H.P.Baandhøj og hans familie (NY 2/2020)

OBS: Du kan søge på denne side ved at bruge søgefunktionen Ctrl+F – IKKE søgefunktionen oppe til højre!

Indledning

Denne lange historie drejer sig på en måde om familien Baandhøj, men så alligevel ikke helt. Først kommer et indledende afsnit om H.P.Baandhøj, som Hans Peter Baandhøj også kaldtes, og lidt om hans bror Niels Peter.

Dernæst ser vi på nogle af deres forfædre, dels hvad man via stamtræssiden Geni.com kan udlede af slægtsforskning, dels hvad Mandemarkes folketællinger fra 1787 til 1940 kan vise.

Slægtsforskningen begynder ved det ægtepar, som viser sig at have været de første gårdfæstere på “Baandhøjgaard” efter udskiftningen i Mandemarke omkring 1803. Lars Pedersen og Kirsten Christensdatter levede – som mange af de andre personer vi skal se på – hele deres liv i Mandemarke. Kirsten Christensdatter i hele 84 år fra sin fødsel i 1757 til sin død i 1841.

Går man længere tilbage i tiden, viser det sig at man kan følge sporet langt tilbage, især når man følger den fædrene linie. Her kan man også se, at folk den gang ikke var særligt ‘mobile’, idet størstedelen af forfædrene i mange generationer har levet i Mandemarke, Busene, Magleby, Sømarke, Pollerup og Busemarke – altså indenfor Magleby Sogn som udgør Østmøn.

Efter udforskningen af slægten – som naturligvis kun følger enkelte grene langt tilbage, da antallet af forfædre fordobles jo for hver generation man går tilbage – følges sporet efter Lars Pedersen og Kirsten Christensdatter og nogle af deres efterkommere i Mandemarke op gennem de folketællinger der er foretaget. Folketællingerne bliver fulgt kronologisk fra den ældste i 1787 og frem til 1940, som er den seneste der er offentligt tilgængelig hos Statens Arkiver, som har digitaliseret skemaerne fra folketællingerne ved at affotografere dem og gøre dem tilgængelige via internettet. (Folketællingerne ligger dog afskrevet her på hjemmesiden under fanebladet ‘Studerekammer’, så de er læselige og søgbare).

Ved folketællingerne registrerede man personerne i hver husstand i Mandemarkes område, men interesserede sig ikke for hvor folk boede. Det gjorde man heller ikke, efter at det gamle landsbyfællesskab blev ophævet og omkring 17 gårde blev flyttet fra landsbyen ud på de marker, som hidtil havde været dyrket i fællesskab af bønderne i landsbyen. Landsbyens område kaldtes også efter udskiftningen stadig ‘ejerlavet Mandemarke By’, så derfor har alle gårdene, som i dag ligger i området ned mod Østersøen, stadig matrikelnumre under ‘Mandemarke By’.

Først fra 1901 begyndte man ved folketællingerne at angive beliggenheden af gårde og huse men ikke konsekvent. Indtil da havde der ved folketællingerne for “Mannemarche Bye”, som man i gamle dage skrev det, blot stået om de enkelte husstande boede i “et Huus” eller på “en Gaard”.

Alligevel har det ved at kombinere en række oplysninger fra folketællinger, slægtsforskning, gamle protokoller o.l. været muligt at fastslå den nuværende adresse på de steder folk har boet, særligt for dem på Mandemarkes gårde der var ‘gaardmænd’, ‘gaardfæstere’ (evt. ‘gaardfæsterenker’) og til sidst ‘gårdejere’.

Det er derfor et helt bevidst ‘snit’ der er lagt ned gennem folketællingerne, ved udvælgelsen af de familier eller husstande som i det følgende bliver omtalt ved de enkelte folketællinger fra 1787 og frem.

Undervejs kommer der også forklaringer om, hvad ophævelsen af det historiske landsby-fællesskab indebar, om Jacob Brønnum Scavenius start som godsejer i 1798, og om navnetraditionen, som jo i gamle dage betød at børnene ikke fik farens efternavn men derimod hans fornavn med tilføjelse af ‘-sen’ eller ‘-datter’. (Måske lige bortset fra Kirsten Christensdatters far, som hed Christen Christensen, hvorfor hans sønner også kom til at hedde Christensen til efternavn. Der er i øvrigt en selvstændig historie her på hjemmesiden om ham og hans slægt: Christen Christensen).

Ved gennemgangen af folketællingerne frem til 1940 er der indskud med små anekdoter og klip fra gamle lokalaviser fra begyndelsen af 1900-tallet om ‘Baandhøjgaard’ og brødrene Baandhøj, ligesom der også er omtalt forbindelser til gårdene på Busenevej 36, Rakkerbanken 1 og Kraneledvej 14 samt den forsvundne gård nede mod vandet syd for sidstnævnte. Da det viser sig at der også blandt familierne var nogle som udvandrede til USA, bliver også det omtalt – sammen med fotos som deres efterkommere i USA har gemt!

Hans Peter Baandhøj

Hans Peter Baandhøj blev født den 14. januar 1862 – utvivlsomt på “Baandhøjgaard”, hvor hans forældre Peder Nielsen og Mette Kirstine Nielsen boede. (Bemærk at alle links ved personnavne henviser til den store stamtræsside på Geni.com, hvorfra man kan ‘høste frugterne’ af andres mangeårige slægtsforskning via kirkebøger og andre kilder. Der findes dog også andre stamtræssider som kræver abonnement, som ikke er været benyttet i det følgende).

Egentlig er sætningen ovenfor “Hans Peter Baandhøj blev født den …” ikke korrekt, når ser i kirkebogen. Siden 1812 blev kirkebøgerne i øvrigt ført i 2 eksemplarer, hovedministerialbogen og kontraministerialbogen af henholdsvis præst og kordegn, som også skulle opbevares adskilt, hvis den ene skulle blive beskadiget ved brand eller lignende. I den af Statens Arkiver affotograferede ‘kontraministerialbog’ fra Magleby kirke, kan man læse følgende i den næstsidste påtegning på siden om ‘Fødte Mandkjøn’ (link til kirkebogen):

14. januar 1862: Hans Peder Pedersen. Forældre: Gårdmand Peder Nielsen og hustru Mette Kirstine Rasmusdatter i Mandemarke.

Om der står ‘Hans Peter’ eller ‘Hans Peder’ er ikke til at se af håndskriften, men det har formentlig været et ‘d’, som vi senere kommer tilbage til. Det interessante er imidlertid hans efternavn. Da hans far hed Peder, fik han i overensstemmelse med den tids navneskik efternavnet Pedersen. Altså ‘Peders søn’ – helt ligesom hans mor hed Rasmusdatter efter sin far Rasmus.

I Danmark og formentlig i hele Skandinavien havde man i århundreder brugt skikken med ‘patronymer‘, altså efternavne på baggrund af faderens fornavn (på Island brugte man dog morens fornavn). Således hed Gorm den Gamles søn, som blev kaldt ‘Harald Blåtand’, Harald Gormsen (der er en meget oplysende artikel om ham i Wikipedia). I det øvrige Europa brugte man normalt slægtsnavne, som man først ved slutningen af 1800-tallet gik over til at gøre i Danmark. (Skribenten af denne side har samme efternavn som hans 7*tipoldefar, som kom til Danmark fra Frankrig i starten af 1700-tallet, og det har alle efterkommerne siden holdt fast ved).

Struensee havde allerede i 1771 påbegyndt indførelsen af en navnelov for den brede befolkning, men den gjalt kun i Hertugdømmerne og nåede ikke at blive indført i Danmark inden han ‘mistede’ hovedet. Først i 1828 kom en dåbsforordning i Danmark, hvorefter man som fremtidigt slægtsnavn skulle bruge det ‘patronym’ (dvs. efternavn dannet fra ens fars eller tidligere mandlige slægtninges fornavn) eller eventuelt tilnavn, som var almindeligt brugt i slægten på det tidspunkt, og hvis man ville bruge et patronym, skulle det være med endelsen -sen.

