Busenevej 8 (Nyt 1/2019)

I dag bor Birgit og Flemming Deleuran i huset, hvor der en gang var købmandsforretning.

Huset ses her fra en anden vinkel, end når man går forbi på vejen ude til højre.

Her kommer en meget lang historie om den tidligere købmandsgård – både om husets historie, om dets ejere og beboere og om deres forfædre – helt tilbage til Anna Maria Jacobsdatter som var født i 1746!

Købmandsgården

Dette er det ældste foto af “Den gamle Landhandel” fra omkring 1900. Det er formentlig taget i 1898, for der kommer senere et foto af selve kokærren som var i avisen i 1898. Den gamle skomager fra Strædet 4 brugte nemlig sin ko til at trække sin kærre, som man kan læse om til sidst i denne historie, og det har han selvfølgelig gjort i mange år.

Busenevej 8

Som det ses ligner dette maleri fra 1923 af Ripcke-Edsberg i påfaldende grad det gamle fotografi fra 1898. Vejføringen passer med at man kigger mod nord i retning af indkørslen til byen ved gadekæret, og efter vognporten og det stynede træ længst væk kan man se Strædet som går ind til venstre, ligesom rabatten til højre har den samme bugtning som på fotoet.

Da den gamle landhandel ifølge det oplyste nedbrændte under første verdenskrig og den nuværende blev bygget i 1917, er der dog noget som ikke passer når maleriet er fra 1923. Forklaringen er formentlig den enkle, at maleriet er lavet på grundlag af det gamle foto, der også har været trykt som postkort.

Tonie Plougmann, som var datter af maleren Fritz Jacobsen og barnebarn af maleren Johan Jacobsen der begge havde slået sig ned i Mandemarke, har fortalt at de ikke var glade for Ripcke-Edsberg, da han i lighed med de to på bestilling malede lokale huse og gårde. Der kan derfor næppe være tvivl om, at maleriet har været et sådant bestillingsarbejde på basis af det gamle fotografi. (Det vides desværre ikke hvor maleriet befinder sig i dag og redaktøren vil meget gerne høre nærmere).

Den ’nye’ købmandsgård – det nuværende hus – blev altså bygget i 1917 på det sted, hvor den gamle stråklædte blandede landhandel lå. Det er i alt fald hvad man fortæller, for ifølge det offentliges BBR-oplysninger er opførelsesåret 1900. Under alle omstændigheder fungerede bygningen som købmandsgård frem til omkring 1970, da en ‘direktør Thrane’ købte det.

For at kunne følge udviklingen fra samme perspektiv kommer her et foto fra sidst i 1990’erne, mens der endnu var luftledninger til elektriciteten.

I baggrunden kan man se det gamle hus fra 1807 på Busenevej 4, som man også kan se gavlen af på begge de to tidligere billeder.

I baggrunden kan man se det gamle hus fra 1807 på Busenevej 4, som man også kan se gavlen af på begge de to tidligere billeder.

Dette foto fra februar 2005 viser, hvordan der nu er kommet gadelygte. Det var noget som beboerne selv skulle være med til at finansiere, så på Strædet er der f.eks. ingen belysning i modsætning på Skovstrædet. En mørk vinternat kan der være virkeligt mørkt på Østmøn!

Dette foto fra februar 2005 viser, hvordan der nu er kommet gadelygte. Det var noget som beboerne selv skulle være med til at finansiere, så på Strædet er der f.eks. ingen belysning i modsætning på Skovstrædet. En mørk vinternat kan der være virkeligt mørkt på Østmøn!

Fotoet ligner det ene af de 2 fotos fra Mandemarke som blev taget med i ”Møn Kulturarvsatlas 2006”, så der må jo være noget særligt ved det perspektiv som allerede det gamle postkort og maleriet viste ovenfor.

.

Fotoet ligner det ene af de 2 fotos fra Mandemarke, som blev taget med i “Møn Kulturarvsatlas 2006“. (Følger du linket, kommer du tilbage hertil med din browsers venstrepil). Der er også noget særligt ved netop det perspektiv, som man også kan se på det gamle postkort og maleriet ovenfor.

 

Sådan så der ud fra luften en sommerdag i 1959

Helt tæt på kan man se købmandsforretningen som den så ud i 1959.

