Strædet 14 (Nyt 02/2019)

I dag ejes huset af Sigge Winther Nielsen, Anna Ballan, Søren Ardahl Winter og Ulla Nielsen, som sammen købte det i 2015 efter at forfatteren Sven Holm sammen med sin kone Bodil havde haft det siden 2005.

November 2016

November 2016

Husets historie

straedet_Kirkesti1

Ved siden af huset startede i gamle dage Kirkestien, hvorfra man i Oscar tækkemands barndom – ham kommer vi tilbage til – gik tværs over marken til Hovvejen og videre venstre om Gunildsbjerget hele vejen til Magleby kirke. Det var den gang folk i Mandemarke – helt bogstaveligt – “gik i Kirke”. Læs mere om kirkestien, som Mandemarke Bylaug omkring 2000 forgæves forsøgte at få genåbnet med sit ‘Forslag til genåbning af Møllebækken og gamle stier med forbindelse til Mandemarke’.

Til venstre ses huset fotograferet omkring 2005 efter en omfattende renovering, hvor der dog manglede meget ved den indvendige finish, som Svend Holm og Bodil Randers så måtte sørge for.

Fra 1989 til 2005 var huset ejet af Jørn Borch, som havde været skoleinspektør i Grønland, hvorfor huset blandt de lokale også blev kaldt “grønlænderhuset”. At Borchs modernisering var meget radikal, kan man se ved at sammenligne det næste foto med det der indledte historien.

Det siges at Borch renoverede huset helt ned til syldstenene. Syldsten er betegnelsen for en bygnings fundament af kampesten eller anden form for natursten uden bindemiddel, hvorpå bindingsværksbygningers fodrem blev lagt og stolper sat. Syld er oldnordisk for fundament, og syldstenene skulle forhindre bindingsværkstræet i at rådne.

landsbyen_Taekkerhus

Oscars hus som det så ud da billedkunstneren Jørn.O.H.Bork overtog det i midten af halvfemserne

Kurt Henriksen, som er født i 1948 på Skovstrædet 5 men fra 1950 boede i nabohuset på Strædet 11, har fortalt følgende:

De 2 fag ud mod Strædet var udhus. Her opdrættede Oscar og Olga grise. De havde 1 gris hvert år, den blev slagtet til jul.

Da Klintholm solgte huset, flyttede Olga og Oscar til Jomsborg i Magleby som var ejet af deres søn Ove. Oscar arbejdede stadig som tækker på dette tidspunkt.

 

Ifølge BBR-oplysningerne har huset fået et samlet boligareal på 143 kvm. og er – oprindeligt – bygget i 1875.

Ifølge det særlige matrikelkort Godset i 1946 fik lavet over sine besiddelser er huset på dette tidspunkt stadig ejet af godset.

Det var først i 1966 at C.C.Scavenius solgte matr. 26c til en Børge Madsen for 20.000 kr. I 1989 købte Jørn O.H. Bork huset af ham for 200.000 kr. Efter moderniseringen endte Bork med at sælge huset i 2005 for 1.850.000 kr. til forfatteren Sven Holm og hans kone, som i 2015 solgte det til de nuværende ejere for 1.910.000 kr. ifølge offentlige oplysninger. Så på de 50 år fra 1966 er der altså sket en kraftig ændring i pris men også i kvalitet af huset.

Det var i øvrigt ved godsets salg i 1966 at C.C. Scavenius fik tinglyst en servitut med forbud mod at drive jagt og mod udstykning af parcellen, hvad der ikke forekommer voldsomt relevant. Samtidig sørgede godset for altid at have forkøbsret til ejendommen, således at man ved hvert salg er nødt til spørge godset om de vil købe den på tilsvarende vilkår som en anden køber har accepteret. Det gjorde man ved mange salg, og så vidt vides har denne forkøbsret aldrig givet anledning til andet end ekstra ulejlighed.

Oscar Larsen

straedet_OskarTag

Tækker Oscar Larsen har tilbragt en stor del af sit voksne liv sammen med hustruen Olga i huset næsten for enden af Strædet.

Oscar Larsen har tækket mange tage i Mandemarke. På sine ældre dage havde han for vane at ligge med en cerut i munden, når han fastgjorde den let antændelige strå på tagene (dog ikke på billedet  her). Ifølge Oscars søn Villy Larsen var det dog mere ufarligt end det så ud. “Ofte var der ikke ild i cerutten. Han skulle bare have et eller andet i munden. Tidligere var det en pibe. Men efter han fik forlorne tænder gik han over til cerutter, for han var bange for, at de ikke var gode nok til at holde fast på piben“, forklarer Villy.

