Rakkerbanken 3 “Lundhøjgaard” (Nyt 4/2018)

 

“Hist hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt …”

Sådan kunne H.C.Andersen have skrevet om den gamle gård på Rakkerbanken 3. (Hvis du har lyst til lidt musik under den fortsatte læsning er der en klaverindspilning af melodien på YouTube – klik HER og den åbner på ny fane og skift tilbage til fanebladet her, hvis du kan løsrive dig).

I dag ejes gården – matr. 5a Mandemarke By – af Karen og Jørgen Jacobi, som købte den i 2013, efter at huset tidligere havde været på tvangsauktion i 2011.

Stuehuset trængte -mildt sagt – til en meget stor og kærlig hånd!

Karen og Jørgen endte med at rive det gamle stuehus helt ned og opføre et nyt hus i 2015, som ses her til højre. Sådan kan man også bygge huse i det fredede område på Østmøn, som passer til det gamle kulturmiljø.

Men de er stadig ifølge BBR de lykkelige ejere af andre bygninger fra 1880 og 1975. Hvor lykkelige de er kan måske diskuteres, idet det siges at Fredningsnævnet ikke ville give dem lov til at nedrive den gamle stald fra 1880. Heldigvis har de en pænt stor grund med på 6.590 miflg. BBR til at have det hele på.

Maleriet her af udsigten fra Busenevej ned ad Rakkerbanken – lidt som det øverste foto – er fra en gang i 1930’erne, hvor kunstmaleren Fritz Jacobsen havde slået sig ned i Mandemarke.

Han er omtalt nærmere her på hjemmesiden, hvor man kan læse om både ham og hans forældre. De var i mange år sommergæster i Mandemarke, men Fritz Jacobsen endte med selv at bygge hus i Mandemarke på Strædet 2.

Luftfoto 1956

Gamle tinglysningsoplysninger

Fra nogle gamle tinglysningsregistreringer (Realregister til 1939) er følgende oplysninger fundet:

Indtil 1893 var ejendommen ejet af Klintholm gods og var fæstet eller forpagtet ud.

I 1893 skøder C.S. Scavenius matr. 5a til Lars Pedersen.

Allerede i 1899 overdrager han ejendommen til Niels Peder Larsen.

I 1929 bliver skifteudskrift tinglyst som adkomst for hans enke Ane Marie Larsen (f. Henriksen).

I 1932 overdrager hun ejendommen til Hans Christian Jørgensen. Hvor den offentlige vurdering i 1929 var 36.000, var den i 1932 22.500 og blev solgt for 22.959, men der var også økonomisk krise i 1930’erne.

Men herefter er der et hul i historien frem til 2013 – i alt fald fra 1940.

Om beboerne på Rakkerbanken 3

Vi ved at der har ligget en gård på stedet siden 1803 eller 1804, hvor man efter ophævelsen af det gamle landsbyfællesskab flyttede omkring 14 gårde ud af landsbyen ud på de tildelte marker, det man kalder udskiftningen.

På hjemmesiden ligger næsten alle de folketællinger der er foretaget for området. Selv om man først efter 1901 begyndte at angive matrikelnummeret på nogle af ejendommene, har det alligevel vist sig muligt at identificere beboerne på denne gård helt tilbage til udflytningen i starten af 1800-tallet.

Først følger hvad man kan udlede af folketællingerne fra 1901, 1906, 1916, 1925, 1930 og 1940, som er gengivet nedenfor med links til de originale skemaer, idet det her har været muligt at stedfæste personerne til gården her.

Dernæst følger resultatet af et større puslespil med en oversigt over de personer og familier, som har boet på gården som fæstebønder igennem hele 1800-tallet.

Gårdens beboere i 1900-tallet.

Man kan se at Anne Marie Larsen (f. 1861) har boet på gården i rigtigt mange år – i alt fald fra 1901 til 1930.

I 1901 boede hun der med sin mand Niels Peter (f. 1859), som hun var blevet gift med i 1889.

Mellem 1916 og 1925 er Niels Peter død, for i 1925 var der kun Anne Marie som gårdejerske med hendes næstyngste barn Richard (f. 1894) som bestyrer.

