ eller ‘en Gaard’. Det er først fra 1901 man begyndte at skrive matrikelnummer på nogle af skemaerne.

Imidlertid blev der i 1837 i forbindelse med udarbejdelsen af en ny hartkornsprotokol med vurdering af jordernes værdi (‘yngre hartkornsprotokol’) oplyst navnene på brugerne af de enkelte matrikler. Og det er her kan man se at brugeren af matr. 14 var Diderich Povelsen, som så også kunne findes ved folketællingen i 1834. Og herefter har det blot været nødvendigt at følge familierne fra folketælling til folketælling – og med hjælp fra oplysningerne i den gamle tingbog!

Nu mangler vi altså bare historien fra 1940 og frem til Statens overtagelse af ejendommen.

Hits: 679