Frøken Schmidt-Phiseldeck og Liselund

Den person der først skal omtales her, adskiller sig fra de fleste andre personer, der er omtalt her på Mandemarke.dk.

Historien giver så også anledning til en omtale af familien Rosenkrantz og Liselunds egen historie (du kan springe direkte til afsnittene ved at følge links).

Vi har ingen billeder af hende, og der er ingen der har fortalt om hende.

Hun har så vidt vides ikke efterladt sig nogen spor.

Og hun har måske ikke engang været i Mandemarke!

Et enkelt spor har hun dog efterladt sig, idet hun har boet i Magleby Sogn og derfor optræder på listen fra folketællingen i 1906, som ses til venstre i original.

Denne og enkelte andre lister er blevet afskrevet og lagt på nettet af ‘Danish Family Search’, og på den renskrevne liste over de 1.469 personer, som blev registreret i Magleby Sogn ved folketællingen i 1906, kan 53 personer henføres til Liselund. Listen er lagt ind til sidst her på siden – klik her.

Den første person på listen for Liselund, som det måske også kan ses på skemaet, er naturligvis godsejeren selv: Hofjægermester Baron Fritz Verner Rosenkrantz. Men det er ikke ham det drejer sig om, selv om der stadig bor en efterkommer af ham, baron Rosenkrantz, i den smukke gamle avlsgård, om end han nok også bliver den sidste, jfr. historien om Liselund nedenfor efter listen over baronens husstand.

Personen der skal omtales i det følgende er Thora Juliane Charlotte Schmidt-Phisseldisk på grund af sit usædvanlige og pompøse navn – og især efternavnet!

Hun er anført i linje 6 i skemaet ovenfor. Man kan se, at hun er født i 1858, at hun er ugift og har stilling som lærerinde. 

Den gang var det almindeligt i overklassen at have en huslærer ansat til at undervise sine børn, så det har utvivlsomt også været tilfældet med hende, som på dette tidspunkt har været 48 år gammel. Mon ikke de almindelige tiltaleformer den gang har gjort det nødvendigt for børnene at tiltale hende: Frøken Schmidt-Phisseldisk?

Hun er den første person i husstanden, som er nævnt efter selve Rosenkrantz-familien, men hvem var hun? Søger man på nettet efter ’Schmidt-Phisseldisk’, henviser søgemaskinerne til den samme kilde som denne side øser af (afskriften på Danish Family Search af folketællingen i 1906).

Og her kan det lige indskydes, at når man ikke finder hende samme sted ved folketællingen 5 år før i 1901, så er forklaringen at hun der var anført som ‘Thore Juliane C. Schmidt-Phiselbach‘ (link til DanishFamilySearch) – altså Thore og ikke Thora, Phiselbach og ikke Phisseldisk. Her kunne man i øvrigt se, at hun var født i Flensborg og var kommet til Magleby Kommune i 1898, hvor hun utvivlsomt havde indledt sin lærergerning på Liselund Slot.

Men Google er dog så genial også at spørge, om man mener ’Schmidt-Phiseldeck’? Svarer man ja, får man pludselig flere links der giver indblik i en gammel kulturel akademisk slægt, som er kommet til Danmark i 1700-tallet. Det første link oplyser at der på Sorø Akademi har været en ridsemester (dvs. tegnelærer) fra 1891-1915, som også var en meget habil landskabsmaler (link til udstillingskatalog), ved navn Carl von Schmidt-Phiseldeck, som var født i 1853 og død i Sorø i 1917.

Forklaringen på det usædvanlige efternavn på den afskrevne folketællingsliste  – Phisseldisk – skyldes en fejl. Men det har heller ikke været nemt at læse, og ved at lave en forstørrelse af linje 6 af det originale skema ovenfor kan man se, at hendes navn nok også har været stavet korrekt her:

Navnet har været for svært at aflæse, fordi det var så langt og fremmedartet – og ‘Phisseldisk’ er da også meget godt skudt!

Google har også links til sider om den person, som begge de allerede nævnte – frk. Thora og ridsemester Carl – er efterkommere af, nemlig deres far: Konrad Georg Friedrich Elias von Schmidt-Phiseldeck, f. 3/7 1770 i Braunschweig, d. 16/11 1832 i København. Han var oprindelig kommet til København – i øvrigt også som huslærer – og havde i 1794 fået dansk indfødsret. Han blev siden direktør og Konferensraad og beskæftigede sig også med filosofi og statsvidenskab.

