Busenevej 18

I dag ejes huset af Gröning Udvikling ApS, som købte det i 2015 for 450.000.

Grunden kan ses fra luften på Krak.

Husets historie

Her er fortællingen om huset, dengang Bitten og Kurt Larsen der havde boet der siden 1971. I januar 2001 sov Kurt Larsen ind i sin stol, og Bitten flyttede.

Fra 2002 overtog René Andreasen huset for 385.000 og arbejdede i en periode på at få huset moderniseret, men det blev for uoverkommeligt og huset blev sat til salg, hvorefter Claus Gröning, som i forvejen ejede den gamle gård på Busenevej 19, købte huset i 2015 for 450.000 til sit anpartsselskab.

Men vi skruer lige tiden tilbage:

Søndag den 21 november 1971 var det et vaskeægte møgvejr på Østmøn med fygende sne. Ikke ligefrem det bedste udgangspunkt for at transportere en hel familie og en halv sort gris til København. Kurt Larsens bil kørte efter et lille svinkeærinde da også fast i sneen i Magleby, hvor hele familien søgte ind i varmen hos smed Svend Hansen.

Desværre kom en ulykke ikke alene. Samme nat nedbrændte Bystævnegården i Ålebæk til grunden, hvor familien Larsen havde lejet stuehuset.

Bedst udstyret var familiens ene søn, der til en vis irritation havde insisteret på at blive rigeligt og fint ekviperet til rejsen. Resten stod med et enkelt sæt tøj og så ellers ingenting.

Heldigvis ventede direktøren for Landbrugssparekassen med en kreditopbakning til familien Larsen på ventet efterbevilling af forsikringen.

Med det rygstød startede en øjeblikkelig boligjagt. Helt tilfældigt blev huset på Busenevej 18 sat til salg. Det var ikke alene rummeligt med en den gang pæn have, men det var også møbleret. Et godt udgangspunkt for en familie med bil og brødkniv som eneste løsøre.

Slutsedlen på 125.000 kr. blev underskrevet allerede den 26 november 1971, og skødet blev tinglyst den 18/12 1971 (jfr. tingbogen, hvis blad desværre blev omskrevet i 1994, så alle tidligere noteringer er væk).

 

 

 

Tilværelsen gik sin vante gænge indtil den dag, hvor Bitten Larsen pludselig fik en blodprop i hjernen. For at støtte sin kone valgte Kurt Larsen i 1992 en tidlig pensionering efter en lang karriere som elektromekaniker. Her havde han blandt andet tilbragte mage år på radarstationen ved Grårryg Fald. I en periode, hvor marinen konstant havde et hold mand siddende under jorden for at holde øje med østeuropæiske og russiske fartøjer i Østersøen.

Nu hvor de begge gik hjemme var der brug for en rigtig hobby, noget at rive i for at skabe indhold i tilværelsen. Og familiens få høns var ikke nok til at klare den sag. Valget faldt på Fuchsia i alle arter og parakitter eller småpapegøjer som nogen vil kalde dem.

Det greb siden om sig og en dag havde Kurt Larsen flere hundrede forskellige sorter af fuchsia at passe i sin have. Og det er ellers ikke noget aftægtsarbejde. De skal ikke alene gødes, vandes og passes som andre planter. Men de skal alle rykkes ind om vinteren i opvarmede væksthuse, udestuen og familien Larsens andre tilbygninger på grunden.

Parakitterne var først og fremmest Bittens. Dem kom der ligeledes stadig flere af. De blev løbende suppleret med vagtler, påfugle, diverse forskellige hønseracer og andet godt.

Kurt Larsen blev i 1996 ramt af kræft i kæben. En stor del af kæbebenet blev fjernet og erstattet af en muskel. Efter en lang behandling blev Kurt erklæret rask.

Så fortsatte hverdagen med blomster og dyr. I lighed med mange tidligere år var familien Larsen den tredje weekend i august 1999 vært for Møns Hønseavler Klubs sommermøde på Østmøn.

Richard Nielsen og mælkemanden Einar Jørgensen er blandt dem som har boet i huset i tiden efter Anden Verdenskrig. En anden kilde, der kalder Richard Nielsen for Richard Christiansen, mener de boede der omkring 1956.

Kurt Henriksen som voksede op i Strædet 11 har suppleret med følgende oplysninger: Marie og Johannes Nielsen boede i huset ca. fra 1946 til 1948, hvor de flyttede til Skovstrædet 6. I slutningen af 1950’erne boede der en familie Schnedorf i huset. Som nok det sidste hus i Mandemark fik huset på dette tidspunkt indlagt el. Mælkemanden boede vidst aldrig i huset, men købte det for penge han vandt på præmieobligationer.

Ifølge det særlige matrikelkort Godset i 1946 fik lavet over sine besiddelser er huset på dette tidspunkt stadig ejet af godset.

Længere tilbage i tiden var huset hjemsted for Finn Carlsens bedsteforældre Emil og Maren Stine Carlsson. Folketællingen i 1925 indeholder følgende oplysninger om dem :

Emil Julius Carlsen	14.3.64	Sverige	Husfader	Husmand
Maren Kirstine Carlsen	8.2.67	Magleby	Husmoder

De boede der også ved folketællingerne i 1930 og 1940 samt mange år forinden. De var flyttet ind i 1888 i forbindelse med deres bryllup, og de blev formentlig boende der til deres død, Maren Kirstine i 1948 og Emil i 1953.

Folketællingen i 1901 (link til originalt skema):

Emil Charlsen	14-3-1864	Husfader	Daglejer ved Skovarbejde
Maren Kirstine Charlsen	8-2-1864	Husmoder
Karen Marie Charlsen	4-4-1888	Barn
Karl Edvard Charlsen	30/11 1889	Barn
Gertrud Elisabeth Charlsen	10-1-1892	Barn
Jensigne Kristiane Charlsen	12-6-1893	Barn
Hans Kristian Charlsen (=Hans Christian Carlsen)	11-9-1896	Barn
Martha Helene Charlsen	15-10-1899	Barn

Den der udfyldte skemaerne syntes åbenbart det skulle være fint, så de fik alle deres efternavne skrevet ‘Charlsen’, mens sønnen Hans Christian mærkeligt nok fik sit navn stavet ‘Hans Kristian Charlsen’!

Om Emil stod der også at han var født i Sverrig, og at han i 1885 var kommet via Keldby til Magleby Sogn.

Og så stod der at de var blevet gift i 1888 og havde 6 levende børn og mistet et.