I 1927 er Anne Maries yngste barn Elisabet (f. 1898) blevet gift med Hans Christian Jørgensen (f. 1901), som i 1930 er blevet forpagter, mens Anne Marie som nu er 69 stadig bor på sin gård. Hans Christian og Elisabet har allerede i 1930 fået 2 børn.

Ti år senere i 1940 bor Anne Marie ikke længere på gården, som Hans Christian nu har overtaget sammen med Elisabet, der nu har fået yderligere 3 børn. Da de ældste af de 5 børn kun er 12 og 10 år, har familien også haft ansat en karl samt yderligere en kontrolassistent, så de har nok satset meget på kvæghold.

Efter 1940 er der ingen tilgængelige folketællinger, men mon ikke der alligevel kan komme en fortsættelse af historien, da vi jo nu er nået frem til det man kalder ‘mands minde’?

Folketællingerne 1901-1940

Folketælling 1901 (link til det originale skema):

Niels Peter Larsen 16/10 1859 Husfader Gårdejer
Anne Marie Larsen 13/8 1861 Husmoder
Christian Larsen 1/1 1890 Barn
Lavrits Larsen 12/6 1894 Barn
Richard Larsen 23/9 1894 Barn
Elisabet Larsen 16/11 1898 Barn
Antoianette (!) Larsen 2/6 1881 Tjenestepige
Jens Jakobsen 9/5 1860 Tjenestekarl

Af skemaet kan man se at Ane Marie var flyttet til Sognet i 1889, hvor de også var blevet gift, og at de havde fået 4 børn som levede og mistet 1.

Folketælling 1906:

Niels Peter Larsen  16/10 1859 Husfader Gaardejer
Ane Marie Larsen 13/3 1861 Husmoder
Kristian Larsen 1/1 1890 Søn
Lovrits Larsen 12/6 1894 Barn
Richardt Larsen 23/9 1898 Barn
Elisabet Larsen 16/11 1899 Barn
Antonette Larsen 2/6 1881 Tjenestetyende (ugift voksen datter?)

Folketællingen i 1916:

Niels Peder Larsen 16/10 1859 Husfader Gaardejer
Ane Marie Henriksen 13/3 1861 Husmoder
Laurits Larsen 12/6 1894 Søn Landbrug
Rikhard Larsen 23/9 1897 Søn Landbrug
Elesabeth Larsen 16/11 1898 Datter Husgerning

De to sidstes fornavne står præcist som de er stavet på folketællingsskemaet, og konen er denne gang anført med sit fødenavn, hvor hun både før og efter hedder Larsen.

Som man kan se under historien om Indkomst- og formueforhold i 1916, var der dette år også anført skattevæsenets oplysninger om indkomst og formue hvorfra følgende er hentet:

Drengene er store og er beskæftiget ved landbrug med indkomst på henholdsvis 600 og 500 kr. Datteren på 17 er beskæftiget ved husgerning uden indkomst. Niels Peders indkomst er 2.800 og formuen er 14,000, hvilket må formodes at have været gårdens værdi. Hvis man skal forsøge at omregne disse tal til nutidskroner, svarer det formentlig til 117.000 i indkomst og formue på 585.000.

Folketælling 1925 (også med fødested):

Ane Marie Larsen 13/03 1861 Elmelunde Husmoder Enke Gårdejerske
Richard Larsen 23/9 1897 Magleby Barn Bestyrer
Elisabeth Larsen 16/11 1898 Magleby Barn
Herman Emil Karlsen 22/06 1905 Tyvelse Tjenestekarl

Folketælling 1930 (nu også med fremhævelse af de fornavne som brugtes i det daglige):

Hans Christian Jørgensen 8/4 1901 Krummerup Sorø Husfader Forpagter
Elisabeth Jørgensen 16/11 1898 Husmoder
Ane Marie Larsen 11/3 1861 Elmelunde Enke Slægtning
Carl Erik Jørgensen 8/1 1928 Barn
Niels Peter Jørgensen 18/3 1930 Barn
Knud Valdemar Jensen 24/4 1911 Græshave Maribo Karl Forkarl
Karl Kristian Martin Nielsen 22/1 1908 Vejlø Præstø Gartner Roearb. Arbejdsløs

Den sidstnævnte opholder sig dog den 5. november kun midlertidigt på gården. Måske har han ikke noget arbejde efter at roehøsten på gården er overstået og har fået lov at blive boende?