Ved folketællingerne i 1940 og tidligere, hvor Oscar Larsen blev stavet ‘Oskar Larsen’, kan man se at han var blevet gift med Olga Kristine den 2/1 1921 og at de i 1940 havde sønnen Villy på 12 boende hjemme. Hvor der om Oscar eller Oskar i 1940 stod ‘Tækker og Fabriksarb. Holme Saftstation’ og der om Olga stod  ‘Husmoder’, stod der om sønnen: ‘Barn Søndagsskolegang’ – det har formentlig været et både-og!

Oscar tilbragte sin barndom i Busenevej 28 A, hvor hans far Christian Larsen boede, og hvor sønnen Villy senere flyttede ind med sin kone Oda (se hvem der boede på Busenevej 28A ved folketællingen i 1906 under omtalen af huset).

Oscar sad også i bestyrelsen for Arbejdsmændenes fagforening Magleby afdeling. Billedet  herunder er fra 40 års jubilæet i 1958, hvor 4 af bestyrelsesmedlemmerne var fra Mandemarke:

  • Oscar Larsen, Strædet 14
  • Hans Hemmingsen, Strædet 6
  • Gunner Henriksen, Strædet 11
  • Verner Andersen, Busenevej 22

Ved folketællingen i 1940 havde ejendommen matr.nr. 26a (i dag er det 26c, så der må være sket nogen ændringer af grunden siden) så husstanden således ud:

Oskar Henrik Larsen 23/9 1901 Tækker og Fabriksarb. Holme Saftstation
Olga Kristine Larsen 27/8 1904 Husmoder
Jens Villy Kirstien Larsen 5/2 1928 Barn – Søndagsskolegang

Man kunne forestille sig at sønnen har heddet Kristian, men der står ‘Kirstien’ på skemaet (link til det originale folketællingsskema). Heldigvis blev han dog kaldt Villy, som man kan se af det fremhævede fornavn.

Ved folketællingen i 1930 så husstanden således ud (link til originalskema), hvor de understregede fornavne var dem de brugte til daglig:

Oskar Henrik Larsen 23.9.1 Magleby Gift Husmand
Olga Kristine Larsen 27.2.4 Magleby Husmoder
Ove Henning Larsen 7.6.21 Borre Barn
Jens Villy Kirstein Larsen 6.2.28  Magleby Barn

Nå, sønnen som blev kaldt Villy, hed altså virkelig Kirstein til mellemnavn, så det var alligevel tæt på i 1940! På skemaet  blev det også oplyst, at Oskar og Olga var blevet gift 2/1 1921 og havde fået 2 børn.

Ved folketællingen i 1925 blev følgende registreret:

Oskar Henrik Larsen 23-09-1901 Magleby Husfader Husmand
Olga Christine Larsen 27-02-2004 Magleby Husmoder
Ove Henning Larsen 07-06-1921 Borre Barn

Hvem der boede i huset ved folketællingen i 1916, hvor der ikke anførtes oplysning om matrikelnummeret er ikke til at sige. Men ved folketællingen i 1906 boede følgende familie i matr. 26:

Hans Peter Petersen 9/5 1876 Husfader Skovarbejder
Anna Petersen 26/1 1880 Husmoder
Johannes Petersen 24/10 1900 Barn
Inger Petersen 1/4 1904 Barn

I 1901 havde de i øvrigt boet hos Hans Peters forældre på Busenevej 12:

Johan Petersen 12/12 1841 Husfader Vejmand
Kirstine Petersen 6/7 1838 Husmoder (gift 1840, 2 levende børn)
Hans Peter Petersen 9/5 1876 Husfader Skomagermester
Anne Petersen 26/1 1880 Husmoder (gift 1900, 1 barn)
Johannes Petersen 24/10 1900 Barn

Ved folketællingen i 1901 boede følgende familie i huset på Strædet 14 (link til skema):

Hans Jakob Jørgensen 20/9 1838 Husfader Produkthandler
Bodil Katrine Jensen 4/7 1840 Husmoder

De var et ældre ægtepar som var blevet gift i 1864 og havde fået 5 børn og mistet 1. På landsarkivet findes en Synsprotokol for Klintholm Gods fra 1899-1912, hvor man ved de årlige besigtigelser af de udlejede huse noterede sine bemærkninger til husenes vedligeholdelsesstand som var noget lejerne skulle sørge for. Om Hans Jacob Jørgensens hus stod der: Mønsterhus. Og det var ikke den mest almindelige bemærkning til godsets huse!

