Hus og grund kan ses på luftfoto hos Krak men kan også ses fra luften fra andre sider end ovenfor via SDFE Skråfoto (åbnes i ny fane – skift vinkel på knappen nederst i midten efter valg af ejendom: “Strædet 11, 4791”).
Huset har i mange år været ejet af Torben Fløtkjær Rasmussen men blev i april 2023 efter hans død sat til salg for 495.000. Det er nok mest beliggenheden man betaler for. Som ejendomsmægler skriver i annoncen: Denne villa “trænger til en gennemgående renovering, ligesom den kan rives ned til fordel for et nyt”, hvad der også ses af fotoet i annoncen.
Huset er solgt for 556.000 pr. 1. juni 2023, så der har – ikke overraskende for Mandemarke – været efterspørgsel, så velkommen til de nye ejere. Det bliver spændende at se, hvad de beslutter at gøre med huset og haven, som også er groet til.
Husets historie
Inger Nielsen blev født i 1944 i huset på Strædet 11. Dengang havde husene ingen numre og vejen intet officielt navn, selv om den af alle i landsbyen vist nok blev kaldt ‘Benbrækkerstræde’ på grund af den ujævne belægning, men også navnet ‘Skidenstræde’ synes af have været brugt nogle steder, måske fordi møddingerne har ligget tæt.
Inger husker fra sin tidlige barndom, at der bagerst i huset var en lille lo, hvor der gik en lille hønsestige op til førstesal, hvor der hang en masse tørrede tobaksblade.
Huset havde som alle andre gamle huse i landsbyen tilhørt Klintholm Gods.
Men for den første selvejer Anton Aksel Edvard Andersen, som i det daglige kaldtes Edvard (jfr. det originale skema fra folketællingen i 1940 for ham og hans husstand, som bestod af kone, 3 voksne børn samt et barnebarn), kneb det med at betale renter og afdrag på godsejerens pantebrev der var udstedt i maj 1939. Det endte derfor med en tvangsauktion den 4/6 1941, hvor kammerherre Sophus Scavenius købte huset tilbage for 2.000 kroner. Af Statens Arkivers realregister for tinglysninger fremgår det, at Edvards skøde på matr. 25c var tinglyst den 6/5 1939 for en købesum på 2.500, og at der blev udstedt pantebrev til godsejeren for hele beløbet.
Huset solgte Scavenius til Evald Jacobsen i oktober 1941 for 1.900 kroner, og det har måske været en mere realistisk pris. Huset var ikke i den bedste stand, og Evald måtte blandt andet skrive under på, at han var klar over at der manglede nogle vinduer.
Ved købet i 1941 var huset dog forsikret for 4.850 kroner i Landbygningernes Almindelige Brandforsikring.
Inger Nielsens mor tjente på Stengården omkring 1936, en forpagtet gård under godset. Tjente også i 1932 i Klintholm Søbad.
Inger Nielsens far Evald var kommet til Møn i trediverne fra Vestjylland, hvor det var svært at finde job. Han fik job på Nordfeldt Gods. Ved folketællingen i 1940 boede han hos Eli og Peter Petersen ved Magleby røgeri. I november 1941 blev Evald gift med Eli’s lillesøster Nelly.
Evalds lillebror Gunner fulgte efter i begyndelsen af 1940’erne og blev i 1943 gift med Nellys lillesøster Ingeborg. Senere fulgte hovedparten af familien herunder moderen Marie Nielsen med til Møn og Mandemarke.
Marie og Johannes Nielsen flyttede til Mandemarke i 1945, hvor de først boede hos Evald og Nelly i Strædet 11 og derefter Busenevej 18, indtil de købte Skovstrædet 6 i 1948.
.
I sommeren 1950 flyttede Evald og familien til Hvilestedsvej efter at Evald havde solgt huset til sin halvbror Gunner for 5.000 kr. (jfr. tingbogen hvor hans navn staves Gunnar Henriksen).
Gunner havde siden sit ægteskab i 1943 med Ingeborg boet hos hendes far Jens Peter Hansen i huset på Skovstrædet 5, som kaldtes ‘Tørvelukket’ fordi det lå lige ved Tørvelukket. Her havde de også fået de første af deres 4 børn: Solvej, Jørgen, Kurt og Bente.
Gunner var søn af Marie Nielsen, der i 1945 kom til Mandemarke fra Jylland til Skovstrædet 6. Læs historien her på hjemmesiden om Marie Nielsen, der på stamtræsside Geni.com, som de følgende personlinks henviser til kaldes Maria Petrea Henriksen.
