Landskab og arkitektur

Mandemarke

Landsbyen ligger på den ’indvendige’ side af det høje klintterræn – højt over det åbne landskab mod sydvest – som man kan se på billedet ovenfor taget fra et endnu højere punkt i Mandemarke bakker, nemlig Kongsbjerg der med sine 137 meter over havet er det næsthøjeste punkt på Møn.

Selve landsbyen ligger omtrent 75 meter over havet, så den ligger trygt og godt, selv om afsmeltningen af isen på nord- og sydpolen i fremtiden skulle kunne medføre forhøjelser af havenes vandstand med 50 meter!

vinter_slide0002_image003

Byen afgrænses mod nordøst af de stejle, og nogle steder tætbevoksede Mandemarke Bakker, der hæver sig øst for byen, mens det åbne landskab i sydvest tager et langt glidende fald mod kysten med Klintholm Havn.

I 2018 er naturområdet Mandemarke Bakker kommet på Danmarks naturkanon – sammen med klinten som et af kun 15 områder i hele landet. Læs historien ‘Kanonflot: Mandemarke Bakker og Møns klint’ (åbner på ny fane).

Mod nord, mellem Klintholm og Mandemarke, ligger Gunildsbjerg (83 m.o.h.) og St. Kirkebjerg (74 m.o.h.), som høje punkter i landskabet og afgrænser landsbyen topografisk. Læs også historien om ‘Gunildsbjerg‘ (åbner på ny fane).

Omkring 1370-80 skrives navnet ‘Mannæmarkæ‘, måske afledt af mandsnavnet Manni, muligvis af Møns navn (Maun) i ejefald (Manar), måske Møns sydøstlige grænse (-markæ = grænse).

Struktur

Mandemarkes jorde blev udskiftet omkring 1802. Den anvendte blokudskiftning er i dag tydelig i landskabet, idet gårdene ligger i hver sin blok udenfor selve landsbyen. (Læs mere om de udflyttede gårde: Kort over ejerlavet Mandemarke med links til Mandemarkes udflyttede gårde, åbner på ny fane).

Mandemarke landsby bærer derimod præg af et ældre og mere selvgroet bebyggelsesmønster med huse og snævre, snoede stræder. Klik på kortet nedenfor for at forstørre (det samme gælder også de gamle fotos), eller følg dette link til Kraks luftfoto af landsbyen i dag.

En nedlagt købmandsbutik er bevaret som spor af landbolivet op til midten af af 1900-tallet. Den ses på fotoet nedenfor fra omkring 1960 kort før sin lukning. Bemærk at der i det spidse hjørne er 2 åbninger, hvor det siges at der en gang har været en svingdør imellem, så kunne man benytte den indgang der passede bedst til vindretningen! Længere inde var så døren ind til selve butikslokalet til højre, som skulle have været ret lille. Til venstre var der der en dør ind til købmandens kontor med en telefon, som de mange i landsbyen der ikke havde sådan en moderne opfindelse kunne benytte. Læs mere mere om den gamle købmand under historien om Busenevej 8.

koebmandsgaard-1960-70

Også den tidligere landsbyskole opført i slutningen af 1800-tallet vidner om et andet Mandemarke, som det ses af følgende fotos. Læs mere mere om skolen på Skovstrædet 2 og dens historie helt tilbage til 1721 hvor den oprindelige rytterskole blev indviet.

landsbyen_K landsbyen_KlasseSHFKL

Langs Hovvejen fra Busemarke op til landsbyen står et levende hegn markant i det åbne landskab (se kunstmaleren Johan Jacobsens maleri af Hovvejen med sne), hvorfor det da også er blevet fredet.

I øvrigt var det oprindeligt vejen fra Mandemarke til Klintholm Gods, som af gode grunde kaldtes ‘Klintholm Hovvej’ (jfr. forstørrelse af det gamle kort fra 1798). Måske har man ikke på Klintholm Gods syntes om at blive mindet om dette, hvorfor vejen til godset i dag bare hedder Klintholmvej, og så er det vejen mod Busemarke som har overtaget navnet.