Men som der står i Wikipedias artikel om Navnelov var dåbsfordningen af 1828 særdeles upopulær, og mange havde meget svært ved at forstå hensigten med den. Det førte til stor forvirring i de følgende år. Efter en opstramning af reglerne i 1858 var der dog fortsat stor utilfredshed i befolkningen. Dertil kom, at målet med de nye navnelove slet ikke var opnået. Ideen havde egentlig været at forøge mangfoldigheden blandt efternavnene, så det blev nemmere at skelne mellem folk. Der var imidlertid sket det stik modsatte, idet de fleste havde fået deres patronym som slægtsnavn, så resultatet var nu at over 80% af hele befolkningen havde et sen-navn.

Først i 1904 kom der en mere gennemtænkt navnelov, som også åbnede mulighed for at personer 1 gang i deres liv under nærmere betingelser kunne få ændret efternavn – mod betaling af 4 kr.! 

Denne mulighed har Hans Peder Pedersen benyttet sig af, for påtegningen i kirkebogen fra 1862 har nemlig 50 år senere fået en tilføjelse med en helt anden håndskrift (link til kirkebogen). Dels er Pedersen overstreget i forbindelse med tilføjelsen af ‘Baandhøj’, dels står der i kolonnen med særlige bemærkninger følgende:

I henh. til Navnebevis, meddelt d. 23. Dec. 1913 af Politimesteren i Møens Herred, bliver fremtidig hans fulde Navn Hans Peder Baandhøj, jfr. [… ulæselig henvisning formentlig til journalnr.]. Den 8. januar 1914 [og så en ulæselig underskrift formentlig af kordegnen].

Så det er altså først i 1914, hvor han var 51, at han officielt har fået navnet ‘Hans Peder Baandhøj’. På dette tidspunkt var han blevet en meget selvbevidst mand som kaldte sig ‘H.P.Baandhøj’ – f.eks. på folketællingsskemaet i 1916!

Man kan se af fotoet af kirkebogen ovenfor, at hans fornavne nu helt tydeligt angives som ‘Hans Peder’ selv om det ved hans dåb var svært at se om der stod ‘t’ eller ‘d’. Da hans søn Orla udfyldte familiens folketællingsskema i 1940 skrev han dog ‘Hans Peter’, ligesom på dokumenter i forbindelse med tinglysninger o.l. Så Peder eller Peter?! Under alle omstændigheder er der nok sket en forskydning i navnets stavemåde over tid fra Peder til Peter.

Hans storebror Niels Peter (eller Peder?) skiftede i øvrigt ved samme lejlighed også efternavn. Som man kan se af påtegningen 8. januar 1914 i den gamle kirkebog fra hans fødsel i 1853 bliver hans fremtidige navn herefter ‘Niels Peder Baandhøj’ – med tydeligt ‘d’ i fornavnet, selv om der ved den oprindelige indførelse af hans navn ved dåben formentlig har stået ‘t’. Men se selv efter i kirkebogen!

Hvor det er indlysende hvor brødrene har taget deres nye efternavn fra – nemlig fra navnet på den gård hvor de og deres familie har boet i mange år – er det mindre indlysende, hvor gårdens navn stammer fra. Hans Peders barnebarn John Baandhøj mener at gårdens navn kan have forbindelse med, at der har ligget en række gravhøje på række – nærmest som et bånd – som ‘flittige’ bønder dog senere har pløjet ned. Per Hansen, hvis familie i 1924 købte gården af H.P.Baandhøj og i dag ejer Baandhøjgaaard, har den teori, at gårdens navn kan være en forvanskning af navnet på den nærliggende havneby ‘Brøndehøje’, som formentlig lå ved kysten syd for gården og forsvandt under en stormflod i 1700-tallet. (Du kan læse om Brøndehøjes store betydning i middelalderen for sildefiskeriet og som toldsted ved at klikke HER).

Forfædrene

Men lad os prøve at gå så langt tilbage i tiden som vi kan komme med Hans Peder Baandhøjs – og hans brors – familie.

Først benyttes de oplysninger som frivillige slægtsforskere i tidens løb har gravet ud af kirkebøgerne i Magleby Kirke, hvor fødsler, konfirmationer, bryllupper samt dødsfald og begravelser blev optegnet (med angivelse af personernes forældre). Her er benyttet afskrifterne som er overført til stamtræssiden Geni.com, der er gratis at anvende når man blot har identificeret sig ved første login (men der findes også andre som f.eks. MyHeritage.com der kræver betaling).

Dernæst benyttes folketællingerne for Mandemarke fra 1787 til 1940, som ligger afskrevet her på hjemmesiden under fanebladet StuderekammerFolketællinger …

Slægtsforskning

Når der i det følgende er links ved personnavne er det som nævnt indledningsvis til deres data på den enorme slægtsforskningsside Geni.com (så man kan følge dem videre – men kun hvis man har lyst!). En af dem, som har forsynet Geni.com med mange relevante oplysninger for udforskningen af Mandemarkes og Magleby sogns historie, er i dag pensionist i Californien. Han udvandrede fra Danmark som dreng og har særlig interessere for Mandemarke, da mange af hans forfædre stammer herfra eller i alt fald fra Magleby sogn (f.eks. Lars Hemmingsen fra første halvdel af 1800-tallet, som er omtalt her på hjemmesiden i den selvstændige historie ‘Lars Hemmingsen og hans familie‘).

Lars Pedersen og Kirsten Christensdatter

Vi begynder ved ægtefællerne Lars Pedersen (1750-1815) og Kirsten Christensdatter (1757-1841). De var begge var født i Mandemarke, hvor de også levede hele deres liv. De blev – efter at være blevet trolovet den 3. juli 1778 – gift i Magleby kirke den 13. november 1778, hvor hun var 21 og han var 28. Hun levede som tidligere nævnt til hun blev 84!

De fik mange efterkommere, der kan følges rundt i Mandemarke, men lad os starte med at gå tilbage i tiden og se hvad der vides om deres forfædre.

Vi starter ved Lars Pedersens familie.

Lars Pedersen var søn af Peder Henrichsen (1705-1764) og Karen Hansdatter (1718-1757), om hvem det kun er noteret i kirkebøgerne at de var født i Magleby Sogn, dvs. at de altså meget vel også begge kan være født i Mandemarke og også have levet hele deres liv der.

Lars Pedersens farfar Peder Henrichsen var søn af Henrich Lauritzsen (1665-1735) som var født og død i Sømarke, og af Anna Lauridtzdatter (1673-1721), som var født i Budsemarke, og også døde i Sømarke.

Lars Pedersens farfars far (oldefar) Henrich Lauritzen var søn af Lauritz Jensen (1639-1708) som var født i Stubberup og døde i Sømarke, og af Maren Pedersdatter Grothe (1627-1698) som var født i Aalebæk og også døde i Sømarke. Så det er altså dem – Lars Pedersens tipoldeforældre – som i sidste halvdel af 1600-tallet slog sig ned i Sømarke. 

Lauritz Jensen var søn af Jens Lauridtzen (1606-1655) som var søn af Lauridtz Hansen, som var født i Mandemarke omkring 1570. Og så er man ved at tabe pusten, men er også kommet 5 generationers fædre tilbage i forhold til Lars Pedersen!

Lad os – efter at have fulgt disse spor tilbage efter Lars Pedersens farfars forfædre – også gøre det med hans farmors.

Lars Pedersens farfars mor Anna Lauritzdatter (oldemor) var datter af Lauritz Jørgensen (1644-1715), født i Mandemarke, og Dorethe Pedersdatter (1649-1681) født i Sømarke, som begge døde i Budsemarke.

Lauritz Jørgensen – Lars Pedersens tip-oldefar – var født i Mandemarke i 1844 som søn Jørgen Rasmussen Kurremand (Lars Pedersens tip-tip-oldefar), der også selv var født i Mandemarke i 1610 som var søn af Rasmus Jørgensen Kurremand og Mette Nielsdatter. Bemærk at Rasmus Jørgensens søn får navnet Jørgen Rasmussen men derudover det særlige tilnavn ‘Kurremand’, hvad det så end betyder. Hermed er vi kommet 6 generationer tilbage til to af Lars Pedersens tip-tip-tipoldeforældre (ud af 32).

Vender vi i stedet tilbage til Lars Pedersens mor Karen Hansdatter, der levede i Magleby sogn fra 1718 til 1757, så var hun datter af Hans Olufsen (1692-1768), der stammede fra en familie så langt væk fra (!) som Udby (i Stege landsogn, hvor han også var født), og af Anna Erichsdatter (1688-1761). Hun var født i Magleby sogn, hvor de har levet og døde, men hvor i sognet fremgår ikke. Lars Pedersens mormor Anna var datter af Erich Lauridtzen (1621-1688) og Anna Jørgensdatter (1656-1731).