I opslaget om ham i Dansk Biografisk Leksikon kan man se, at han i 1820-erne beskæftigede sig med den ændrede situation for Europa efter De forenede Staters uafhængighed i 1776, og hvad Europa kunne gøre for at tilpasse sig de nye forhold (der citeres fra nævnte kilde):

S-P’s hovedidé var at Amerika var på vej til at blive verdens ledende magt. De europæiske staters tid som indehavere af verdensherredømmet var forbi med uoverskuelige følger for Europas folk. Bl.a. måtte de forvente at miste deres koloniimperier, ikke blot på den vestlige halvkugle, men også i Asien og i Afrika, og dermed en stor del af de rigdomme hvorpå Europa hidtil havde baseret sin eksistens. S-P så imidlertid nye muligheder for vor verdensdel, hvis den i erkendelse af de nye storpolitiske grundvilkår ville slutte sig sammen til en enhed som kunne have en realistisk chance for at klare sig i konkurrencen med Amerika. Disse tanker om nødvendigheden af en europæisk union udvikles nærmere i Der europäische Bund som giver en detaljeret skildring af, hvordan den europæiske føderale stat skulle opbygges med fælles regering, domstole, møntvæsen og forsvar.

Ak ja, det må i dag være ganske tankevækkende, hvad han gjorde sig af tanker allerede for 200 år siden! Og uden frøken Schmidt-Phiseldeck på Liselund i 1906 havde vi aldrig hørt om hans fremsynede og stadig relevante tanker. Han er i øvrigt begravet på Assistens Kirkegård i 1832 sammen med sin kone der døde i 1844. Via Googles andre links kan man se, at de havde en søn Carl Otto vonSchmidt-Phiseldeck, f. 6/3 1812, d. 26/11 1879 (i Brønshøj, København), at han havde været gift med Frederikke Vilhelmine Antoinette Bournonville, f. 1817, d. 1897, og at de havde fået 5 børn.

Det sidste af disse børn var datteren Thora, om hvem der står at hun var født 21/9 1858 (præcis som anført på selve den håndskrevne liste ved folketællingen ovenfor), at hun var lærerinde og at hun ikke havde nogen børn. Og så kan man endda se at hun har udeladt et ‘von’, for hendes slægts efternavn er rent faktisk ‘von Schmidt-Phiseldeck’. Men det har hun måske syntes var for meget at oplyse ved folketællingen. Af slægtsdatabasen på nettet kan man også se, at hendes far havde en søster ved navn Thora von Schmidt-Phiseldeck, f. 15.08.1806, død 11.01.1872 i København. Så ‘vores’ Thora er utvivlsomt blevet opkaldt efter sin faster.

Thoras mor var heller ikke en hvem-som-helst kan man se, for Frederikke Vilhelmine Antoinette BOURNONVILLE , f. 1817, d. 1897, var selv barn af en Antoine Bournonville, der var en kendt danser den gang. Men det er nu hans søn August Bournonville f. 1805, d. 1879, som er den helt frem til i dag kendte balletmester Bournonville! Han var altså Thoras morbror!

Uden den iøjnefaldende fejlskrift af hendes efternavn til ‘Schmidt-Phisseldisk’ ved afskriften af den håndskrevne liste over folketællingen for Magleby Sogn i 1906, var denne historie aldrig blevet til. Det giver anledning til at citere Wikipedias definition af begrebet serendipitet: “Det at finde uden at søge, men derefter også at erkende værdien i det man har fundet, sådan at det ses i et helt nyt lys. To af det 20. århundredes store opdagelser, røntgenstrålerne og penicillinet, blev gjort ved opmærksomhed over for tilfældigheder og uventede resultater under laboratorieforsøg.”

Historien her er naturligvis ikke lige så revolutionerende, men den illustrerer hvilke muligheder den lette adgang til data på nettet giver – bare et par klik væk! Snup en folketælling fra Magleby Sogn, og så …!

For at vende tilbage til Liselund kan man spørge sig selv, om det kan have haft betydning for frk. Schmidt-Phiseldecks ansættelse som lærer for børnene hos baron Rosenkrantz i 1906, at hendes morbror var den allerede den gang verdensberømte August Bournonville? 

Og så kan man lade blikket glide ned over listerne nedenfor, først listen over baronens egen familie og nærmeste husstand, dernæst hele listen over alle familierne som i 1906 blev henført til området Liselund.

