Folketælling 1880

(klik for at forstørre)

I ejerlavet Mandemarke By (se billede af ejerlavets område) boede der i 1880 fordelt på 54 familier eller husstande 288 personer – hvoraf 104 er omtalt som børn (søn/datter). Gennemsnitsalderen var 29 år!

Listen fra folketællingen i 1880 begynder med en ældre herre på 78 ved navn Ole Larsen som det ses på billedet af ‘Hovedlisten’. Kan Ole Larsen mon være den ældre gårdmand, som i juni 1885 blev omtalt således i avisen?

Et Øre sparket af. Et mærkeligt
Ulykkestilfælde er i Følge “Møens Avis”
i disse Dage passeret i Mandemark. En
gammel Gaardmand var gaaet ud for at
flytte Kreaturerne; idet han bøjede sig ned
for at tage sig Tøjrekøllen, sprang en Ko
af Kaadhed paa Ryggen af ham, og med
Hoven fik den saa fuldstændig revet det
ene Øre af ham, at det ikke kunde være
klippet mere nøjagtig med en Sax; i Faldet
mod Jorden fik Manden desuden forvredet
den højre Haand meget slemt.

I alt fald er Ole Larsen, som i 1885 har været 83 og dermed den ældste af Mandemarkes gårdmænd (men der var også en på 80 og 77), vokset op på en gård på matr. 9, der lå syd for matr. 8 på Kraneledvej 14. Han var barn af Lars Christensen og Sidse Olsdatter (født 1865 og 1868), som allerede i 1801 var gårdfæstere mens gården har ligget i Mandemarke før udskiftningen et par år efter. Hans far var død ved folketællingen i 1834 hvor han bestyrede gården for sin mor og senere overtog som gårdmand, dvs. fæstebonde. Mellem 1880 og 1901 er han død, og muligvis er gården her overtaget af ejeren af Båndhøjgård og senere nedrevet i forbindelse med sammenlægning af jordene. I alt fald har Båndhøjgaard i dag overtaget matrikelnummer 9, selv om Båndhøjgård formentlig ligger på det oprindelige matr. 11! Senere tilføjelse: Ole Larsen døde den 17/1 1883, så måske har det været den næstældste gårdmand Niels Pedersen (1805-1887) på Skansevej 2, evt. Jørgen Christensen (1808-?) på Gurkebakken 12 eller Jens Christensen (1814-1891) på “Kongsbjerggaard” (Busenevej 36), selv om han ‘kun’ har været 71!

Andetsteds på hjemmesiden er der en særskilt oversigt over Klintholm Gods m.v., som ikke er omfattet af Mandemarke og nærmest er er et lille vedhæng til Mandemarke! Du kan springe hen til oversigten over hvem der blev registreret under Klintholm Hovedgaard i 1880 – og tillige i 1906 og 1787 – ved at klikke HER.

Rigsarkivet har lagt de ca. 100 originale optællingslister for hele Magleby Sogn pr. 1/2 1880 på nettet. De åbnes på en ny fane og er nemme at bladre igennem, hvis man vil se de originale skemaer. Den første liste – ‘Optællingsliste nr. 1’, som åbnes på ny fane – omfatter Klintholm  Hovedgaard og Avlsgaarden Stengaarden og begynder med godsejer Sophus Scavenius. Men tællingskommissæren af de første to lister er også ham selv!

Mandemark By begynder ved opslag nr. 38 (optællingsliste nr. 10 åbnes på ny fane), hvor protokolføreren Hans Didriksen selv er omtalt under personer her på hjemmesiden, og slutter ved opslag nr. 59 (sidste side af optællingsliste nr. 14).

Listerne for Mandemarke er afskrevet og samlet nedenfor, så listen er lige til at søge i. Søgning sker ved at åbne din computers søgefelt med Ctrl+F – og prøve sig frem. Husk at der kan være mellemnavne og forskellige stavemåder, så prøv dig frem med fornavn eller efternavn, hvis der ikke er gevinst i første søgning.

Mange af personerne i 1880 optræder også på listerne over udvandrede. – i alt fald for 32 personers vedkommende ligger der oplysning om at de udvandrede – og der har utvivlsomt været mange flere. Men så var der også nogen som vendte tilbage til Mandemarke igen, hvis forventningerne ikke var blevet indfriet. Især sidst i 1800-tallet var  der mange der følte trang til at prøve lykken i den store verden – langt væk fra Mandemarke. Mere end 10% af personerne på listen nedenfor udvandrede altså senere fra Mandemarke – ikke bare til USA men også til Sydamerika og sågar Tasmanien. Det kan der læses mere om i historierne om udvandrerne under fanebladet ‘Historien’. F.eks. den særlige historie om familien Jensen (familie nr. 126 på listen nedenfor) der den 1. februar 1880 boede i et hus i Mandemarke, som senere rejste til Tasmanien. De står ikke på udvandrerlisterne, som overvejende dækkede personer der havde købt billet til ‘Amerika-damperne’, og det var jo ikke lige den retning de skulle (Tasmanien ligger lige syd for Australien).

Bemærk at folk har oplyst deres alder den 1. februar 1880, og at fødselsåret så er blevet beregnet ud fra det. Hvis personens fødselsdag ligger efter 1. februar, er det korrekte fødeår et år mindre end det anførte. Således var Lars Peter Larsen i familie 119 10 år ved folketællingen den 1/2 1880 og står derfor anført som født i 1870. Han var imidlertid født den 9. juni 1869 ifølge kirkebogen fra hans konfirmation i Magleby Kirke den 30. september 1883 (nr. 2 på listen). Lars Peter har jo været 10 år gammel indtil han 30. september fyldte 11. Derfor må man være forberedt på at alle der havde fødselsdag efter 1/2 er blevet anført med fødeår man skal reducere med 1. Den samme fejlmargin vedrørende fødeår optræder ved alle folketællinger, hvor man kun har spurgt om deres alder i stedet for selve fødselsdatoen.

Familienr. / Sted / Navn / Alder / Ansl. fødeår / Stilling  – med link til hvert originalt skema som begynder med den person, hvis familienr. er særligt fremhævet: