Om folketællingerne

Oversigt over afsnit

  1. Hvad er der af folketællinger for Mandemarke?
  2. Hvad kan man bruge folketællingerne til?
  3. Mandemarke.dk’s folketællingslister
  4. Hvad hører til Mandemarke By?
  5. Hvor kommer oplysningerne fra? 
  6. Oversigt over alle folketællingslisterne

Se hvad der et sket med folketallet på hele Møn fra 1910 til 2019

1. Hvad er der af folketællinger for Mandemarke?

Der er blevet foretaget folketællinger siden 1787. Næste gang var i 1801 og herefter gik der 33 år til folketællingen i 1834, men Danmark havde da også skulle gennem en svær tid med hyperinflation og statsbankerotten i 1813.

Her på hjemmesiden ligger nu 14 ud af de 19 folketællinger for Mandemarke for perioden fra 1940 til 1787, som er fremhævet med fed skrift: 1940, 1930, 1925, 1921, 1916, 1911, 1906, 1901, 1890, 1880, 1870, 1860, 1855, 1850, 1845, 1840, 1834, 1801 og 1787. De manglende med svag skrift er også til at undvære, fordi der allerede ligger folketællinger tæt relativt tæt på.

På grund af arkivlovens krav om at offentliggørelse af oplysninger først må finde sted efter 75 år, må vi vente på folketællingerne efter 1940. Folketællingen 1945 blev desværre kasseret efter endt statistisk brug, varer det nogle år, før folketællingerne fra 1950, 1960 og 1970 kan tilføjes. Efter indførelsen af personnumre  og oprettelsen af Det centrale Personregister (CPR) i 1968, blev der ikke lavet flere folketællinger end de nævnte.

De afskrevne skemaer gør det muligt at søge direkte i de 14 folketællinger og derved foretage snit ned gennem tiderne for hele Mandemarkes område – det vil sige for ‘ejerlavet Mandemarke By’, der også omfatter huse og gårde omkring Kraneled (klik HER for at se udstrækningen af ejerlavet). 

Man kan finde navne og fødselsdata for alle personer i Mandemarke for hver husstand. Man kan også finde andre oplysninger, f.eks. stillingsbetegnelserne som afspejler en svunden tid – gårdfæster, hjulmager, bødker, skrædder, skomager, vaskekone m.v. Nogle gange noterede man også, hvor mange børn et ægtepar havde fået – opdelt på levende børn og døde børn, for spædbarnsdødeligheden var høj i gamle dage!

Der er altså lister over samtlige Mandemarkes beboere på 14 forskellige tidspunkter igennem de sidste godt 200 år. Det er selvfølgelig ikke så meget – i betragtning af at der formentlig har boet folk i Mandemarke i mindst tusind år! Men folketællingerne kan alligevel være en guldgrube til information om forholdene i Mandemarkes område.

Folketællingslisterne her på hjemmesiden er blevet udvidet med links til hjemmesidens omtalte huse (efter adresser) og personer. Endvidere er der blevet tilføjet oplysning om de andre folketællinger i Mandemarkes ejerlaug, hvor personerne måtte være registreret, samt yderligere til den store (og gratis) stamtræsside Geni.com, hvor man kan få indblik i personernes familierelationer. Her kan man ofte finde forfædre langt tilbage i tiden, idet den primære kilde her er kirkebøgerne, som har været ført siden 1645.

Det var i øvrigt en henvendelse fra Maglebys præst Niels Frandsen Bruun til Christian d. 4. som var anledning til, at han pålagde kirkerne fremover at føre kirkebøger om dåb, fødsel og ægteskab. De ‘fine familier’ havde på det tidspunkt lavet stamtavler i mange hundrede år forinden. Under historien om Magleby Kirke er der oplysninger om Niels Frandsen Bruun (link til hans profil på Geni.com). Han var en af de ældste kendte præster i Magleby, der døde som 93-årig i 1676, og viser sig at være forfader til rigtig mange personer på Østmøn, idet man jo i mange år giftede sig med personer i lokalområdet.

