Niels Frandsen Bruun og efterkommere (Ny 8/2023)

Den følgene historie handler om Niels Frandsen Bruun og nogle af hans direkte efterkommere – tiptiptip…oldebørn – i Mandemarke mange hundrede år senere.

Niels Frandsen Bruun var født i 1583 i Stouby øst for Vejle, hvor hans far var præst. Niels blev også selv præst. Han kom til Magleby på det østligste Møn i 1611, hvor han begyndte som kapellan i Magleby Kirke og senere blev sognepræst efter sin forgænger. Han var præst i Magleby i rigtig mange år, idet han først døde som 92-årig i 1676. Så han har nået at døbe, gifte og begrave mange af Mandemarkes daværende beboere.

For 400 år siden var Niels Frandsen Bruun altså præst i Magleby kirke, og han fik betydning på mange måder. Dels var han formentlig anledningen til at der blev indført regler om at føre kirkebøger ved alle landets kirker i 1645. Dels viser det sig, at overraskende mange af de personer, som er omtalt på Mandemarkes store hjemmeside, også er i familie med ham (om ikke i selvstændige historier så på folketællingsskemaerne).

Om Niels Frandsen Bruun

På nettet findes en stor stamtræsside Geni.com med mange danske familier mange generationer tilbage. Her kan man også finde Niels Frandsen Bruun, hvor linket viser et udsnit af hans stamtræ. Man kan se at han på mødrene side kommer af en familie med rødder meget langt tilbage (hvis man kan få vist stamtræet viser de grønne talebobler, hvor mange forfædre der findes længere tilbage i tiden). For hans morfar Anders Eriksen Grøn (1520-1580) kendes således en meget bred vifte af forfædre tilbage til 1200-tallet. (For at illustrere, hvor omfattende denne stamtræsside er, kan det også nævnes at forfatteren til denne historie deler forfader med Niels Frandsens morfar, idet hans 9*tipoldefar Henrik Jensen Reventlow er Niels Frandsens 5*tipoldefar).

Morsomt nok brugte Niels Frandsens forældre altså tilnavnene Bruun og Grøn, og tilnavnet Grøn var brugt i mange generationer tilbage fra hans morfar. Hvis man undrer sig over at hans forfædre på mødrene side kan følges tilbage til Jens I. Grøn, som levede i begyndelsen af 1300-tallet, når kirkebøger først begyndte at blive ført i 1600-tallet, så skyldes det at der førtes stamtavler i de ‘fine familier’. Som en kommentar til oplysningerne om familien i Danmarks Adels Aarbog 1895 kan man læse følgende: “Trods sin ælde har Grøn-slægten aldrig formået at hæve sig op over den laveste småadel og en enkelt, den i Nim Herred bosatte linje, gik i det 17. århundrede bevislig over i bondestanden. Det er derfor let forståeligt, at nulevende slægter Grøn har forsøgt at nedlede deres herkomst fra den gamle slægt, men sikkert er det dog, at denne fra år 1600 forsvinder fra den dalevende adels rækker.”

Men tilbage til Niels Frandsen Bruun, der i gamle dokumenter også omtales som Nicolaus Francisi Brun (link til hans profildata på Geni.com). På et tidspunkt sendte han et bønskrift til kongen – Christian den 4. – om at få lempet de høje skatter og afgifter på Møn, som jo hørte under kronen.

Ironisk nok endte det med at kongen kort efter indførte en kopskat (pr. hoved – læs om kopskat på Wikipedia). Derfor lod kongen foretage Mandtal i 1645, og i den forbindelse pålagde han kirkerne fremover at føre kirkebøger om dåb, fødsel og ægteskab. Så man kan måske takke Niels Frandsen Bruun for at kirkebøgerne blev startet i 1645! De er jo den væsentligste kilde for slægtsforskningen, der blandt andet har udmøntet sig i stamtræssiden Geni.com.

At ‘Niels Frantzen Sognepræst udi Magleby’ i 1645 blev pålagt hovedskat,” fremgår af en gammel fortegnelse over hovedskatten af gejstligheden i Sjællands Stift af 6. maj 1645, jfr. link til Statens Arkiver.

