Hans Didriksen og familie (Nyt 10/2017)

hansdi1

Hans Didriksen (1849-1918) sammen med sin kone Anne Sophie Didriksen (1853-1930), født Jensdatter.

Hans Didriksen er kilde til nogle af de gamle ‘skrøner’ du kan læse om OVERTRO under FOLKLORE. Læs f.eks. hvad han kan fortælle om Ved bordet og om Nisser.

Pastor Emil Jespersen skriver den 26. januar 1886 ‘om et rart besøg hos H. Didriksen i Mandemark’ sammen med en bror til forfatteren Henrik Pontoppidan, som du kan læse i uddraget af Pastor Jespersens brevveksling her på hjemmesiden.

Ved folketællingen i 1890 (som ikke er lagt på hjemmesiden), havde ægteparret Didriksen 8 hjemmeboende børn på gården der blev kaldt “Solbakken” nede på højre side af Gurkebakken som i dag er Gurkebakken 7.

hansdi1

Ved folketællingen ti år tidligere i 1880, som ligger her på hjemmesiden, var følgende registreret for familie nr. 93 (link til det originale skema) med bl.a. alder og beregnet fødeår, som ofte vil være et år for højt:

Hans Didriksen 30 1850 Husfader, Gaardejer
Ane Sofie Jensen 26 1854 hans Hustru
Kristian Didriksen 4 1876 deres Søn
Katrine Didriksen 3 1877 deres Datter
Jørgen Didriksen 1 1879 deres Søn
Margrethe Didriksen 0 1880 deres Datter
Niels Jørgen Didriksen 16 1864 Husfaderens Broder, Tjenestekarl
Sidse Kirstine Petersdatter 16 1864 Tjenestepige

Ved folketællingen i 1901 blev familien på matr. 13a Mandemark registreret således (link til originalbilag, hvor man kan se at pigenavnet ‘Gertru’ også var skrevet som det blev udtalt):

Hans Didriksen 14/10 1849 Husfader Gårdmand
Anne Sophie Jensen 19/5 1853 Husmoder
Jens Didriksen 12/3 1885 Barn
Johannes Didriksen 4/9 1886 Barn
Elisabet Didriksen 16/7 1888 Barn
Agnes Gertru Didriksen 10/7 1893 Plejebarn
Valdemar Hansen 19/9 1877 Tjenestetyende almindelig Karl

Folketællingen i 1901 indeholder i modsætning til mange andre oplysning om matrikelnummer for husene og gårdene, og man kan se at Hans Didriksen boede i matr. 13a. Siden er en del af jorden dog lagt sammen med matr. 16 a på Kraneledvej 35, mens en række grunde i Kraneled nord for Kraneledvej er blevet udstykket fra gården, siden de alle har matrikelnr. 13+bogstav. F.eks. blev jorden til smedjen på Kraneledvej 19 solgt fra i 1896.

Selve gården på Gurkebakken 7, som Hans Dideriksen havde givet navnet “Solbakken”, har i dag ikke som man skulle forvente matr. 13a men matr. 13p. I dag er matr. 13a et markstykke under “Kraneledgård” på Kraneledvej 35, der på et tidspunkt har opkøbt jorder fra naboer.

Af det originale skema i 1901 fremgår også, at Hans Didriksen og hans kone var gift i 1874 – samme år som de var tilflyttet Magleby Sogn fra Borre Sogn – og at de i 1901 havde fået 9 børn og mistet 1.

Plejebarnet – hvis mellemnavn tydeligt er skrevet som ‘Gertru’ (måske på grund af et blødt ‘d’ i dialekten) – er født i Brandlev ved Næstved, og hun er helt sikkert et barn af et af familiens 6 ældste børn, som på dette tidspunkt er flyttet hjemmefra.

Og i 1906 var de som familie 145 registret således:

Hans Didriksen 1849 Husfader, Gaardejer, Landbrug
Ane Sofie Jensen 1853 Husmoder
Jørgen Didriksen 1878 Søn, Landbrug
Margrethe Didriksen 1879 Datter, Landbrug
Agnes G. Didriksen 1893 Barn, Landbrug

De 3 hjemmeboende børn i 1901 mellem 13 og 16 – Jens, Johanne og Elisabet – er nu flyttet hjemmefra. Men den gang var man jo også voksen, når man var konfirmeret!