 

6 Huset 1990

Det var en noget slidt ejendom Charlotte Clason købte i 1990

På båndet midt på facaden kan med god vilje læses navnet ’Thranes Minde’ fra direktør Thrane, der i starten af 1970’erne moderniserede ejendommen.

koebmandsgaard-1960-70

Her er et billede fra slutningen af 1960’erne, altså fra tiden for købmandsforretningens sidste ‘krampetrækninger’. Ser der ikke meget dødt ud? De gamle emaljeskilte med reklamer for bl.a. Carlsberg og Drueta ses dog endnu.

Thrane var smugler og Oda Larsen kan huske, hvordan der blev blinket med lys fra vandet, og hvordan hun hørte hans bil køre forbi i de sene nattetimer. Politiet var tit på besøg, og en gang gravede de ifølge Finn Carlsen hele Thranes have igennem for at lede efter smuglervarer.

Det var vist Thrane der havde været så uheldig, at en olieovn på førstesalen startede en brand så taget og den nordlige del af førstesalen brændte ud. I ejendommens sagsmappe i den daværende Møns Kommunes tekniske forvaltning lå i 2003 alene et håndskrevet notat om, at der har været en brand med tilføjelsen: Slukningsarbejdet har været effektivt. Den bemærkning kan betyde, at man var så hurtige at branden kunne begrænses, og nogle af de sortsvedne spær kan fortsat ses på loftet. Men det kunne også betyde, at der var sket omfattende vandskader. I alt fald findes der ingen pudsede lofter mere, hverken på første sal eller i hele stueetagen. Der er listelofter overalt af den type som var almindeligt brugte i 1970’erne. Hvis der er løbet rigtigt meget vand ned i huset, har de gamle pudsede lofter (på et netværk at strå og ståltråd) ikke kunnet holde ved, når de blev gennemvædet.

Det siges i øvrigt at det meste af papirerne fra den gamle Magleby Kommune, hvor Mandemarke hørte til, blev afhentet af rigsarkivet ved den forrige sammenlægning af kommuner først i 1970’erne, hvor Møns kommune blev dannet, og derfor er mange ejendommes byggesager ikke længere dokumenterede i kommunen. Der var i alt fald ikke noget at hente om denne ejendom – bortset fra notatet om branden. Siden er der jo så også sket yderligere en kommunesammenlægning, så Møn fra 2007 er blevet en del af Vordingborg Kommune. Der er også noget mærkeligt ved de gamle oplysninger om at det nuværende hus blev bygget under 1. verdenskrig – samtidigt med at huset som nævnt ifølge Bygnings- og boligregistret er fra 1900.

Selv om mange i årenes løb har haft deres gang i butikken, kniber det desværre med at huske hvordan der var. Det er jo også mere end 40 år siden den sidste købmand drejede nøglen om! Det siges at det var et meget lille butikslokale med en købmandsdisk i vinkel og reoler bagved – og så en bænk hvor man kunne side og få en lille sludder eller noget andet. Der hvor der i dag er indgang var et vindue hvor kaffemøllen stod, som man måske også kan se på det gamle luftfoto fra 1959. Varer havde man også oppe på loftet, hvor man har kunnet hejse varer op til en lem i nordgavlen.

Møn var i øvrigt sammen med Sønderjylland de første områder i landet der fik Statstelefon med fuldautomatiske telefoner med drejeskive. Det er fra den gang telefonhuset på Busenevej 17 stammer. Købmanden på Busenevej 8 havde telefon 2418, og telefonen stod i butikslokalet eller på hans kontor ved siden af. Den havde en tæller, så man kunne betale efter forbrug, så købmandens telefon fungerede som Mandemarkes telefonkiosk for de mange der ikke havde telefon.

Der er heller ikke så mange som har kunnet fortælle nogen om ejendommen og dens indvendige forhold efter at købmandsbutikken lukkede omkring 1970 og frem til 1990, men noget er det da lykkedes at finde ud, jfr. afsnittet til sidst om Husets historie. (Kender du nogen der kan bidrage med noget, må du meget gerne kontakte hjemmesidens redatør).

Thrane endte ifølge Charlotte Clason senere i fængsel. Men da hun købte huset kunne man som nævnt stadig læse på facaden, at huset engang hed ‘Thranes Minde’. “Mit gæt er, at det er ham som har stået for træbeklædningen i tagetagen, bygget terrassen udenfor det store vestvendte værelse på første sal og indrettet badeværelse og sauna. Sandsynligvis har han også byttet alle de gamle vinduer ud med termovinduer, sådan et stort firkantet man kan se på det sorthvide foto fra 1990. Måske er det også ham der har indrettet annekset fra stald, hønsehus og lager til garage og beboelse med toilet og bad”, fortæller Charlotte Clason om Thrane.

Til sidst blev det måske for varmt for Thrane i Mandemarke. I hvert fald solgte han huset til en lægefamilie fra Hørsholm, som brugte huset som feriebolig i nogle år. De byggede formentlig en del om, men syntes efterhånden at det blev for dyrt eller uoverkommeligt og solgte det efter nogle år.

Efter lægefamilien overtog et kollektiv huset. Der blev holdt en del fester og dyrket hamp i haven.  I 1988 eller 1989 kneb det dog med terminerne og Nykredit overtog huset.

Året efter overtog Charlotte Clason huset for 460.000 kr. Man forlangte 500.000 kr., men Charlotte fik et nedslag, fordi der skulle indlægges vandværksvand. Reelt overtog hun huset sammen med sin søn, Kasper Nordgreen, der var svært psykisk handicappet og boede på institution. Forklaringen er formentlig, at hun herved kunne få frigjort nogle penge både til købet og til den efterfølgende omfattende renovering – penge som har været båndlagt grundet hans tilstand, og som han må have arvet fra sin far teaterscenografen Nordgreen.

Udover at de gamle termoruder fra omkring 1970, som man ser på fotoet fra 1990, blev udskiftet med sprossevinduer, er den gamle indgangsdør blevet fjernet. På billedet fra 1990 ved Charlotte Clasons overtagelse, kan man endnu til højre for midtervinduet se spor på facaden fra det tidligere indgangsparti ind til butikken. Der har i øvrigt været flere døre ind end dem man kan se og ane på fotoet. Der havde som man kan se af luftfotoet fra 1959 i hjørnet været 2 indgange ind til døren til det lille butikslokale. Der er i dag spor efter i alt 4 døre, idet der i hver side har været døre både ud mod vejen (og fotografen) og på hver side, så det er kun i midten der aldrig har været dør! Til venstre har der været dør ind til ”privaten”, men det er lidt underligt for ved venstre side er der stadig en pæn indgangstrappe som i dag ender blindt.

Og der er ikke nogen som i dag kan fortælle, hvordan rumopdelingen i sin tid har været. Siden forretningen lukkede omkring 1970 er indretningen gradvist blevet ændret i takt med de forskellige ejeres behov. I alt fald siden moderniseringen af Charlotte Clason først i 90’erne, hvor hun fjernede nogle af skillevæggene i stueetagen og lagde nye gulve, har hele huset haft sin indgang fra gavlen ud mod den parkerede bil på billedet fra 1990– altså et femte sted!

Vinduet mod gaden helt til venstre blev muret til i forbindelse med Charlotte Clasons modernisering af huset, hvor hun i facaden mod syd ud mod haven fik indsat nogle store palævinduer fra loft til gulv, som hun havde erhvervet fra Nationalmuseet i forbindelse med en modernisering omkring 1990 af museets hovedbygning ud mod Frederiksholms kanal også kaldet Prinsens Palæ. Så har hun nok ment at hun fik vinduer nok i den store stue mod syd, men til gengæld mistede man fra stuen den smukke udsigt op over Mandemarke Bakker til Kongsbjerg, som med sine 135 meter over havet er det næsthøjeste udsigtspunkt på Møn.

Flemming og Birgit, som overtog huset efter Charlotte i 2003, fik derfor i forbindelse med modernisering af spisekøkkenet i 2008 samtidigt retableret et kig op til bakkerne ved at få indsat et lavt, højtsiddende vindue øverst i det gamle vindueshul, som man kan se på billedet fra 2009. Inde fra stuen ligner det et maleri som bestandigt skifter med lyset og årstiderne – der mangler bare guldrammen!

Ved siden af huset ligger et anneks, som er den gamle stald m.v. som tilbage i 1970’erne er blevet indrettet til beboelse med køkken og et badeværelse med stiftmosaik og gulvvarme. Det er formentlig en del af Thranes omfattende renoveringsprojekt, men det kan også være nogle af de efterfølgende ejere. Charlotte brugte det til udlejning til turister, og til fjernsynet i stuen der nu har 2 vinduer ud mod vejen har der været trukket antennekabler fra specielle Tysklands- og Sverigesantenner øverst på hovedhuset, som den gang var den eneste mulighed for at se udenlandsk fjernsyn.