Lars Pedersens mormor Anna Erichsdatter var datter af Erich Lauridtzen (f. 1621 i Aalebæk, d. 1688 i Magleby Sogn) og Anna Jørgensdatter (f. 1656 i Sømarke, d. 1731 i Magleby Sogn). Erich var søn af Lauridtz Rasmussen Hjort og Kirsten Pedersdatter. Anna var datter af Jørgen Jensen (f. 1613 i Magleby sogn, d. 1867 i Sømarke) og Sidtze Josephsdatter (f. 1625, d. 1697 i Magleby sogn). Jørgen Jensen var søn af Jens Jensen (f. 1588) og Karen Nielsdatter (f. 1592). Men så er vi også kommet 5 generationer tilbage fra Lars Pedersen.

Denne opremsning af Lars Pedersens forfædre viser hvor dybt forankret familien har været i den østmønske muld! Der har med et moderne udtryk ikke været den store befolkningsmæssige ‘mobilitet’.

Lad os herefter se på Kirsten Christensdatters forfædre.

Hun, som levede hele sit liv i Mandemarke (fra 1757 til 1841), var datter af Christen Christensen (1737-1806) og Maren Davidsdatter (1738-?), som også levede hele deres liv i Mandemarke.

Om Christen Christensen – hendes far og altså Lars Pedersens svigerfar – er der som nævnt en selvstændig historie her på hjemmesiden “Christen Christensen“. Han havde først været fæstebonde på en gård, mens den stadig lå i Mandemarkes landsby, og dernæst blev han den første gårdmand og fæstebonde på gården på Kraneledvej 12 efter udskiftningen omkring 1803.

Christen Christensen må i øvrigt have været navngivet både efter sin far og sin bedstefar, idet han var søn af Christen Christensen og Kirsten Michelsdatter om hvem der ikke er yderligere oplysninger. 

Kirsten Christensdatters mor – Lars Pedersens svigermor – Maren Davidsdatter var født i Mandemarke i 1738 som datter af David Clausen og Anna Frandsdatter, som der heller ikke er yderligere oplysninger om. 

Christen Christensen fik formentlig 7 børn, hvoraf Kirsten var den ældste: Kirsten Christensdatter (1757-1841); Jan Christen Christensen (1760-1762); Jan Christen Christensen (1762-1763); Jan Christian Christensen (1763-1820); Peder Christensen (1767-?)Ane Christensdatter (1773-1847) og Marie Christensdatter (1779-?).

Som man ser havde de altså ikke held med at navngive børn ‘Jan Christen’, idet begge drengene dør som små. Der er også usikkerhed om hvor længe ‘Peder’ levede. Den gang var børnedødeligheden høj, og det siges at omkring 25% af alle børn døde inden de var 10!

Til gengæld videreførte datteren Ane Christensdatter eller rettere hendes mand Jørgen Rasmussen fæstemålet af gården på Kraneledvej 12, for normalt var det kun mænd som kunne få gårde i fæste. Efter dem overtog deres søn Jacob Jørgensen fæstemålet, og …  Resten må du læse videre om i historien om Kraneledvej 12.

Den sidste datter Marie Christensdatter, som ved folketællingen i 1801 stadig boede hjemme som 22-årig, nåede dog (selv om der mangler en del oplysninger om tidspunkterne) at blive gift 2 gange, først med Hemming Hemmingsen med hvem hun fik børnene Christian HemmingsenAne Kirstine Hemmingsdatter og Hans Hemmingsen, og næste gang med Lars Sørensen med hvem hun i 1810 og 1817 fik børnene Maren Kirstine LarsdatterJacob Larsen.

Datteren Ane Kirstine Hemmingsdatter (1805-1869) blev gift med Jens Pedersen (1804-?), der var søn af Peder Hansen og Ane Rasmusdatter, som allerede ved folketællingen i 1801 var fæstebønder på en gård i Mandemarke, der i forbindelse med udskiftningen omkring 1803 blev flyttet ud på den nye matrikel (i dag Busenevej 36). Gården kaldtes siden “Kongsbjergaard” på grund af beliggenheden ved foden af Kongsbjerg, som med sine 135 meters højde er Møns næsthøjeste punkt, og i nogle historier på hjemmesiden er der er ‘kongsbjerggård bonden’ også omtalt. 

Ved folketællingen i 1834 var Ane Rasmusdatter blevet enke og Jens Pedersen var nu bestyrer på Kongsbjerggård med sin kone Ane Kirstine Hemmingsdatter. Ved folketællingen i 1840 er han stadig bestyrer for sin mor, men nu som enkemand. Læs videre i historien om Busenevej 36.

Om Lars Pedersen og Kirsten Christensdatters efterkommere

Lad os nu – efter dette sidespring til gården på Busenevej 36 (vi kommer i øvrigt også senere forbi gården på Rakkerbanken 1 og Kraneledvej 14) – vende tilbage til Lars Pedersen og Kirsten Christensdatter og deres børn: Christian Larsen (1780-?), Peder Larsen (f. 1781 i Mandemarke, d. 1854 i Sømarke), Niels Larsen (1781-1851 i Mandemarke), Karen Larsdatter (1793-1863), Anna Larsdatter (1779-1779!) og Maren Laursen (ingen data).

Af disse børn blev Peder, Niels og Karen gift, mens Karen ikke ses at have fået nogen livsarvinger, selv om hun endda var gift to gange. Peder og Niels skal omtales nærmere:

Peder Larsen (f. 1781 i Mandemarke, d. 1854 i Sømarke) blev i 1808 gift med Kirsten Pedersdatter og med  Ane Sophie Jørgensdatter i 1834, hvor han var 50. Han fik ialt 9 børn: Anne Pedersdatter (f. 1810 i Budsene, d. 1878 i Sdr. Vestud, Borre), Karen Larsen (f. 1816 i Budsene, d. 1902 i Sømarke) og Lars Pedersen (1819-?) i første ægteskab, og i næste ægteskab Kirsten Pedersdatter (1832-?), Margrethe Pedersdatter (1834-?), Peder Pedersen (1835-?), Maren Kirstine Christiansen (f. 1839 i Budsene, d. 1922 i Keldbylille), Ane Sophie Pedersdatter (1841-?) og Jørgen Pedersen (1843-?). 

Niels Larsen – født og død i Mandemarke 1784-1851 – blev den 15/12 1815 gift med Kirstine Hansdatter (1795-1849), og de fik børnene Karen Nielsdatter (1817-1821), Lars Nielsen (født 1820 i Mandemarke, død 1895 i Nyborre), Hans Nielsen (f. 1823 i Mandemarke, død ?), Peder Nielsen (f. 1826 i Mandemarke), Karen Kirstine Nielsen (f. 1830 i Magleby sogn – eneste oplysning) og Maren Kirstine Nielsdatter (eneste oplysning: f. 1833 i Mandemarke).

Sønnen Lars Nielsen (1820-1859) fik i ægteskabet med Karen Jensdatter (1820-1872) – de blev gift 29/10 1841 – sønnen Hans Larsen (1841-1919). Hans Larsens første kone var Kirsten Jacobsdatter (1842-1893). Hendes far Jacob Jensen (1806-1890) havde den 7. maj 1836 fået fæstebrev på gården på Rakkerbanken 1. Hans Larsen købte i 1874 af Klintholm Gods sin svigerfars fæstegård Rakkerbanken 1, som du kan læse i historien om Kjøbe-Contract af 7de Mai 1874. (Ligesom du kan læse om Rakkerbanken 1 ved at følge linket ovenfor).

Sønnen Hans Nielsen blev i 1851 gift med Ane Sophie Jensdatter i Magleby kirke og dernæst i 1858 med Marie Kirstine Jørgensdatter i Fanefjord kirke. Han fik 8 børn: Kirstine Hansen (1852-?), Maren Kirstine Hansen (1855-?) og Niels Peder Hansen (1857-?) i første ægteskab som alle var født i Budsene. I næste ægteskab: Tvillingerne Karen Kirstine Hansen (1859-?) og Ane Sophie Hansen (1859-?), Karen Kirstine Hansen (1860-?, hvor man må gå ud fra at i alt fald den ene af tvillingerne af samme navn er død), Ane Marie Hansen (1865-?) og Margrete Hansen (1869-?).

