Kraneledvej 12 (Nyt 11/2018)

Kraneledvej 12, matr. 7a Mandemarke – som ligger lige hvor Rakkerbanken fra Mandemarke munder ud i Kraneledvej – har Hanne Øster Jarlbæk ejet siden 2005.

Huset er ifølge BBR-meddelelsen opført i 1775 men meget kraftigt og smukt ombygget og moderniseret i 2009 af Hanne Øster og hendes mand, så det er måske kun fundamenterne der er tilbage fra opførelsen. Mon der findes nogle gamle loftsbjælker hvor året 1775 er indridset?

I dag hører der ‘kun’ 12.412 m til ejendommen, idet resten af de oprindelige marker i tidens løb er blevet solgt fra til naboer. Med Krak.dk kan huset ses fra luften med matrikelskellet (klik HER – åbnes på ny fane med mulighed for at zoome ind).

Vi glæder os til at kunne fortælle mere …

Men indtil videre kan du tage en tur forbi med Google Street View i august 2009 og i oktober 2010, så der må være noget særligt ved udsigten siden Googles 360-graders kameravogn har kørt forbi 2 gange!

Det kunne være interessant at vide, hvad årsagen er til at den oprindelige gård er blevet opført godt 25 år inden opløsningen af landsbyfællesskabet i Mandemarke by fandt sted, og gårde fra landsbyen blev flyttet ud i landskabet ned mod Østersøen. Det kan jo godt være en fejl eller at gården var blevet opført i 1775 inden den blev skilt ad og flyttet ud på dens nuværende beliggenhed.

I 1939 så gården i alt fald ud som det fremgår af følgende luftfoto (fra det Kgl. Biblioteks luftfotosamling).

Vi har ingen overleverede historier om gården på nuværende tidspunkt, men vi har efterhånden fået samlet en række folketællinger igennem tiden for området omkring Mandemarke. Ved gravearbejde ser det ud til at sporet muligvis kan følges helt tilbage til begyndelsen.

Hvad folketællingerne kan fortælle – fra 1901-1940

Matr. nr. 7a er gården på Kraneledvej 12, der tidligere må have haft mere jord end det nuværende jordstykke på 12.412 m2 som ligger syd for ejendommen, hvoraf vejen der løber videre ned til den anden gård længere nede mod vandet udgør de 675 m2. Gården kan ses fra luften via Krak ved at klikke HER – åbner på ny fane hvor den ses i midten. Man kan også zoome ud og få vist hele matriklen (ved at klikke på matrikel øverst til højre).

Folketællingerne fra 1901 og op til 1940 indeholder oplysning om gårdens beboere, som vil blive omtalt nedenfor (med links til de originale folketællingsskemaer).

Folketællingen i 1901 viser følgende om familie nr. 142 i ejendommen matr. 7a (link til originalt skema fra Statens Arkiver):

Anders Petersen 1/3 1851 Husfader Gårdejer
Kirstine Jørgensdatter 18/10 1849 Husmoder
Frederik Petersen 5/6 1879 Barn
Sidse Karoline Petersen 27/8 1884 Barn
Hans Kristian Petersen 24/10 1886 Barn
Anna Martine Petersen 18/3 1893 Barn
Nielsigne Elmine Petersen 14/4 1895 Barn

Af folketællingsskemaet fremgår også, at ægteparret Anders Petersen og Kirstine er blevet gift i 1874 og at de har 9 levende børn og har mistet 1. I 1901 er fire af børnene altså flyttet hjemmefra, og det har været Peter Andreas f. 25/6 1876 og Jens Jørgen f. 31/12 1877 (på ‘Klintholm Bjergmark’). Hvem de sidste 2 har været blæser lidt i vinden, men måske har  der været ældre søskende end Peter Andreas som er flyttet hjemmefra i 1901, da Anders og Kirstine jo var blevet gift i 1874 og måske godt har kunnet nå at få 2 børn i 1874 og 1875!

Kirstine, der som husmoderen med 5 børn mellem 6 og 22 har haft nok at se til, kalder sig her Jørgensdatter, som er hendes pigenavn. Ved folketællingen i 1906 er efternavnet moderniseret til Jørgensen, og først i 1925 bruger hun endelig sit giftenavn Petersen.

Man kan i øvrigt også se at hun var født i Nyborre og at hun som 14-årig i 1863 er kommet til Magleby Sogn, hvor hun sikkert har været ude og tjene. Som 25-årig blev hun gift med Anders Petersen, som på et tidspunkt inden 1901 helt ekstraordinært fik gården på Kraneledvej 12 som erstatning for en arbejdsskade han havde pådraget sig som tømrer for Klintholm Gods. Det kan man læse mere om i historien om deres søn Peter Andreas Petersen, hvor der er det gamle familiefoto hvor man også kan se ‘Anders Tømmermand’ som hans oldebarn har kunnet fortælle om.

Anders Petersen er manden med fuldskægget (nummer tre fra venstre i første række). Den ældre dame i midten på den anden side af det lille barn må være hans kone Kirstine. Hans ældste søn Peter Andreas til venstre for ham var købmanden i Mandemarke, Peter Andreas, som sikkert har sin kone Anna som han blev gift med den 19/11 1909 ved sin side. Fotoet er formentlig fra omkring 1920.

Ved folketællingen i 1906 har forholdene ikke ændret sig meget fra 1901 (originalt skema):

Anders Petersen 1/3 1851 Husfader Gaardejer, Landbrug
Kirstine Jørgensen 18/10 1849 Husmoder
Karoline Petersen 27/8 1884 Datter Landbrug
Hans Kr. Petersen 24/10 1886 Søn Landbrug
Anna M. Petersen 18/3 1893 Barn
Nilsigne E.Petersen 14/4 1895 Barn

Deres ældste af de hjemmeboende børn i 1901, Frederik fra 1879, er flyttet hjemmefra.

Den næste folketælling på hjemmesiden er fra 1906, og her finder vi følgende 2 familier, familie nr. 19 0g 20, hvor den anden familie angives at bo på gården matr. 7a (Kraneledvej 12), mens der for den første familie, Anders og Kirstine, ikke er angivet noget (link til originalt skema):

19. Anders Pedersen 1/3 1851 Husfader Formue
Kirstine Pedersen 18/10 1849 Husmoder Formue
20. Gd7a Hans Peder Hansen 28/12 1876 Husfader Gaardmand
Karoline Hansen 27/8 1884 Husmoder Gaardmandskone
Kristian Hansen 7/6 1912 Barn
Magda Hansen 9/3 1915 Barn
Nielssigne Pedersen 14/4 1895 Ugift Slægtning (Aandssvag fra Fødslen)

Da Kirstine boede på Kraneledvej 12, både i 1901, 1906 og som vi ser nedenfor igen i 1925, har de formentlig boet i en lejlighed på gården, hvor der nu er kommet en ny gårdmandsfamilie til, som har 2 børn samt en ‘ugift slægtning’ om hvem det er noteret at hun er født åndssvag. Hendes navn Nielssigne Petersen genkender vi som det yngste af Peter og Kirstines børn, der altså bor hos gårdmandsfamlien og anføres som slægtning. Da hendes forældre nu er sidst i 60’erne er det måske meget naturligt at hun som 21-årig og åndssvag har boet hos familien Hansen og deres børn.

Gårdmandskonen Karoline Hansen kan man af fødselsdatoen se er Anders og Kirstines datter Sidse Karoline, som nu er blevet gift med Hans Peder, sikkert i 1911 da deres første barn er født 7/6 1912. Da det altså er en svigersøn til Anders Petersen som nu er ‘gårdmand’, må det helt sikkert være på gården at Anders og Kirstine nu har fået en lejlighed.

Hvor Anders Petersen har fået sin formue fra mangler vi oplysning om, men på skemaerne for denne folketælling har skattevæsenet efterfølgende lavet en påtegning om personernes formue, og Anders Petersens formue var 24.000. Det har ikke været nogen ubetydelig formue, som omregnet til nutidskroner har svaret til 1 million (læs også historien om Indkomst- og formueforhold i 1916, åbner på ny fane).

Når vi springer frem til folketællingen i 1925 er der som vi kan se nu kommet en egentlig ejer på gården, og Kirstine som nu endelig kaldes Petersen bor der stadig, nu som husmorder og rentier! (Link til originalt folketællingsskema).

Hans Peter Hansen 18/12 1876 Magleby Husfader Gårdejer
Magda Kirstine 9/03 1915 Magleby Barn
Christian Valdemar Hansen 7/6 1912 Magleby Barn
Kirstine Petersen 18/10 1849 Borre Husmoder Rentier
Annie Frederikke Johansen 25-04-1910 Magleby Husassistent

Kirstine er nu blevet enke og er 76 og lever af sin formue som ‘rentier’. Hun har også haft en pige på 15 som husassistent, så hun har haft sin egen lejlighed på gården.

Den nu næsten 50-årige gårdejer Hans Peter Hansen er også blevet enkemand. Af folketællingen i 1921 (som ikke er lagt på hjemmesiden- link til skema)  kan man også finde hans kone, som her stod med alle sine fornavne, Sidste Karoline, så hun må være død mellem 1921 og 1925. Ved folketællingen i 1916 var Hans Peter blevet ‘Gaardmand’ på gården, så hans overtagelse som ejer af gården er måske først sket mellem 1916 og 1921, hvor han anføres som gårdejer. Hans Peter har måske først overtaget gården fra sin svigerfar efter hans død, men det vides ikke præcist hvornår Anders Petersen døde. Hvor Hans Peter selv er kommet fra vides ikke, idet han er ikke til at spore på folketællingerne i 1901 og 1906 for Mandemarke.

Folketællingen i 1930 (link til originalt skema):

Kirstine Petersen 18/10 1849 Borre Enke Slægtning
Hans Peter Hansen 18/12 1876 Magleby Enkemand Husfader Gårdejer
Kristian Valdemar Hansen 7/6 1912 Magleby Barn Karl
Magda Kirstine Hansen 9/1 1915 Magleby Barn Pige

Kirstine bor altså stadig som 80-årig enke på gården hos sin svigersøn Hans Peter.

Folketællingen i 1940, som er den nyeste der findes, viser følgende (originalt skema):

Hans Peder Jakobsen 8/3 1913 Husfader Gaardejer Gift 14/4 1939
Magda Kirstine Jakobsen 9/3 1915 Husmoder
Jens Peder Ole Jakobsen 14/9 1939 Barn
Hans Peder Hansen 18/12 1876 Pensionær Formue
Christian Valdemar Hansen 7/6 1912 Logerende Bilejer Vognmand

Nu er datteren Magda til Hans Peder Hansen altså i 1939 blevet gift med Hans Peder Jacobsen (nogle steder kaldes han Hans Jakobsen), og de har sammen overtaget hendes fædrene gård, og ‘bedstefædrene’ kunne man tilføje. Magdas gamle bedstemor Kirstine (som Magda sikkert har fået sit mellemnavn fra) lever ikke længere, men hendes far Hans Peter bor  der stadig, nu som pensionær der lever af sin formue!

Magdas storebror Christian Valdemar bor stadig hjemme, nu som logerende. Han har fået bil og ernærer sig som vognmand. Det er ham som mange på Østmøn kendte under navnet “Kristian Klaus” og som nogle år senere flyttede til huset på Strædet 12 i Mandemarke. Her kan man læse følgende:

Han blev taxa-vognmand den gang det begyndte og han fik bygget garagen. Forretningen gik anstændigt, og Kristan Klaus fik hurtigt to biler. Den ene holdt nede på hans svoger og søsters gård. Svogeren kørte en del for Kristian Klaus.

Det er altså den jævnaldrende Hans Peder Jakobsen, som er gift med hans søster Magda, som supplerede indtægterne fra gården med taxakørsel for Kristian.

Fra historien om huset på Strædet 12 ved vi, at Kristians farbror Hemming Hansen byggede huset i 1933, da han solgte sin gård nede ved Møns Fyr for at gå på aftægt. Af historien fremgår også, at familien Hansen – på et tidspunkt efter 1940 – stoppede med at arbejde på deres gård for enden af Rakkerbanken og flyttede op i huset på Strædet 12 hos farbroren, hvis hus Kristian Klaus altså på et senere tidspunkt selv overtog.

Foreløbig afslutning

Vi har altså nu kunnet følge en familie på gården her fra 1901 til 1940, og som vi skal se kan vi følge den tilbage til 1880.

Først den gamle Anders Petersen og hans kone Kirstine, som begge var født omkring 1850, som på et tidspunkt mellem 1880 og 1901 fik overdraget gården som erstatning for en arbejdsskade på Klintholm gods.

Dernæst på et tidspunkt før 1921 blev den overtaget af en svigersønnen Hans Peter, som tidligt var blevet enkemand men stadig havde sin sin kones mor Kirstine boende.

Endelig til hans datter Magda Kirstine, som i 1939 var blevet gift med Hans Peder Jakobsen. De havde – traditionen tro – hendes far Hans Peter Hansen boende som pensionær, der levede af sin formue.

Hvad der herefter er sket efter folketællingen i 1940 mangler vi at høre om.

Anders Petersens familie før overtagelsen af Kraneledvej 12

Men ved folketællingen i 1880 kan man genfinde Anders og Kirstine som den ene af to familier – ikke på en gård men i et hus (link til originalt skema):

Anders Petersen 28 1852 Tømrer, Husfader
Kirstine Jørgensdatter 30 1850 Husmoder
Peter Andreas Petersen 3 1877 Søn
Jens Jørgen Petersen 2 1878 Søn
Frederik Petersen 0 1880 Søn
Marie Hemmingsdatter 64 1816 Aftægtskone, Husfaderens Moder, Enke

Da fødeåret i 1880 blot blev beregnet ved at trække den oplyste alder den 1. februar fra årstallet 1880, har Kirstine som vi ved var født 18/10 1849 ikke nået at være fyldt 31. Man kan også se at hun i 1874 var blevet gift med Anders Petersen, som her har været tømrer, hvilket passer med at hans oldebarn senere kaldte ham ‘Anders tømmermand’.

Når man kender historierne om personer i Mandemarke, er det også interessant at se navnet på sønnen der var 3 år den 1/2 1880: Peter Andreas Petersen, som senere blev en fremtrædende person som købmand i Mandemarke. Som man kan læse under historien om PAP, som han også kaldtes, står der i teksten til det gamle familiefoto, hvor også “Anders Tømmermand” sidder som gammel: Anders Tømmermand, som kom alvorligt til skade under sit arbejde for Klintholm fik som noget for tiden ganske usædvanligt en gård i erstatning beliggende for enden af Rakkerbakken. Det har altså været på et tidspunkt efter 1880 og inden 1901, hvor vi jo har set at han står som gårdejer af matr. 7a, altså Kraneledvej 12. Om det så skal tages helt bogstaveligt at han var ejer og ikke blot fæster eller forpagter, er ikke til at vide.

Faktisk kunne det se ud til at man også kan finde Anders ‘Tømmermand’ Petersen som barn ved folketællingen i 1860, idet det passer på navn og alder:

279 Et Hus Peder Andersen 47 1813 Gift Husmand. Daglejer
280 Et Hus Marie Hemmingsdatter 45 1815 Gift Hans Kone
281 Et Hus Sidse Pedersdatter 13 1847 Ugift Deres Barn
282 Et Hus Anders Pedersen 9 1851 Ugift Deres Barn

I 1880 havde han sin mor boende i husest som enke og ‘Aftægtskone’.

Forældrene kan også findes i 1845 sammen med en storebror til Anders, hvor de deler hus med en anden familie på 7 personer:

11-F2 et Huus Peder Andersen 33 1812 Gift Indsidder, Dagleier
11-F2 et Huus Marie Hemmingsdatter 30 1815 Gift hans Kone
11-F2 et Huus Hemming Pedersen 4 1841 Ugift barn

Ved folketællingen i 1840 blot 5 år tidligere synes ingen af dem at være registreret, så de må altså begge være kommet til Mandemarke efter 1840.

En senere lille tilføjelse

De gamle realregistre for tinglysninger er affotograferet af Statens Arkiver – men ikke altid lette at tyde (se selv HER).

Man kan dog se at gården indtil 1891 har været ejet af Klintholm gods, hvor C.S.Scavenius giver Marie Kirstine Jacobsen skøde på ejendommen.

Næste tinglysning sker også i 1891, hvor hun overdrager ejendommen til Anders Pedersen.

Det er lidt mærkeligt med disse 2 overdragelser lige efter hinanden, når det også siges at Anders kom alvorligt til skade under sit arbejde for Klintholm, og at han som noget for tiden ganske usædvanligt fik en gård i erstatning!

I 1914 skøder Anders Petersen ejendommen til Hans Peter Hansen.

I 1939 overdrager han ejendommen til Hans Peter Frederik Jacobsen for 30.000 kr. (den offentlige vurdering: 21.000). Man kan også se at han udstedte et pantebrev til forhenværende Gaardejer Hans Peter Hansen, Mandemarke, som også fik bopælsret m.m.!

Og så er der mellem 1913 og 1932 anført følgende: “Halvårlig Ydelse for Tienden af Matr. Nr. 7a: 25 Kr. 29 Øre.”

Hvad man desværre ikke kan tyde, er bestemmelserne om de byrder der i tidens løb har påhvilet ejendommen, men det drejer sig om specifikke afgrøder der skulle afleveres varierende mængder af – rug, byg, hvede, havre …

Lad os prøve at følge gårdens beboere længere tilbage

Nu ved vi altså at Klintholm Gods i 1891 giver skøde på ejendommen til Marie Kirstine Jacobsen, som samme år videresælger den til Anders Pedersen.

Vi finder hende ved folketællingen i 1880 boende på en gård sammen med sin mand Jørgen Jakobsen:

Jørgen Jakobsen 45 1835 Husfader, Gaardmand
Marie Kirstine Jakobsdatter 40 1840 hans Kone
Ane Kirstine Jakobsen 10 1870 deres Datter
Jens Hendrik Jakobsen 19 1861 Husfaderens Broder, Tjenestekarl
Karen Margrethe Kristoffersen 17 1863 Tjenestepige
Jakob Jørgensen 75 1805 Husfaderens Fader, Aftægtsmand [enkemand]

De har åbenbart også mandens far, Jakob Jørgensen, på aftægt. Det er i øvrigt lidt pudsigt at faren hedder Jakob Jørgensen og sønnen Jørgen Jakobsen, men børnene fik jo efternavn efter farens fornavn, og så har de valgt at bytte om. Man kunne fristes til at tro at sønnen har været opkaldt efter sin bedstefar, som har heddet Jørgen til fornavn – og måske Jakobsen til efternavn?!

Ved folketællingen i 1860 kan man også finde en Marie Kirstine Jacobsdatter, som må være den samme, idet fødeåret angives til 1839 og i 1880 til 1840, hvor det kun var beregnede fødeår ud fra alderen der er noteret. Ud fra andre oplysninger ved vi at familien her boede på “Højbogård” på Rakkerbanken 1.

Jacob Jensen 55 1805 Gaardmand
Ane Kirstine Pedersdatter 63 1797 Hans Kone
Marie Kirstine Jacobsdatter 21 1839 Deres Datter
Kirsten Jacobsdatter 18 1842 Deres Datter
Jørgen Hansen 8 1852 Plejesøn
Jens Hansen 25 1835 Tjenestekarl
Hans Christiansen 15 1845 Tjenestekarl

Mellem 1860 og 1880 er Marie Kirstine altså blevet gift med Jørgen Jakobsen. Hvis de har overtaget gården på Rakkerbanken 12 og hendes mand er død mellem 1880 og 1891, giver det mening at det er hende som får lov at overtage gården som selvejer fra godset.

Det viser sig at Jørgen Jakobsen også boede i Mandemarke i 1860, idet vi finder ham i følgende familie boende på en gård:

Jacob Jørgensen 56 1804 Gaardmand
Sophie Nielsdatter 31 1829 Hans Kone
Jørgen Jacobsen 26 1834 Hans Barn med afdøde Kone [fmtl. Ane Kirstine Jensdatter]
Niels Jacobsen 15 1845 Hans Barn med afdøde Kone [fmtl. Ane Kirstine Jensdatter]
Ane Kirstine Jacobsen 13 1847 Hans Barn med afdøde Kone [fmtl. Ane Kirstine Jensdatter]
Maren Kirstine Jørgensdatter 20 1840 Tjenestepige

Oplysningen om at hans børn er af tidligere ægteskab skyldes følgende fra folketællingen i 1845, hvor han også boede på en gård og her var gift med Ane Kirstine Jensdatter:

Jacob Jørgensen 41 1804 Gaardmand
Ane Kirstine Jensdatter 37 1808 hans Kone
Jørgen Jacobsen 11 1834 barn
Lars Albrethssen 32 1813 Tjenestefolk
Maren Nielsdatter 23 1822 Tjenestefolk
Ane Christensdatter 73 1772 Huusfaders Moder, der af ham forsørges

Jamen, hurra! Her finder vi også den 11-årige søn af Jacob Jørgensen, nemlig Jørgen Jacobsen. Det tyder altså på at det er gården på Kraneledvej 12, som Jacob Jørgensen som 41-årig i 1845 har i fæste, og at gården senere går videre til hans søn Jørgen Jakobsen, efter hvis død, hans kone overtager gården og sikkert får lov at købe i 1891, hvor godset er begyndt at sælge sine fæstegårde.

Den sidste person i familien ved folketællingen Ane Christensdatter er Jørgen Jakobsens gamle mor, “der af ham forsørges” som der står på folketællingsskemaet. Og hende kan man også finde på en gård ved den foregående folketælling i 1840:

Ane Christensdatter 68 1772 Enke Gaardmands Enke
Jacob Jørgensen 36 1804 Gift hendes Søn, bestyrer Gaarden
Ane Kirstine Jensdatter 31 1809 Gift hans Kone
Jørgen Jacobsen 6 1834 Ugift deres Søn
Anders Jensen 22 1818 Ugift Tjenestefolk
Karen Hansdatter 21 1819 Ugift Tjenestefolk

Ane er altså her ‘Gårdmands Enke’, altså enke efter en fæstebonde. Hun har derfor nu sin søn Jakob Jørgensen til at bestyre gården, og han er gift og har børn som vi allerede kender.

Ved folketællingen 6 år tidligere i 1834 finder vi hende igen:

Ane Christensdatter 52(?) 1782? Enke Gaardmands Enke
Jacob Jørgensen 30 1804 Ugift hendes Børn
Kirsten Jørgensdatter 22 1812 Ugift hendes Børn
Peder Rasmussen 30 1804 Ugift Tjenestekarl

Hendes alder er formentlig på grund af en skrivefejl blevet anført 10 år forkert – 62 kan jo også let være fejlhørt som 52.

For at følge sporet længere tilbage skal vi helt tilbage til 1801, for der var ingen folketællinger mellem 1801 og 1834, men det var også en periode hvor Danmark havde andre problemer at tænke på. I 1801 findes der kun en med navnet Ane Christensdatter, hvor der er lidt ‘knas’ med fødeåret:

Christen Christensen 64 1737 Husbonde Gaardfæster
Maren Davidsdatter 63 1738 hans Kone
Ane Christensdatter 26 1775 deres børn
Marie Christensdatter 23 1778 deres børn
Jens Hanssen 23 1778 Tjenestekarl

Måske er det hendes far Christen Christensen, som i forbindelse med udskiftningen hvor omkring 16 af gårdene i landsbyen Mandemarke blev flyttet ud på de nu tildelte marker, der har været den første fæstebonde på Kraneledvej 12?

Det er i alt fald så langt sporene synes at kunne følges – med forbehold, da der jo først ved folketællingerne i 1900-tallet blev angivet matrikelnumre, så gårdenes placering kan fastslås med sikkerhed.

En anden ‘version’ af den ældste historie

Nedenfor følger en anden version af gårdens ældste historie, som mangler at blive samskrevet med ovenstående:

Prøver vi at gå tilbage før 1901, har vi det problem at man ved folketællingeerne i 1880  og tidligere ikke anførte matrikelnumre, men kun om det var en gård eller et hus folk beboede.

Meget tyder dog på at følgende familie i 1880 hører til gården matr. 7a på Kraneledvej 12:

Jørgen Jakobsen 45 1835 Husfader, Gaardmand
Marie Kirstine Jakobsdatter 40 1840 hans Kone
Ane Kirstine Jakobsen 10 1870 deres Datter
Jens Hendrik Jakobsen 19 1861 Husfaderens Broder, Tjenestekarl
Karen Margrethe Kristoffersen 17 1863 Tjenestepige
Jakob Jørgensen 75 1805 Husfaderens Fader, Aftægtsmand [enkemand]

Ved folketællingen i 1860 nævner familien igen umiddelbart før den nærliggende gård på Kraneledvej 1:

Jacob Jørgensen 56 1804 Gaardmand
Sophie Nielsdatter 31 1829 Hans Kone
Jørgen Jacobsen 26 1834 Hans Barn med afdøde Kone [fmtl. Ane Kirstine Jensdatter]
Niels Jacobsen 15 1845 Hans Barn med afdøde Kone
Ane Kirstine Jacobsen 13 1847 Hans Barn med afdøde Kone
Maren Kirstine Jørgensdatter 20 1840 Tjenestepige

Af en gammel fortegnelse fra Klintholm gods over deres fæstekontrakter kan man se, at Jacob Jørgensen i 1840 har fået fæstekontrakt på matr. 7, som er gården her, og at yderligere hans søn Jørgen Jakobsen har fået fæstekontrakt i 1864. Så vi er altså på rette spor tilbage igennem tiderne med hensyn til gårdens beboere!

Ved folketællingen i 1845 ser forholdene således ud for familien på ‘en Gaard’ (link til originalt skema, som ikke er nemt at læse):

Jacob Jørgensen 41 1804 Gaardmand
Ane Kirstine Jensdatter 37 1808 hans Kone
Jørgen Jacobsen 11 1834 barn
Lars Albrethsen 32 1813 Tjenestefolk
Maren Nielsdatter 23 1822 Tjenestefolk
Ane Christensdatter 73 1772 Huusfaders Moder, der af ham forsørges

Her har Jakob altså sin gamle mor boende, som han forsørger. Og 5 år tidligere ved folketællingen i 1840 ser forholdene således ud:

Ane Christensdatter 68 1772 Enke Gaardmands Enke
Jacob Jørgensen 36 1804 Gift hendes Søn, bestyrer Gaarden
Ane Kirstine Jensdatter 31 1809 Gift hans Kone
Jørgen Jacobsen 6 1834 Ugift deres Søn
Anders Jensen 22 1818 Ugift Tjenestefolk
Karen Hansdatter 21 1819 Ugift Tjenestefolk

Folketællingen er altså sket lige før Jacob selv for fæstekontrakt på gården, idet han her bestyrer gården for sin mor der er enke.

På fortegnelsen over fæstere på gården finder man Jørgen Rasmussen som i 1807 fik gården i fæste. Hans navn er også tilføjet ved gården på det gamle kort fra 1798 som blev brugt i mange år efter til registrering af forholdene. I 1837 er det rettet til ‘Jørgen Rasmussens Enke’, som næppe kan have været andre end Ane Christensdatter.

Så formentlig er vi med hensyn til historien om beboerne på gården i 1800-tallet nået til vejs ende, for selve gården blev jo først omkring 1803 i forbindelse med udskiftningen flyttet fra landsbyen Mandemarke ud til dens nuværende beliggenhed på Kraneledvej 12.