Kraneledvej 12 (NYT 9/2019)

Denne historie er senest i 2019 blevet væsentligt udvidet og følger flere familier langt tilbage i tiden.

Kraneledvej 12, matr. 7a Mandemarke – som ligger lige hvor Rakkerbanken fra Mandemarke munder ud i Kraneledvej – har Hanne Øster Jarlbæk ejet siden 2005.

Prøv at tage en tur forbi huset med Google Street View, hvor man kan se at Google  har  været forbi i august 2009. Men som man kan se har Google også været forbi i oktober 2010, så der må være noget særligt ved det smukke hus og udsigten siden Googles 360-graders kameravogn har kørt forbi 2 gange!

I dag hører der ‘kun’ 12.412 m til ejendommen, idet resten af de oprindelige marker i tidens løb er blevet solgt fra til naboer. Med Krak.dk kan huset ses fra luften med matrikelskellet (klik HER – åbnes på ny fane med mulighed for at zoome ind).

Huset er ifølge BBR-meddelelsen opført i 1775 men meget kraftigt og smukt ombygget og moderniseret i 2009 af Hanne Øster og hendes mand, så det formentlig højst noget af fundamenterne der er tilbage fra den tidligere gård. Mon der findes en gammel loftsbjælke hvor året 1775 er indridset? Næppe.

Det kunne være interessant at vide, hvad årsagen er til at den oprindelige gård menes at være opført godt 25 år inden opløsningen af landsbyfællesskabet i Mandemarke by fandt sted, og gårdene fra landsbyen blev flyttet ud i landskabet ned mod Østersøen. Mon huset overhovedet har ligget på det nuværende matr. 7 i 1775?

(klik for at forstørre)

Hvis man kigger nærmere efter på det gamle kort fra 1798, er der i hvert fald ikke indtegnet nogen bebyggelse på den parcel, hvor der på et senere tidspunkt er tilføjet med sort: ‘N. 7. Jørgen Rasmussen’ i midten af udsnittet af kortet her.

Ved udskiftningen i Mandemarke omkring 1803, blev gårdene jo flyttet ud fra selve landsbyen og genopført på den tildelte matrikel, så måske er det et hus som var opført i 1775 i selve landsbyen Mandemarke, som senere er blevet skilt ad og genopført? Bindingsværkskonstruktionen gjorde det jo muligt at skille det kostbare tømmer og samle det igen på samme måde. Det kan selvfølgelig ikke udelukkes at gården er flyttet ud af landsbyen før de øvrige gårde, selv om der ikke er markeret nogen bygninger på 1798 kortet, som det er tilfældet med gården på Skansevej 1 som er den eneste gård der er indtegnet. Men det er nu ikke særligt sandsynligt!

I 1939 så gården i alt fald ud som det fremgår af følgende luftfoto (fra det Kgl. Biblioteks luftfotosamling).

Vi glæder os til at kunne fortælle mere om de seneste års historie, men mangler oplysninger om de senere år efter 1940. Men måske er der nogen der kan fortælle noget om Magda Jacobsen som var født på gården i 1915 og levede der til ca. 1990? (Send mail til administrator).

Som det fremgår af den lange historie nedenfor, er det til gengæld lykkedes at spore familierne på gården frem til den seneste offentligt tilgængelige folketælling i 1940. Måske helt tilbage til Christen Christensen, som var født i 1737 i Mandemarke? Ved den ældste folketælling der findes fra 1787 er han anført som ‘Bonde og Gaardbeboer’ sammen med sin familie.

Der er indtil videre kun ret få overleverede historier om gården og dens beboere. Men efter at næsten alle folketællingerne for området omkring Mandemarke er blevet lagt på hjemmesiden så de er lige til søge i, ser det ud til at historien om gårdens beboere kan føres helt tilbage til begyndelsen.

Den følgende historie er blevet til ad flere gange, i takt med at nye oplysninger fra forskellige andre kilder har bidraget til at få de mange brikker i puslespillet til at falde på plads (og er senest gennemskrevet og udvidet i marts 2019).

Hvad folketællingerne fra 1901-1940 kan fortælle

Offentlighedsloven har et krav om at folketællinger først må gøres offentligt tilgængelige når der er forløbet 75 år, så derfor er den seneste folketælling der er tilgængelig ved publiceringen af de affotograferede folketællingsskemaer fra Statens Arkiver fra 1940. Først ved folketællingerne fra 1901 begyndte man at oplyse matrikelnumrene i alt fald for gårdene, så lad os begynde med at se på folketællingerne fra 1901 til 1940.

I dag har gården på Kraneledvej 12 matrikelnr. 7a, fordi der fra den oprindelige gård matr. 7 er blevet solgt jord fra. Det er formentlig sket i begyndelsen af 1900-tallet, idet Kraneledvej 7 på den anden side af vejen i dag har matr. 7a. I dag er det nuværende jordstykke på 12.412 m2 som ligger syd for ejendommen, hvoraf vejen der løber videre ned til den anden gård længere nede mod kysten som har adressen Kraneledvej 14 udgør de 675 m2. Gården kan ses fra luften via Krak ved at klikke HER – åbner på ny fane hvor den ses i midten. Man kan også zoome ud og ind, ligsom man kan få vist hele matriklen ved at klikke på matrikel øverst til højre.

Folketællingerne fra 1901 og op til 1940 indeholder oplysning om gårdens beboere, som vil blive omtalt nedenfor (med links til de affotograferede skemaer hos Statens Arkiver).