Lars Nielsen fik også sønnen Peder Nielsen (f. 1826 i Mandemarke, d. ?) der 15/11 1850 blev gift med Mette Kirstine Nielsen (1823-?), som var født så langt væk som Svensmarke under Stege Sogn. De fik børnene – som her nævnes med deres endelige efternavne: Sidse Kirstine Frederiksen, Niels Peter Baandhøj, Kirstine Larsen, Hans Peter Baandhøj og Maren Kirstine Pedersen.

Hov, her har vi endelig H.P.Baandhøj: Hans Peter Baandhøj!

Han var altså barn af Peder Nielsen, hvis far var Niels Larsen (hans bedstefar), hvis far var Lars Pedersen (1750-1815). Lars Pedersen var altså oldefar til Hans Peter Pedersen som senere tog efternavnet Båndhøj, ligesom også hans bror Niels Peter gjorde.

John Baandhøj, som er barnebarn af H.P.Baandhøj, og som i dag bor i huset på Kraneledvej 24, kan altså se tilbage på, at alle på hans fædrene linie i alt fald tilbage til hans 2*tipoldefar har været fra Mandemarke!

Og så har vi slet ikke forsøgt at følge sporene tilbage til de 31 andre 2*tipoldeforældre! Men det vil nok også blive for meget. Og du, kære læser, skal i alt fald på dette sted have ros for din tålmodighed med historien indtil nu!

Lad os efter denne ‘tour de force’ – langvarig og anstrengende arbejdsindsats eller kraftanstrengelse (herunder ved læsning om stamtræer!) – kaste blikket på folketællingerne for Mandemarke. For at bruge et billede fra en anden ‘tour’ nemlig “Tour de France” bliver det som et skift fra at følge cykelløb i bjergkørsel til enkeltstarter, altså mere overskueligt.

Folketællingerne

Her følger vi nogle af de omtalte personer, som de er registreret ved ‘Folketællinger for Mandemarke 1787-1940‘. De er afskrevet her på hjemmesiden, så de er lige til at søge i – i modsætning til de håndskrevne skemaer, som især for de ældres vedkommende kan være ret svære at tyde. (Hvor ikke andet er anført i det følgende er alle personlinks fortsat til personernes slægtsdata på stamtræssiden Geni.com).

På den ældste folketælling finder vi her med deres børn Lars Pedersen og hans kone Kirsten Christensdatter, som vi har set var ældste datter af Christen Christensen, hvor det ligesom alle de følgende folketællinger er noteret at de bor på “en Gaard”:

1/7 1787

Lars Pedersen  37 1750 Gift Huusbonde Bonde og Gaardbeboer
Kirsten Christensdatter 30 1757 Gift hans Kone  
Christian Larsen 6 1781 Ugift deres Børn  
Peder Larsen 5 1782 Ugift deres Børn  
Niels Larsen 3 1784 Ugift deres Børn  
Rasmus Hansen 17 1770 Ugift Tienestefolk  
Sidse Nielsdatter 20 1767 Ugift Tienestefolk  

I 1787 boede der 195 personer i landsbyen Mandemarke, så man har boet tæt.

Fjorten år senere i 1801 bor der 213 personer i landsbyen. På dette tidspunkt står man umiddelbart foran det man kalder ‘udskiftningen’. Det gamle landsbyfællesskab havde man overalt i landet erkendt var en ineffektiv måde at dyrke jorderne på. Derfor blev de mange spredte marker slået sammen, så de udgjorde et passende areal for en gård, og så blev gårdene omkring 1802 flyttet ud på de tildelte jorder. De fortsatte dog med at være var fæstebønder under Klintholm Gods, som fortsat ejede hele Mandemarke-området med alle huse, gårde og jorder – og en enkelt skole, den gamle rytterskole på Skovstrædet 2.

Som man kan læse i historien ‘Om Klintholm Gods …’ blev godset som omfattede landsbyerne Busene, Mandemarke, Busemarke og Magleby købt i 1798 af justitsråd Jacob Pedersen Brønnum Scavenius.

Han ejede i forvejen flere godser bl.a. Gjorslev på Stevns, hvor den tidligere ejer Christian Lindencrone allerede inden havde gennemført udskiftningen der med (overvejende) positive resultater. I Gjorslev godsarkiv findes en økonomisk kalkulation fra begyndelsen af 1760’erne, hvor Lindencrone i indledningen har skrevet: “Eftersom der er talt om, at det vil være fordelagtigt for godsejerne at gøre deres fæstebønder til selvejerbønder og fri for hoveri, så forpagteren selv må drive avlingen, så har jeg gjort et forsøg på at beregne virkningerne af dette for de tre godser Gjorslev, Søholm og Erikstrup.” I en efterskrift tilføjes: “Man må kunne vente, at bønderne efter reformerne efterhånden kommer i bedre tilstand, så de ikke behøver så store tilskud som nu, så herskabet med tiden kan opnå en yderligere fordel.” (Med tilskuddene tænkes på forstrækninger og eftergivet betaling af landgilde m.v.). I 1767 fik hans bønder ‘arvefæstebreve’, som for Gjorslevs vedkommende var af den mest vidtgående type, idet arvefæsteren havde ret til at sælge og pantsætte gården, så det næsten lignede selveje. Selv om Lindencrone i perioder fik skuffelser, endte det dog med at Gjorslev ved salget i 1793 for 200.000 Rdl. havde fået sin samlede værdi forøget næsten 3½ gange i forhold til købsprisen i 1743. (Kilde: S.P.Jensen, Fra stilstand til vækst, Studier i dansk landbrugs udvikling fra 1682-1914, s. 163ff).

Det var Scavenius der købte Gjorslev Gods i 1793 (og allerede fem år senere Klintholm Gods). Bønderne var der som nævnt allerede blevet arvefæstere, mens de stadig befandt sig i det gamle fællesskab med de mange spredte agre og de uopdyrkede udmarker og overdrev. De havde  derfor svært ved at klare deres skatter og afgifter og at udnytte de bedre tider der var på vej. Selv om de selv kunne tage skridt til udskiftning (altså omfordeling af jorden), evnede de ikke at organisere og finansiere dette uden herskabets hjælp. Derfor tilbød Scavenius efter sit køb af Gjorslev i 1793 nogle af bymændene at bekoste opmåling m.v. og at yde en betydelig støtte til gårdenes udflytning. Modydelsen skulle så være en varig forøgelse af bøndernes årlige afgifter. Med de kraftigt stigende kornpriser på den tid ville det være blevet en særdeles gunstig ordning for Scavenius, når mængden af korn som bønderne årligt skulle levere til godset lå fast. Derfor endte bønderne i nogle af landsbyerne med at sige fra, og der opstod en tillidskløft mellem bønderne og den nye godsejer, som senere blev uddybet gennem retssager om arvefæsteretten og andre forhold. I 1796 blev der dog rettet op på tingene, så den stevnske udskiftning blev godt gennemført og stort set hver gård fik sin jord samlet på et sted og i en regelret blok. (S.P.Jensen, s. 176f). 

Udsnit af kortet fra 1798 over landsbyen med senere overstregninger.

Scavenius er derfor blevet klogere da han i 1798 overtager Klintholm Gods, hvor man helt frem til i dag kan se, hvordan blokudskiftningen omkring 1802-1803 er blevet gennemført for Mandemarke.

Som noget af det første fik han udarbejdet meget detaljerede kort, herunder kortet over Mandemarkes ejerlav fra 1798, hvor de enkelte gårde og huse i landsbyen var indtegnet. (Læs mere i Historien om kortet fra 1798).

Ved folketællingen i Mandemarke i 1801 er forholdene på Lars Pedersens gård i landsbyen derfor ikke ændret meget siden 1787 – udover personernes alder:

1/2 1801

Lars Pedersen 50 1751 Gift 1. gang Husbonde, Gaardfæster
Kirsten Christensdatter 43 1758 Gift 1. gang hans Kone
Christian Larsen 20 1781 Ugift deres børn
Peder Larsen 19 1782 Ugift deres børn
Niels Larsen 16 1785 Ugift deres børn
Karen Larsdatter 7 1794 Ugift deres børn
Ellen Jensdatter 40 1761 Ugift Tjenestepige

Mellem 1801 og 1834 blev der slet ikke foretaget nogen folketællinger, da der var større problemer i landet at forholde sig til. Danmark deltog i Napoleonskrigene på den tabende parts side, mistede sin flåde til englænderne, bunden faldt ud af statskassen ved statsbankerotten i 1813 og året efter blev Danmark tvunget til at afstå Norge.