Baron Rosenkrantz’s familie og husstand

Kigger man ned over listen med personer nævnt før frk. Schmidt-Phiseldeck, ser man at der er 3 børn i familien Rosenkrantz, hvoraf den ældste søn der også står anført som ingeniør-studerende har været 21, og de to næste børn har været 12 og 5 år gamle. På den lange liste til sidst står til sidst yderligere 2 børn tilhørende familien. Forklaringen er, at de er kommet på en tillægsliste, idet de som anført på de originale lister har været midlertidigt fraværende på tidspunktet for folketællingen. Det samme har også været tilfældet med de næste 3 personer, som ligeledes er henført til baronens husstand.

Selv om familien og tilhørende husstand består af 19 personer, må man huske at der i husene omkring har boet mange flere, hvor de fleste på en eller anden måde har gjort tjeneste på godset. Se hele listen for Liselund nedenfor.

Baronesse Anna Oluffa (et usædvanligt pigenavn, som vi skal høre mere om) har således i 1906 haft i alt 5 børn, og da hun i 1906 var 46, er der nok ikke kommet flere til siden. Baronens umiddelbare husstand har set således ud når alle 19 var hjemme, incl. lærerinde, tjener, kusk, kokkepige og stuepige samt diverse andre tyender:

1	Hofjægermester                                 Baron Fritz Verner Rosenkrantz	1850	Gift	Husfader, Godsejer
2	Baronesse Anna Oluffa Rosenkrantz	1860	Gift	Husmoder
3	Erik Gotlib Rosenktrantz	1884	Ugift	Søn (midlertidigt i Rasinkolt, Fyn)
4	Verner Oluf Jørgen Herluf Rosenkrantz	1885	Ugift	Søn, Ingenieur-Studerende
5	Anna Louise Rosenkrantz	1888	Ugift	Datter (midlertidigt i Sverrige)
6	Inger Hedvig Margrethe Rosenkrantz	1894	Ugift	Datter
7	Oluf Holger Gunde Rosenkrantz	1901	Ugift	Søn
8	Thora Juliane Charlotte Schmidt-Phisseldisk    [Phiseldeck!]	1858	Ugift	Lærerinde
9	Gerda Hansen	1886	Ugift	Husholdningselev
10	Rigmor Oluffa Dagmar Krabbe	1892	Ugift	Plejedatter
11	Oskar Frederik Thorvald Thorsen	1887	Ugift	Tjenestetyende Tjener
12	Hjalmar Lev Einar Jørgensen	1890	Ugift	Tjenestetyende Haveelev
13	Hans Peter Hansen	1875	Ugift	Tjenestetyende Kusk
14	Olga Gerda Johanne Larsen		Ugift	Tjenestetyende Husjomfru
15	Johanne Petersen	1887	Ugift	Tjenestetyende Kokkepige
16	Karen Petersen Astrup	1889	Ugift	Tjenestetyende Stuepige
17	Kathrine Michelsen	1881	Gift	Husmoder (midlertidigt på Skovgaard på Lolland)
18	Karl Erik Michelsen	1905	Ugift	Barn (midlertidigt på Skovgaard på Lolland)
19	Ane Marie Kristensen	1885	Ugift	Tyende (midlertidigt på Skovgaard på Lolland)

.

Indskud om Liselunds historie

Liselund Gods har tilhørt adelsslægten Rosenkrantz siden 1843. Da baron Niels-Henrik Rosenkrantz var 27 år, overtog han godset fra sin far. Slægten Rosenkrantz er én af de ældste adelsslægter i Danmark. Og den har været meget magtfuld. Fra slutningen af 1400-tallet var slægten en del af Danmarks politiske elite. Den er blandt de familier, der har leveret flest medlemmer til Rigsrådet. Dengang var det rigsrådet, der valgte kongen og hjalp ham med at regere landet.

Liselund består af tre bygninger: Liselund gamle slot, Liselund ny slot og Avlsgården. De to slotte ligger i Liselund Park, der blev skabt som en kærlighedsgave i 1700-tallet, som Staten i dag har overtaget og sørger for bliver smukt vedligeholdt. I dag bor familien Rosenkrantz på Liselund avlsgård, som er overtaget af andre efter nogle fejlslagne spekulationer, som ikke klarede den økonomiske krise i 2008.

Ejerhistorie

Den jord som herregården Liselund blev oprettet af, var oprindeligt krongods ligesom resten af Møn. Som krongods tilfaldt jorden nogle af Danmarks fornemste og mest magtfulde mænd som embedslen. Senere blev godset udlagt som ryttergods, hvilket betød, at jorden skulle bruges til at forsørge hærens rytterregimenter. I 1769 blev ryttergodset på Møn imidlertid afhændet for at skaffe midler til Kronen. Ryttergodset blev inddelt i flere hovedgårdsparter, hvor Mathias Schmit købte den nordlige del af Klinteskoven samt Sømarke by. I 1783 solgte Mathias Schmit godset til Pierre Antoine Gérard Bosc de la Calmette, hvorefter godset fik navnet Liselund efter hustruen Anna Elisabeth Iselin.

Pierre Antoine Gérard Bosc de la Calmette ejede i forvejen Calmettenborg, som han havde arvet efter sin fader, og han virkede i mange år som amtmand på Møn og Falster. Kort efter sin overtagelse af Liselund gods besluttede han at opføre en såkaldt eremitage, dvs. en fredfyldt lystejendom, som skulle placeres midt i den skønne natur. Ved hjælp af dygtige arkitekter lykkedes det for Pierre Antoine Gérard Bosc de la Calmette at få opført en enestående ejendom, som senere blev kaldt Liselund Gammel Slot.

I 1803 døde Pierre Antoine Gérard Bosc de la Calmette, hvorefter sønnen Charles Reinhold Bosc de la Calmette overtog Liselund. Ved hans død i 1820 var meget af familiens store formue opbrugt, og godset havde tilmed været under administration. Både Calmettenborg og Liselund måtte derfor sælges. Køberen af Liselund blev Frederik Raben-Levetzau-Huitfeldt, der boede på Liselund med hustruen Charlotta Emmerentia Rosenkrantz-Huitfeldt. De nye ejere tillod dog, at enken efter Charles Reinhold Bosc de la Calmette, Martha Sabine Mackeprang Calmette, måtte blive boende på Liselund så længe hun levede, og det gjorde hun i meget langt tid. Hun døde først den 25/4 1877, som der står i Magleby kirkebog: “Enke efter Kammerherre De la Calmette, alder 89 år, blev den 2. Maj, efter en lille Højtidelighed paa Liselund, af Bønderne baaret til Ligvognen, som holdt på Landevejen, og af Dem fulgt til Borre. Hun blev Dagen efter Bisat i Damsholte”.

Efter Frederik Raben-Leetzau-Huitfeldts død i 1828 overtog enken Charlotta Emmerentia Rosenkrantz-Huitfeldt Liselund indtil sin død i 1843, hvorefter gården overgik til Gottlob E. Rosenkrantz. Han holdt sin onkel og tantes løfte til Martha Calmette og flyttede først i 1877 ind på slottet, men det lille lystslot var for upraktisk, så ikke lang tid efter besluttede han, at der skulle opføres en ny hovedbygning på Liselund.

Mellem 1886 og 1887 blev den nye hovedbygning, Liselund Ny Slot, opført på Liselund ved arkitekt Philip Smidth, og samtidigt blev godset overtaget af Gottlob E. Rosenkrantz’ hustru Louise Rosenkrantz’ søn, Fritz J.V.C. Rosenkrantz. I sin tid som ejer af Liselund oplevede han, at det blev en byrde at bevare den gamle hovedbygning, som efter opførelsen af den nye hovedbygning var blevet indrettet som sommerbolig for især kunstnere og malere.

I 1920 overtog Erik Rosenkrantz Liselund efter sin fader, Fritz J.V.C. Rosenkrantz. Liselunds nye ejer ønskede at overlade de gamle bygninger samt parken og haven til en institution, som ville værne om stedet og give offentligheden adgang dertil. En institution, Liselund Gamle Slot, blev derfor oprettet under Undervisningsministeriet i 1938. Senere blev den lagt under Nationalmuseet som et offentligt tilgængeligt museum. I 1956 blev Liselund gods overtaget af Niels Oluf Fritz Hermann Rosenkrantz. Liselund gods er i 2014 ejet af aktieselskabet Liselund CO ApS.

Liselund Ny Slot blev i 1980 solgt til staten, men blev i 1990 købt af Krista og Steffen Steffensen, som fortsat ejer bygningen, der anvendes som hotel og restaurant.

Liselund Gammel Slot blev i 2005 erhvervet af Kulturministeriet og fungerer som museum.

Læs også den flotte beskrivelse af Liselunds historie med fantastiske fotos på Wikiwand!