Af de originale skemaer kan man se at Christian stammer fra Sorø og at han er blevet gift med Elisabeth gift den 1/3 1927, og at de herefter foreløbigt har fået de to nævnte børn (men der er flere på vej som man kan se i 1940).

Folketælling 1940:

127 Hans Christian Jørgensen 8/4 1901 Husfader Gaardejer
128 Elisabeth Jørgensen 16/11 1898 Husmoder Hjælper ved Landbrug
129 Karl Erik Jørgensen 8/1 1928 Barn
130 Niels Peder Jørgensen 18/4 1930 Barn
131 Karen Marie Jørgensen 28/3 1932 Barn
132 Hans Henrik Jørgensen 5/3 1935 Barn
133 Knud Anker Jørgensen 2/1 1937 Barn
134 Lars Christian Friman 3/2 1918 Karl (barn af Husmand)
135 Jens Laurits Larsen 23/7 1908 Kontrolassistent

På det originale skema var der også til sidst anført en midlertidigt nærværende, som efterfølgende er blevet overstreget. Det var Karen Jørgensen, født 8/12 1870, som var en logerende enke, der var aldersrentenyder. Mon ikke Christian har haft sin mor boende, selv om hun havde officiel bopæl i Næsby Tyvelse Kommune?

I 1929 sker der noget særligt – 1 gård bliver til 2

Man kan ikke direkte se det af folketællingerne ovenfor, men i 1929 skete der noget helt usædvanligt med gården. Hvor mange af de oprindelige gårde efter udflytningen siden har forøget deres jordtilliggender ved opkøb af nabogårde, der herefter er blevet nedlagt som landbrug, bliver gården her nemlig delt.

Fra 1929 er der kommet en gård mere på Rakkerbanken, nemlig gården på Rakkerbanken 2, der måske fik navnet “Højbo”, fordi den ligger højere end den gamle gård. Vi skal tilbage til folketællingerne i 1925 og 1930 for at forstå, hvad der er sket.

Folketælling 1925:

Ane Marie Larsen 13/03 1861 Husmoder Enke Gårdejerske
Richard Larsen 23/9 1897 Barn Bestyrer
Elisabeth Larsen 16/11 1898 Barn
Herman Emil Karlsen 22/06 1905 Tjenestekarl

Hvor gården på Rakkerbanken 3 har matr. 5a er der i 1930 nemlig kommet en ny gård til som har matr. 5b:

Richard Larsen 23.9.97 Husfader Gårdejer
Valborg Kirstine Larsen 26.5.06 Husmoder (gift 1927)

Ser vi igen på folketællingen i 1930 så husstanden for matr. 5a således ud:

Hans Christian Jørgensen 8/4 1901 Husfader Forpagter
Elisabeth Jørgensen 16/11 1898 Husmoder
Ane Marie Larsen 11/3 1861 Enke Slægtning
Carl Erik Jørgensen 8/1 1928 Barn
Niels Peter Jørgensen 18/3 1930 Barn
Knud Valdemar Jensen 24/4 1911 Karl Forkarl

Hvor sønnen Richard Larsen i 1925 var bestyrer af gården på Rakkerbanken 3 for sin mor Marie, er han altså 5 år efter blevet gårdejer af Rakkerbanken 2.

Hans mor blevet boende på Rakkerbanken 3 hos Christian Jørgensen, som nu er forpagter af gården. Der står at hun er slægtning, og kigger vi nærmere på Christians kone Elisabeth viser det sig at hun er Richards storesøster.

Kort efter 1925 må Christian Jørgensen være kommet til gården på Rakkerbanken 3, hvor han den 1/3 1927 bliver gift med Marie Larsens datter, Elisabeth.