Ifølge en den anden gammel kilde fik han “19/6 1661 kongeligt Brev paa, i 3 Aar at nyde 30 Rdlr. aarligt af de møenske Kirkers Beholdning; ligeledes 1/3 62 nyt Dok. paa, at faae ½ Rdlr. af hver Kirke i Stiftet; hvorhos Geistligheden opfordredes til, at hjelpe denne nødlidende Embedsbroder.” Han har altså på sine gamle dage haft dårlig økonomi. Om det har hængt sammen med at han 24/11 1661 giftede sig for anden gang –  hans første kone med hvem han fik 9 børn var død i 1652 – er ikke til at vide.

På den gamle prædikestols himmel – den nuværende prædikestol er fra 1859 – var der ifølge en kilde fra 1755 indvendigt skrevet: »Ao. 1634 da hæderlig Mand Hr. Niels Frandsøn Bruun var Sognepræst er denne Prædikestol stafferet Gud og Kirken til Ære«.

Magleby Kirkebog opstrammes

Efter at have skrevet kirkebog i nogle år, blev man klar over at der var behov for – som det står på ovenstående side i kirkebogen (på nær et enkelt ord som ikke kan tydes): Forbedring paa Magleby KIRKEBOG udi huilken efter tidens (…) skal riektig antegnis

Og så kan man prøve at fortsætte, men den gotiske håndskrift kan være svær at læse med nutidige øjne – selv om den lige netop på denne side er overordentligt smukt og tydeligt skrevet. Længere nede kan man se at Niels Frandsen Brun var sognepræst og at der også var en kapellan og sognedegn. Anvisningerne begynder at blive fulgt i 1672, men som det fremgår af den første indførsel med anden håndskrift, så er skriftsproget  dog stadig latin!

På næste billede nedenfor fra 1673 kan man læse månedsnavnene og børnenes navne, men så begynder det at knibe lidt. Man kan dog se hvordan man senere greb opgaven an med at notere navne ved barnedåb de enkelte måneder. Børnenes navne blev blev fremhævet med en bredere pen. Månedsnavnene blev angivet på latin, og datoerne henviser til dagene i kirkeåret.

Efterkommere og slægtninge

Som nævnt viser det sig at mange i Mandemarke flere hundrede år senere er direkte efterkommere eller i alt fald i familie med Niels Frandsen Bruun. En del af forklaringen er formentlig, at han var blandt dem der overlevede den sidste pestepidemi, der ramte Møn, som du kan læse om i historien Pesten på Østmøn i 1655-56, og at der på den tid ikke var den store mobilitet i befolkningen.

I en anden historie om en af Niels Frandsen Bruuns samtidige Hemming Jørgensen Seye (1656-1733) – som ligefrem var født under pestepidemien i 1656 og overlevede den – er der også et afsnit om familierelationen godt 100 år senere mellem ham og 19 af Mandemarkes fæstebønder i 1769. Den viser sig at være ganske omfattende.

Men i denne historie om Niels Frandsen Bruun er det undersøgt, hvor mange af Mandemarkes beboere som 300 år senere er i familie med ham. Og her viser det sig at langt de fleste på en eller anden måde er i familie med ham, hvorfor undersøgelsen er begrænset til de direkte efterkommere. 

Med det fortrinlige værktøj som slægtsforskningssiden Geni.com, er spørgsmålet søgt besvaret i det følgende afsnit med udgangspunkt i den senest offentliggjorte folketælling i 1940. På afskriften af denne her på hjemmesiden (link til Mandemarkes folketælling i 1940, åbnes i ny fane), er der i det omfang har været muligt at genfinde personerne på Geni.com’s store stamtræ nemlig indsat links til deres profiler på stamtræet. Dermed har det været muligt at undersøge, om de pågældende skulle være efterkommere efter Niels Frandsen Bruun.

Som det fremgår af historien om den sidste pestepidemi der i midten af 1600-tallet ramte Magleby Sogn (Pesten på Østmøn i 1655-56), var han som nævnt en af dem som overlevede. Derfor er det måske ikke helt så overraskende, at mange i Mandemarke kan føre deres stamtræ direkte tilbage til ham – typisk gennem 9 generationer!

I 1940 findes i alt fald 26 direkte efterkommere til Niels Frandsen Bruun i Mandemarke

På folketællingen i Mandemarke i 1940 (link åbnes i ny fane) kan man ud af i alt 114 personer finde følgende, som er direkte efterkommere fra Niels Frandsen Bruun.