Ejerrække for Liselund

• (      -1769) Kronen
• (1769-1783) Mathias Schmit
• (1783-1803) Pierre Antoine Gérard Bosc de la Calmette
• (1803-1820) Charles Reinhold Bosc de la Calmette
• (1820-1821) Boet efter Charles Reinhold Bosc de la Calmette
• (1821-1828) Frederik Raben-Levetzau-Huitfeldt
• (1828-1843) Charlotta Emmerentia Rosenkrantz-Huitfeldt, gift Raben-Levetzau-Huitfeldt
• (1843-1884) Gottlob E. Rosenkrantz
• (1884-1886) Louise Rosenkrantz
• (1886-1920) Fritz J.V.C. Rosenkrantz
• (1920-1956) Erik Rosenkrantz
• (1956-1970) Niels Oluf Fritz Hermann Rosenkrantz
• (1970-1980) Niels-Henrik Rosenkrantz
• (1980-1989) Staten
• (1990-         ) Krista & Steffen Steffensen

Kilde: http://www.danskeherregaarde.dk/manorholder/l/liselund/ejerhistorie.aspx, som siden er omlagt til: http://www.danskeherregaarde.dk/nutid/liselund

Tilbage til top

Folketællingslisten fra 1906 vedrørende alle personer under Liselund.

På samme måde som listerne vedrørende Mandemarke, er personerne i området omkring Liselund optegnet efter husstande som hver begynder med husfaderen, hvor man så kan se de i alt 53 personer som blev henført til Liselund, hvor de fleste sikkert på en eller anden måde havde tilknytning til Godsejeren (det originale, håndskrevne skema kan ses hos Statens Arkiver).

Hofjægermester Baron Fritz Verner Rosenkrantz	20/8 1850	Gift	Husfader, Godsejer
Baronesse Anna Oluffa Rosenkrantz	2/5 1860	Gift	Husmoder
Verner Oluf Jørgen Herluf Rosenkrantz	24/6 1885	Ugift	Søn, Ingenieur-Studerende (!)
Inger Hedvig Margrethe Rosenkrantz	3/6 1894	Ugift	Datter
Oluf Holger Gunde Rosenkrantz	12/7 1901	Ugift	Søn
Thora Juliane Charlotte Schmidt-Phisseldisk	21/9 1858	Ugift	Lærerinde
Gerda Hansen	1/10 1886	Ugift	Husholdningselev
Rigmor Oluffa Dagmar Krabbe	24/1 1892	Ugift	Plejedatter
Oskar Frederik Thorvald Thorsen	6/1 1887	Ugift	Tjenestetyende, Tjener
Hjalmar Lev Einar Jørgensen	22/6 1890	Ugift	Tjenestetyende, Haveelev
Hans Peter Hansen	21/12 1875	Ugift	Tjenestetyende, Kusk
Olga Gerda Johanne Larsen	15/10 1884	Ugift	Tjenestetyende, Husjomfru
Johanne Petersen	14/12 1887	Ugift	Tjenestetyende, Kokkepige
Karen Petersen Astrup	20/2 1889	Ugift	Tjenestetyende Stuepige
Hans Christoffersen	1858	Gift	Husfader, Daglejer ved Agerbrug
Ane Christoffersen	1859	Gift	Husmoder
Jørgen Jakobsen	1843	Gift	Husfader, Murermester
Anna Dorthea Jakobsen	1848	Gift	Husmoder
Jakobine Jakobsen	1881	Ugift	Datter
Torkild Jakobsen	1883	Ugift	Søn, Postassistent
Peder Jensen	1812	Gift	Husfader, Daglejer ved Skovbrug
Kirstine Jensen	1843	Gift	Husmoder
Johanne Jensen	1877	Ugift	Datter, Husbestyrerinde
Klara Magrethe Jensen	1905	Ugift	Barn
Peder Hansen	1865	Gift	Husfader, Skovfoged
Johanne Hansen	1868	Gift	Husmoder
Marie Hansen	1894	Ugift	Barn
Karl Frederik Hansen	1897	Ugift	Barn
Ingeborg Elisabeth Hansen	1811	Ugift	Barn
Hans Peter Hemmingsen	1877	Gift	Husfader, Fisker
Ellen Sofie Hemmingsen	1882	Gift	Husmoder, Fisker
Laurits Jørgensen	1881	Ugift	Tyende, Fiskerimedhjælper
Peter Mathiassen	1837	Enke(mand)	Husfader, Tømmermester
Niels Larsen	1848	Enke(mand)	Husfader, Husmand, Daglejer ved Agerbrug
Sofie Larsen	1877	Ugift	Datter, Husbestyrerinde
Nielsine Larsen	1893	Ugift	Datter
Anders Peter Andersen	1861	Gift	Husfader, Kreaturpasser
Ida Andersen	1870	Gift	Husmoder
Asta Andersen	1896	Ugift	Barn
Emma Andersen	1901	Ugift	Barn
Axel Michelsen	1868	Gift	Husfader, Forpagter
Lübech Petersen	1884	Ugift	Tjenestetyende, Forvalter
Sigfried Svensson	1888	Ugift	Tjenestetyende
Jokum Høegh Andersen	1888	Ugift	Tjenestetyende
Hans Kasper Hansen	1885	Ugift	Tjenestetyende
Lars Peter Larsen	1887	Ugift	Tjenestetyende
Brittine Nielsen	1875	Ugift	Tjenestetyende, Husjomfru
Johanne Johansen	1856	Ugift	Tjenestetyende
Karen Kirstine Hemmingsen		Ugift	Tjenestetyende
Tillægsliste for midlertidigt fraværende
Anna Louise Rosenkrantz	31/8 1888	Ugift	Datter, pt. Sverrig
Erik Gotlob Rosenkrantz	26/5 1884	Ugift	Søn, pt. Breinholt (?) Fyn
Kathrine Michelsen	1881	Gift	Husmoder, pt. Skovgaard, Lolland
Karl Erik Michelsen	1905	Ugift	Barn, do
Ane Marie Kristensen	1885	Ugift	Tyende, do