Så vi skal altså hele 33 år frem i tiden til 1834. I alt 257 personer blev registreret i Mandemarke i 1834, hvor ikke bare landsbyen men også området ned mod Kraneled med alle gårdene er medtaget (jfr. kort over ‘ejerlavet Mandemarke By‘). De første 113 personer  på folketællingen her er alle registreret på gårdene, dvs. 44% af befolkningen. (To af gårdene var dog blevet liggende i landsbyen Mandemarke, Busenevej 19 og Busenevej 20, men de øvrige lå altså spredt ud i landskabet ned mod Østersøen).

Så mange år efter er der derfor ikke overraskende kommet en ny gårdmand på gården, nemlig Lars Pedersen og Kirsten Christensdatters søn Niels Larsen. Han er også blevet gift og har fået børn. Men hans gamle mor på 78 lever stadig og som der står “faaer Aftægt”:

18/2 1834

Niels Larsen 50 1784 Gaardmand
Kirstine Hansdatter 38 1796 hans kone
Lars Nielsen 14 1820 deres Børn
Hans Nielsen 11 1823 deres Børn
Peder Nielsen 8 1826 deres Børn
Karen Kirstine Nielsdatter 4 1830 deres Børn
Maren Kirstine Nielsdatter 1 1833 deres Børn
Jens Jacobsen 23 1811 Tjenestefolk
Ane Kirstine Hansdatter 21 1813 Tjenestefolk
Kirsten Christensdatter 78 1756 Gaardmands Enke, faaer Aftægt

Seks år senere i 1840 finder vi dem alle igen. Nu med 4 børn i alderen fra 10 til 20, så der har ikke længere været samme behov for tjenestefolk:

1/2 1840

Niels Larsen 56 1784 Gift Gaardmand
Kirstine Hansdatter 45 1795 Gift hans Kone
Lars Nielsen 20 1820 Ugift deres Børn
Hans Nielsen 17 1823 Ugift deres Børn
Peder Nielsen 14 1826 Ugift deres Børn
Karen Kirstine Nielsdatter 10 1830 Ugift deres Børn
Ane Kirstine Hansdatter 27 1813 Ugift Tjenestepige
Kirsten Christensdatter 83 1757 Enke Inderste, forsørges af Gaardmanden

Niels Larsens mor Karen Christensdatter lever stadig, men året efter dør hun den 17/12 1841, men så er hun også blevet 84.

Ved den følgende folketælling 5 år senere i 1845 er det stadig Niels Larsen som er gårdmand. Sønnen Lars Nielsen, der nu er 25, er allerede som 21-årig blevet gift med Karen Jensdatter. Det er sket i Magleby kirke 29/10 1841, så hans gamle bedstemor har lige nået at være med.

1/2 1845 (familie 47 på det originale skema)

Niels Larsen 61 1784 Gaardmand
Kirstine Hansdatter 50 1795 hans Kone
Peder Nielsen 19 1826 barn
Karen Kirstine Nielsdatter 15 1830 barn
Lars Nielsen 25 1820 barn, Insidder
Karen Jensdatter 25 1820 hans Kone
Hans Larsen 4 1841 deres Barn
Mette Kirstine Larsdatter 2 1843 deres Barn
Kirstine Sørensdatter 20 1825 Tjenestepige

Lars Nielsen er her angivet som Insidder. En indsidder, også kaldet inderste, er betegnelsen for “en gift eller ugift Person af Almuen, der bor til Leje hos en Gaardmand eller Husmand, og som, uden at have fast Tjeneste hos denne, har sin egen Husstand” (jfr. Wikipedia).”

Her finder vi også Lars Nielsens første søn Hans Larsen, som blev født 23/12 1841, så den gamle Kirsten Christensdatter som var død ugen før, har altså ikke nået at se sit oldebarn. Det ville ellers have glædet hende at se det oldebarn, som mange år senere i 1874 skal blive den første selvejer af den gård, som hun og hendes mand havde været fæstebønder på siden den blev flyttet ud fra Mandemarke til adressen Rakkerbanken 1. (Læs også historien om Kjøbe-Contract af 7de Mai 1874, hvor Carl Sophus Scavenius sælger gården på Rakkerbanken 1 til Hans Larsen).

Fem år senere i 1850 er Niels Larsen blevet enkemand, idet hans kone Kirstine Hansdatter er død 1/4 1849.

1/2 1850 (link til originalt skema)

Niels Larsen 66 1784 Husfader, Gaardmand, Enkemand 
Peder Nielsen 24 1826 hans Barn
Karen Kirstine Nielsdatter 20 1830 hans Barn
Hans Nielsen 27 1823 hans Barn, indkaldt til Krigstjeneste
Hans Larsen 9 1841 Plejesøn (barnebarn)
Hemming Larsen 17 1833 Tjenestefolk
Marie Hemmingsdatter 24 1826 Tjenestefolk

Ved folketællingen i 1860 – to år før Hans Peter (H.P.Baandhøj) blev født – blev familien registreret således:

Peder Nielsen 34 1826 Gaardmand
Mette Kirstine Rasmusdatter 37 1823 Hans Kone
Sidse Kirstine Nielsdatter (hun bliver gift Sidse Kirstine Frederiksen men var født Sidse Kirstine Pedersdatter!) 9 1851 Deres Barn
Niels Peder Nielsen (Niels Peter Baandhøj) 7 1853 Deres Barn
Kirstine Nielsdatter (Kirstine Larsen) 2 1858 Deres Barn
Niels Jensen 21 1839 Tjenestekarl
Maren Kirstine Jensdatter 22 1838 Tjenestepige

Den der har udfyldt skemaet har kludret i det med børnenes efternavne, da der ikke skulle have stået ‘Nielsen’ eller ‘Nielsdatter’ men ‘Pedersen’ eller ‘Pedersdatter’ (indtil de skiftede navn eller blev gift!), idet deres far jo hed Peder og ikke Niels til fornavn.

Den sidstnævnte tjenestepige Maren Kirstine Jensdatter bliver 3 år efter gift i Stege den 16/10 1863 med den 3 år yngre Niels Jørgen Christiansen får måneden efter den 13/11 1863 deres første barn. Efter yderligere 1 eller 2 børn udvandrer hele familien efter de foreliggende oplysninger til Kansas, USA i 1877.

Kirstine og Jens Peter Larsen med deres børn – formentlig således med fødeår (KLIK for at forstørre foto): Bagerst fra venstre: Hans William Walter 1889, Kirsten Augusta 1886, Christian Marin 1882, Mathea Katherine Foust 1884 og Lars Peter 1880 (ser ældst ud af sønnerne). Forrest fra venstre: Jens Peter Larsen 1852, Emma Johanne 1894, Alvar Amblad 1906 og Kirstine Larsen 1858

Der var mange der udvandrede fra Møn på den tid, og det gør familiens 2 døtre nemlig også! 

Kirstine udvandrer til Minnesota, USA, hvor hun som 21-årig bliver gift i 1880 med Jens Peter Larsen der var født i Sømarke, så de har nok kendt hinanden i forvejen. Mellem deres andet og tredje barns fødsel i henholdsvis 1882 og 1884 flytter de dog fra Minnesota til South Dakota.

Det er også der søsteren Sidse Kirstine udvandrer til med mand og børn omkring 1884-1885. Hun var i 1874 som 23-årig blevet gift med Jens Frederiksen, og mellem deres tredje og fjerde barn var hele familien udvandret til samme by i South Dakota, hvor hendes søster netop var flyttet til.

Ved folketællingen ti år tidligere den 1/2 1850 finder man på nabogården (Kraneledvej 14) den 5-årige søn Jens Frederiksen, som i 1874 gifter sig med Sidse Kirstine Pedersdatter. De har altså kendt hinden siden de var børn og bliver gift da hun er 23 og han 28. Efter at have fået 3 børn rejser de som nævnt over til søsteren i South Dakota, hvor de i øvrigt får yderligere 3 børn.