“Jeg har fornyet næsten alle vinduer, lavet lidt om på ruminddelingen og lagt trægulv i stueetagen. Haven var et vildnis, hvor man ind i mellem kunne finde stauder fra gamle dage. Annekset forbedrer jeg lidt for hvert år. Jeg købte det blandt andet fordi det store terrasseværelse på førstesalen forekom mig at være et ideelt arbejdsværelse. Den gang arbejdede jeg stadig som scenograf”, forklarer Charlotte.

Hun havde ellers det meste af sit liv boet i mindre lejligheder og syntes på sine ældre år (hun var svensk født fra 1928) at det kunne være dejligt med et rummeligt hus. Og det må man sige at hun fik, især efter at hun fjernede vægge i stueetagen så et stort rum med åbent køkken på godt 75 m2 blev muligt. Selv om hun ikke var specielt høj, nød hun også at få lov at indrette sig et hus hvor der var højt til loftet. Og der er ikke mange huse på Møn, hvor der er 2,65 meter til loftet. Det brugte man vist ikke så meget i gamle dage.

Charlotte fik i øvrigt 13 gode år i huset, indtil hun i 2003 solgte det for at flytte til Frankrig, hvor hun døde i 2018 90 år gammel. Fhv. skuespilchef Lone Bastholm skrev i et lille mindeord i Politiken den 14/7 2018, at hun efter at være blevet assistent for teatermaleren Erik Nordgreen hurtigt var blevet gift med ham, men at hun var stærkest som kostumier, hvor Bastholm skriver: Hun var kompromisløs, perfektionist, og hun kunne drive sine medarbejdere til vanvid, fordi hun aldrig gav op, før det helt rigtige udtryk var fundet.

Det har hun også været ved sin modernisering af huset i Mandemarke, som alene har været begrænset af hendes pengemidler. Som der står på en indrammet ”plakette” der hænger i huset:

Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Møn Kommune tildeler Ann-Charlotte Clason og Kasper Nordgreen foreningens diplom for året 1991 for en smuk ombygning og istandsættelse af ejendommen Busenevej 8 i Mandemarke som godt eksempel på bevaring af vore bygnings- og landskabskultur.

Det var absolut velbegrundet, for Charlotte Clason havde som gammel scenograf sans for både det rumlige og det æstetiske.

7 Badeværelse

Her er et foto af badeværelset som det så ud i 2004 – i typisk 1970’er-stil med farvet sanitet. Der er også til venstre udenfor billedet to håndvaske lige ved siden af hinanden i samme gule farve. Det må også have været praktisk i den periode, hvor et kollektiv boede i huset.

Siden er det lille ’fodbad’ til venstre  i billedet fjernet, der er kommet hvidt vandspare-toilet og en bruseniche er muret op, ligesom de sidste 70-er fliser på gulvet som efterhånden var revnede og slidte er blevet erstattet af lysegrå fliser. Sådan bølger udviklingen jo i badeværelsessmag. En dag bliver det sikkert moderne med farvet sanitet igen!

8 Charlotte ved gavl 1992

På dette billede ses Charlotte foran huset i 1992, hvor man kan se de store vinduer, som hun havde fået fra ombygningen på Nationalmuseet. De går næsten fra loft til gulv og giver et pragtfuldt lys i den store stue og en dejlig udsigt ud til haven mod syd, som hun fik sat skik på ved et stort arbejde i de første år inden hun til sidst begyndte at køre træt.

Det ene af de 4 store vinduer fra Prinsens Palæ, som vender ud til terrassen mod vest, totalrenoverede Birgit og Flemming en af de første somre. Det var et kæmpe projekt at rense den gamle skallede maling og udtørrede linoliekit af de gamle, smukke profiler og udskifte glassene og friske træet op med linolie inden de afsluttende malerbehandlinger. Så det kneb med motivationen til at fortsætte med den tiltrængte behandling af de 3 fag, som man ser bag Charlotte på fotoet ovenfor, selv om de var en stor forbedring i forhold til de gamle ‘akvarievinduer’ som ses på det sort-hvide foto fra 1990.