Marie Larsen må så meget resolut have løst dilemmaet med sine to næsten jævnaldrende børn, Elisabeth og Richard (der er mindre end 14 måneder imellem dem): Hun deler gården op, så der bliver en gård til dem begge, matr. 5a og matr. 5b! (At det så ikke har været en holdbar løsning på længere sigt, idet man sikkert ikke har kunnet leve af jorden, er måske ikke så underligt. Især ikke når man tænker på hvor mange mindre landbrug, der efter 1950’erne er blevet nedlagt over hele landet).

Ved folketællingen i 1940 kan man se at den nye gård på Rakkerbanken 2, som blev opført i 1929, nu har matrikelnummer “5e m.fl”. Da det er Richard selv der har udfyldt skemaet tydeligt (se selv her), må det betyde at der er sket ændringer formentlig ved opkøb, da matrikelnummeret i 1930 var “5b”:

5e m.fl. Richard Larsen 23/9 1897 Husfader Gaardejer 6/3 1927
Valborg Kirstine Larsen 21/5 1906 Husmoder Hjælper ved Markarbejde

Datoen øverst til højre betyder at Richard den 6. marts 1927 er blevet gift med Valborg. Da hans søster Elisabeth er blevet gift med sin Christian den 1. marts 1927, må der virkelig have været festet på den gamle gård på Rakkerbanken 3.

Da Richard og Valborg herefter får bygget den nuværende gård på Rakkerbanken 2 meget tæt ved på Rakkerbanken 3, som de blev færdig med i 1929, har der nok også været bedre boligforhold på her, for i 1930 er Richards mor er flyttet ind her. Christian og Elisabeth har i 1930 også fået 2 børn og bliver boende på Rakkerbanken 3 til efter 1940, hvor den sidste folketælling er foretaget som er offentligt tilgængelig.

Fra de gamle tinglysningsoplysninger ved vi som allerede nævnt, at Marie først i 1932 overdrager sin gamle gård til sin svigersøn Christian. Det sker formentlig på lempelige vilkår, da den offentlige vurdering i 1929 var 36.000, mens den i 1932 var 22.500. Men forskellen kan også skyldes at gården er blevet opdelt i to, så værdien af den gamle er blevet lavere. Hun solgte den i alt fald for 22.959 til sin svigersøn – datteren kom ikke på skødet – så man kan grunde over hvad de 459 kr. skyldes (forskellen mellem købesummen og den offentlige vurdering). Omregnet til nutidskroner – efter Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks – skulle købesummen svare til 900.000 kr.

Folketællingerne i 1800-tallet

I en gammel hartkornsprotokol fra 1837 forsøgte man at opgøre værdien af de enkelte gårdes jorder, som kunne danne grundlag for en ejendomsbeskatning. Her findes oplysning om navnet på brugeren af matr.nr. 5, dvs den bonde som fæstede gården i 1937: Niels Andersen. Af en gammel fortegnelse fra Klintholm Gods – over aftaler der blev indgået om bl.a. fæste – som er fundet på Rigsarkivet, fremgår at der den 31. december 1836 blev oprettet fæstebrev med Niels Andersen.

Arbejdet med at opmålingen af gårdenes jorder på Møn havde taget mange år, så man kan også se at der først havde stået: Rasmus Hansen Jordan.

Der blev ikke foretaget nogen folketællinger mellem den i 1801 – inden udskiftningen – og i 1834. Her findes dog hverken Niels Andersen eller Rasmus Hansen Jordan. Til alt held blev der foretaget en folketælling igen allerede i 1840, hvor følgende findes om beboerne på en gård:

Niels Andersen 33 1807 Gift Gaardmand
Kirsten Frederiksdatter 33 1807 Gift hans Kone
Ane Kirstine Pedersdatter 15 1825 Ugift deres Barn
Lars Pedersen 10 1830 Ugift deres Barn
Ane Lisbeth Pedersdatter 8 1832 Ugift deres Barn
Hemming Pedersen 5 1835 Ugift deres Barn
Peder Nielsen 3 1837 Ugift deres Barn
Ellen Johanne Nielsdatter 1 1839 Ugift deres Barn
Jørgen Jensen 21 1819 Ugift Tjenestekarl

