Busenevej 20 (Nyt 11/2018)

I dag ejes gården af Carl Peter B. Scavenius. Godset købte pr. 1/1 2006 gården med tilhørende jorder for 2.700.000 – og det har ikke været for bygningernes skyld. Ved skødet fik Verner og Edith ret til fortsat at bebo stuehuset som lejere, og det gjorde de indtil også Edith flyttede ned på Ældrecentret ved Klintholm Havn, som Verner også havde gjort nogle år forinden.

Det fremgår i øvrigt af en servitut der blev tinglyst 24/5 2005, at Edith og Verner på dette tidspunkt stadig fik vand fra gårdens egen brønd, idet bønden ifølge servitutten skulle nedlægges ved ejerskifte skulle nedlægges og ejendommen herefter tilsluttes den offentlige vandforsyning.

I 2017 har godset ansøgt kommunen om tilladelse til at rive gården helt ned og bygge 2 nye huse på stedet (læs historien om Godsets 4 nye udstykninger).

Luftfoto af gården fra 1997 – KLIK på billedet for at se et gammelt luftfoto fra 1939.

De ca. 26 tdr. land og den tidligere tørvemose syd for gården havde frem til 1925 været ejet af godset, så nu blev ringen sluttet: Verners far købte ejendommen af godset i 1925, og godset købte den tilbage i 2005 fra Verner. (Iflg. det gamle realregister for tinglysninger frem til 1939 blev “Skøde af 21. juli 1924 læst 29. s.m. fra Sophus Scavenius til Aage Marius Petersen paa Matr. 3a, 3c, 3d og 48”).

Det er vist det eneste tilfælde hvor godset har købt en af sine tidligere besiddelser tilbage, og så var det ikke engang i forbindelse med en fri handel. Verner og Edith fik dog lov til at blive boende, så længe de ønskede. Det blev ikke så mange år. Først blev Verner dement og kom på plejehjemmet ved Klintholm Havn, hvorfra han en aften var gået – måske for at finde ‘hjem’ til gården og barndomshjemmet. Da han blev fundet i en grøft var han død. Edith flyttede til en af de små lejligheder i forbindelse med plejehjemmet nogle år senere, som hun dog ikke nåede at få glæde af ret længe.

Gårdens historie

busenevej-20_rude786Gårdens ældste dele skulle være fra 1700-tallet.

Men der har formentlig været beboelse på stedet siden oldtiden.

På en rude fra den gamle indgangsdør er årstallet 1786 ridset ind i det håndblæste glas, som det svagt kan anes på fotoet her.

Ejendommen står i offentlige registre anført med byggeår 1875, men de oplysninger kan man ikke altid regne med.

Nedenfor kommer historien om gården fra omkring 1901 og frem.

Men det er lykkedes at få ‘afkodet’ de gamle folketællinger, hvor man kun anførte om folk boede i et ‘Huus’ eller på en ‘Gaard’ – ikke hvor de lå. Derfor er der i 2018 kommet en historie, som følger gårdens beboere meget langt tilbage, som er beskrevet i historien “Jens Hansen havde en bondegård …” (åbner på ny fane).

Da Verner og Edith kom til i 1950’erne var det meste af gården stadig lerklinede vægge og bindingsværk.

Gården er stærkt ombygget, men var tidligere indrettet omkring en lukket gård.

På udsnittet af det gamle matrikelkort fra 1798 som blev benyttet frem til 1860 ses gården dog at have haft form som et L, hvor der med sort står No 3. Ejendommen har i dag matr. 3a Mandemarke By.

Gården hørte som nævnt under Klintholm Gods indtil 1925.