Ingeborg var datter af Annette Sofie og Jens Peter Hansen (Jens Peder Hansen). Jens Peter boede i mange år på Skovstrædet 5. Annette Sofie døde i 1930 inden han flyttede hertil. Helt så tæt lå de 2 huse dog ikke som man skulle tro efter de senere vejnumre.
Mens Gunner havde huset blev det løbende renoveret. Op igennem 1950’erne blev de gamle ydervægge af bindingsværk udskiftet til hulmur. Det var ‘MurerAnders’ der udførte murerarbejdet, og der blev anvendt cementsten, han selv producerede.
I 1963 blev stråtaget udskiftet til det nuværende eternittag som det ses på næste foto. Hele tagkonstruktionen blev udskiftet, og rumhøjden blev hævet ca. 40 cm.
Der blev også indlagt vand og udført badeværelse, hvor der hidtil havde været das i vestenden af huset. Taget blev udført af Lützhöft som havde det karetmagerværksted, som nu er på Frilandsmuseet.
I 1970 blev der udført centralvarme.
Kurt flyttede fra Mandemarke i 1969, hans storebror Jørgen flyttede i 1973, og deres lillesøster Bente flyttede også senere fra Mandemarke. Deres far Gunner blev som enkemand boende i huset indtil han i 1987 flyttede på plejehjem og solgte huset til noget familie til Torben Flytkjær Rasmussen som siden har boet i huset. Ifølge tingbogen fik Ernst Richard Rasmussen skøde tinglyst 30/11 1987 for 340.000 (offentlig vurdering 310.000).
I 1982 døde Ingeborg, og deres far Gunner blev som enkemand boende i huset indtil han i 1987 købte et hus i Lendemark som han flyttede til. Han solgte Strædet 11 til noget familie til Torben Flytkjær Rasmussen, som siden har boet i huset.
Hvad de gamle tingbøger kan fortælle
Rigsarkivet har digitaliseret Møns Herreds Realregister for Magleby Sogn, hvor man for matr. 18a kan finde en oversigt over de ældste tinglysninger fra 1800-tallet til omkring 1930 (link HER). De er lidt rodede – og desværre for de gamle servitutter stort set ulæselige, hvorfor der var god grund til at forbedre tinglysningssystemet i 1920’erne (hvilken ‘modernisering’ viste sig at kunne holde i ca. 80 år indtil tinglysningssystemet blev totoalt digitaliseret).
Man kan dog se at ejendommen efter at have været ejet af Klintholms godsejere igennem flere generationer – P.B. Scavenius, C.S.Scavenius, Thyra Scavenius og Sophus Scavenius – ved skøde i 1939 blev solgt til Anton Axel Edvard Andersen for 2.500 kr. som altså blev den første selvejer.
Hvad der herefter skete kan man se af tinglysningsprotokollen:
De gamle folketællinger
(Et lille indskud for dem som interesserer sig for slægtsforskning om de i det følgende nævnte beboere af huset på Strædet 11: På hjemmesiden ligger de gengivne folketællinger afskrevet med tilføjelse af link til stamtræsside for vist nok alle de nævnte, så man på listen kan vælge en folketælling og herefter søge efter “Strædet 11” og klikke på personnavnet).
Den senest offentlige tilgængelige (på grund af arkivlovens 75-års regel) er indtil videre fra den 4/11 1940:
Edvard Anton Aksel Andersen | 17/2 1885 | Husfader Landarbejder |
Emmy Emilie Magrethe Andersen | 11/4 1878 | Husmoder |
Harald Herluf Andersen | 24/10 1910 | Søn Landarbejder |
Petra Johanne Andersen | 6/9 1920 | Datter |
Erik Edmund Andersen | 6/9 1920 | Søn |
Jerna (Gerna?) Erene Andersen | 16/1 1937 | Datterdatter |
Af det originale skema hvor deres fødesteder også fremgår, kan man se at Edvard og Emmy (de kursiverede navne var dem de brugte i det daglige) var blevet gift den 8/6 1910. Og så kan man smile lidt af at der for de to sønners familiestilling i virkeligheden stod: ‘Sønd’ (sikkert med stumt d)! De har åbenbart også haft et barnebarn boende: Gerna som navnet vist nok er rettet til. Hendes andet fornavn er tydeligt skrevet som Erene i stedet for Irene, så det har nok været en lidt ‘sprogsvag’ protokolfører. Gerna er ikke nævnt lige efter den hjemmeboende 20-årige datter Johanne og må derfor formodes at have været en ældre datters.