Her ses Jens Frederiksens familie på gården på Kraneledvej 14 ved folketællingen den 1/2 1850:

Frederik Jensen 33 1817 Husfader, Gaardmand
Kirsten Jensdatter 30 1820 hans 1. Kone
Jens Frederiksen  5 1845 deres Barn
Ane Kirstine Frederiksdatter 3 1847 deres Barn
Sophie Nielsdatter 21 1829 Tjenestepige
Rasmus Rasmussen 74 1776 Enkemand, Inderste og Aftægtsmand
Lars Larsen 53 1797 hans Stedsøn

Da folketællingen i 1870 er sprunget over, skal vi 20 år frem til den næste folketælling her på hjemmesiden i 1880 for familien på “Baandhøjgaard”. Men der er ikke sket de store forandringer i forhold til 1860, udover at pigerne Kirstine og Sidse Kirstine må være kommet ud at tjene og Peder Nielsen og hans kone har fået deres 5. barn Maren Kirstine. Hun, som nu er 15, var født den 25/6 1864 og  bliver senere gift som 21-årig den 17/1 1886 (jfr. kirkebogen, sidste par).

Deres 4. barn Hans Peter var født 14/2 1862 – og er derfor ikke med ved folketællingen i 1860. I 1880 er han kommet ud at tjene, nemlig som lærling hos en tømrer i Budsene, så derfor findes han ikke på folketællingen for Mandemarke i 1880. Hans barnebarn John Baandhøj har fået fortalt om sin bedstefar Hans Peter Petersen, at han udvandrede til USA ca. 1881 og kom tilbage til Danmark 7-8 år senere.

Men i 1980 er den ældste søn Niels Peter nu blevet 26 og bor og arbejder stadig på gården:

1/2 1880

Peder Nielsen 53 1827 Husfader, Gaardmand
Mette Kirstine Rasmusdatter 56 1824 hans Kone
Niels Peter Pedersen 26 1854 deres Søn
Maren Kirstine Petersen 15 1864 deres Datter
Hans Peter Jensen 13 1867 Tjenestedreng

Det er i øvrigt mærkeligt af Peder Nielsen her anføres som ‘gårdmand’ mens sønnen Niels Peter blot anføres som søn, for i de gamle, digitaliserede tingbøger kan man se at godsejer C.S.Scavenius den 27. marts 1889 gav skøde til Niels Peder Pedersen på matr. nr. 11, som var nemlig gårdens oprindelige matrikelnummer før erhvervelsen af yderligere jorder fra andre gårde (link til realregister for Magleby 1850-1939 for matr. 11).

Det vil altså sige at Niels Peder Pedersen i 1889 blev den første egentlige selvejer af Baandhøjgaard!

Niels Peder Pedersen og Kirstine Sørensen i stuen på Baandhøjgaard ca. 1912 (KLIK FOR FARVER!)

I 1893 købte han yderligere matr. nr. 9a, som indtil da havde været ejet af Klintholm gods. Men denne tidligere fæstegård som lå syd for matr. 8 (i dag Kraneledvej 14) var formentlig så forsømt at den senere fik lov at forfalde (læs historien om den forsvundne gård).

Rent faktisk gav C.S.Scavenius den 21. februar 1893 skøde på matr. 9 til Annette Kirstine Larsen. Men den 22. februar 1893 – altså dagen efter – skøder hun ejendommen videre til Niels Peter Petersen (jfr. realregister for matr. 9). Hvad baggrunden er for at bruge Annette Kirstine som mellemled vides ikke. Ved folketællingen i 1880 for gården på matr. 9 var hun nemlig anført som plejebarn hos gårdfæsteren Ole Larsen og hans kone Karen Marie. Ved folketællingen i 1890 var konen blevet “gårdfæsterenke”, og her var Annette Kirstine blot anført som tjenestetyende. Man må formode at gårdfæsterenken også er død i 1893, så Klintholm Gods har måttet bruge Annette Kirstine som mellemled i sin overdragelse af ejendommen.

Der har helt sikkert været nogle fordele fordele for godset ved at sælge til en tidligere fæster (økonomiske eller skattemæssige?), idet det i mange år havde været et politisk ønske at tilskynde til godsejerne til at sælge deres gårde til tidligere fæstere, så de som selvejere ville være mere motiveret til at drive landbruget effektivt. Den samme konstruktion har Klintholm Gods også brugt ved andre af Mandemarkes fæstegårde, men her har det dog været den sidste fæster der var mellemledet, og ikke som ved denne gård et plejebarn til de tidligere fæstere!

Folketællingen i 1890 er ikke lagt på hjemmesiden, men det relevante skema for familien på Baandhøjgaard kan dog ses her: 1890 (originalt skema – familie 13), hvor Niels Peter nu står anført som gårdejer. Han har begge sine forældre boende på aftægt og har 2 tjenestefolk.

Endelig er der et plejebarn Jens Jørgen Petersen på 12, som er født i Magleby sogn. Ud fra efternavnet kunne han være et søskendebarn, men der er så vidt vides ingen af hans søskende som har fået en søn med det navn. Den eneste Jens Jørgen Petersen ved folketællingen i 1880 er den 2-årige søn af Anders Petersen (som senere får gården på Kraneledvej 12 – læs historien her). Han er lillebror til senere købmand i Mandemarke Peter Andreas Petersen, som han er medhjælper hos i 1906. Denne Jens Jørgen Petersen er født 13/12 1877 på ‘Klintholm Bjergmark’ iflg. kirkebogen ved hans død i 1915, så fødselsdatoen passer med at han har været 12 den 1/2 1890. Da denne familie var børnerig og havde trange vilkår, og Niels Peter ikke selv fik nogen børn, er det ikke usandsynligt at han har taget Jens Jørgen Petersen til sig som plejebarn, som også har kunnet give en hånd med. Som man kan se af folketællingen i 1880 havde han her en tjenestedreng på 13. Man kom tidligt ud at tjene den gang!

I ejerlavet Mandemarke By (se billede af ejerlavets område) boede der i 1880 fordelt på 54 familier eller husstande i alt 288 personer – hvoraf 104 er omtalt som børn (søn/datter). Gennemsnitsalderen var 29 år! Ved den næste folketælling i 1901 var der 271 personer i Mandemarkes område – ud af Magleby Sogns 1.386 – og de fordelte sig på 53 familier eller husstande. Med det stigende befolkningstal er det ikke overraskende at mange også valgte at udvandre fra Mandemarke til fjerne lande som USA og Argentina, men også en enkelt familie udvandrede helt til Tasmanien (syd for Australien).

Folketællling 1/2 1901 med tilføjede links til Geni.com (originalt skema) :

Niels Peter Petersen 28/5 1853 Husfader Proprietær (gift 1892, ingen børn)
Kirstine Sørensen 14/2 1854 Husmoder (hun og sønnen kom til Mandemarke i 1892 fra Horsens 
Ejnar Nielsen 11/1 1881 Barn (hendes barn indbragt i ægteskabet) Fodermester (hans far Jakob Anton Nielsen døde 8/7 1883)
Karl Kristian Munk Scheelhardt 24/6 1880 Tjenestetyende Malkerøgter
Kristian Vilhelm Nielsen 31/8 1880 Tjenestetyende almindelig Karl
Frederik Jensen 6/7 1883 Tjenestetyende almindelig Karl
Klara Mariun Kirstine Karstensen 19/2 1884 Tjenestetyende Husjomfru
Hans Morten Rasmussen 21/9 1886 Tjenestetyende Tjenestedreng

Niels Peder er altså i 1892 som 39-årig blevet gift med Kirstine Sørensen endelig blevet gift og har endda fået et ‘bonusbarn’ med. Der bliver nu drevet intensivt landbrug, som foruden Hans Peters stedsøn Ejnar som fodermester krævede flere tjenestefolk, både en malkerøgter og to karle foruden den 14-årige tjenestedreng Hans Morten Rasmussen. Han udvandrer i øvrigt i 1905 til Buenos Aires, Argentina, da han findes på listen her på hjemmesiden fra Udvandrerprotokollerne over udvandrede fra Mandemarke (nr. 65 på listen).