Folketællingen i 1901 udviser følgende (link til originalt skema):

Frederik Madsen M Ugift f.1853 Husfader Gaardforpagter
Anne Kirstine Jensen K Ugift f.1864 Tjeneste-tyende Husholderske
Karen Kirstine Jensen K Ugift f.1849 Tjenestepige
Frederik Nielsen M Ugift f.1880 Tjenestekarl
Georg Johansen M Ugift f.1889 Tjenestekarl

Ved en folketælling i februar 1911 bestod gårdens husstand af 58 årige Frederik Madsen, hans kone Maren Kirstine Madsen, datteren Anna Marie Knudsen og karlen Hans Christian Carlsen. Så på de forløbne 10 år var han altså blevet gift og havde fået barn.

Som et lille indskud kan det nævnes, at karlen Hans Christian 20 år efter i 1931 forpagtede den anden større gård i Mandemarke, Busenevej 19, som han dernæst i 1937 købte af godset.

busenevej-20_vfsolI 1925 bliver gården købt fri af godset af Verners far, Aage Marius Petersen (født 18/1 1901  i Svensmarke, Fanefjord sogn).

Af folketællingen i 1930 (nederst på siden her) kan man se, at han i 1924 blev gift med Bertha Oline (født 1/6 1901 i Ålebæk, Borre), og at de på daværende tidspunkt havde fået 2 børn: Margit i 1925 og Verner i 1927.

Af de forskellige fotos kan man også se at han har været garder (medmindre der er sket en forveksling af gamle fotos, således at de 2 fotos nedenfor kunne være af en Christian Larsen?).

Verner med sin mor, sine 2 søskende og sin bedstefar Aage Marius (klik for at forstørre)

Verner med sin mor, sine 2 søskende og sin bedstefar Aage Marius (klik for at forstørre)

Verners mor Bertha døde først i 1971, men Aage Marius Petersen døde i 1939, da Verner var 11 år gammel, og er derfor ikke med på det gamle familiefoto. Derfor var der bestyrer på gården indtil Verner var parat til at overtage driften af gården. Læs bestyrerens dagbog!

Ved folketællingen i 1940 blev følgende registreret (link til skema på mikrofilm), nemlig navn, fødselsdato, fødested og stilling:

Bertha Oline Pedersen 1/6 1901 Borre Husmoder Enke Gaardejer Hjælper ved Markarbejde
Verner Pedersen 31/8 1927 Mandemark Barn
Merite Pedersen 25/2 1931 Mandemark Barn
Hakon Nøhr Jensen 4/4 1916 Borre Gaardbestyrer

Kurt Henriksen, der voksede op i 1950’erne og boede i huset på Strædet 11, som ligger tæt på gården, selv om det ligger for enden på stikvejen Strædet, husker at mens husmandsstederne i Mandemark fik tærsket kornet af et mobilt tærskeværk (Østerland) havde Bertha sit eget faste tærskeværk. I laden som støder op til naboen på Busenevej 18 havde de i mange år også en gammel Fordson traktor med jernhjul stående.

I 1951 havde Verner og Edith dog købt huset på Busenevej 15 af murerdatteren Erna Frederikke Hansen for 14.000 kr. Da Verner er født den 31/8 1927 (jfr. folketællingen til sidst), har han altså været 23 eller 24, da han i 1951 købte Busenevej 15 sammen med Edith, som han også helt sikkert må have giftet sig med forinden.

Efter nogle år er Verner og Edith flyttet ned til gården, samtidig med at Verners mor flyttede hen til huset på Busenevej 15.

Af gamle akter fra tinglysningen fremgår at ‘gårdejerske Fru Bertha Oline Petersen, født Hansen, af Mandemarke sælger herved til min søn Forpagter Verner Petersen’ den 1. januar 1961 for 79.000 kr. (Den offentlige vurdering var 56.000 kr.) Skødet indeholdt en bestemmelse om at hun herefter fik brugsret til hans tidligere hus matr. 20b  for 500 kr. om året.

