Busenevej 20

I dag ejes gården af Carl Peter B Scavenius. Godset købte i 2005 gården med tilhørende jorder for 2.700.000 – næppe for bygningernes skyld!

De ca. 26 tdr. land og den tidligere tørvemose syd for gården, havde frem til 1925 været ejet af godset, så nu blev ringen sluttet: Verners far købte ejendommen af godset i 1925, og godset købte den tilbage i 2005 fra Verner. Det er vist det eneste tilfælde hvor godset har købt en af sine tidligere besiddelser tilbage, og så var det ikke engang i forbindelse med en fri handel. Godset har fra gammel tid en tinglyst forkøbsret til vist nok det meste af Østmøn.

Verner og Edith fik dog lov til at blive boende, så længe de ønskede. Det blev ikke så mange år. Først blev Verner dement og kom på plejehjemmet, hvorfra han en aften var gået – måske for at finde ‘hjem’ til gården og barndomshjemmet. Da han blev fundet i en grøft var han død. Edith flyttede til en af de små lejligheder i forbindelse med plejehjemmet nogen år senere, som hun dog ikke nåede at få glæde af ret længe.

Gårdens historie

busenevej-20_rude786Gårdens ældste dele er fra 1700 tallet. På en rude fra den gamle indgangsdør er årstallet 1786 ridset ind i det håndblæste glas.

Ejendommen er i offentlige registre anført med byggeår 1875.

Verner Petersen levede frem til sin død sammen med sin hustru Edith på Verners fædrene gård på Busenevej 20.

Gården er stærkt ombygget, men var tidligere indrettet omkring en lukket gård. Der har formentlig været beboelse på stedet siden oldtiden.

landsbyen_vernerl

Gården hørte som nævnt tidligere under Klintholm Gods. Ved folketællingen i februar 1911 bebos gården af 66 årige Frederik Madsen, hans kone Maren Kirstine Madsen, datteren Anna Marie Knudsen og karlen Hans Christian Carlsen. (Som et lille indskud kan det nævnes, at karlen Hans Christian 20 år efter i 1931 lejede sig ind på den anden større gård i Mandemarke, Busenevej 19, som han i 1937 købte af godset).

I 1925 bliver gården købt fri af godset af Verners far, Aage Marius Petersen. Han døde i 1939, da Verner var 11 år gammel, og er derfor ikke med på det gamle familiefoto nedenfor.

busenevej-20_vfamufar Verner med sine søskende og bedstefar Verners far som soldat

Verner med sine søskende og bedstefar

busenevej-20_vfsol

Verners far som soldat

Derpå var der bestyrer på gården indtil Verner var parat til at overtage driften af gården.

I 1951 havde Verner og Edith dog købt huset på Busenevej 15 af murerdatteren Erna Frederikke Hansen i 1951 for 14.000 kr. Da Verner er født den 31/8 1927 (jfr. folketællingen til sidst), har han altså været 23 eller 24, da han i 1951 købte Busenevej 15 sammen med Edith, som han også helt sikkert må have giftet sig med forinden.

Efter nogle år er Verner og Edith flyttet ned til gården, samtidig med at Verners mor flyttede hen til huset på Busenevej 15. Hvornår de byttede bolig vides ikke. Verner og Edith blev dog ved med at eje huset på Busenevej 15 indtil de i 1972 solgte det til Per og Inger Høhne for 75.000. Det har sikkert været fordi Verners mor på dette tidspunkt er død.

Luftfoto fra 1997

Luftfoto fra 1997

busenevej-20_vgbedstoGården var i meget dårlig stand, forfalden og umoderne da Verner og Edith flyttede ind. Der var hverken indlagt vand eller konstrueret afløb. Køkkenet var gammeldags med gruekedel, cementgulv og opgang til høloftet. Stuegulvet var så mørt at ægteparret frygtede for at det skulle bryde sammen. Isolering var der ikke meget af, vinduerne havde kendt deres bedste dage og kakkelovnene var den eneste varmekilde.

Landbrugsjorden udgjorde 26 tønder land syd for Mandemarke plus den gamle tørvemose i lavningen syd for landsbyen, som man kan se på det ældre luftfoto, hvor bygningerne stadig var stråtækte.

busenevej-20_eogv

Verner og Edith på gårspladsen sommeren 1999

Edith og Verner havde efter overtagelsen gennemgribende moderniseret og ombygget gården. Grundplanen blev bibeholdt bortset fra åbningen mod nord. Stuehuset blev ombygget i 1966.

landsbyen_vhusbog

Gården inden renoveringen (foto før 1933)

landsbyen_vmogvogn

Verner med den hestetrukne møgvogn

Om livet i det gamle Mandemarke fortæller Edith og Verner:

“De fleste huse havde tilknytning til godset. Ofte med stald i den ene ende med plads til nogle få dyr. Til husene hørte små jordlodder, herunder også i bakkerne, der senere blev opkøbt af godset.”

“Mange arbejdede i Klintholm. Og Mandemarke myldrede med børn. Seks eller syv børn i en familie var ikke ualmindeligt.”

“Der var købmand ( i Busenevej 8) og landsbyen fik jævnligt besøg af to bagerbiler (henholdsvis Hakon og Stanislav), mælkemand, slagter, oste- og fiskehandler.”

En gammel mønbo har suppleret det sidste med navne: Slagter Svend Rossing og slagter Egon Jensen og mælkemand Ejner Jørgensen.

Edith var vokset op i Hjertebjerg, Verner i Mandemarke. Han gik 3 år i den gamle skole (Skovstrædet 2), før han og skolen blev flyttet til Magleby Centralskole i 1937.

Under krigen blev der gravet tørv i mosen. Selve byen blev ikke særlig berørt af krigen. Men ved befrielsen kom der over 300 tidligere koncentrationslejrfanger i en elendig tilstand til Klintholm Havn om bord på en pram. Mange lokale var engagerede i hjælpen, blandt andet Finn Carlsens far Hans Christian Carlsen fra den anden gård i byen (Busenevej 19), dr. Fenger fra Borre og baron Niels Rosenkrans fra Liselund. De stakkels mennesker blev indkvarteret i forsamlingshuset på Havnevej.

Når der skulle festes i efterkrigsårene foregik det på det samme Høje Møns Forsamlingshus til jul, fastelavn, baller og dilettant komedie. Der kunne også danses på restaurant ved Hunosøgård Hotel (hvor der sidenhen har været rideskole). I Jydelejet fejrede man Sankt Hans.

Mandemarke har ændret sig meget i Verners og Ediths tid i landsbyen.

– – * – –

Folketællingen i 1930 (som ligger på denne hjemmeside som Excel-regneark) indeholder følgende oplysninger pr. 5/11 1930 om familien (navn, fødselsdato, fødested, familiestilling – og for husbonden tillige erhverv, vielsesdato og antal levende-fødte børn):

Aage Marius Petersen 18.1.1 Fanefjord Husfader Gårdejer 1924 2
Bertha Oline 1.6.1 Borre Husmoder
Margit 4.6.25
Verner 31.8.27

På det gamle foto af familiefoto ovenfor, taget efter Aage Marius’ død i 1939, ser man altså hans mor Bertha Oline, hans storesøster Margit, ham selv – samt en lillebror/-søster som må være kommet til efter folketællingen.