  1. På gården på Skansevej 1 finder vi (FT1940:49) gårdejer Marius Laurits Nielsen, som er barnefødt på gården. Han er Niels Frandsen Bruuns 6*tipoldebarn, altså 9. generation efter ham (jfr. Geni.com). Læs også historien om beboerne på Skansevej 1.
  2. På Gurkebakken 12 finder man Otto Julius Hemmingsen (FT1940:38), som har købt gården i 1928. Han er 9. generation efter Niels Frandsen Bruun (jfr. Geni.com). 
  3. Og hans kone Ane Margrethe Henrikke Hemmingsen, der var død før 1940 (FT1930:194) var 10. generation efter Niels Frandsen Bruun (jfr. Geni.com).
  4. På Kraneledgaard  finder vi Axel Christoffersen (FT1940:25) som 9. generation efter Niels Frandsen Bruun (jfr. Geni.com). Læs om gårdens beboere i historien om Kraneledvej 35.
  5. På gården på Gurkebakken 7, som endda har fået tinglyst navnet ‘Solbakken’, bor Klara Emilie Hammer Nielsen (FT1940:20), som siden 1921 har været gift med gårdejer Svend Georg Bille Nielsen, der samme år købte gården af Hans Didriksens enke. Klara Emilie er 9. generation efter Niels Frandsen Bruun (jfr. Geni.com). Læs også den interessante historie om gården på Gurkebakken 7.
  6. Evald Verner Johansen (FT1940:12) er Niels Frandsen Bruuns 6*tipoldebarn, altså 9. generation efter (jfr. geni.com). Han var landarbejder og boede ifølge folketællingen i 1940 formentlig på Kraneledvej 15.
  7. På Gurkebakken 6 bor Ane Kirstine Rasmussen (FT1940:3), som er 9. generation efter Niels Frandsen Bruun (jfr. Geni.com). Hun var gift med Niels Peter Rasmussen, som var født i USA i 1892 af forældre fra Mandemarke som var rejst ud for at prøve lykken, men herefter vendte tilbage. De havde bygget huset i 1925, som man i mange år også kaldte ‘1925’. Ane Kirstine var født på gården på Kraneledvej 12. Læs mere i historien om Niels Peter Rasmussen og hans familie.
  8. Lars Nielsen (FT1940:42) var født i Borre i 1876 og boede i 1940 i huset, som ikke uden grund kaldes Bjergly med adressen Busenevej 38. Han er Niels Frandsen Bruuns 5*tipoldebarn, altså 8 generationer efter (jfr. Geni.com).
  9. Hans Jørgen Jensen er gårdejer på Rakkerbanken 1 (FT1940:136). Han var i 1918 blevet gift med Karen Marie, som var datter af Hans Larsen der i 1873 havde bygget gården. Hans Jørgen Jensen, som var født i Magleby i 1894, var 9. generation efter Niels Frandsen Bruun (jfr. Geni.com). Hans kone Karen Marie er også 9 generationer efter Niels Frandsen, men her er der et ægteskab for at forbinde de to slægter (jfr. Geni.com).
  10. På den næste gård på Rakkerbanken 3 finder man Elisabeth Jørgensen (FT1940:128), som også er 9. generation efter Niels Frandsen Bruun (jfr. Geni.com). Hun var barnefødt på gården.
  11. På Busenevej 32 ligger i 1940 et nyere hus, her bor Thyra Carstensen (FT1940:116), som er 10. generation efter Niels Frandsen Bruun (jfr. geni.com).
  12. På Busenevej 24 bor Dorthea Jensine Marie Andrea Sørensen (FT1940:105) med sin mand og deres børn. Hun er 10. generation efter Niels Frandsen Bruun (jfr. geni.com).
  13. I huset på Skovstrædet 11 bor i 1940 Edith Andersen (FT1940:81), som var født i Mandemarke og blev gift med Richard Andersen, der nogle år senere bygger hus på Busenevej 13. Hun er 10. generation efter Niels Frandsen Bruun (jfr. Geni.com).
  14. Hendes mand, hvis fulde navn var Henry Richard Andersen (FT1940:80), og var buschauffør det meste af sit liv, viser sig at være 9. generation efter Niels Frandsen Bruun (jfr. geni.com).
  15. Christine Petrea Hansen bor i huset på Busenevej 10 og er 10. generation efter Niels Frandsen Bruun (jfr. geni.com). Hendes mand Valdemar Hansen er også beslægtet med Niels Frandsen Bruun, men her skal vi gennem mange slægtsled tilbage til 1000-tallet – først 19 generationer tilbage i tiden fra Niels Frandsen Bruun og dernæst 33 generationer frem til Valdemark! (jfr. Geni.com).
  16. Edith Hemmingsen der i 1912 var født i Mandemarke (link til historie om hende) i huset på Strædet 4, der også tjente som Mandemarkes (første og sidste) posthus, boede i 1940 med sin mand Hans Peter Hemmingsen på Busenevej 15. De byggede senere selv huset på  Strædet 6. Hun var 10. generation efter Niels Frandsen Bruun (jfr. geni.com).
  17. Og det var hendes mand Hans søreme også! (jfr. geni.com)
  18. Ediths far Hans David Hemmingsen boede i 1940 stadig i hendes barndomshjem på Strædet 4 og var ifølge folketællingen landpost mens hans kone var bestyrer af postindleveringssted, som man kan læse i historien om huset. Han var Niels Frandsen Bruuns 6*tipoldesøn, dvs. 9. generation (jfr. geni.com).
  19. Oskar Henrik Larsen som var tækkemand boede i 1940 i huset på Strædet 14. Han var født på Busenevej 28A i 1901 og var 10. generation efter Niels Frandsen Bruun (jfr. geni.com).
  20. På Skovstrædet 6 boede Ellen Post min sin mand Aage Richardt Jensen Post som var malermester. Hun var 9. generation efter Niels Frandsen Bruun (jfr. geni.com). Han var også i familie idet hans 5*tipoldemor der levede i Elmelunde sogn i 1600-tallet var gift med en brodersøn til Niels Frandsen Bruun.
  21. På gården på Busenevej 19 boede Kirsten Margrethe Carlsen sammen med sin mand Hans Christian Carlsen. Hun var 10. generation efter Niels Frandsen Bruun (jfr. Geni.com). Hendes mand var også blodsbeslægtet med Niels Frandsen Bruun, men her skal man først 8 generationer tilbage for Niels Frandsen Bruun til 1300-tallet og så 17 generationer frem i tiden til ham (jfr. geni.com).
  22. Inger Kristine Hansen bor i huset på Busenevej 5, hvor der på folden hen mod Skovstrædet er simuleret et lille tingsted. Hun er 10. generation efter Niels Frandsen Bruun (jfr. geni.com).
  23. Hendes mand Hans Holger Hansen er 9. generation (jfr. geni.com).
  24. På Strædet 2 bor den tidligere forpagter af hotellet på Store Klint Hans Christian Rasmus Christensen med sin kone. Han er 9. generation efter Frandsen Bruun (jfr. geni.com).
  25. Sofus Frederik Nielsen bor sammen med sin kone Anna Margrete Nielsen med børn på Busenevej 4. Han er 9. generation efter Niels Frandsen Bruun (jfr. geni.com).
  26. Og det er hun også (jfr. geni.com)!