Folketællingen i 1901 viser følgende om beboerne i ejendommen på matr. 7a (link til originalt skema):

Anders Petersen 1/3 1851 Husfader Gårdejer
Kirstine Jørgensdatter 18/10 1849 Husmoder
Frederik Petersen 5/6 1879 Barn
Sidse Karoline Petersen 27/8 1884 Barn
Hans Kristian Petersen 24/10 1886 Barn
Anna Martine Petersen 18/3 1893 Barn
Nielsigne Elmine Petersen 14/4 1895 Barn

Af folketællingsskemaet fremgår også, at ægteparret Anders Petersen og Kirstine blev gift i 1874 og at de havde fået 9 børn som levede og mistet 1 (hvilket ikke er helt rigtigt, idet de ifølge kirkebøgerne har fået 11 børn og mistet 2).

I 1901 bor 5 børn hjemme, og fra andre kilder vides det, at det at de to ældste drenge er flyttet hjemmefra i 1901. Det er Peter Andreas f. 25/6 1876 og Jens Jørgen f. 31/12 1877, som begge ifølge kirkebogen ved Magleby kirker er født i ‘Mandemarke, Klintholm Bjergmark’.

Hvor denne ‘bjergmark’ ligger har ingen i øvrigt hidtil kunne oplyse. Et område oppe i skoven i Mandemarke Bakker er på gamle kort kaldt ‘Bjærgene’, som måske har forbindelse til huset i skovbrynet nordøst for Mandemarke. Det går under navnet ‘Holstenerhuset’ som også hører til ejerlavet ‘Mandemarke By’ (og ikke ‘Klintholm Hovedgaard’, som ellers når helt ned til de 2 første huse i Mandemarke (Busenevej 1 og 3).

Peter Andreas blev i øvrigt senere en velrennomeret købmand i Mandemarke og er omtalt nærmere i historien Peter Andreas Petersen = PAP (link åbnes i ny fane). (Jens Jørgen som ved folketælling i 1906 og senere angives med fødselsdag 31. december 1877 skulle ifølge dog være født 13. december, jfr. kirkebogen ved hans død. Så hvor ombytningen af tallene er forkert 13-31 er ikke til at vide).

Af en genealogisk hjemmeside fremgår at Kirstine også havde født børn i 1880 og 1883, Marie Kirstine og Christian Valdemar, som der ikke foreligger nærmere oplysninger om. Da de ikke fremgår af folketællingen ovenfor, må de altså være døde eller flyttet helt væk fra Mandemarke inden 1901. Så med de 5 hjemmeboende børn ved folketællingen og de 2 fraflyttede, var der altså i alt fald 7 børn der levede til voksenalderen.

Ved folketællingen i 1890, som ikke er afskrevet på hjemmesiden, findes familien på det affotograferede skema (som kan åbnes her) som nr. 15-25 nederst på arket. Udover Anders Pedersen og hans kone samt en 74-årig enke Marie Andersen som er på aftægt, findes følgende 6 børn (alle med efternavnet Pedersen og med alder den 1/2 1890): Peter Andreas (13), Frederik (10), Marie Kristine (9), Kristian Valdemar (7), Sidse Karoline (5) og Hans Kristian (3).

Det betyder altså at Andreas lillebror Jens Jørgen, som har været 12, har boet et andet sted. Måske hos en ‘aflastningsfamilie’ selv om dette udtryk ikke kendtes den gang, medmindre han allerede er sendt ud at tjene som 12-årig.

Den 1. februar 1890 har Kirstine været gravid, for den 16. maj 1890 får hun sønnen Niels, hvis navn har den lidt triste baggrund, at hun den 13/4 1888 havde fået en søn Niels, som var død allerede et halvt år efter. Og den næste Niels som hun fik 16/5 1890 døde som 3-årig 21/1 1894. Alt ifølge kirkebogen for Magleby.

De 2 børn fra 1880 og 1883, Marie Kirstine og Christian Valdemar, findes som 9 og 7-årig i 1890, så derfor kan de meget vel have været ude at tjene udenfor Mandemarke ved folketællingen i 1901 11 år senere.

Kirstine, der som husmoderen i 1901 med 5 hjemmeboende børn mellem 5 og 21 har haft nok at se til, kalder sig her Jørgensdatter, som er hendes pigenavn. Ved folketællingen i 1906 er efternavnet moderniseret til Jørgensen, og først i 1925 bruger hun sit giftenavn Petersen. Det afspejler således overgangsfasen i navneskikken, hvor man gik fra at give børn efternavne ud fra deres fars fornavn til at give dem samme efternavn som deres far. Der findes også en interessant artikel på Wikipedia om de forskellige navnelove og udviklingen efter Struensee i 1771 og en dåbsforordning fra 1828.

Man kan i øvrigt også se at Kirstine var født i Nyborre og at hun først som 14-årig i 1863 er kommet til Magleby Sogn, hvor hun sikkert har været ude og tjene, indtil hun som 25-årig i 1874 blev gift med Anders Petersen.

Fra historien om deres søn Peter Andreas Petersen kendes også det gamle familiefoto nedenfor, hvor man også kan se ‘Anders Tømmermand’, som hans oldebarn har fortalt han blev kaldt (det er ham med fuldskægget). Billedet siges at være fra omkring 1920 men kunne være tidligere fra omkring 1912. Måske er det taget hjemme hos Anders og Kirstine på Kraneledvej 12 ved en særlig anledning?

Anders Petersen er manden med fuldskægget (nummer tre fra venstre i første række). Den ældre dame i midten på den anden side af det lille barn må være hans kone Kirstine. Hans ældste søn Peter Andreas til venstre for ham var købmanden i Mandemarke, Peter Andreas, som sikkert har sin kone Anna som han blev gift med den 19/11 1909 ved sin side.