Til gengæld er 2 af de ældre børn, Jørgen og Margrethe, som nu er sidst i 20’erne, flyttet hjem igen efter at have været ude og tjene. De deltager nu i landbruget, ligesom Agnes, der nu står anført som barn i stedet for plejebarn. Så mon ikke hun er barn af Margrethe?

Nu hvor der også er voksne børn sidst i 20’erne og et barnebarn på 13, er der ikke længere brug for at have en ‘tjenestekarl’.

Folketællingen i 1916 indeholder også ligningsmyndighedernes opgørelse af Hans Didriksens indkomst og formue. Tallene er henholdsvis 2.600 og 20.500, men skal de omregnes til nutidskroner kan de med store forbehold ganges med ca. 42, hvilket svarer til en formue på ca. 900.000 kr.

Ved folketællingen i 1921 (som ikke er lagt på hjemmesiden fordi den fra 1925 er) er der kun Ane Sofie tilbage. Hun må iøvrigt ved folketællingerne have oplyst sit pigenavn ‘Jensen’ idet hun kun i 1890 blev anført med sin mands efternavn Didriksen.

Fra kirkebogen for Magleby kirke ved vi også, at Hans Didriksen døde den 1/6 1918 – på Professor Rovsings Klinik i København! Hans kone er altså nu som 67-årig enke og står anført som ‘Gaardejerske’. Hun bor sammen med datteren Ane Margrethe, der som 42-årig er ugift og er ‘Haandgerningslærerinde’. De har også en slægtning boende, den 15-årig Jens Kristian Larsen, som samme år er tilflyttet dertil fra Keldby, samt en 17-årig tjenestedreng.

Ved folketællingerne i 1925 og 1930 er der ikke længere nogen med navnet Didriksen i Mandemarke. Vi ved at Ane Sofie først døde i 1930, så hun har altså på et tidspunkt efter 1921 solgt gården og er flyttet, måske på plejehjem.

På de ældste folketællinger fra 1834-1860 optræder der også en Hans Didriksen, men han er født i 1813. Han er søn af Didrik Povelsen, som i 1840 var fæstebonde på matr. 14, som ligger lige syd for Busenevej før Busene. “Bøgeholtgård” på Busenevej 40 har i dag matr. 14a.

Den ældste Hans Didriksen er altså født i Mandemarke, hvor vi om den yngre Hans Didriksen fra 1849 ved, at han kom til Mandemarke i 1874 som 25 årig nygift og i 1880 anførtes som gårdejer. Han var altså selvejer og ikke fæstebonde og sikkert havde købt gården på Gurkebakken 7 af godset i 1874.

Der har altså på 2 gårde liggende meget tæt på hinanden meget forvirrende optrådt en “Hans Didriksen” med en aldersforskel på omkring 35 år. Forklaringen og evt. oplysning om det familiemæssige mangler. Navnet Didrik eller Didriksen var ikke ret almindeligt, og optræder hverken i 1787 eller 1801.

Først ved folketællingen i 1834 optræder der en Didrik eller Diderik Povelsen, som var født omkring 1779 i Keldby Sogn. Han havde med sin første kone, der var 6 år ældre end ham, i 1813 fået sønnen Hans Didriksen. Efter at hans første kone er død mellem 1834 og 1840, giftede han sig med Kirsten Jørgensdatter.

Ved folketællingen i 1840 var Didrik Povelsen 61 og hans nye kone var 28 og sønnen Hans som var 27 var stadig ugift og boede på gården. Han har sikkert været en uundværlig arbejdskraft, for de havde kun en tjenestepige på 22 ansat. Forholdene var uændrede ved folketællingen i 1845, bortset fra at der nu også var kommet en ung tjenestekarl til på 23.

Først i tiden inden næste folketælling i 1860 er den gamle Didrik død, og Hans der er blevet 47 er nu blevet gift med Kirsten Hemmingsdatter som er 49. De bor sammen med hendes 3 (yngste?) børn på 11, 13 og 14 fra hendes tidligere ægteskab med husmand og daglejer Lars Pedersen. Og børnene havde skiftet efternavn fra Larsen og Larsdatter til Hansen og Hansdatter, så Hans Didriksen, som tilsyneladende har fået nogen børn selv, har virkelig taget dem til sig.

Da hans kone Kirsten i 1845 boede i et hus med sin daværende mand og deres børn, må man formode at det er hende og børnene som er flyttet hen til hans. Man kan ikke se om det er den samme gård Hans bor på i 1860, som den han havde boet på hele sit liv sammen med sin far, men det må man formode.