Udover folketællingerne for Mandemarke, er der også lavet en oversigt over beboerne på Klintholm Gods gennem tiderne – i 1787, 1880 og 1906 – på grund af godsets betydning for Mandemarke, selv om godset ligger i sit eget ejerlav Klintholm Hovedgaard. Her kan man finde oplysning om alle godsets ejere, lige fra den første ejer til en fødselsdagsomtale om Peter Scavenius i anledning af hans 70-års dag i 2017.

Selvfølgelig er der også link til den store stamtræsside for hans far Carl Christian Brønnum Scavenius, hvor man ikke blot kan følge slægten Scavenius mange generationer tilbage, men også kan se at han var i slægt med netop omtalte præst i Magleby Kirke i 1600-tallet:

Carl Christian Brønnum Scavenius, Carl Sophus Brønnum Scavenius, jr. his father, Annie Julie Emily Gustave Thyra de Castonier his mother, Frederik Julius Christian de Castonier her father, Falck Daniel Christian de Castonier his father,  Carl Frederik von Castonier his father, Eva Marie von Lüttichau his mother, Hans Helmuth von Lüttichau her father, Eva Anna Maria von Oertzen his mother, Jasper Von Oertzen auf Roggow, III her father, Anna von der Wisch his mother, Claus von der Wisch her father, Margrethe Reventlow his mother, Iven Reventlow, til Rixdorf her father, Joachim Reventlow his father, Sophie Joachimsdatter Bjørn his mother, Anders Jachimsen Bjørn, af Voergaard her brother, Maren Andersdatter Bjørn, af Voergaard his daughter, Erik Jensen Grøn her son, Anders Eriksen Grøn, til Tamdrup Bisgaard his son,Johanne Andersdatter Grøn his daughter, Niels Frandsen Bruun, Sognepræst her son. Man skal altså 16 generationer tilbage fra CC, som han blev kaldt, til 1400-tallet, for at finde den fælles forfader! 

Til TOP

2. Hvad kan man bruge folketællingerne til?

Folketællinger giver som sagt et indtryk af, hvem der boede i Mandemarke og hvad deres arbejde var på forskellige tidspunkter tilbage i tiden. Måske kan man kalde det en boreprøve ned gennem historien – hvor man så kan nærstudere udvalgte snit. Det er der somme tider kommentarer om ved den enkelte liste.

Man kan også følge personer gennem tiden: Når de blev født, voksede op og døde i Mandemarke. Ved personer der optræder ved flere folketællinger er der indsat oplysning herom i formen [FT1880:xxx, FT1901:xxx]. Der har selvfølgelig været folk som er kommet til ‘udefra’, og der er personer der er rejst væk – nogle meget langt væk endda som man kan se i historierne om udvandrerne – men mange var forbavsende stedfaste! De fleste levede hele deres liv i sognet eller tilgrænsende sogne, og de giftede sig også meget ofte med nogen fra sognet!

Under historien om Emil Carlsson og familien Carlsen kan man læse om sønnen af en lenshøvding i Blekinge, der valgte at stikke af til Danmark for at undgå den svenske værnepligt, og i stedet slog sig ned i Mandemarke hvor han satte varige spor. Den historie viser, også hvad man kan bruge folketællingerne til.

Listen over indvandrerne til Mandemarke – med oversigt over hvem der har fået dansk statsborgerskab – kan også danne udgangspunkt for udforskning (se f.eks. historien om Niels Peder Rasmussen).

Personerne, hvis navne kan genfindes på listerne over udvandrerne, kan også give anledning til interessante historier, f.eks. James Jensen og familie der udvandrede til Tasmanien! Der er også kommet spændende historier om udvandrerne til USA og Argentina, hvor  efterkommere har kunnet bidrage med gamle familie fotos og interessante oplysninger. Se f.eks. historierne om ‘Pedro Mandemark‘ og om Lars Hemmingsen og hans (store) familie og om Anne Kirstine Jensen og en hele familie der udvandrede til Nevada.

De gamle håndskrevne folketællingsskemaer indeholder i visse tilfælde oplysninger, som ikke er indtastede. Men fordi der er let adgang til mikrofilm af de mange blanketter der er blevet udfyldt ved folketællingerne, kan man i mange tilfælde også finde oplysning om personers fødselsdato og fødested. Så selv om man ikke havde personnumre (der først blev indført ved folkeregisterloven i 1968), kan man alligevel identificere personerne fra folketælling til folketælling – også selv om deres navne ikke altid blev stavet på den samme måde!

