Mandemarke Bylaug v/Niels Sandøe har en gang udarbejdet nedenstående forslag til genåbning af gamle, nedlagte stier og åbning af den rørlagte bæk fra Mandemarkes gadekær tværs over markerne ned til Busemarke Sø.
Redaktørerne af den nuværende hjemmeside mangler imidlertid oplysning om, hvornår og til hvem det nedenstående udførlige forslag er fremsendt, og hvorledes henvendelsen er blevet modtaget.
At ingen dele af forslaget er blevet fulgt, vil enhver der har deres gang omkring Mandemarke imidlertid kunne bekræfte!
Forslag til genåbning af Møllebækken og gamle stier med forbindelse til Mandemarke
Forslag 1:
Genåbning af Kirkestien. Stien er igennem flere århundreder brugt af beboerne i Mandemarke som fodsti til Magleby Kirke. Stien er markeret med rødt og blev benyttet frem til 1948. Fra Kirkestiens start ud til hovvejen kan man fortsætte et lille stykke ned gennem Mandemarke landsby ad Busenevej markeret med gult. Efter sidste hus nås forbindelse til en mere end 200 år gammel kort jordvej markeret med violet, der ledte fra Busenevej og ned til tørvemosen umiddelbart sydvest for Mandemarke.
Forslag 2:
Genåbning af Møllebækken, der i dag er ført i rør fra Mandemarke syd om Busemarke til Busemarke Sø. Markeret med blåt.
Forslag 3:
En mulig forlængelse og forbedring af Verner Petersens markvej markeret med orange linie, så der skabes mulighed for at spadsere igennem landskabet fra Mandemarke til Kraneledsvej . Ved at gå lidt til venstre ad Kraneledsvej nås Båndhøjvej og Skansevej med direkte forbindelse videre ned til vandet.
Forslag om Genåbning af Kirkestien
I dag er naturen umiddelbart vest-, sydvest- og nordvest for Mandemarke blottet for stier, der giver mulighed for at nyde en natur, som er ganske forskellig i forhold til i de bagvedliggende bakker.
Sådan var det ikke for år tilbage. Det kunne Villy Larsen (1928-2002) tale med om.
Villy voksede op i Strædet 14 direkte ud til godsets marker vest for Mandemarke.
Herfra har Villy mange gange gået ud over marken ned til Hovvejen. Herfra gik der en græssti på toppen af et stendige i retning mod Magleby. Stien eksisterer den dag i dag, men er nu tilgroet med krat og træer.
Stien gik vest om Gunildsbjerget med sine mange oldtidsminder og videre end til Klintholm Allé, hvorfra man skulle gå et kort stykke til venstre af alléen for at nå til den sidste bid af Kirkestien, som førte videre op mod Magleby Kirke.
Senere fik stendiget lov til at gro til i krat, men står stadig på samme sted i dag. Dermed forsvandt muligheden for at nyde den del af den unikke natur fra andet end de asfalterede veje med biltrafik.
Gårdejer Finn Gråberg Carlsen (født 1932) Busenevej 19 gik sin sidste tur på toppen af stendiget i 1947.
Det var en flot oplevelse at gå på stendiget på grund af den lidt specielle fornemmelse ved at bevæge sig op over det umiddelbart tilstødende terræn. Det gav et helt særligt perspektiv af det opdyrkede land og de tilstødende overdrev. Herunder udsigten til den fra vejen ikke synlige Plukke Sø.
Hvor lang tid Kirkestien har været i brug svæver lidt hen i det uvisse, men det har i flere menneskealdre været den brugte vej blandt bønder og andet godtfolk fra Mandemarke, når de begav sig på vej op til kirken for at høre guds ord om søndagen.
Store dele af stien genfindes på flere kort herunder på målebordskortet fra 1889, som ses nedenfor.
Målebordskort fra 1889
Kortet viser Kirkestiens gang fra Hovvejen over Klintholm Allé til Magleby Kirke. Signaturen viser at første del var en fodsti på/ved stendige og anden del blot en fodsti.