Familien der emigrerede til USA, hvis efterkommerne besøgte Mandemarke i juni 2018

Ane Katrine omkring 1915

Går vi længere tilbage i tiden har en meget interessant familie boet i huset på Strædet 14, hvor konen var døbt Ane Katrine Hansdatter (hendes far hed altså Hans).

Til venstre ses et fotografi af Ane Katrine i 1915, hvor hun har været omkring 78.

Folketællingen i 1890 er ikke lagt på nettet, så vi ved ikke hvem der boede i huset på Strædet 14 her.

Men i alt fald ved folketællingen i 1880 boede følgende familie i huset (link til skema):

Hans Christian Frederik Volf 39 1841 Husfader, Meieribøger
Ane Katrine Hansdatter 43 1837 hans Hustru (gift 2. gang)
Anna Kirstine Jensen 12 1868 deres Barn (nej, hendes)
Jensine Kristiane Volf 1 1879 deres Barn

Hans Christian Frederik Volf, hvis erhverv blev angivet som ‘Meieribøger’ (der menes nok ‘mejeribødker’, altså en der laver trætønder til mejeriprodukter), var som Hans Christian Friedrich Wulff var født i Kiel i Tyskland den 27/2 1840. I 1870’erne var mejeribruget mere udviklet i Holstein, men man var ved at vågne op i Danmark med kvægdrift, efter at kornpriserne i hele Europa var blevet trykket som følge af åbningen mod Rusland af jernbaner som gjorde det billigt at transportere det billige russiske korn. Der kom derfor mange med kendskab til mejeridrift fra tyskland til danske godsmejerier. Wulff kan derfor meget vel være kommet til Klintholm for at lave smørdritler, selv om vi ikke har konkrete oplysninger om det.

Hans kone Ane Katrine Hansdatter var født den 18/1 1837 og havde været gift før hun anden gang blev gift med Volf i Magleby kirke den 28/12 1877.

I ægteskabet med Volf/Wulff medbragte hun en datter af første ægteskab med Jens Jensen, Anna Kirstine Jensen. Hun var født i Magleby sogn (tidligere har der stået Kalvehave) den 15/8 1867, og hendes far var husmand Jens Jensen f. 23/6 1834, der var blevet gift 25/10 1861.

Anna Kirstine emigrerede i 1888 til USA som 20-årig syjomfru og ankom til Fremont i Nebraska den 5. maj 1888.

Den 15. august samme år blev hun gift i Fremont med Christian H. Christensen.

Om baggrunden for hendes ægteskab med Christian har hun mange år senere fortalt et barnebarn – meget morsomt og malende:

In 1888 Christian had been in the new country for six years. This must have really been the land of opportunity for young immigrants. By this time Christian had not only learned the language, and had more than 50 cents to his name, he was also instrumental in encouraging other Danes to come to Nebraska. He told he had brought 200 Danes to Fremont by advancing them funds for their trip. When they paid him back, he sent for others. One of the enterprises he helped with was to encourage young women in Denmark who wished to emigrate to come to Nebraska to marry the many single men. A man would pay passage for a woman, and when a group of women arrived, each was more or less assigned to the man who had paid for her passage.
In the spring of 1888 young Anna Kirstine was among the group. She arrived in Fremont with others by train. The new arrivals were each introduced to the man who had arranged for their trip. Anna said that when she got off the train, she knew she could not marry the man who had paid her passage. Christian was leaning against the building, watching. He had not sent for anyone. She said that when she saw him she decided he was the one she wanted to marry.
Apparently this was a mutual feeling, and on her 21st birthday (August 15, 1888), they were married by Judge J.J. Barge.

Historien om Anna Katrine Jensen

Hvor ved vi alt det fra om Ane Katrine og hendes mand Hans Wulff og deres datter og svigersøn?

Jo, deres efterkommerne i USA har interesseret sig for deres danske rødder og har samlet oplysninger fra mange kilder, hvoraf Mandemarkes hjemmeside kun har været en enkelt.

Som tak for det og den rundvisning de fik i Mandemarke i sommeren 2018, har vi modtaget en masse interessante oplysninger, og det er blevet til en selvstændig historie her på hjemmesiden:

Anna Katrine Jensen (NY 10/1918) Om en familie, der udvandrede til Nebraska.

Et forsøg på at komme længere tilbage i historien

Efter at have set folketællingen fra 1880 for beboerne i huset, opstår spørgsmålet: Kan vi også finde navne på dem der har boet i huset ved de tidligere folketællinger? Der ligger folketællinger far 1860 helt tilbage til 1787.