Ved folketællingen i 1906 har forholdene ikke ændret sig meget fra 1901 (originalt skema):

Anders Petersen 1/3 1851 Husfader Gaardejer, Landbrug
Kirstine Jørgensen 18/10 1849 Husmoder
Karoline Petersen 27/8 1884 Datter Landbrug
Hans Kr. Petersen 24/10 1886 Søn Landbrug
Anna M. Petersen 18/3 1893 Barn
Nilsigne E.Petersen 14/4 1895 Barn

Det ældste af de hjemmeboende børn i 1901, Frederik fra 1879, er nu også flyttet hjemmefra og er kommet ud at tjene.

Den næste folketælling på hjemmesiden er fra 1916, og her finder vi følgende 2 familier, omtalt som familie nr. 19 og 20, hvor den anden familie angives at bo på en gård matr. 7a (Kraneledvej 12), mens der for den første familie, Anders og Kirstine, ikke er angivet nogen oplysning (link til originalt skema):

19. Anders Pedersen 1/3 1851 Husfader Formue
Kirstine Pedersen 18/10 1849 Husmoder Formue
20. Gd7a Hans Peder Hansen 28/12 1876 Husfader Gaardmand
Karoline Hansen 27/8 1884 Husmoder Gaardmandskone
Kristian Hansen 7/6 1912 Barn
Magda Hansen 9/3 1915 Barn
Nielssigne Pedersen 14/4 1895 Ugift Slægtning (Aandssvag fra Fødslen)

Da Kirstine boede på Kraneledvej 12 både i 1901, 1906 og som vi ser nedenfor igen i 1925, har de utvivlsomt stadig boet på gården, hvor den der har udfyldt skemaet ved folketællingen har nævnt Anders og Kirstine først, men derefter angivet matrikelnummeret ud for den nuværende gårdmand Hans Peder. Anders og Kirstine har sikkert været ret stolte over at kunne oplyse, at de begge levede af formue.

Gårdmandskonen Karoline Hansen kan man af fødselsdatoen se er Anders og Kirstines datter Sidse Karoline, som nu er blevet gift med Hans Peder – sikkert i 1911 da deres første barn er født 7/6 1912. Det er altså en svigersøn til Anders Petersen, der nu har overtaget gården!

Foruden Karolines 2 børn omtales også Nielssigne som en ‘ugift slægtning’, om hvem det er noteret at hun er født åndssvag. Af den foregående folketælling kan man se at hun er det yngste af Peter og Kirstines børn, som hendes storesøster sig altså nu tager sig af.

Om Anders og Kirstine står der at de lever af formue, og på skemaerne for denne folketælling (det skete kun i 1916) har skattevæsenet efterfølgende lavet påtegning om personernes formue, og Anders Petersens formue var 24.000. Det har ikke været nogen ubetydelig formue, som omregnet til nutidskroner har svaret til 1 million (læs også historien om Indkomst- og formueforhold i 1916, åbner på ny fane). Det er sikkert pengene fra salget i 1914 til svigersønnen, som vi vender tilbage i et senere afsnit om tinglysninger.

Når vi springer frem til folketællingen i 1925 omtales Hans Peder også som gårdejer og man ser også personernes fødested (link til originalt skema):

Hans Peter Hansen 18/12 1876 Magleby Husfader Gårdejer
Magda Kirstine 9/3 1915 Magleby Barn
Christian Valdemar Hansen 7/6 1912 Magleby Barn
Kirstine Petersen 18/10 1849 Borre Husmoder Rentier
Annie Frederikke Johansen 25/4 1910 Magleby Husassistent

Den nu næsten 50-årige gårdejer Hans Peter Hansen er nu blevet enkemand. Af folketællingen i 1921 (link til skema)  kan man også finde hans kone, som her stod med alle sine fornavne Sidse Karoline, så hun må være død mellem 1921 og 1925.

Ved folketællingen i 1916 var Hans Peter omtalt som ‘Gaardmand’, så man kunne forestille sig at han først er blevet ejer af gården mellem 1916 og 1921, men det er nu ikke tilfældet som vi senere skal se.

Kirstine, som nu endelig bruger sit giftenavn, er blevet enke og lever som 76-årig af sin formue som ‘rentier’! Hun har også haft råd til at ansætte en pige på 15 som husassistent.

Folketællingen i 1930 (link til originalt skema):

Kirstine Petersen 18/10 1849 Borre Enke Slægtning
Hans Peter Hansen 18/12 1876 Magleby Enkemand Husfader Gårdejer
Kristian Valdemar Hansen 7/6 1912 Magleby Barn Karl
Magda Kirstine Hansen 9/1 1915 Magleby Barn Pige

Kirstine bor stadig som 80-årig enke på gården hos sin svigersøn Hans Peter.

Folketællingen i 1940, som er den nyeste som er offentlig tilgængelig, viser følgende (originalt skema) med fremhævelse af de brugte fornavne i det daglige:

Hans Peder Jakobsen 8/3 1913 Husfader Gaardejer Gift 14/4 1939
Magda Kirstine Jakobsen 9/3 1915 Husmoder
Jens Peder Ole Jakobsen 14/9 1939 Barn
Hans Peder Hansen 18/12 1876 Pensionær Formue
Christian Valdemar Hansen 7/6 1912 Logerende Bilejer Vognmand

Nu er Hans Peter Hansens datter Magda altså blevet gift den 14/4 1939 med Hans Peder Jacobsen (nogle steder kaldes han Hans Jakobsen), og de har sammen overtaget hendes fædrene gård. Og ‘bedstefædrene’, kunne man tilføje, da Magdas far jo selv havde overtaget den fra hendes morfar Anders Petersen. Magdas gamle bedstemor Kirstine (som Magda sikkert har fået sit mellemnavn fra) lever ikke længere, men hendes far Hans Peter bor  der stadig, nu som pensionær der lever af sin formue!

Som vi senere skal se i afsnittet om tinglysninger, solgte Hans Peter Hansen nemlig  i 1939 gården til Magdas mand Hans Peder Jacobsen – sikkert på lempelige vilkår når det var til hans svigersøn og han fik lov til at blive boende på gården. For Magda er der virkelig sket noget i det år med både ægteskab og overtagelse af gården samt fødsel af deres første barn!

Magdas storebror Christian Valdemar bor i 1940 stadig hjemme, nu som logerende. Han har fået bil og ernærer sig som vognmand. Det er ham som mange på Østmøn kendte under navnet “Kristian Klaus” og som nogle år senere flyttede til huset på Strædet 12 i Mandemarke, hvor man kan læse følgende i historien om dette hus:

Han blev taxa-vognmand den gang det begyndte og han fik bygget garagen. Forretningen gik anstændigt, og Kristan Klaus fik hurtigt to biler. Den ene holdt nede på hans svoger og søsters gård. Svogeren kørte en del for Kristian Klaus.

Det er altså den jævnaldrende Hans Peder Jakobsen, som er gift med hans søster Magda, som supplerede de sikkert beskedne indtægter fra gården med taxakørsel for Kristian.

Fra historien om huset på Strædet 12 ved vi, at Kristian Klaus farbror Hemming Hansen byggede huset i 1933, da han solgte sin gård nede ved Møns Fyr for at gå på aftægt. Af historien fremgår også, at familien Hansen – på et tidspunkt efter 1940 – stoppede med at arbejde på deres gård for enden af Rakkerbanken og flyttede op i huset på Strædet 12 hos farbroren, hvis hus Kristian Klaus altså på et senere tidspunkt selv overtog.

Konklusion om tiden fra 1940 til 1901

Vi har altså nu kunnet følge den samme familie på gården fra 1901 til 1940, og som vi skal se senere, kan vi følge den længere tilbage.

Først var der den gamle Anders Petersen og hans kone Kirstine, som begge var født omkring 1850, som på et tidspunkt mellem 1880 og 1901 overtog gården – ifølge den overleverede historie fra et oldebarn som erstatning for en arbejdsskade på Klintholm gods (jfr. historien om deres søn Peter Andreas Petersen – link åbner ny fane). Om den historie kan passe, vender vi tilbage til.

Dernæst blev gården på et tidspunkt før 1921 overtaget af svigersønnen Hans Peter Hansen, som tidligt var blevet enkemand men stadig havde sin sin kones mor Kirstine boende.

Og til sidst er blev den blevet overdraget af Hans Peter Hansen til hans svigersøn, Hans Peder Jakobsen, som i 1939 var blevet gift med hans datter Magda Kirstine. De havde – traditionen tro – hendes far Hans Peter Hansen boende som pensionær, der levede af sin formue.

Hvad der herefter er sket efter folketællingen i 1940 mangler vi at høre om.

Indskud om Anders Petersens familie før overtagelsen af Kraneledvej 12

Ved folketællingen i 1880 kan man genfinde Anders og Kirstine som den ene af to familier – ikke på en gård men i et hus (link til originalt skema):

Anders Petersen 28 1852 Tømrer, Husfader
Kirstine Jørgensdatter 30 1850 Husmoder
Peter Andreas Petersen 3 1877 Søn
Jens Jørgen Petersen 2 1878 Søn
Frederik Petersen 0 1880 Søn
Marie Hemmingsdatter 64 1816 Aftægtskone, Husfaderens Moder, Enke

Da fødeåret i 1880 blot blev beregnet ved at trække den oplyste alder den 1. februar fra årstallet 1880, har Kirstine som var født 18/10 1849 ikke nået at være fyldt 31. Det fremgår også at hun i 1874 var blevet gift med Anders Petersen, som her har været tømrer, hvilket passer med at hans oldebarn senere kaldte ham ‘Anders tømmermand’.

Når man kender historierne om personer i Mandemarke, er det også interessant at se navnet på sønnen der var 3 år den 1/2 1880: Peter Andreas Petersen, som senere blev en fremtrædende person som købmand i Mandemarke på Busenevej 8. Som man kan læse under historien om PAP som han også kaldtes, står der i teksten til det gamle familiefoto, hvor også “Anders Tømmermand” sidder som gammel: Anders Tømmermand, som kom alvorligt til skade under sit arbejde for Klintholm fik som noget for tiden ganske usædvanligt en gård i erstatning beliggende for enden af Rakkerbakken. 

Det har altså været på et tidspunkt efter 1880 og inden 1901, hvor vi jo har set at han står som gårdejer af matr. 7a, altså  gården her på Kraneledvej 12.

Faktisk ser det ud til at man også kan finde Anders ‘Tømmermand’ Petersen som barn ved folketællingen i 1860, idet det passer på navn og alder for denne familie i et hus, der indtil nu ikke har kunnet identificeres (måske har det være “Holstenerhuset”?):

Peder Andersen 47 1813 Gift Husmand. Daglejer
Marie Hemmingsdatter 45 1815 Gift Hans Kone
Sidse Pedersdatter 13 1847 Ugift Deres Barn
Anders Pedersen 9 1851 Ugift Deres Barn

Ved folketællingen i 1880 havde han sin mor boende i huset som enke og ‘Aftægtskone’, hvilket måske kunne betyde at han har overtaget huset efter hende som lejer af godset.

Forældrene kan også findes i 1845 sammen med en storebror til Anders, hvor de bor hos en en familie på 7 personer i et hus, der har været Busenevej 15, nemlig matr. 20, jfr. hartkornsprotokol (link til folketællingsskemaet):

Peder Pedersen 46 1799 Huusmand, Væver
Maren Nielsdatter 38 1807 hans Kone
Hans Peder Pedersen 13 1832 barn
Lars Pedersen 7 1838 barn
Karen Kirstine Pedersdatter 4 1841 barn
Kirsten Pedersdatter 1 1844 barn
Ellen Hansdatter 81 1764 Enke, Almisselem
Familie 2
Peder Andersen 33 1812 Indsidder, Dagleier
Marie Hemmingsdatter 30 1815 hans Kone
Hemming Pedersen 4 1841 barn

Peder og Marie må begge være kommet til Mandemarke efter 1840, da de ikke findes ved folketællingen her.