Den 8. marts 1907 indtræffer der noget som giver anledning til omtale i en række lokalaviser landet over, idet lokalaviserne jo den gang var de eneste nyhedsmedier man havde, og de klippede tekster fra hinanden, hvilket er heldigt da lokalaviserne fra Møn ikke er digitaliseret endnu. I Fyns Stiftsstidende og i Nationaltidende er fundet følgende:

ILDLØS
I gaar Eftermiddags opstod der Ild i Baandhøjgaard på Østmøen, tilhørende Gaardejer N.P.Petersen, Mandemark. Fire af Gaardens Udlænger nedbrændte. Det lykkedes at redde Stuehuset og en Tærskelade. Alle Kreaturer blev reddede, men flere af dem i saa forbrændt Tilstand, at de maatte slaas ned. Ilden formodes opstaaet fra en Skorsten.

Lolland-Falsters Folketidende havde 9. marts 1907 en lidt anden version:

EN GAARD I FLAMMER.
I Gaar Eftermiddag 3 opstod der Ild i Baandhøjgaard på Østmøen, tilhørende Gaardejer N.P.Petersen, Mandemark. 4 af Gaardens Udlænger nedbrændte, medens 8 Kalve og 15 Svin indebrændte, 12 Kreaturer var saa medtagne af Ild og Røg, at de matte slaas ned. Løsøret var assureret i Møens Brandassurance.

Bornholm Avis og Amtstidende, 9. marts 1907:

BRANDEN PÅ ”BAANDHØJGAARD”.
Stege 8. Marts. De ved Branden på ”Baandhøjgaard” nedbrændte fire Længer var assurerede i ”Østifternes Brandforsikring” for 10,800 Kr. 12 Kreaturer var saa medtaget af Ild og Røg, at de maatte slaas ned.

Men det var altså i 1907, hvor gårdens beboere ved folketællingen året forinden mærkeligt nok allerede var indskrænket væsentligt, hvad man kan undre sig over. Og så opholder Niels Peter sig endda på tællingsdagen i København!

1/2 1906 (originalt skema)

Kirstine Sørensen 14/2 1854 Husmoder, Gift  
Johannes Nielsen 3/2 1885 Tjenestetyende Landbrug
Frederik Jensen 6/7 1883 Tjenestetyende Landbrug
Niels Peter Petersen 28/5 1853 Husfader, Gift Gaardejer Landbrug

Faktisk var Nils Peter slet ikke nævnt, idet han først findes på en tillægsliste som midlertidigt fraværende i København.

Ved at læse gamle lokalaviser kan man se at Niels Peter ikke var begejstret for at være landmand, for følgende læserbrev var optaget i Fyens Stiftstidende, 28. september 1909:

HR. REDAKTØR.

Naar Enden er god, er Alting godt! Saaledes kommer vi til at sige iaar, for vanskeligere og kjedeligere Sommer og Høst er der ikke ret mange af de nulevende Landmænd,der kan mindes. Først et meget sent Foraar, derefter en vaad og kold Sommer, hvor der kun blev lidt Hø, der var vanskeligt at faa bjerget nogenlunde godt. Og saa en sen og ustadig og meget besværlig Høst, hvor det var meget besværligt at faa Kornet mejet med Maskinerne (anden Maade kan der ikke høstes paa her paa Egnen) og kun nogle faa Dage, hvori Kornet har været tjenligt til at kjøres ind. De fleste Bøndergaarde fik dog bjerget det Meste. Derimod er der paa de større Gaarde en del ude endnu. De sidste 8 Dage er der ikke høstet, da det enten har regnet eller været meget taaget. Endnu har Sæden ikke lidt saa meget; dog er der noget, der er begvndt at spire i Hobene paa Marken. Hvad Udbyttet Angaar, da er det for Rugen gjennemsnitligt. Hveden kun 2 Tredjedele, den ene Tredjedel har Hvedemyggen ødelagt. Derimod er Bygget og Havren godt, og Halm er der rigeligt af. Tilbage har vi saa Sukkerroerne; men her faar vi sikkert heller ikke mere end 2 Trediedele af et almindeligt godt Aars Udbytte. Det har atter iaar vist sig, at uden Solskin og Varme, bliver der ikke noget godt Resultat, men derimod Skuffelse og Besværlighed.

Baandhøjgaard. Slutningen af September 1909. Deres ærbødige N.P. Petersen.

I 1911 blev der foretaget en folketælling som ikke er lagt på hjemmeside (da der er to tæt på fra 1906 og 1916), men her var forholdene for Baandhøjgaard således: Niels Peter og Kirstine havde, foruden et 7-årigt plejebarn Emilie Nielsen, en tjenestepige og to tjenestekarle.

At det heller ikke var nemt at være gårdmandskone fremgår af Nationaltidende den 23. og 24. maj 1912, hvor der under stillingsannoncer var indrykket følgende:

UNG PIGE. Paa Grund af Sygdom kan en flink Pige faa Plads strax til Hjælp i Huset, om ønskes gives en minde Løn. Baandhøjgaard pr. Mandemark, Møen, Fru Petersen. 

I stedet for ‘en minde løn’ skulle der nok have stået ’en mindre løn’.

Søger man videre i de gamle aviser der er digitaliseret finder man svaret på spørgsmålet om hvad der så skal ske, for i Næstved Tidende, 18. oktober 1913 stod der følgende under rubrik om nyt fra Stege, som de ligesom andre lokalaviser har klippet fra de Mønske lokalaviser:

EJENDOMSHANDEL. Proprietær N. P. Petersen, Mandemark, har solgt sin Gaard med 84 Tdr. Ld., Besætning og Inventarium, til sin Broder H. P. Petersen, Pollerupgaard, for 100,000 Kr. Overtagelsen sker til Foraaret.

Af realregistret for tinglysninger om gården (link til realregistret) fremgår, at der den 14. marts 1914 blev udstedt skøde “fra Niels Peter Båndhøj til Hans Peter Båndhøj.” For at få det endeligt tinglyst blev der 30. marts lyst “Bevilling for N.P.Petersen til at føre Navnet Båndhøj”, hvilket har været nødvendigt for at få tinglyst det skøde, som de to brødre havde skrevet den 14. marts 1914, idet de her havde foregrebet den nylige navneændring.

Så allerede ved den næste folketælling 1/2 1916 var der kommet nye beboere på gården:

1/2 1916 (originalt skema og næste side)

H.P.Baandhøj (=Hans Peter Baandhøj) 14/1 1862 Husfader Gaardmand
Anna Kristine Baandhøj (f. Nielsen) 20/5 1874 Husmoder Gaardmandskone
Dora Baandhøj (Dora Beate Baandhøj) 6/6 1900 Barn  
Lillie Baandhøj (Lilie Dorthea Frimand) 9/12 1901 Barn (Der har også været en søster f. 1896: Lilje Mathea Pedersen
Garfield Baandhøj (Peter Albrecht Garfield Baandhøj (Petersen)) 31/1 1902 Barn   
Orla Baandhøj (Niels Orla Baandhøj) 4/3 1907 Barn  
Carsten Carstensen 28/8 1895 Tyende  
Søren Carstensen 23/1 1898 Tyende (senere rejst)
Aksel Christensen 9/2 1894 Tyende (senere rejst)
Sofie Nielsen 18/2 1895 Tyende  

Ved at følge links til stamtræssiden Geni.com kan man se deres fulde navne, ligesom man i øvrigt også kan se, at Anna rent faktisk har fået 6 børn. Den sidstnævnte datter Margot, som vist må betegnes som en efternøler, har hun fået som 44-årig. Hans Peder og Anna, som var blevet gift i Keldby Kirke i 1/12 1893 hvor hun var 19 og han var 31, og fik følgende børn sammen, her med fødeår og oplysninger om fødested:

1896 Lilje Mathea født i Pollerup, Keldby sogn
1900 Dora Beate født samme sted
1901 Lilie Dorthea født på Pollerupgaard, Keldby sogn
1902 Peter Albrecht Garfield om hvem der ikke er mange oplysninger (i alt fald på Geni.com)
1907 Niels Orla født på Pollerupgaard
1918 Kirsten Margot født på Baandhøjgaard

Man skulle også tro at Garfield var født på Pollerupgaard i Keldby, hvis man kan stole på oplysningen om fødselsdatoen ved folketællingen 1/2 1916, da de nærmeste søskende var født der, men søger man i kirkebøgerne, så findes han hverken i Keldby eller i Magleby sogn. Drenge født den 31/1 1902 findes ikke i Keldby sogn (jfr. kirkebog, hvor den første dreng født i 1902 er i februar) og heller ikke i Magleby kirkebog. Forhåbentlig findes der en god forklaring.