Fra 1901 begyndte man også at skulle angive husets eventuelle navn og matrikelnummer, så muligheden for at stedfæste personerne skulle være til stede. Desværre tog man det ikke altid så nøje. For mange husstande stod der blot: ‘En Gaard’ eller ‘Et Hus’. Og matrikelnumrene kan – selv om de måske har været korrekt anført – være blevet ændret senere, når der skete ændringer af grundstykkerne.

Ved mange folketællinger har det dog i vidt omfang været muligt at sætte en adresse på, og det gør folketællingerne ekstra interessante i dag. Der ligger derfor historier på hjemmesiden om bestemte personer og hvilke huse de har boet i. Klintholm Gods gamle arkiv på Rigsarkivet med gamle kontrakter eller lister over Klintholm Gods’ lejere og fæstere osv. kan sammen med andre gamle arkivalier også kaste lys over, hvor folk i gamle dage har boet.

I mange tilfælde er det blevet muligt at finde navne på de personer, som tidligere har boet i de enkelte huse, og det har givet anledning til at udvide mange af de gamle historier om tidligere beboere af Mandemarkes huse. Men der er meget uudforsket tilbage!

Til TOP

3. Mandemarke.dk’s folketællingslister

Udarbejdelsen af listerne for Mandemarkes beboere næsten 250 år tilbage – der er nu lister fra 14 folketællinger fra 1787 til 1940 – er for de ældstes vedkommende kun muliggjort ved at trække på andres indtastninger af data. Læs nedenfor om Danish Family Search og hvad man kan bruge deres side til, hvis man vil udvide søgningen udover Mandemarke til hele Magleby Sogn.

Med internettets direkte online adgang til Rigsarkivet har det desuden været muligt at føre registreringerne helt op til 1940, som indtil videre er grænsen for hvad der må offentliggøres.

Danish Family Search har kun indtastet data for Mandemarke for folketællingerne op til 1850 – hvad der også har været meget værdifuldt, da de gamle håndskrifter kan være meget svære at læse. Men skemaerne fra folketællingerne for Mandemarke i 1860, 1880, 1901, 1916, 1925, 1930 og 1940 er blevet indtastet specielt til hjemmesiden her, så de er lige til at søge i!

De indtastede data fra de ældre folketællinger er i vidt omfang blevet sammenholdt med de originale håndskrevne skemaer. Konstaterede fejl er blevet rettet, så de foreliggende lister på Mandemarke.dk skulle være meget autentiske. Men det er naturligvis ikke alle håndskrifter der er lige lette at tyde, og som bekendt er det også menneskeligt at fejle …

Udover indtastningsfejl i det ældre materiale, har der også vist sig at være fejl på de originale håndskrevne lister, idet de såkaldte “tællingskommissionærer” ikke altid var lige omhyggelige eller gode til at stave! Det gør det bestemt ikke nemmere at søge efter bestemte personer på folketællingerne, hvis ‘Christian’ er anført som ‘Kristian’, at ‘Kristine’ står som ‘Kirstine’, og at familien Carlsen flere gange er anført som ‘Karlsen’. Det er der dog forsøgt at tage højde for ved også at angive den rigtige stavning i nogle af listerne. Ved folketællingen for 1901 var navnet ‘Christiane Charstensen’ indtastet. At det måtte være en fejl kan ikke undre, men det skyldtes ikke kun indtasteren. For der står rent faktisk tydeligt på det originale skema: ‘Kristiane Charstensen’! Det er altså ikke altid til at vide, hvem der egentlig har ret – ‘tællingskommisionæren’ i 1901 eller indtasteren 100 år senere.

Sådanne fejl kan også give anledning til interessante historier, f.eks. den pudsige historie om ‘Frøken Schmidt-Phiseldeck og Liselund‘ – eller ‘Phisseldisk‘ som det var blevet til.

Formålet med listerne fra Mandemarkes folketællinger har været at gøre det let og hurtigt for alle at finde personer med tilknytning til Mandemarke igennem tiderne.