Tinglysninger

De gamle realregistre for tinglysninger er affotograferet af Statens Arkiver, men ikke altid lette at tyde (se selv HER).

Man kan dog se at gården matr. 7 indtil 1891 har været ejet af Klintholm gods, hvor C.S.Scavenius giver Marie Kirstine Jacobsen skøde på ejendommen.

Den næste tinglysning sker også i 1891, hvor hun overdrager ejendommen til Anders Pedersen.

Det er lidt mærkeligt med disse 2 overdragelser lige efter hinanden, især når det ifølge overleveringen – som jo ikke altid behøver at være rigtig – siges at Anders kom alvorligt til skade under sit arbejde for Klintholm, og at han som noget for tiden ganske usædvanligt fik en gård i erstatning!

I 1914 skøder Anders Petersen ejendommen til Hans Peter Hansen, som vi nu ved er hans svigersøn efter historien ovenfor.

Hans Peter Hansen overdrager i 1939 ejendommen til Hans Peter Frederik Jacobsen, det vil sige at der igen sker en overdragelse til en svigersøn. Købesummen er 30.000 kr., hvor den offentlige vurdering var 21.000. Man kan også se at køber udstedte et pantebrev til forhenværende Gaardejer Hans Peter Hansen, Mandemarke, som også fik bopælsret m.m.! Det hele har sikkert fundet sted i forbindelse med at Hans Peter Jacobsen i april 1939 giftede sig med Hans Peter Hansens datter Magda.

Og så er der mellem 1913 og 1932 anført følgende: “Halvårlig Ydelse for Tienden af Matr. Nr. 7a: 25 Kr. 29 Øre.” Hvad man desværre ikke kan tyde, er bestemmelserne om de byrder der i tidens løb har påhvilet ejendommen, men det drejer sig om specifikke afgrøder der skulle afleveres varierende mængder af – rug, byg, hvede, havre …

I 1920’erne blev tinglysningssystemet moderniseret, således at de nye protokoller bl.a. blev mere overskuelige. Det system holdt faktisk i ca. 75 år indtil det danske tinglysningssystem som det første i verden blev digitaliseret. Tingbøgerne fra 1927-2000 har Domstols-styrelsen også affotograferet og lagt på Statens Arkiver.

Af  tingbogen for matr. 7a kan man se starter med skødet fra Hans Peter Hansen den 22/6 1939 til svigersønnen Hans Peter Frederik Jacobsen for 30.000. Man kan også se at han optog lån på 14.000 i Magleby Sparekasse og udstedte sælgerpantebrev for 10.000 til Hans Peter Hansen, som også fik tinglyst en bopælsret.

Herefter sker der ikke noget før der i 1992 bliver tinglyst en skifteretsattest, som adkomst for Magda Kirstine Jacobsen.

Det vil sige at Hans Peter er død, men det siger ikke noget om hvornår, for Magda kan jo have siddet i uskiftet bo i mange år med deres børn, således at hun ikke har haft brug for at få tinglyst noget. Det sidste der er foretaget i Hans Peters navn er et lille ejerpantebrev i 1968 på 7.000 til sikkerhed for en kredit i Møns Bank.

Samtidigt med tinglysningen af skifteretsattesten for Magda, bliver der tinglyst skøde til Bent Widriksen for en købesum på 645.000 kr., hvor den offentlige vurdering på det tidspunkt var 750.000. Magda der var født i 1915 har altså levet hele sit liv på gården til hendes død i 1991 eller 1992.

Da arvinger i et dødsbo kan overtage en ejendom til et beløb som må være op til 15% lavere end den offentlige vurdering uden at få problemer med afgiftsmyndighederne for at ville spare arveafgift, og da Bent Widriksen overtager gården for 86% af den offentlige vurdering, kunne man forestille sig at der har været tale om en familieoverdragelse fra Magdas dødsbo og ikke et frit salg. Men det kan også bare være, at ejendommens generelle tilstand bare har været så ringe, at købesummen blev 645.000.

Men det er altså også hvad der vides om gårdens seneste historie – indtil Hanne Østers overtagelse i 2005, så lad os prøve at følge gårdens beboere tilbage i tiden fra før 1901.

Gårdens beboere tilbage i tiden

Nu ved vi altså at Klintholm Gods i 1891 giver skøde på ejendommen til Marie Kirstine Jacobsen, som samme år (måske samtidigt?) videresælger den til Anders Pedersen.

Vi finder hende ved folketællingen i 1880 boende på en gård sammen med sin mand Jørgen Jakobsen, som altså må være død før 1891 (sikkert ikke ret lang tid forinden):

Jørgen Jakobsen 45 1835 Husfader, Gaardmand
Marie Kirstine Jakobsdatter 40 1840 hans Kone
Ane Kirstine Jakobsen 10 19/8 1869 deres Datter
Jens Hendrik Jakobsen 19 1861 Husfaderens Broder, Tjenestekarl
Karen Margrethe Kristoffersen 17 1863 Tjenestepige
Jakob Jørgensen 75 1805 Husfaderens Fader, Aftægtsmand Enkemand

De har åbenbart også mandens far, Jakob Jørgensen, på aftægt. Det er i øvrigt lidt pudsigt at faren hedder Jakob Jørgensen (som rent faktisk var født den 13/10 1804) og sønnen Jørgen Jakobsen. Men børnene fik jo efternavn efter farens fornavn, og så har de valgt at bytte om, hvilket ikke var usædvanligt den gang. Man kunne fristes til at tro at sønnen har været opkaldt efter sin bedstefar, men det er nu ikke tilfældet, for han hed Jørgen Rasmussen.