Ved de gamle folketællinger blev der aldrig anført oplysning om hvor de boede – kun om det var en gård eller et hus. Der findes dog i arkiverne på Rigsarkivet materiale fra Klintholm Gods, som måske kan give tip om på hvilken matrikel (altså grund) folk har boet, f.eks. lejekontrakter eller skifteprotokoller, idet det den gang var Godset som skulle notere oplysningerne ned i forbindelse med dødsfald. Ligeledes blev der omkring 1840 lavet såkaldte ‘hartkornsprotokoller’ hvis formål var at skabe grundlag for ejendomsbeskatning, hvor man anførte brugernes navne på de enkelte matrikler. Det er ligesom i dag hvor man arbejder mange år på at udvikle IT-systemer til at danne grundlag for beskatningen af grunde under huse!!

Ifølge hartkornsprotokollerne hed brugeren af matr.  26a den 28/12 1837 Niels Jensen Frimand, mens ejendommens bruger før ham havde været ‘Hans Pedersens Enke‘, så lad os prøve at søge i folketællingerne.

Begynder vi i 1860 finder vi Niels Jensen Frimand som aftægtsmand i et hus. Formentlig var det ham som omkring 1840 var bruger af matr. 26 og er blevet boende i huset:

Hans Sørensen 38 1822 Husmand. Skrædder
Ane Kirstine Nielsdatter 36 1824 Hans Kone
Hemming Hansen 10 1850 Deres Barn
Jens Hansen 6 1854 Deres Barn
Ane Elisabeth Hansen 4 1856 Deres Barn
Karen Kirstine Hansen 1 1859 Deres Barn
Hans Peder Jensen 16 1844 Skrædderlærling
Niels Jensen Frimann 69 1791 Aftægtsmand, Enkemand. Pensionist

Hvad hans relation har været til familien kommer vi straks tilbage til.

Et skridt længere tilbage i 1850 finder vi ham boende i et hus med 2 familier:

1. familie
Niels Jensen Frimann 59 1791 Husmand og Dagleier, Huusfader, Enkemand
Hans Sørensen 29 1821 Inderste og Skrædder
Ane Kirstine Nielsdatter 26 1824 hans Kone
2. familie
Christian Jacobsen 27 1823 Inderste og Skræder, indkaldt til Krigstjeneste
Ane Andersdatter 28 1822 hans Kone
Karen Kirstine Christiansdatter 1 1849 deres Barn

Niels Jensen Frimand har to unge familier boende i huset, og han bor sammen med Hans Sørensen og hans kone, som vi også fandt i 1860, hvor det er nærliggende at antage at det en svigersøn og hans datter.

Ane Kirstine Nielsdatter var i øvrigt ved folketællingen 5 år tidligere som 21-årig husbestyrerinde i et hus for et ægtepar på 30 med to børn, hvor den 9 år ældre kone i øvrigt hed det samme  som hende (familie 31 på det originale skema). Og ved folketællingen i 1834 må det være Ane Kirstine der som 10-årig bor sammen med sin mor og 2 søskende. Hendes mor står anført som gift og ikke enke, men der er ingen oplysning om faren. Kunne det have været Niels Jensen som har været fraværende på dette tidspunkt? Ane Kirstine og hendes mor bor på Skovstrædet 6 sammen med en anden familie, hvor familieoverhovedet, Maren Knudsdatter, er enke efter en husmand og må være hende der i hartkornsprotokollen fra 1838 er omtalt som ‘Jens Nielsen Frimands Enke’! Hvad det kan betyde, kommer vi tilbage til.

Christian Jacobsen i den anden familie i 1850 stammer i øvrigt fra Gurkebakken 7, hvor han ved folketællingen i 1845 stadig bor hjemme hos forældrene Jacob Andersen og Bodil Larsdatter.

Det har i øvrigt været et rigtigt ‘skrædder-hus’, for både Hans Sørensen og Christian Jacobsen er ‘Skrædere’.

Ved folketællingen 5 år tidligere i 1845 findes der mærkeligt nok ingen Niels Jensen Frimand. Der findes kun én Jens Nielsen med næsten samme fødeår:

Niels Jensen 56 1789 Huusmand, Dagleier
Ane Rasmusdatter 46 1799 hans Kone
Sidse Kirstine Nielsdatter 12 1833 barn
Jens Nielsen 9 1836 barn

1834 findes også kun én Niels Jensen, som efter konens navn må være den samme som ham i 1845:

Niels Jensen 44 1790 Gift Væver
Ane Rasmusdatter 36 1798 Gift hans kone
Rasmus Nielsen 9 1825 Ugift deres Børn
Karen Marie Nielsdatter 7 1827 Ugift deres Børn
Jens Nielsen 4 1830 Ugift deres Børn
Sidse Kirstine Nielsdatter 1 1833 Ugift deres Børn
Ane Pedersdatter 62 1772 Enke Underholdes af Huusfaderen

Niels Jensen Frimands fødeår var i 1850 og 1860 beregnet til 1791, men da fødeåret bare beregnes ved at fratrække alderen på datoen for folketællingen fra det år folketællingen er foretaget, idet det det kun var folks alder der blev oplyst, forekommer det nærliggende at Jens Nielsen i 1834 med fødeår 1890 er den rigtige, selv om fødeåret i 1845 var 1889 (men måske har han ikke gået så meget op i sin alder).