Men man skal huske at det nogle gange kræver lidt fantasi når man søger, da der kan være mellemnavne der normalt ikke blev brugt af personerne, og at dem der skrev folks navne og stillingsbetegnelser på de mange skemaer også kunne have problemer med hørelsen eller stavningen (eller begge dele)! På listerne er der derfor indsat en tydeliggørende kommentar, hvor der er fundet anledning til det.

Især ved de nyere folketællinger er listernes data også blevet suppleret, dels med oplysninger om adressen, dels med andre oplysninger om personerne – som f.eks. at de pågældende også findes på listen over personer der senere er udvandret fra Mandemarke (se Udvandrerlisten). Der er også indsat en række links, således at man fra listerne kan hoppe direkte hen til steder på hjemmesiden, hvor en person eller ejendom er nærmere omtalt eller til personernes slægtsdata på stamtræssiden Geni.com.

Der er endvidere indsat links, så man selv kan springe direkte til mikrofilmen af de originale skemaer, hvis man har brug for det, da skemaerne ofte indeholder flere oplysninger end de indtastede, f.eks. den præcise fødselsdato, fødested o.l.

På mange af folketællingerne er der som nævnt forsøgt indsat de nuværende adresser på det hus eller den gård som husstanden hørte til. Som med alt andet menneskeskabt kan også de foreliggende lister forbedres. Så finder du fejl eller mangler eller synes der er noget der skal tilføje, vil redaktøren af hjemmesidens folketællingslister være meget ked af det, hvis du ikke sender en mail til: Deleuran.Flemming@gmail.com.

Til TOP

4. Hvad hører til Mandemarke By?

Det er lidt lumsk, for folketællingerne for ‘Mandemarke By’ omfatter ikke bare landsbyen som man jo umiddelbart skulle tro!

En matrikel er en fortegnelse over ejendomme, og den første for hele Danmark stammer fra 1662 (se Wikipedia). Al Danmarks jord er opdelt i matrikler med navne og distrikter og numre (somme tider er matr. 2 efter en opdeling blevet til matr.nr. 2a og 2b). Distrikterne kaldes også med et gammelt udtryk for ‘ejerlav’. ‘Mandemarke By’ i folketællingerne omfatter altså ‘ejerlavet Mandemarke By’!

For Mandemarke er det første matrikelkort fra 1798. Og det blev brugt i mange år efter, således at nedrevne huse blev overstreget, navne på ejere udskiftet osv. Både dette kort og senere matrikelkort kan du både se og læse meget mere om her på hjemmesiden. (Læs  Historien om kortet fra 1798 og historien om Jordebog for Klinte Godset 1776 og matrikel systemet).

Ejerlavet ‘Mandemarke By, Magleby’

Ejerlavet ‘Mandemarke By, Magleby’  har en sikkert historisk bestemt udformning. Det omfatter selvfølgelig selve landsbyen Mandemarke, som du kan se på kortet ovenfor ligger øverst i det nordvestlige hjørne. Det omfatter også de spredte huse og gårde syd og sydøst for landsbyen samt Kraneled by. Men det omfatter altså ikke Busene og området ud mod fyret, som hører til ejerlavet ‘Busene By, Magleby’. Og heller ikke det første stykke af Kraneledvej fra Klintholm, som hører til ‘Busemarke By, Magleby’.

De to første huse man møder ved Mandemarkes gadekær, når man kører ind  i landsbyen, hører ikke engang til ejerlavet ‘Mandemarke By’! For  Busenevej 1 og 3 hører til ejerlavet ‘Klintholm Hovedgaard, Magleby’, der naturligvis også omfatter det meste af Klinteskoven. Men altså ikke Mandemarke Bakker som man kan se på kortet, der har været dyrket af beboerne i Mandemarke i måske 1000 år eller mere.