Bortset fra dette, så er mange af navnene til Hans Peders og Annas børn ikke almindelige danske navne. Kan det tænkes at de har været påvirket af deres fars ophold og besøg i USA?

Indtil familien flyttede ind på Båndhøjgård har de formentlig boet på Pollerupgård i Keldby Sogn, hvor man kan se at flere af børnene er født, ligesom Hans Peter og Anna Kristine også var blevet gift i Keldby kirke den 1/12 1893, hvor hun var 19 og han 31.

Der findes som nævnt også andre stamtræssider som måske er mere fyldestgørende (fx MyHeritage.com), men hvis du vil se Hans Peder Baandhøjs stamtræ på Geni.com, kan du følge linket (åbnes i ny fane).

Hvad vi ved med sikkerhed er, at der ikke går mere end 10 år før Hans Peder Baandhøj efter sit køb sælger gården igen – i 1924! Længere rakte hans tålmodighed med landbrugsdrift åbenbart ikke.

Historien om hans familie på Baandhøjgaard slutter altså allerede i 1924 efter at familien Baandhøj er flyttet fra gården. Men hvad så?

Vi ved han herefter ønskede at blive hotelejer og opførte “Sølyst” i Kraneled på matr. 11b. Ifølge de gamle tingbøger blev der dog først den 22/12 1925 lyst skøde fra Peter Ejnar Hansen til Hans Peter Baandhøj. Og først i 1934 kom blev også matr. 11c overført mellem de samme parter. (Link til tingbog).

Der er ikke nogen spor af familien Baandhøj i Mandemarke ved folketællingen 5/11 1925,  og hvor de må have boet indtil “Sølyst” på Kraneledvej 22 var bygget.

Hans Peters barnebarn John Baandhøj har fortalt, at man på et tidspunkt havde flyttet et primitivt hus fra marken vest for Baandhøjgaard hen på adressen Kraneledvej 24. Det var hvad John Baandhøj kalder et ‘polak-hus’ (med tryk på første stavelse ‘po’), som havde været benyttet til at huse polakker som kom og hjalp ved arbejdet med roerne på Baandhøjgaard.

Ifølge de offentlige oplysninger i BBR er huset på Kraneledvej 24 opført i 1900, men det runde årstal betyder muligvis at man ikke har haft præcise oplysninger. Johan har fortalt noget om at huset blev kaldt ‘Garfield’ efter broderen til hans farfar, som vist skød penge i huset på en eller anden måde.

Det er ikke lykkedes at identificere eventuelle beboere af dette hus ved folketællingerne efter 1900 i huset, bortset fra følgende i 1930. Den 5/11 1930 er er følgende familie registreret i et hus, hvor der formentlig står matr. 11a, og det er Kraneledvej 24, hvilket  Laurits Larsens efterkommere også har bekræftet (link til originalt skema tillige med  oplysning om fødested):

Laurits Jakob Larsen 22/9 1896 Magleby Husfader, Møller
Laura Mathilde Larsen 24/5 1904 Fjellerslev Sjælland Husmoder
Arne Hilmar Larsen 2/2 1927 Magleby Barn
Hans Kristian Larsen 26/6 1928 Magleby Barn

Laurits var den 10/11 1926 blevet gift i Karrebæk kirke med Laura. I en periode boede Laurits og Laura i huset på Kraneledvej 24, hvor deres 3 ældste børn Arne, Hans og Ulla blev født. Familien boede her, indtil de i 1934 flyttede ind i deres nyopførte hus skråt overfor på Kraneledvej 29 som blev kaldt“Villa PAX”.

John Baandhøj har fortalt, at familien Baandhøj om vinteren i hans barndom boede i det lille hus på Kraneledvej 24 ved siden af “Sølyst”, idet det store pensionat var for dyrt at opvarme,  og at huset også blev benyttet som anneks for pensionatet om sommeren. Så det er det nok forklaringen på at huset på Kraneledvej 24 ikke optræder på de øvrige folketællinger. Pensionatet eller hotellet “Sølyst” på Kraneledvej 22 optræder derimod på folketællingerne.

John har i øvrigt også fortalt følgende, som nok afspejler inspirationen fra Hans Peters besøg i USA: “Det var farfar der byggede Sølyst i 1925, og der var elektrisk strøm! Det var kun fordi han havde opført et lille motorhus ved siden af, hvor der stod en diseldrevet generator. Så det har været fint for gæsterne på Sølyst at have elektrisk belysning fra eget el-værk.” Det var nemlig først omkring 1939 blev der ført offentlig strøm frem til Kraneled.

5/11 1930 er familien Baandhøj registreret således på “Sølyst” på Kraneledvej 22 (originalt skema):

Hans Peter Baandhøj 14/1 1862   Husfader Hotelejer
Anna Baandhøj (Anna Kristine Baandhøj) 20/5 1874 Keldby Husmoder gift 1893, 5 børn
Lelli Baandhøj (Lilie Dorthea Frimand) 9/12 1902 Keldby Barn Gift i november 1931
Orla Baandhøj (Niels Orla Baandhøj) 4/8 1907 Keldby Barn  
Margot Baandhøj (Kirsten Margot Baandhøj) 28/6 1918   Barn  

5/11 1940 Matr. 11b, dvs. “Sølyst” på Kraneledvej 22 (originalt skema med fornavne i kursiv som brugtes i det daglige):

Niels Orla Baandhøj 4/8 1907 Husfader Hotelforpagter
Karen Marie Baandhøj 10/6 1915 Husmoder Køkkenchef
Hans Carl John Baandhøj 16/5 1939 Barn
Dora Margrete Jensen 17/3 1926 Husassist.
Anna Kristine Baandhøj 20/5 1874 Husmoder
Hans Peter Baandhøj 14/1 1862 Husfader Hotelejer

Det fremgik også af skemaet, at Orla og Marie var blevet gift 12/5 1939.

I 1942 bliver der tinglyst skøde på “Sølyst” fra Hans Peter Baandhøj til hans søn Niels Orla Baandhøj, og i 1944 døde Hans Peter Baandhøj 82 år gammel.

John som er født i 1939 kan huske, at han i 1944 har gået på Kraneledvej og holdt sin farfar i hånden, ”og farfar gik med knækflip og fine støvler!” Hans Peter havde haft et langt og spændende liv, som der ved den store fest ved hans 75-års fødselsdag var skrevet en meget underholdende sang om.

Hans søn og svigerdatter, dvs. Johns forældre Niels Orla Baandhøj (født Petersen) og Karen Marie Bonde Daugaard, som i daglig tale blev kaldt Orla og Marie, havde allerede i 1939 overtaget driften af hotellet. De stod sammen for driften af Sølyst, indtil Johns far Orla døde i 1956. Herefter drev hans mor Marie det videre, og John måtte som 17-årig komme hjem og hjælpe med regnskaberne. ”Det var en meget grøn ‘direktør’,” som John selv har udtrykt det med et glimt i øjet.

Afslutning

Så det var historien om familien Baandhøj frem til 1956!

Bare når man følger fædres fædre, kan man komme 10 generationer tilbage Lauridtz Hansen, som var født i Mandemarke omkring 1570:

  • John Baandhøj f. 1939
  • Orla Baandhøj f. 1907
  • Hans Peder Baandhøj (1862-1944)
  • Peder Nielsen (1826-?)
  • Niels Larsen (1784-1851)
  • Lars Pedersen (1750-1815)
  • Peder Henrichsen (1705-1764)
  • Henrich Lauritzsen (1665-1735)
  • Lauritz Jensen (1639-1708)
  • Jens Lauridtzen (1606-1655) og
  • Lauridtz Hansen født i Mandemarke omkring 1570.

Med lidt små ‘svinkeærinder’ til Sømarke og Stubberup har fædrenes sønner altså holdt sig meget tæt til Mandemarke – lige fra John Baandhøj til hans 7*tipoldefar Lauridtz Hansen!

25. februar 2020 Flemming Deleuran

Kære læser!
Hvis du har nogen bemærkninger til denne historie – rettelser, tilføjelser, forslag til forbedringer eller bare ris eller ros – kan du sende en mail til: deleuran.flemming@gmail.com