Ved folketællingen i 1930 (originalt skema) er registreret følgende om beboerne af matr. 25 – Strædet 11 har i dag matr. 25c:
Niels Peter Hansen | 6/2 1871 | Magleby | Husfader | Husmand | |
Ane Kathrine Hansen | 24/12 1888 | Store Hedinge | Husmoder |
Man kunne også se at de var gift i 1913, og der står at de ikke havde fået nogen børn, hvad der umiddelbart ikke harmonerer med oplysningerne når man ser på tidligere folketællinger, men som viser sig at have en god forklaring som vi kommer tilbage til.
Ved folketællingen i 1925 blev beboerene registreret således (originalt skema):
Niels Peder Hansen | 6/2 1871 | Magleby | Husfader Husmand |
Ane Katrine Hansen | 24/12 1888 | Store Hedinge Landsogn | Husmoder |
Jens Jakob Hansen Bille | 27/1 1877 | Borre | Logerende |
Ved folketællingen i 1916 findes de igen (familie 11 på det originale skema):
Niels P. Hansen | 6/1 1870 | Husfader | Skovarbejder og Landbruger |
Katrine Hansen | 24/12 1888 | Husmoder | |
Bernhard Hansen | 1/7 1905 | Barn | |
Kristian Hansen | 18/11 1907 | Barn | |
Svend Ove Frederiksen | 23/4 1911 | Barn |
Udover at Peders daglignavn her blot er anført med forbogstavet, er hans fødemåned heller ikke angivet som vi har set ved de 2 foregående. Men da januar også angives ved den følgende, blæser det altså lidt i vinden om han er fra januar eller februar.
Hvor de har boet fremgår ikke af folketællingsskemaet for 1916, men da de i 1906 har boet i matr. 25, må det også have været der de boede i 1916.
Ved folketællingen i 1906 (link til originalt skema) er følgende familie angivet som boende i matr. 25, altså Strædet 11:
Niels Peter Hansen | 6/1 1871 | Husfader | Skovarbejder |
Marie Hansen | 22/12 1877 | Husmoder | |
Alfred Hansen | 14/1 1899 | Barn | |
Harald Hansen | 10/3 1901 | Barn | |
Holger Hansen | 29/12 1902 | Barn | |
Bernhard Hansen | 1/4 1904 | Barn | |
Bendt Hansen | 16/1 1833 | Farfader, Enkemand | Aftægt, Alderdomsunderstøttelse |
Her hedder Niels Peters ægtefælle Marie og er 11 år ældre end hans senere kone Katrine. Så mellem 1906 og 1916 må Marie være død og Niels Peter har giftet sig igen, hvilket passer med oplysningen tidligere om at han blev gift med Katrine i 1913. Vi har tidligere hørt at han og Katrine ikke havde fået nogen børn, og nu kan vi se at børnene har været fra hans første ægteskab.
Senere tilføjelse fra Magleby kirkebog 1915: “Enkemand efter Helene Marie Hansen, død 5/8 1913, gifter sig 2. gang 22/8 1915 med Ane Cathrine Frederiksen.” Hans næste kones pigenavn var altså Frederiksen, hvorfor sønnen nævnt i 1916, Svend Ove Frederiksen, født 23/4 1911, må være hendes barn som hun har indbragt i ægteskabet.
Den sidstnævnte ‘Farfader’ på listen for 1906 Bendt Hansen er Niels Peters far.
Ved folketællingen den 1. februar 1901 er følgende registreret i matr. 25 (link til originalt skema):
Niels Peter Hansen | 6/1 1871 | Husfader | Daglejer ved Agerbruget og Skovarbejde |
Helene Marie Jørgensen | 22/12 1877 | Husmoder | (gift 1898, 1 barn) |
Alfred Tevedor Hansen | 14/1 1899 | Barn | |
Bendt Hansen | 16/1 1833 | Husfader Enkemand | Forh. Daglejer ved Agerbrug, Alderdomsunderstøttelse |
Der står også at Niels Peter i 1898 er blevet gift med Marie og at de har fået 1 barn, som vi jo kan se, og som formentlig har heddet Theodor til mellemnavn, selv om det jo lyder fuldstændigt som Tevedor! Da Niels Peter nu for tredje gang angives med fødselsdatoen 6. januar 1871, må vi efterhånden gå ud fra at det er en fejl når der har stået februar både i 1925 og 1930.
Om den gamle Bendt Hansen som vi ved er Niels Peters far, oplyses det her at han var blevet gift i 1860 og enkemand i 1896 og at han havde fået 6 børn og mistet 3. Og i følge kirkebogen for Magleby kirke døde han som 81-årig den 26/3 1914.