Nu går de færreste op i hvor grænserne mellem de forskellige ejerlav er, og det gjorde de heller ikke ved de mange af de folketællinger der er foretaget i tidens løb. Der er i listerne ikke angivet nogen adresser på de enkelte familier eller husstande. Og selv om skemaernes første kolonne ved de nyeste folketællinger forudsættes udfyldt med ‘Byernes eller Stedernes Navne med Angivelse af Gaardenes, Husenes o.s.v. Matrikel-Nr.’, har det ofte været mere undtagelsen end reglen at skrive noget. For alle vidste jo godt hvor folk boede! Det ligesom med gamle familiefotos, hvor der ikke er skrevet navne på, for man vidste jo hvem det var!

Når der står et matrikelnummer, kan dette senere været ændret, så det heller ikke altid er lige let ad denne vej at identificere de enkelte huse og gårde. Du kan læs mere i historien om gamle og nye matrikelkort.

Til TOP

5. Hvor kommer oplysningerne fra?

a) Rigsarkivet

Rigsarkivet opbevarer alle de gamle folketællingsskemaer i æsker, som fylder mange hyldekilometer!

Tidligere var det et møjsommeligt arbejde at skaffe oplysningerne frem, hvis man arbejdede med slægtsforskning. Man skulle møde personligt op, og hvis oplysningerne var mindre end 75 år gamle skulle man også have en særlig dispensation. Og selv om man havde fundet æskerne frem for Magleby Sogn fra en bestemt folketælling, så er sognets ca. 1.500 personer fordelt på mange skemaer. Ved nogle af folketællingerne ligger alle skemaerne for Mandemarke ikke engang samlet. Til den oprindelige version af denne hjemmeside var der møjsommeligt fremskaffet oplysninger om Mandemarke fra 1930 og delvist fra 1940 på baggrund af en privat dispensation for ca. 20 år siden.

Men i digitaliseringens tidsalder kan det det naturligvis gøres bedre, og Statens Arkivers Filmningscenter har siden 2002 arbejdet på at digitalisere alle folketællinger siden 1787. I 2016 meddelte Rigsarkivet stolt, at nu var også hele folketællingen for 1940 online. Alle der havde bopæl i eller opholdt sig i en kommune natten mellem den 4.-5. november 1940, skulle give oplysninger til folketælleren – fornavne, køn, fødselsdag, fødested og erhverv. Det er disse oplysninger om 3.844.312 personer i Danmark i 1940, der nu kan tilgås online. Det betyder dog ikke altid at de håndskrevne skemaer er gjort digitale, sådan at man kan søge på dem. Men kan man nu fra sin computer se mikrofilm af skemaerne, og for hele landet blev det til lidt over 2,5 million billedfiler for folketællingen i 1940. Og så må man ellers bare begynde at bladre – når man har fundet ud af hvor man skal begynde at bladre!

Samtlige Rigsarkivets folketællinger kan tilgås her. Vil man finde Magleby Sogn, skal man finde det ønskede år og vælge landdistrikter, for  amt vælges Præstø, for herred vælges Mønbo og for sogn vælges Magleby.

Så får man adgang til at bladre igennem samtlige folketællingsskemaer, men der findes ingen officiel hjælp til at udpege Mandemarke, så det kræver tålmodig bladren blandt alle listerne for hele Magleby Sogn, der jo omfatter den østlige spids af Møn hen til grænsen for Borre Sogn. (Men under næste hovedafsnit 6. Oversigt over alle folketællingslisterne ligger links direkte til Mandemarke for de folketællingsskemaer, der ikke allerede ligger her på hjemmesiden).

b) Danish Family Search

Danish Family Search er en privat hjemmeside der igennem de senere år har opbygget en enorm samling af data – ikke bare fra folketællinger. Det var 2 IT-uddannede danskere -der nu bor i Australien – der som de selv skriver var blev grebet af slægtsforskning:

“Som alle andre slægtsforskere kom vi til et punkt hvor der skulle graves dybere i danske kilder for at finde mere information, og de værktøjer som vi havde til rådighed på nettet var ikke længere tilstrækkelige. Som rigtige IT nørder har vi i forvejen en stor interesse i databaser, og så fik vi ideen til at kombinere vores 2 store interesser – slægtsforskning og databaser. Vi indlæste de indtastede data som ligger på DVD’en udgivet i 2011 af Statens Arkiver, og så kunne vi søge på alle amter og alle år på en gang. Indlæsningen af de indtastede data var dog ikke så nemt som først antaget. Der manglede standardisering. Navne var forkortet og felterne var fyldt med alt mulig andet end bogstaver hvilket gjorde søgning meget vanskelig. … Størsteparten af dataene stammer fra Dansk Demografisk Database, og vi var ikke sikker på hvordan copyright og ophavsret lå. …  Vi kontaktede derfor Dansk Demografisk Database og spurgte om tilladelse til at bruge dataene fra deres database. Vi fik et svar tilbage fra Statens Arkiver, hvori vi fik tilladelse til at gøre brug af data fra Dansk Demografisk Database, hvis vi oplyste hvor dataene kom fra og med fuld kilde reference. Desuden var det et krav at dataene skulle stilles frit til rådighed for alle. Ikke noget problem, det var allerede planen. Så vi valgte at gå ‘live’ med de data vi havde her og nu og tilføje nye data efterhånden som vi fik dem renset.”

Sådan så første side af Optegnelsen ud i 1787 (KLIK FOR AT FORSTØRRE)

 

Der er igennem tiderne foretaget registreringer af Magleby Sogns beboere i både kirkebøger og ved folketællinger. Men alt var jo håndskrevet i protokoller og skemaer, som ikke altid har været lette at tyde, som du kan se af billedet til venstre af ‘Optegnelse paa Folketallet i Magleby Sogn under Møens Amt, saaledes som det befandt at være den 1ste Juli 1787 tillige med Forklaring om enhver Persons Stand, Embede og Nærings-Vej, med videre’.

Hjemmesiden Danish Family Search (der er identisk med www.onlinearkivalier.dk/sogn969/census) rummer for Magleby Sogn indtastede oplysninger for nogle af de folketællinger, der er foretaget siden 1787 og indtil 1906 men ingen senere. Se oversigten nedenfor over antallet af personer i Magleby Sogn (og ejerlavet Mandemarke By), som kan tilgås via den ovennævnte hjemmeside. Bemærk også hvordan befolkningstallet i hele sognet stiger kraftigt i begyndelsen af 1800-tallet og herefter ligger meget stabilt resten af århundredet.

Klik på årstallet og start med hele sognet, hvor du også kan søge via navnelister. Eller klik på Mandemarke og se personerne sorteret alfabetisk. Da listerne er lange, anbefales det at vælge visning af 50 navne pr. side. Og så må man ellers prøve sig frem til man støder på Mandemarke, for de følger ikke altid en bestemt systematik. Bemærk at lister via stednavne (og altså også for Mandemarke) samt efter for- eller efternavne viser personerne i alfabetisk rækkefølge efter fornavne, dvs. at personerne ikke vises sammen med deres familie eller husstand. Og så skal du også være forberedt på, at indtastningerne ikke altid er sket lige omhyggeligt!

Men arbejdet er som sagt allerede gjort, hvis du kun interesserer dig for Mandemarke, idet folketællingernes data for Mandemarke er samlet her på hjemmesiden i en overskuelig tabelform, hvor det er let og hurtigt at søge efter personer, stillingsbetegnelser, evt. adresser m.m. – næsten som at knipse med fingrene!

Til TOP

6. Oversigt over alle folketællingslisterne m.v.

Rigsarkivet, Statens Arkiver, har som nævnt lagt mikrofilm på nettet af skemaer  fra samtlige folketællinger der er foretaget i Danmark, som efter arkivloven må gøres offentligt tilgængelige.

Folketællingerne for årstallene uden forklaring nedenfor ligger allerede i afskrevet form her på hjemmesiden. De øvrige ligger under Statens Arkiver som mikrofilm på de lister som er angivet nedenfor.

Så hvis du mangler noget på de lister der ligger her på hjemmesiden fra andre folketællinger, skal du klikke på det år på listen ovenfor som du vil se, og Rigsarkivets første side for Mandemarke åbner på ny fane. Men vær forberedt på at mikrofilmene fra 1855 og længere tilbage ikke er nemme at læse! Derfor må man også tage hatten af for dem, der har afskrevet de ældste lister!

De øvrige folketællinger er som sagt gjort umiddelbart tilgængelige her på hjemmesiden.

Til TOP