Den 7. juni 1798 overtog Jacob Brønnum Scavenius Klintholm Gods fra Karen Staal, enken efter Ditlev Staal. (Læs mere på Klintholm Gods‘ egen hjemmeside). I forbindelsen med overtagelsen blev der udført et detaljeret og meget smukt kort over Mandemarke med tilhørende jorde.
Kortet fandt Niels Sandø (som også har reflekteret meget over kortets indhold, jfr. bl.a. nedenfor) inde i Kort og Matrikelstyrelsens daværende arkiv på Nørrebro. I dag kan du finde kortet og andre kort på nettet, så det er kun ganske få klik væk! Læs hvordan du finder Matrikelkort – nye og gamle – under ‘Gode links‘. Ved at følge linket i teksten her kommer du til hele kortet som opmålt af Engelbrecht Waager Knoph i 1798 som var gældende for 1809-1860. Det åbnes i ny fane, hvor du selv kan lave udsnit og forstørre dem: Sæt markøren i øverste venstre hjørne og træk til du har det ønskede udsnit, og slip så. Du kan også zoome ud ved at vælge ‘Navigation -‘ i stedet for ‘Navigation +’.
OBS: 1798-Kortet er senere fundet på Kortforsyningen.dk, hvor det er lettere at manøvrere rundt, zoome ind og ud og flytte focus: KLIK HER og åbn det i ny fane. (OBS: Virker måske ikke længere, men så kan du se kortet HER hvor du kan optegne udsnit til forstørrelse!!)
Du kan også hoppe direkte til et Udsnit for Mandemarke by af kortet fra 1798, der som sagt benyttedes i perioden fra 1809-1860, hvorfor der blev foretaget mange rettelser og tilføjelser efter udskiftningen i 1803, som du kan læse mere om nedenfor.
Kortet var aktivt i brug som skatte- og matrikelkort helt frem til 1860, og selv efter den tid blev der påtegnet notater om såkaldte mageskifteforretninger, som eksempelvis nedenstående fra 1876.
Kortet indeholder et væld af historiske informationer om en landsby under forandring, for da Scavenius slægten i 1798 overtog godset, dyrkede bønderne al jorden i fællesskab. Det var dengang jordstykker rundt omkring i oplandet var blevet givet finurlige navne som også er skrevet på kortet med sirlig skrift. Kragesmark, Gorke Ager, Granehoi, Smalehule Ager og Lange Løver er bare nogle af de mange navne. Senere blev stort set alle de gamle navne udstreget.
Den lidt blålige påskrift e = 13 er tilføjet en del år senere, og er et mål for jordens kvalitet på en skala, der har 20 som det bedste. Boniteten blev brugt til at udregne jordskatter efter. Alle de små jordstykkerne inde i Mandemarke blev ligeledes opgjort efter jordkvalitet. Skulle man slippe lettere i skat, gjaldt det derfor om at få påført en for lav jordbonitet. Generelt var jordkvaliteten dog høj i Mandemarke. Størrelserne fremgår af en tabel fra 1811 øverst til venstre på kortet. De ringeste stykker lå på 16, mens over halvdelen fik karakteren 19.
Alle huse og gårde i Mandemarke var forsynet med et lille nummer på kortet, som igen blev streget ud i kølvandet på udskiftningen i 1803 og 1804. Skråt ned til venstre for det gamle gadekær ser man tallet 39, der står som et udstreget nummer 10 (måske svært at se på billedet). Det er huset der i dag ligger på Busenevej 14.
I forbindelse med udskiftningen blev numrene på gårde og huse ændret, men denne gang kun skrevet på en opgørelse nederst til venstre i kortet. De nye numre blev skrevet på den udskiftede jord.
Da man i 1844 begyndte at inddele hele Danmark i matrikler blev de nye gårdnumre udstreget og erstattet af matrikelnumre. Nedenfor kan man se en af Jørgen Hemmingsens jorder der skiftede fra nummer 2 til matrikel nummer 4. Matrikelnummeret gælder den dag i dag for Busenevej 19, hvor gård og (mere) jord tidligere ejedes af Finn Carlsen. Ved hans salg i 2005 til Claus Gröning måtte der frasælges noget af marken for at få ophævet landbrugspligten.
Lige omkring udskiftningen og årene efter skrev man ofte navnet på den der dyrkede jorden på loddet. Det skete selvfølgelig at de døde og fik deres navne udstreget og erstattet af et nyt – eller også fik de bare tilføjet “s enke”. Jens Hansen var dog allerede død, da jorden blev tilskrevet hans enke på udsnittet nedenfor til højre. Men Friderich Holgersen har været i live, da både ‘s’ og ‘enke’ tydeligvis er tilføjet senere, idet håndskriften på ‘Enke’ er en helt anden. Det kan man også se af folketællingen for 1801 her på hjemmesiden, hvor han og hans familie er den 44de familie (fra løbenr. 528 og følgende).
På grund af den fine tabel kan man klart se, hvem der var tildelt hvilken jord i Mandemarke. Hvis du følger dette link og venter på at markeringerne skifter, så kan du se hvordan de forskellige bønders jordlodder lå spredt! (Det kan du, hvis Adobe Flash Player ikke blokeres af din browser, men så kan du downloade filen og åbne den på din computer – forhåbentlig).
Hvor de pågældende selv boede, er derimod ikke umiddelbart muligt at se i alle tilfælde, da husene og gårdenes numre ikke alene er skrevet med småt og overstreget, men ofte er delvist overskrevet med nye påtegninger.
Husk også på at det med egentlige gadenavne og husnumre er noget meget nymodens! Selv ved den sidste folketælling som er offentligt tilgængelig, den fra 1940, var gadenavne og husnumre ikke blevet taget i brug i Mandemarke.
I 1809 bliver der rettet med røde streger i kortet. Gårde som er nedlagt eller udflyttet overstreges med rødt og det samme sker med nedlagte stier. Samtidig tegnes skelgrænser op med rødt. Ikke alt på kortet er dog umiddelbart til at forstå, det gælder bl.a. en række rustrøde tal.
Men kortet fortæller os meget, herunder om en landsby der engang havde mange flere gårde – og f.eks. et gadekær der lå midt i landsbyen i det der i dag er baghaven til Busenevej 10.
Til sidst et lille historisk tilbageblik (med tak til Wikipedias opslag om husnumre):
Johann Friedrich Struensee (link til Wikipedia åbnes på ny fane) udstedte en forordning om påmaling af matrikelnumre på husene i København i 1771, og den blev vel modtaget. På forsiden af Adresseavisen samme år kunne man læse: “Det er en Fornøyelse at see, hvor Borgerskabet her i Staden kappes om at efterkomme Hans Majestæts Kongens Villie, med at sette Numere paa deres Huuse og Gaarde, men det vilde udmærke dem endnu mere, om de der eyer Hiørne Huuse, vilde tillige sette Gadernes Navne”.
Struensees fald fra magten og de mange følgende genopbygningsarbejder som følge af ildebrand og bombardementer, hvilket medførte omlægning af matrikelnumrene i byen, fik dog efterhånden loven til så småt at gå i glemmebogen. På trods af gentagelse af kravet om husnumre i 1807, herskede der stadig forvirring omkring numrenes og matriklernes placering, og det var først den 26. oktober 1859 at en forordning blev vedtaget som bestemte det stadig anvendte system med opdelingen af lige numre på højre side af gaden og ulige numre på venstre side af gaden, med Kongens Nytorv som udgangspunkt for systemet.
Selve matrikelsystemet stammer i øvrigt fra 1688 – ‘den store matrikel’ – som blev indført i forbindelse med enevælden. Senere blev matrikelsystemet moderniseret, også for at gøre det bedre egnet som beskatningsgrundlag. Det kan du læse meget mere om i historien Om hartkornsprotokoller!