Deres datter Ane Kirstine blev i øvrigt senere gårdmanskone på Skansevej 2, hvor hun var blevet gift med Niels Peter Rasmussen.

Konen Marie Kirstine Jacobsdatter kan man i øvrigt finde 20 år tidligere ved folketællingen i 1860 (det må være hende, idet fødeåret angives til 1839 og i 1880 til 1840, hvor det kun var beregnede fødeår ud fra alderen der er noteret). Ud fra andre oplysninger kan man regne ud, at familien her boede på Rakkerbanken 1, “Højbogård”:

Jacob Jensen 55 1805 Gaardmand
Ane Kirstine Pedersdatter 63 1797 Hans Kone
Marie Kirstine Jacobsdatter 21 1839 Deres Datter
Kirsten Jacobsdatter 18 1842 Deres Datter
Jørgen Hansen 8 1852 Plejesøn
Jens Hansen 25 1835 Tjenestekarl
Hans Christiansen 15 1845 Tjenestekarl

Gårdmandsdatteren Marie Kirstine bliver altså senere gift med gårdmandssønnen Jørgen Jakobsen. Det må være mellem 1860 og 1880, og sikkert før 1870 hvor de har fået datteren Ane Kirstine, der i øvrigt er blevet opkaldt efter sin mormor.

I forbindelse med sit ægteskab er Marie Kirstine altså flyttet fra gården på Rakkerbanken 1 til gården på Kraneledvej 12 – det er 250 meter!

Ved folketællingen i 1860 nævnes familien igen – i øvrigt umiddelbart før familien på Rakkerbanken 1:

Jacob Jørgensen 56 1804 Gaardmand
Sophie Nielsdatter 31 1829 Hans Kone
Jørgen Jacobsen 26 1834 Hans Barn med afdøde Kone
Niels Jacobsen 15 1845 Hans Barn med afdøde Kone
Ane Kirstine Jacobsen 13 1847 Hans Barn med afdøde Kone
Maren Kirstine Jørgensdatter 20 1840 Tjenestepige

Tilføjelsen om at Jacob Jørgensens børn er af tidligere ægteskab giver mening, når man ser folketællingen i 1845, hvor han også boede på en gård og her var gift med Ane Kirstine Jensdatter (link til originalt skema, som ikke er nemt at læse):

Jacob Jørgensen 41 1804 Gaardmand
Ane Kirstine Jensdatter 37 1808 hans Kone
Jørgen Jacobsen 11 1834 barn
Lars Albrethssen 32 1813 Tjenestefolk
Maren Nielsdatter 23 1822 Tjenestefolk
Ane Christensdatter 73 1772 Huusfaders Moder, der af ham forsørges

Jamen, hurra! Her finder vi også den 11-årige søn af Jacob Jørgensen, nemlig Jørgen Jacobsen. Det tyder altså på at det er gården på Kraneledvej 12, som Jacob Jørgensen som 41-årig i 1845 har i fæste, og at gården senere går videre til hans søn Jørgen Jakobsen, efter hvis død hans kone overtager gården og får lov at købe den i 1891, hvor godset er begyndt at sælge sine fæstegårde.

Den sidste person i familien ved folketællingen i 1845, Ane Christensdatter, er Jørgen Jakobsens gamle mor “der af ham forsørges”. Og hende kan man også finde på en gård ved den foregående folketælling i 1840:

Ane Christensdatter 68 1772 Enke Gaardmands Enke
Jacob Jørgensen 36 1804 Gift hendes Søn, bestyrer Gaarden
Ane Kirstine Jensdatter 31 1809 Gift hans Kone
Jørgen Jacobsen 6 1834 Ugift deres Søn
Anders Jensen 22 1818 Ugift Tjenestefolk
Karen Hansdatter 21 1819 Ugift Tjenestefolk

Ane (som muligvis er døbt Anna Christensdatter) er altså her ‘Gårdmands Enke’, dvs. enke efter en fæstebonde. Hun har derfor nu sin søn Jakob Jørgensen til at bestyre gården, og han er gift og en søn børn som vi allerede kender.

Folketællingen er altså sket lige før Jacob selv får fæstekontrakt på gården, idet han her bestyrer gården for sin mor der er enke.

Ved folketællingen 6 år tidligere i 1834 finder vi hende igen:

Ane Christensdatter 52! 1782! Enke Gaardmands Enke
Jacob Jørgensen 30 1804 Ugift hendes Børn
Kirsten Jørgensdatter 22 1812 Ugift hendes Børn
Peder Rasmussen 30 1804 Ugift Tjenestekarl

Da hun døde den 25/5 1847 som 74-årig, hvilket passer med at hendes fødeår ved de andre folketællinger er beregnet til 1773, må den der har udfyldt folketællingsskemaet i 1834 have hørt forkert, når hun på sin østmønske dialekt har oplyst sin alder til 62, hvorfor der på skemaet i kolonnen for alder tydeligt står 52 – og dermed bliver hendes beregnede fødeår 1782.

Efter at de gamle hartkornsprotokoller for Mandemarke er lagt på hjemmesiden, kan man også se at brugerne af matr. 7 først har været Jørgen Rasmussen, men dernæst på et tidspunkt før 28/12 1837 er blevet hans enke, altså Ane Christensdatter.

For at følge sporet længere tilbage skal vi helt tilbage til 1801, for der var ingen folketællinger mellem 1801 og 1834. Men det var også en periode hvor Danmark havde andre problemer at tænke på ved deltagelsen i Napoleonskrigene fra 1807 og statsbankerotten i 1813.