Verner ejede derfor huset på Busenevej 15 indtil det i 1972 blev solgt det til Per og Inger Høhne for 75.000. Det har sikkert været fordi Verners mor på dette tidspunkt er død.

landsbyen_vhusbog

Gården var i meget dårlig stand, forfalden og umoderne da Verner og Edith flyttede ind. Der var hverken indlagt vand eller konstrueret afløb.

Køkkenet var gammeldags med gruekedel, cementgulv og opgang til høloftet. Stuegulvet var så mørt at ægteparret frygtede for at det skulle bryde sammen. Isolering var der ikke meget af, vinduerne havde kendt deres bedste dage og kakkelovnene var den eneste varmekilde.

busenevej-20_vgbedstoLandbrugsjorden udgjorde 26 tønder land syd for Mandemarke plus den gamle tørvemose i lavningen syd for landsbyen, som man kan se på det ældre luftfoto, hvor bygningerne stadig var stråtækte.

Den 15. juli 1939 blev der ansat en forvalter, som skrev dagbog under krigen og fulgte mælkeproduktionen. Sådan må vi i alt fald formode, idet Niels Sandø som mange år senere scannede de mange sider ind samlede dem under overskriften “Forvalterens dagbog”, som du kan læse om på ny fane ved at følge linket.

Under 2. verdenskrig blev der skåret tørv i mosen, som man havde gjort det i århundreder, for allerede på kortet fra 1798 er den kaldt ‘bundløs tørvemose’. Ved den sidste tørvegravning der blev foretaget under krigen, blev tørvene malet i en maskine og kom ud i lange stænger, der blev snittet i stykker på størrelse med mursten med en kniv, og derefter lagt til tørre på marken. Læs også historien Om tørvemoserne og tørv (åbnes på ny fane).

Verner og Edith på gårdspladsen i sommeren 1999

Verner og Edith på gårdspladsen i sommeren 1999

Edith i 2007

Edith i 2007 (klik for at forstørre)

Dagligstuen august 2007

Edith og Verner havde efter overtagelsen gennemgribende moderniseret og ombygget gården. Grundplanen blev bibeholdt bortset fra åbningen mod nord.

Stuehuset blev ombygget i 1966. Der var sikkert ikke ændret meget i stuen, da billedet blev taget i 2007, bortset måske fra at der kan være kommet endnu flere juleplatter til. Køkkenet er vist det man en gang kaldte et rigtigt ’60-er køkken’.

(klik for at forstørre)

Verner stoppede i 1976 med at have køer, og i 1993 forpagtede han jorden ud, så han heller ikke længere havde den forpligtelse, men da var han også 65.

Om livet i det gamle Mandemarke fortæller Edith og Verner:

“De fleste huse havde tilknytning til godset. Ofte med stald i den ene ende med plads til nogle få dyr. Til husene hørte små jordlodder, herunder også i bakkerne, der senere blev opkøbt af godset.”

“Mange arbejdede i Klintholm. Og Mandemarke myldrede med børn. Seks eller syv børn i en familie var ikke ualmindeligt.”

“Der var købmand ( i Busenevej 8) og landsbyen fik jævnligt besøg af to bagerbiler (henholdsvis Hakon og Stanislav), mælkemand, slagter, oste- og fiskehandler.”

En gammel mønbo har suppleret de sidste med deres navne: Slagter Svend Rossing og slagter Egon Jensen og mælkemand Ejner Jørgensen.

Edith var vokset op i Hjertebjerg, Verner i Mandemarke. Han gik 3 år i den gamle skole på Skovstrædet 2, før han og skolen i 1937 blev flyttet til Magleby Centralskole.