Kigger man nærmere på børneflokkens efternavne, viser det sig at de 3 sidste er Niels’s børn. Men faren til de 4 ældste må have heddet Peder! Niels må altså have været Kirstens 2. mand, og det bekræftes når man leder efter hende på folketællingen fra 1834:

Peder Nielsen 37 1797 Gift Gaardmand
Kirsten Frederiksdatter 27 1807 Gift hans kone
Ane Kirstine Pedersdatter 9 1825 Ugift deres Barn
Peder Pedersen 6 1828 Ugift deres Barn
Lars Pedersen 4 1830 Ugift deres Barn
Ane Elisabeth Pedersdatter 2 1832 Ugift deres Barn
Margrethe Hansdatter 23 1811 Ugift Tjenestepige

Her finder vi Kirsten i sit første ægteskab med Peder Nielsen, som hun efter børnenes alder at dømme må have været gift med i 10 år. Men Peder må være død kort efter 1834, hvis man ser på det beregnede fødeår for børnene ved folketællingen i 1840. Som kone med 4 mindre børn kan man naturligvis ikke klare arbejdet på en gård, så derfor har hun hurtigt fundet sig en ny, Niels Andersen.

Da det efter det ældste barns alder ser ud til at Kirsten er blevet gift med Peder i 1824, har de formentlig været fæstebønder på gården siden da.

Om forholdene inden dette tidspunkt må vi nøjes med at konstatere, at Rasmus Hansen Jordan har været fæstebonde på gården indtil da. Hans navn kan man også finde på det gamle kort fra 1798, hvor der i årene efter blevet lavet tilføjelser og påtegninger, så han må formodes at være den første fæstebonde på gården. Ved den eneste tidligere folketælling i 1787 findes der 3 bønder som hedder ‘Rasmus Hansen’, både en fra 1727, en fra 1750 og en fra 1759. Hvem af de 3 som så har fået tilnavnet ‘Jordan’, som sikkert har været vældigt praktisk for at kunne skelne mellem dem, er ikke til at vide. Ved folketællingen i 1801 er der dog kun en gårdfæster med følgende familie:

Rasmus Hanssen 44 1757 Gift Husbonde Gaardfæster
Lisbeth Jørgensdatter 51 1750 Gift hans Kone
Kirsten Rasmusdatter 7 1794 Ugift deres børn
Hans Rasmussen 5 1796 Ugift deres børn
Jens Pedersen 11 1790 Ugift Tjenestefolk
Kierstine Andersdatter 12 1789 Ugift Tjenestefolk

Så det må altså være denne Rasmus Hansen fra folketællingen i 1787:

Rasmus Hansen 28 1759 Gift Huusbonde Bonde og Gaardbeboer
Lisbeth Jørgensdatter 39 1748 Gift hans Kone
Hans Rasmusen 68 1719 Enkemand Huusbondens Fader (gift 2 gange)
Svend Hansen 21 1766 Ugift Tienestefolk National Soldat
Maren Nielsdatter 17 1770 Ugift Tienestefolk

Her har Rasmus også sin gamle far boende, så hvis det er Rasmus barndomshjem han nu bebor, har rækkefølgen af personer altså været følgende: Hans Rasmussen (f. 1719), Rasmus Hansen (f. 1759), der så flyttede gården ud til Rakkerbanken 3, som senere er blevet fæstet af Peder Nielsen (f. 1797) og hans kone Kirsten Fredriksdatter (f. 1807), der efter Peders død gifter sig med Niels Andersen (f. 1807), der fortsætter som fæstebonde, og som bliver efterfulgt af sønnen Lars Pedersen (f. 1830), som også var at finde på gården ved folketællingerne i 1834 og 1840.