Afslutning

Der har formentlig været flere som var efterkommere af Niels Frandsen Bruun alene i Mandemarke. Og så tør man slet ikke tænke på, hvor mange i hele Magleby sogn Niels Frandsen Bruun også har været stamfader til.

Udvider man perspektivet fra direkte efterkommere, vil man med slægtsforsknings-værktøjet Geni.com kunne finde endnu flere, som blot er beslægtet med ham.

Emil Julius Carlsson (FT1940:109), der var ‘indvandret’ til Mandemarke fra Sverige sidst i 1880’erne, som man kan læse i historien om Emil Carlsson og familien Carlsen, viser sig gennem sine svenske forfædre også at være blodsbeslægtet med Niels Frandsen Bruun. Her skal man dog først 9 generationer tilbage til omkring 1300 og herefter 16 generationer frem for at komme til Emil Carlsson (jfr. geni.com). Han bor i 1940 som gammel i huset på Busenevej 18, hvor han har boet med sin kone i alt fald siden 1901. Hans søn Hans Christian Carlsen ejer gården på Busenevej 19.

Noget lignende gælder flere andre i 1940, f.eks. Johannes Sørensen, som siden han blev gift i 1924 boede i huset på Busenevej 24 (jfr. geni.com), Hans Peter Hansen i Busenevej 12 (jfr. geni.com), Rita Gundhild Mølholt i Skovstrædet 4 (jfr. geni.com) og Jens Peder Hansen i Skovstrædet 5 (meget langt ude, jfr. geni.com).

Flemming Deleuran august 2023