På en privat hjemmeside (åbnes i på fane) omtales en Niels Jensen Frimand, som ifølge kirkebogen i Magleby kirke var født i Mandemarke i 1792. Og han havde været gift to gange, første gang 30/7 1817 med Ane Larsdatter og anden gang 27/2 1824 med Ane Rasmusdatter. Så det må være de samme vi så ved folketællingen i 1834, på trods af at fødeåret for Niels igen afviger! Ifølge kirkebogen skulle Niels være død som 73-årig den 17/12 1865 (hvilket passer med 1792 som fødeår – eller 1791, hvis han var født mellem den 18. og 31 december).

Ifølge samme hjemmeside var hans forældre Jens Nielsen Frimand (1759-1830) og Kirsten Michaelsdatter (omk. 1761-1797), og hans fars forældre var Niels Nielsen Frimand (1716-1798) og Bodil Hemmingsdatter (1739-1775). Hans farfars far hed Niels Hansen Frimand, så helt tilbage til oldefaren, som døde i Mandemarke i 1700 og blev begravet på Magleby Kirkegård den 22. december, har tilnavnet ‘Frimand’ altså været brugt, men når drenge blev døbt Hans og Niels og Jens, så deres drenge kom til at hedde Hansen, Nielsen og Jensen, kan der også have været brug for tilføjelsen ‘Frimand’.

I 1834 kan man af den sidste linie i skemaet ovenfor se, at Niels Jensen underholder (altså forsøger) enken Ane Pedersdatter. Ifølge hartkornsprotokollen var den tidligere bruger af matr. 26a ‘Hans Pedersens Enke’, så det kunne være interessant at finde ud af om Ane Pedersdatter havde været gift med Hans Pedersen. Desværre blev der ikke foretaget nogen folketællinger mellem 1834 og 1801, og ved folketællingen i 1801 findes kun 2 med navnet Hans Pedersen fra 1796 og 1797. En af drengene kan selvfølgelig være blevet tidligt gift og død før 1937, men der mangler indtil videre kilder som belyser dette.

Hartkornsprotokollerne viser i øvrigt at der foruden Niels Jensen Frimand på matr. 26a, Strædet 14, også var noteret en Niels Jensen Grothe som var bruger af matr. 25a, Strædet 11! Man kan godt forstå at der har været brug for tilnavne for at skelne, mens det jo ikke er sikkert at disse også er blevet brugt ved folketællingerne.

At der i hartkornsprotokollen så også stod en Jens Nielsen Frimand som bruger af Skovstrædet 6, indtil han på et tidspunkt før 1838 var død, hvor hans enke havde overtaget brugen, gør at man skal holde tungen lige i munden, selv om det altså er en Niels Jensen (Frimand) vi her har prøvet af finde – desværre uden at kunne få klarhed over sagen.

Til gengæld giver oplysningen om den anden Frimand, Jens Nielsen Frimand, som bruger af matr. 19 som er Skovstrædet 6 og lidt til, anledning til at binde historien om Strædet 14 sammen med historien om Skovstrædet 6. Ud fra oplysningerne i den private hjemmeside må det har været Niels Jensens far, Jens Nielsen Frimand, som har boet på Skovstrædet 6, idet han levede fra 1759 til 1830. Ifølge hjemmesiden var Niels Jensens mor Kirsten Michaelsdatter, som levede fra omkring 1761 til 1797. Men faren må have giftet sig igen med den yngre Maren Knudsdatter (f. 1777), som er fundet ved folketællingen i 1801 som 24-årig ægtefælle til den 42-årige Jens Nielsen (f. 1759). Med samme navn og fødeår må han være Niels Jensen Frimands far.

Om Niels som var født omkring 1791 er vokset op i et hus på Skovstrædet 6 inden han på et senere tidspunkt selv er flyttet til huset på Strædet 14 er dog ikke til at vide uden et nærmere studium af Klintholm Gods lejekontrakter, som skulle ligge på Rigsarkivet.