Set udefra domineres den tættere del af Mandemarke af træer og beplantning – kun enkelte huse er synlige, men sådan har det ikke været den gang al jord skulle udnyttes til noget ‘fornuftigt’. Bebyggelsen ligger i flere lag. Mod sydvest klumper gårde og huse sig sammen – og må betegnes som en klyngelandsby med forten beliggende øst for landsbygaden afgrænset af Skovstrædet. Gaden har tidligere dannet en ringgade rundt om forten. (Det er muligvis en fejlfortolkning, idet der i Mandemarke ikke var en forte på marken på dette sted, jfr. også det gamle kort fra 1798 nedenfor og kommentar i afsnittet om arkitektur). I den syd- og østlige del af ringen har været ændret fra vej til sti bagom byen, men i dag kan man bare gå rundt langs skellet mellem bakkerne og landsbyen.

Udsnit af kort fra 1798, hvor huse og gårde blev optegnet med rødt. De senere overstregninger må være foretaget efter udskiftningen få år senere.

Matrikelstrukturen har et selvgroet præg, der er opstået efterhånden som gadejord og gårdtomter er blevet udmatrikuleret til ny bebyggelse, men meget har utvivlsomt rødder meget længere tilbage, idet der har været bebyggelse siden middelalderen. Landsbyens matrikelstruktur står i modsætning til den regelrette blokudskiftning, hvor gårdene tydeligt aftegner sig på hver sit lod med regelmæssig indbyrdes afstand.

Landskabet er præget af højdeforskellene i terrænet, som man også kan se af kortet over landsbyen (klik HER).

Arkitektur

Landsbygaden danner ’rygrad’ ned gennem bebyggelsen med stræder ud til hver side. Stræderne i vest møder landsbygaden igen i syd, mens de i øst fører ud i landskabet, op i skovbakkerne.

Større udsnit af landsbyen i 1798.

Læs om de gamle fælles veje og fælles arealer i tilknytning til bl.a. det gamle gadekær i historien  Det gamle gadekær og ‘forten‘. Den gamle forbindelse rundt om landsbyen øst om byen, er dog ikke længere bevaret, hvorfor der også i Møn Kulturarvsatlas for 2008 skrives (bemærk at kulturarvsatlasset er taget af nettet i 2019, hvorfor inaktive links er overstreget):

Forten er nogenlunde bevaret, men stiforløbet omkring kunne med fordel fremhæves i højere grad, så fortens karakter af frit areal indenfor landsbyens rammer fremhæves. (Se Wikipedias beskrivelse af forte, hvor forfatteren af beskrivelsen i kulturarvsatlas formentlig tænker på området med det sorte 1-tal).

mandemarke-aabning_aabning_44Gadekæret i den nordlige del af byen danner en fin forpost for byen med det fine, hvide bindingsværkshus, som undertiden er beboet af ænder.

Længere mod syd følger en række højtbeliggende huse overfor en åben grønning, hvor der er kig til den tidligere rytterskole, som skiller sig ud af bygningsmassen ved at være grundmuret og højt beliggende. De øvrige huse er typisk bindingsværk, nogle endnu med stråtag.

Terrænet ligger højt i nord- og sydenden af byen, mens den centrale del ligger lavt. Landsbygaden går i et endnu lavere leje ved sidevejen Skovstrædet, hvor et par huse ligger på høje tofter på den ene side af vejen, mens marken overfor holdes på plads i det højere niveau af et gærde. Fra denne vinkel opleves den tidligere rytterskole særligt høj med gavl ud til landsbygaden.

Mandemarke må særligt fremhæves for sine stræder i vest, som udgør snævre gaderum, med hegn og hække mod gaden, hvor der ikke står huse helt ude i vejsiden. Man har oplevelse af en fodtrådt sti, som har fået lidt højere status gennem årerne, og dette underbygges af den uhøjtidelige belægning, grus/hjulspor.

Kilde: http://www.moen-atlas.dk Du kan læse rapporten som pdf-fil i Møns Kulturarvsatlas om Mandemarkes helt specielle kulturmiljø ved at klikke her! (Ny fane).

En god og meget udførlig oversigt over Mandemarkes historie og kulturmiljø ligger som pdf-fil HER! (Ny fane).

Eller læs det meget komprimerede referat i ‘Møn Kulturarvsatlas’ om Mandemarke med fotos. Her er der også er links til tilsvarende omtaler af  Møns andre værdifulde kulturmiljøer, f.eks. om Klintholm Gods, Liselund, Klintholm Havn, Busene Have, Møns Fyr og Møns Klint som udflugtsmål.