Da folketællingen i 1890 ikke er lagt på hjemmesiden, skal vi tilbage til 1880 for at finde personerne igen (link til originalt skema), hvor der kun står at de boede i et hus, og hvor fødeåret er beregnet ved at fratrække alderen den 1/2 1880 fra 1880:
Bendt Hansen | 48 | 1832 | Husfader, Træskomand |
Sise Kierstine Nielsdatter | 47 | 1833 | hans Hustru |
Niels Peter Hansen | 9 | 1871 | deres Barn |
Jens Jørgen Hansen | 5 | 1875 | deres Barn |
Maren Kierstine Hansen | 2 | 1878 | deres Barn |
Her finder vi altså Niels Peter som 9-årig med sin far og sin mor, hvor morens navn tydeligt er skrevet som anført, selv om der sikkert i kirkebogen har stået Sidse Kierstine.
Af brandforsikringsprotokollen for Stege Branddirektorat 1858-78 fremgår at forsikringen har stået i Niels Jensen Grothes navn, der senere er ændret til Bendt Hansen (link til siden). Om det oprindelige stuehus er brændt, er ikke til at se.
Går vi tilbage til folketællingen i 1860 finder man familien igen i ‘Et Huus’ (link til originalt skema – det er familie ’29. Et Huus’ med 2 husstande, hvor Bendt Hansen er nr. 2). Vi ved fra folketællingen i 1901 at Bendt Hansen er født den 16/1 1833, og den 1. februar 1860 har han som det fremgår oplyst at være 28, og derfor er hans fødeår blevet beregnet til 1832 selv om han var fra 1833.
Niels Jensen Groth | 71 | 1789 | Husmand. Daglejer |
Ane Rasmusdatter | 61 | 1799 | Hans Kone |
Ane Elisabeth Larsen | 3 | 1857 | Plejedatter mod betaling |
Benth Hansen [Bendt Hansen] | 28 | 1832 | Indsidder. Daglejer |
Sidse Kirstine Nielsdatter | 27 | 1833 | Hans Kone |
Ane Kirstine Hansen | 1 | 1859 | Deres Barn |
Om det også i 1860 har været huset for enden af Strædet, som den sikkert ret nygifte Bendt Hansen og hans kone har boet i med deres 1-årige barn, er ikke til at vide. Da de har boet sammen med et ældre ægtepar, kan det godt være at de har fået lov til at blive boende i huset i 1880, så det i 1860 også har været Strædet 11 de beboede.
I 1860 skulle der i øvrigt udfyldes en lang række oplysninger, herunder eksempelvis om ‘Troesbekjendelsen’, hvor der næppe overraskende står Lutheraner eller snarere en forkortelse herfor ud for alle!
Går man et skridt længere tilbage til folketællingen i 1845 kan man finde Sidse Kirstine i ‘et Huus’ i følgende familie (originalt skema – familie 30):
Niels Jensen | 56 | 1789 | Huusmand, Dagleier |
Ane Rasmusdatter | 46 | 1799 | hans Kone |
Sidse Kirstine Nielsdatter | 12 | 1833 | barn |
Jens Nielsen | 9 | 1836 | barn |
Kigger man lidt nærmere efter på folketællingen 15 år senere, kan man se at det ældre ægtepar som Sidse Kirstine og hendes mand boede sammen med har været hendes forældre. Det bestyrker opfattelsen af at det kan være det samme hus som Sidse Kirstine har boet i 35 år senere i 1880, dvs. at det også kan være beboerne af huset i Strædet 11 vi har set her.
Senere tilføjelse
Indledningsvis til dette lange afsnit om de gamle folketællinger var et lille indskud for dem som interesserer sig for slægtsforskning om de nævnte beboere af huset på Strædet 11: På hjemmesiden ligger de gengivne folketællinger afskrevet med tilføjelse af link til stamtræsside for vist nok alle de nævnte, så man på listen kan vælge en folketælling og herefter søge efter “Strædet 11” og klikke på personnavnet.
Det har været lidt af et detektivarbejde at finde ud af, hvor folk i folketællingerne egentlig har boet, for først fra 1901 begyndte man at angive stedet. Efter flere års puslespilsarbejde er det for dette hus også med stor sandsynlighed lykkedes at fastslå, hvem der har boet ikke i det nuværende hus men på matriklen helt tilbage til den første folketælling i 1787. Kombinationen af folketællingerne og stamtræsoplysninger har sammen med gamle kilder om forsikringsforhold mv. gjort det muligt at lægge dette endnu uafsluttede puslespil.
Flemming Deleuran, maj 2023