Man kan se at baronens husstand har været omfattende, nemlig 14 personer på Liselund samt 2 børn som midlertidigt ikke var hjemme hvorfor de er optaget på en tillægsliste. Baronen og baronessen har også haft et 14-årigt plejebarn, Rigmor Oluffa Dagmar Krabbe, som man efter fornavnet Oluffa kunne forestille sig også er blevet opkaldt efter Baronesse Anna Oluffa Rosenkrantz selv. Der er en godsejerfamilie med navnet Krabbe med relation til herregården Frederiksdal på Lolland, så man kunne forestille sig at der har været nære relationer til familien på Liselund. Ja, måske har familien på Lolland ønsket at deres 14-årige datter skulle oplæres i de fine kredse, idet baron Fritz Rosenkrants og hans kone  baronesse Oluffa Krabbe jo i 1887 havde fået opført Liselund ny Slot ved den københavnske arkitekt Philip Smidth.

Ved nærmere efterforskning viser det sig at  baronen den 26/7 1883 var blevet gift med Anna Oluffa Krabbe (1860-1954), som var datter af kammerherre, oberst Oluf Johan Heinrich Krabbe og hustru Anna Dorothea f. Kjellerup. Så Rigmor Oluffa Dagmar Krabbe kan have været datteren af en bror til baronessen. Fritz’s far Gotlobb Rosenkrantz havde i 1843 arvet Liselund og døde i 1884, hvor Fritz arvede Liselund. Da ‘Fritz Ivar Verner Christian baron Rosenkrantz’, som hans fulde navn lyder var født den 20. august 1850 i Thisted, er der virkelig sket noget for ham da han var i 30’erne. Han bliver gift, han bliver godsejer og sammen med sin kone bygger han Liselund Ny Slot.

Fritz døde i øvrigt den 19. december 1925 på Liselund (link til Wikipedias informative artikel om Liselund). Allerede i 1920 havde han dog overdraget Liselund til sin søn ‘Erik Gotlob Fritz Krabbe baron Rosenkrantz’, som man kan se af folketællingen i 1906, hvor han var midlertidigt fraværende, har været den ældste søn. Eriks første mellemnavn har han fra sin farfar.

Allerede i 1814 har Erik boet med sin kone på Liselund Slot  og fået sønnen Niels Oluf Fritz Hermann baron Rosenkrantz, der under 2. verdenskrig var aktiv modstandsmand, og i 1956 overtog godset. Han døde selv først i 2005 som 91-årig. Læs Wikipedias opslag om den gamle adelsslægt Rosenkrantz. Allerede i 1956 havde han overtaget Liselund efter sin far Erik, og i 1970 blev det overtaget af ‘Niels-Henrik baron Rosenkrantz’ som i 2005 overdrog Liselund Gammel Slot til Nationalmuseet og stadig har en bolig i den gamle avlsgård. Liselund Ny Slot blev overtaget af Staten som ejede det i perioden 1880-89, hvor det blev overtaget af Krista & Steffen Steffensen som stadig ejer slottet, der driver det som hotel og restaurant og kursuscenter m.v.

TIL TOP