I 1801 findes der i Mandemarke kun én med navnet Ane Christensdatter – igen med et ‘forkert’ fødeår, idet hendes alder på det originale skema tydeligt er angivet til 26 (den første familie på det originale skema):

Christen Christensen 64 1737 Husbonde Gaardfæster
Maren Davidsdatter 63 1738 hans Kone
Ane Christensdatter 26 1775 deres børn
Marie Christensdatter 23 1778 deres børn
Jens Hanssen 23 1778 Tjenestekarl

Men oplysningerne passer med kirkebøgerne, så det er det hendes forældre. Hun har formentlig været 29, men der står ret tydeligt kun 26, så måske har hun bevidst gjort sig lidt yngre?

Hvor familien har boet i 1801 er ikke til at vide, idet det må have været lige før udskiftningen. Men måske er det hendes far Christen Christensen, som i forbindelse med udskiftningen omkring 1803 hvor ca. 16 af gårdene der hidtil havde ligget i selve landsbyen Mandemarke, har fået gården flyttet ud på de nu tildelte marker, således at han har været den første fæstebonde af gården på Kraneledvej 12?

Allerede ved folketællingen i 1787, som er den første der blev foretaget, kan man finde familien – på en gård i Mandemarkes landsby (link til originalt skema – det er familie 2):

Christen Christensen 50 1737 Huusbonde Bonde og Gaardbeboer
Maren Davidsdatter 49 1738 hans Kone
Jan Christian Christensen 24 1763 deres Børn
Peder Christensen 21 1766 deres Børn
Anna Christensdatter 15 1772 deres Børn
Maria Christensdatter 9 1778 deres Børn
Bodil Jacobsdatter 47 1740 Tienestepige

De to yngste piger boede altså stadig hjemme 14 år senere i 1801, hvor drengene sikkert for længst har forladt reden (og ikke findes i Mandemarke i 1801), men der er ingen tvivl om at deres arbejdskraft har været nødvendig idet der kun har været ansat en ældre tjenestepige, som måske har været hos familien siden de første børn?

Ane eller Anna Christensdatter var som vi har set datter af af Christensen, om hvem man på den enorme slægstforskningsside Geni.com kan finde oplysning om, at han var født i 1737 i Mandemarke og død samme sted den 12/12 1806 som 68-årig. Hans far hed i øvrigt også Christen Christensen! (Link til stamtræskort for Christen Christensen, hvor man gratis kan logge ind).

Hermed er vi med hensyn til historien om beboerne på gården i 1800-tallet nået til vejs ende, for selve gården blev formentlig først omkring 1803 i forbindelse med udskiftningen flyttet fra landsbyen Mandemarke ud til dens nuværende beliggenhed på Kraneledvej 12.

Ved folketællingen i 1787 har gården måske ligget et af de steder hvor der i dag er bare pletter i landsbyen, hvor bygningerne senere er blevet overstreget på kortet fra 1798?!

Men den kan selvfølgelig også have ligget et sted, hvor der senere er blevet opført et andet hus.

På en gammel brandforsikringsprotokol fra 1858-78 blev mange af forsikringstagerne angivet som “Hjemstedsmand” (forkortet Hjmd). Ifølge Dansk Dialect Lexicon (C. Molbech, 1841) er det en betegnelse der bliver brugt “på Møn om den som kiøber, bygger og beboer den plads , hvor en fra byen udflyttet gaard har staaet, ved hvilken leilighed et lukke, en haveplads, et hjemvænge, eller jord fra 4 skiepper indtil 4 tdr. land, sædvanligen sælges med af den udflyttende bonde”.

I Mandemarke var det dog Klintholm gods som fortsat ejede parcellerne og de huse der  var opført på dem. Beboerne lejede deres huse af Scavenius, som også stod som den der betalte forsikringerne i protokollen fra 1858-1878.

Kan nogen mon finde ud af hvor Christen Christensen har boet i Mandemarke?

Klintholm gods fæstekontrakter

Klintholm Gods ejede jo alle gårdene indtil de fra slutningen af 1800-tallet begyndte at sælge dem, så gårdmændene overgik fra at være fæstebønder til at blive gårdejere. På Rigsarkivet er fundet nogle gamle fortegnelser fra Klintholm gods over deres fæstere og indgåede fæstekontrakter, hvor oplysningerne supplerer historien ovenfor.

Det fremgår af godsets fortegnelser, at Jacob Jørgensen i 1840 har fået fæstekontrakt på matr. 7, som er gården her (i dag har den matr. 7a efter at jorden er blevet solgt fra). Man kan også se at i 1864 får hans søn Jørgen Jakobsen fæstekontrakt på gården.

På den ældste fortegnelse over fæstere på gården finder man Jørgen Rasmussen, som i 1807 fik gården i fæste. Hans navn er også tilføjet ved gården på det gamle kort fra 1798, som blev brugt i mange år efter til registrering af forholdene. På kortet er det i 1837 rettet til ‘Jørgen Rasmussens Enke’, og det kan næppe have været andre end Ane Christensdatter.

Afslutning

Vi har nu kunnet følge gårdens historie og familien efter Christen Christensen frem til 1891, for Christen Christensen (f. 1737) var far til Ane Christensdatter (f. ca. 1777, d. 23/4 1847), hun var mor til Jacob Jørgensen (f. 13/10 1804, d. 25/51885), han var far til Jørgen Jacobsen (f. 6/12 1834) som blev gift med Marie Kirstine Jacobsen (f. 1838), der som enke får lov at købe gården af godset i 1891 for herefter straks at videresælge den til Anders Pedersen.

Om ham har et oldebarn fortsalt: Anders Tømmermand, som kom alvorligt til skade under sit arbejde for Klintholm, fik som noget for tiden ganske usædvanligt en gård i erstatning beliggende for enden af Rakkerbakken. 