Maleri af Ediths fødehjem

Maleri af Ediths fødehjem

Under krigen blev der som nævnt gravet tørv i mosen, som nærmere beskrevet i historien Om tørvemoserne og tørv. Selve byen blev ikke særlig berørt af krigen. Men ved befrielsen kom der over 300 tidligere koncentrationslejrfanger i en elendig tilstand til Klintholm Havn om bord på en pram. Mange lokale var engagerede i hjælpen, blandt andet Finn Carlsens far Hans Christian Carlsen fra den anden gård i byen (Busenevej 19), dr. Fenger fra Borre og baron Niels Rosenkrans fra Liselund. De stakkels mennesker blev indkvarteret i forsamlingshuset på Klintholm Havnevej.

Når der skulle festes i efterkrigsårene foregik det på det samme Høje Møns Forsamlingshus til jul, fastelavn, baller og dilettant komedie. Der kunne også danses på restaurant ved Hunosøgård Hotel (hvor der sidenhen har været rideskole). I Jydelejet fejrede man Sankt Hans.

Mandemarke har ændret sig meget i Verners og Ediths tid i landsbyen.

landsbyen_vmogvogn

Verner med den hestetrukne møgvogn

.

Hvad folketællingerne kan fortælle

Folketællingen i 1930 indeholder følgende oplysninger pr. 5/11 1930 om familien (navn, fødselsdato, fødested, familiestilling – og for husbonden tillige erhverv, vielsesdato og antal levendefødte børn):

Aage Marius Petersen 18.1.1 Fanefjord Husfader Gårdejer 1924/2
Bertha Oline 1.6.1 Borre Husmoder 1924/2
Margit 4.6.25
Verner 31.8.27

På det gamle familiefoto ovenfor som var taget efter Aage Marius’ død i 1939, ser man altså hans mor Bertha Oline, hans storesøster Margit, ham selv – samt lillesøsteren Merite som blev født i 1931.

Folketællingen i 1925:

Aage Marius Pedersen 18/1 1901 Fanefjord Husfader Gårdejer
Berta Oline Pedersen 1/6 1901 Borre Husmoder
Margit Pedersen 4/6 1925 Magleby Barn

Folketællingen i 1916 (link til originalt skema, sidste familie – er lidt svær at læse):

Frederik Madsen 26/8 1853 Husfader Landbruger
Maren Kirstine Madsen 2/2 1854 Husmoder
Anna Marie Knudsen 22/11 1890 Barn (fornavne svære at læse)
Emil Nielsen 28/8 1892 Tjenestetyende

Dette år påførte skattevæsenet senere oplysninger om de enkeltes skattepligtige indkomst og formue. Frederik Madsen blev sat i skat af en indkomst på 3.500 og en formue på 30.000, hvilket udløste en statsskat på 98,40 kr. og en kommuneskat på 71,40, mens datteren skulle betale skat af en ansat indkomst på 400 (karlen 600), hvoraf hun skulle betale 3,40 kr. til kommunen! (Læs også historien Om indkomst og formueforhold i 1916).

Folketællingen i 1906:

Frederik Madsen 26/3 1853 Husfader, Forpagter
Maren Kirstine Madsen 2/2 1854 Husmoder
Anna Marie Knudsen 22/11 1890 Datter
Knud Olaf Knudsen (Olof?) 11/3 1893 Barn
Maren Kirstine Jensen 26/7 1878 Tjenestetyende
Juliane Johansen 11/12 1885 Tjenestetyende

Folketællingen i 1901 (link til originalt skema):

Frederik Madsen 26/8 1853 Husfader Gårdforpagter (Ugift)
Ane Kirstine Jensen 29/9 1864 Tjenestyende Husholderske
Karen Kirstine Jensen 4/10 1879 Tjenestyende
Frederik Nielsen 25/5 1880 Tjenestyende
Georg Johansen 12/11 1889 Tjenestyende

Så er der et spring til den næste folketælling i 1880 som er lagt på hjemmesiden her (idet 1890 indtil videre mangler). Men siden denne historie blev påbegyndt, er der lagt en lang historie på hjemmesiden, som viser hvad folketællingerne kan fortælle om gården her:

“Jens Hansen havde en bondegård …” – Busenevej 20