Fra Kirkestiens udløb i Hovvejen kan man fortsætte ned igennem Mandemarke landsby ad Busenevej. Umiddelbart efter sidste hus i landsbyen går den nu næsten forsvundne Tørvemosevej ned til højre. Den har mindst eksisteret siden 1798, som det fremgår af nedenstående kort fra 1798.
Tørvemosevej har forbindelse til Verner Petersens gamle markvej.
Hvis Verner Petersens markvej kunne reetableres til fordums pragt og forlænges ned til Kraneledsvej, ville der blive tale om et storslået naturprojekt, da der fra Kraneledsvej går grusveje ned til vandet.
Dermed ville man kunne gå hele turen fra Magleby til Østersøen igennem det i dag utilgængelige kulturlandskab nordvest og sydvest for Mandemarke med en kort tur gennem landsbyen undervejs.
Det er et projekt vi varmt kan anbefale, da det vil åbne op for store nye vandreoplevelser.
I den forbindelse kunne man eksempelvis sætte begrænsninger i passagen fra Hovvejen til Klintholm Allé, således at stien ikke må benyttes i jagtperioder og efter solnedgang.
Selve genetableringen af Kirkestien fra Hovvejen til Klintholm Allé ville ikke indebære andre indgreb end en beskæring af bevoksningen på toppen af stendiget. For stendiget er som alle andre af slagsen fredet og må derfor ikke fjernes. Samtidig ville det give den desværre i dag meget sjældne oplevelse at færdes på en vandresti, der er let hævet over det omkringliggende landskab, der tæller talrige oldtidsminder på Gunildsbjerget. De vil ligeledes blive tilgængelige, som de ifølge gældende lov skal være. For koncentrationen af gravhøje, fund og kultursten er her stor som det fremgår af nedenstående kort fra Nationalmuseet. Hver rød prik symboliserer et fund.
Forslag til genåbning af Møllebækken
Da Møns sørgelige tilstand bliver gjort op i 1697 i kølvandet på den kongelige hestegardes 12 år på øen, kan man blandt andet læse følgende om Mandemarke:
(klik for at forstørre)
Eller på mere nutidigt dansk: Her ligger en vandmølle med en mølledam med en omkrans på 248 meter og med 1,25 meter dybt vand indeholdende 200 karper og 400 karusser.
Vandmøllen har med stor sandsynlighed ligget på hjørnet af Hovvejen og Busenevej modsat det nuværende gadekær.
Som man kan se på nedenstående kortet fra 1798 og 1800 var der tale om en to-armet å, der løb ned over marken og dannede et stort fugtigt engareal i Smedemose Mark, der stadig har bevaret sit navn i sognekortet fra 1900. To steder havde man i 1798 ligefrem bygget nogle små broer over åen.
I 1889 er åen tæmmet til et enkelt løb, som det fremgår af nedenstående målebladskort fra samme år.
Det var en betydelig reduktion i forhold til situationen i 1798. Men åen blev tæmmet yderligere.
På det ovenstående luftfoto fra september 1945 kan man se, at det første lille stykke af åen fra branddammen og omkring 100 meter nede på marken er lagt i rør. Den hvide prik er en såkaldt vædder, der pumpede vand fra den rørlagte del af åen og videre af den endnu åbne del af Møllebækken.
Men på et luftbillede fra 1954 kan man konstatere, at nu er også den del af åen lagt i rør. Vandet løber dog stadig livligt. Både via branddammen og en meget aktiv ofte højlydt brusende brønd placeret på det nordvestligste hjørne af grunden på Strædet 10.
Derfor kan åen genskabes og gendanne en spændende variation i det østmønske landskab, hvis midlerne og viljen kan findes.
Med venlig hilsen
Niels Sandøe
Busenevej 15
4791 Borre
På vegne af Mandemarke Bylaug