Folketællingen i 1845:

Niels Andersen 38 1807 Gaardmand
Kirsten Frederiksdatter 38 1807 hans Kone
Ane Kirstine Pedersdatter 20 1825 hendes Barn med afdøde Mand Peder Nielsen
Ane Lisbeth Pedersdatter 13 1832 hendes Barn med afdøde Mand Peder Nielsen
Ellen Johanne Nielsdatter 6 1839 deres Barn
Ane Marie Nielsdatter 4 1841 deres Barn
Maren Kirstine Nielsdatter 2 1843 deres Barn
Rasmus Pedersen 20 1825 Tjenestekarl

Kirstens søn Lars Pedersen finder vi ikke her, men han har som 15-årig sikkert været ud at tjene, for ved folketællingen i 1860finder vi ham igen (originalt skema):

Lars Pedersen 30 1830 Gaardmand
Kirsten Frederiksdatter 53 1807 Hans Moder, Enke. Aftægtskone
Maren Kirstine Nielsdatter 17 1843 Hendes Barn [m. Niels Andersen]
Anders Nielsen 14 1846 Hendes Barn [fmtl. m. Niels Andersen]
Mette Cathrine Nielsdatter 12 1848 Hendes Barn [fmtl. m. Niels Andersen]
Niels Rasmussen 21 1839 Tjenestekarl

Af det originale skema kan man se at Lars som 30-årig stadig er ugift. Nu har Lars sin gamle mor på aftægt. Hun er enke, så hun har også overlevet sin 2. mand Niels Andersen, der må være død mellem 1834 og 1860. Lars har altså overtaget gården som ‘Gaardmand’, dvs. som fæstebonde, samt sin mor og tre yngre søskende, så der har ikke manglet hænder.

Ved den næste folketælling i 1880 ser husstanden således ud:

Lars Pedersen 49 1831 Husfader, Gaardmand
Ane Kirstine Jensdatter 41 1839 hans Kone
Jens Peter Petersen 18 1862 deres Søn
Karen Marie Petersen 15 1865 deres Datter
Niels Petersen 13 1867 deres Søn
Ane Kirstine Petersen 11 1869 deres Datter
Line Gydel Lovine Elisabeth Petersen 8 1872 deres Datter
Frederik Petersen 5 1875 deres Søn
Ane Sofie Petersen 1 1879 deres Datter
Kirsten Frederiksdatter 72 1808 Husfaderens Moder Enke

Som den sidste person ser vi igen Lars’s mor som nu er blevet 72.

Lars er nu blevet gift, og må være blevet det kort efter folketællingen i 1860, da det første barn er fra 1862.

Af de 7 hjemmeboende børn i 1880 viser det sig iøvrigt at i alt fald 3 af dem udvandrede fra Mandemarke til USA i 1890-erne! Ifølge udvandrerprotokollerne som også er lagt på hjemmesiden drejer det sig om følgende:

Niels Petersen: Udvandrer i 1894 til New York, USA nr. 54 på udvandrerbasen

Ane Kirstine Petersen: Kristine Petersen udvandrer 1893 til Chikago, Illinois, USA nr. 47 på udvandrerbasen.

Frederik Petersen: Fred. Petersen udvandrer 1893 til Chikago, Illinois, USA nr. 48 på udvandrerbasen.

Som vi tidligere så købte Lars gården i 1893 af C.S. Scavenius, og allerede i 1899 overdrager han ejendommen til Niels Peder Larsen, eller Niels Peter som han blev stavet ved folketællingen i 1901, der jo er blevet gengivet ovenfor under folketællingerne i 1900-tallet.

Hvor Niels Peter Larsen har boet fra han blev gift i 1889, til han i 1899 køber gården på Rakkerbanken 3, er der p.t. ingen forklaring på.

Men ellers har vi altså kunnet følge rækken af personer på gården her på Rakkerbanken 3, ja længere endnu tilbage inden gården overhovedet var blevet flyttet ud af landsbyen Mandemarke. Hvor den den gang lå i landsbyen er heller ikke klart, men hvis man ser på det gamle kort fra 1798 hvor landsbyens huse er aftegnet, kan man se at adskillige af dem jo senere er blevet overstreget uden at der siden er bygget nyt.

Udsnit af det gamle kort fra 1798 med landsbyens huse (klik for at forstørre)