Nu har vi set at godset ikke har givet ham gården i erstatning, idet godset solgte den til enken efter sin fæster Jørgen Jacobsen i 1891. Men godset kan jo godt have udbetalt en erstatning til Anders Pedersen, så han har kunnet købe gården af Marie Kirstine.

Da godsets salg til Marie Kirstine Jacobsen og hendes salg til Anders Pedersen sker i samme år og formentlig lige efter hinanden, er det nærliggende at antage, at der har været nogle forhåndsaftaler mellem de 3 parter om de nærmere vilkår, ligesom godset også kan tænkes at have haft nogle skattemæssige eller andre fordele ved at lade overdragelsen ske gennem den hidtidige fæster. Politisk har der utvivlsomt været et ønske om at gøre det attraktivt for godsejerne at lade deres fæstegårde overgå til selveje!

I 1880 levede Marie Kirstines mand Jørgen Jacobsen og hans gamle far Jacob Jørgensen boede også hos dem, men må begge være døde i mellemtiden, siden det er hende godset sælger til i 1891. Det fremgår også af folketællingen pr. 1/2 1890, som ikke er lagt på hjemmesiden, at Marie Kirstine på 50 var enke og gårdfæsterske og boede alene på gården sammen med sin 20-årige datter Ane Kirstine. Så deres tid som fæstere har været ved at ebbe ud!

Marie Kirstine havde sammen med Jørgen Jacobsen kun datteren Ane Kirstine, idet 2 ældre børn var døde som spæde. Da Ane Kirstine blev i 1892 blev gift med Niels Peter Rasmussen, der i 1893 fik skøde på gården på Skansevej 2, og Marie Kirstine ved folketællingen i 1901 boede sammen med dem på Skansevej 2, så passer alle brikkerne med at godset har fået det hele arrangeret sådan, at Anders Pedersen overtog gården på Kraneledvej 12!

Anders Pedersen havde sammen med Kirstine 9 børn (ifølge folketællingen i 1901), heraf datteren Sidse Karoline eller bare Caroline, som blev gift med Hans Peter Hansen, som på et tidspunkt inden 1916 købte gården af svigerforældrene.

Han blev tidligt enkemand men havde sin sin kones mor Marie Kirstine boende i mange år til efter 1930. Hans Peter havde i 1915 fået datteren Magda Kirstine, som i 1939 blev gift med Hans Peder Jakobsen, der købte gården af svigerfaren, men stadig – traditionen tro – havde ‘den gamle’ boende som “pensionær, der lever af sin formue”. Og Magda bliver boende til sidst som enke på gården, indtil den sikkert efter hendes død bliver solgt i 1992.

Så i tæt på 200 år har der altså kun været 2 familier på gården på Kraneledvej 12, først som fæstere og senere som ejere! Hvor meget af den oprindelige gård der så er tilbage i dag, er ikke til at vide. Måske kan Hanne Øster fortælle mere?

Af historien om Anders Pedersens ældste søn Peter Andreas, der senere blev købmand i Mandemarke, viser det sig så yderligere, at der var en forbindelse mellem de to familier! Som der står i historien ‘Peter Andreas Petersen = PAP’:

Via stamtræsoplysninger på Geni viser det sig at Niels Jakobsens far – altså Annas farfar – hed Jacob Jørgensen, som var født 13/10 1804 i Mandemarke, hvor han også døde som 80-årig 25/5 1885.

Ved folketællingen i 1834 findes Jacob Jørgensen som ugift 30-årig boende hos sin mor Ane Christensdatter som var gårdmandsenke. De boede på en gård der via andre kilder har kunnet identificeres som Kraneledvej 12. Moren hed ifølge stamtræssiden Anna Christensdatter (f. 17/9 1783 i Busemarke, d. 25/5 1847 i Mandemarke – der er dog lidt tvivl om hendes fødeår, da hun ved FT1840 og 1845 opgav at være 10 år ældre end ved FT1834). Hendes far Jørgen Rasmussen (f. 31/3 1776 i Busemarke, død 11/8 1828 i Magleby Sogn og utvivlsomt Mandemarke) har fæstet gården på Kraneledvej  12 på et tidspunkt efter folketællingen i 1801, hvor han endnu ikke var kommet til Mandemarke.

Det vil altså sige at PAP’s far Anders Pedersen endte med at overtage den gård, som hans kone Annas farfar Jacob Jørgensen enten var født på i 1804 eller i alt fald senere var flyttet ind på, som hans far Jørgen Rasmussen havde fæstet på et tidspunkt mellem folketællingerne i 1801 og 1834. Som det fremgår af historien om Kraneledvej 12 købte Anders Petersen i 1891 gården af Marie Kirstine Jacobsen, som samme år havde købt den af godsejer C.S.Scavenius på Klintholm!

Ved folketællingen i 1840 var Jacob gårdbestyrer for sin mor og var også blevet gift med Ane Kirstine Jensdatter og havde fået sønnen Jørgen Jacobsen i 1834. Og i 1845 var han gårdmand (fæstebonde) og havde sin gamle mor på 73 boende. Ved folketællingen i 1880 var Jørgen Jakobsen blevet gårdmand og havde sin far Jakob Jørgensen, der var blevet enkemand, på aftægt. Jacob Jørgensen fik sønnen Niels Jacobsen 11/4 1845, og Niels Jacobsen fik som det sidste af 8 børn Anna Jacobsen 12/5 1889, som blev gift med PAP 19/11 1909.

Det vil altså sige at Anna ved besøg hos sine svigerforældre, da de var flyttet til gården på Kraneledvej 12, er kommet på den gård, hvor hendes farfar og hendes far havde boet!