I 2010 besluttede Birgit og Flemming efter lange diskussioner at udskifte de 3 store fag med nye højisolerede termodruder i helt samme stil. Det krævede alt for meget arbejde at vedligeholde de gamle vinduer med maling og kitning osv., og energimæssigt var vinduerne heller ikke tidssvarende. Nedtagningen på Nationalmuseet og transporten herfra til Mandemarke havde også været hård ved de gamle vinduesglas, som var blevet noget ridsede. Men da tømreren savede i det gamle træ rundt om vinduerne for at få vinduerne ud, spredte der sig en frisk duft af harpiks, og der var ingen tvivl om at der havde været anvendt træ som havde vokset langsomt, for det havde tætte årer og kunne utvivlsomt have holdt i mindst 100 år til! Så det gjorde ondt i Flemming at skrotte de gamle vinduer. Ved samme lejlighed blev der også sat nye højisolerede og tætsluttende vinduer ud mod gaden både i stueetagen og på førstesalen, da det store hus havde behov for at være bedre isoleret.

Samme gavl set fra enden af haven i 2005 – i henholdsvis februar og maj:

9 Fra haven 2005 vinter10 Fra haven 2005 sommer

Hvis du vil se hvordan der så ud i Mandemarke i oktober 2010, så tag en tur med Googles Street View ved at klikke HER, for Googles kameravogn med 360 graders kamera på taget er også kørt gennem Mandemarke. Du kan ‘dreje kameraet’ ved at holde med musen (hold dens pegefingerknap nede) og træk i alle retninger. Du kan også køre videre gennem Mandemarke – og se dig til alle sider – ved at klikke længere fremme på vejen. Du kommer tilbage her til hjemmesiden med din browsers venstrepil eller ved at taste Alt+venstrepil på dit tastatur.

Men tilbage til begyndelsen.

Den ’nye’ købmandsgård fra 1917

Den nuværende ejendom blev som nævnt bygget i 1917 på den grund, hvor den gamle stråklædte blandede landhandel lå indtil den nedbrændte under første verdenskrig.

Arkitektonisk skulle den være præget af de nye strømninger blandt arkitekter, som lagde vægt på god byggeskik og æstetik. I arkitekt Erica Heyckendorffs beskrivelse af det historiske miljø i Mandemarke i ”Møn Kulturarvsatlas 2006” (pdf-fil), omtaltes huset som ”en hvid, ganske statelig, nyklassistisk bygning, som tidligere har været købmand”.  Ejendommen fungerede som sagt som købmandsgård indtil ca. 1970 under skiftende efterkommere af den gamle købmand – med stadigt voksende problemer med at få økonomien til at hænge sammen i takt med det man den gang kaldte ’butiksdøden’.

Ejendommen var i 1917 opført af Peter Andreas Petersen som kaldtes Pap. Han var gift med Anna Jacobsen, som havde lidt penge. Som det fremgår af historien om folketællingen i 1916, var der ved denne folketælling interessante oplysninger om skattevæsenets efterfølgende notater om personernes formue – hvis de havde nogen. Og her viser det sig at PAP var blandt dem i hele Mandemarke ejerlav, altså inklusiv gårdejerne ned mod Kraneled, som havde den største formue. Omregnet til nutidskroner ifølge Danmarks Statistiks inflationsomregner svarede formuen til 1,4 million. Så der har været noget at gøre godt med da han skulle bygge det nuværende hus, hvis arkitektur og størrelse også afspejler hans sociale status.

Søger man tilbage i tiden efter hans kone Anna, var der ved folketællingen i 1906 for hele Magleby Sogn flere piger med navnet Anna, men kun en som på det originale skema var anført som Anna Jakobsen med den korrekte fødselsdato 12/5 1889. I Busemark matr. 35a var hun i 1906 barn i nedenstående familie, som vi altså må formode har gjort hende ‘lidt formuende’. Hvilken ejendom er ikke til at sige, for familien er nævnt efter familierne i matr. 33a og 34a som i dag er gårdene på henholdsvis Kraneledvej 8 og 6. Ejendommen Kraneledvej 4 og ejendommene hen over Klintholm havn har imidlertid i dag matrikelnumre med et helt andet tal, men måske stammer Annas formue fra en større ejendom der.

Niels Jakobsen 11/4 1845 Gift Husfader Gaardejer
Karen Marie Jakobsen 27/8 1851 Gift Husmoder
Jens Peter Jakobsen 21/9 1876 Enkemand Barn Sadelmager
Frederik Jakobsen 23/5 1878 Ugift Barn
Marie Jakobsen 10/2 1885 Ugift Barn Sypige
Anna Jakobsen 12/5 1889 Ugift Barn
Margrethe Jakobsen 5/7 1891 Ugift Barn

Fra en ekstern slægstforskningsside er hentet følgende oplysninger (link til Geni.com):

Anna Petersen (Jacobsen) 

Køn: Kvinde
Fødsel: 12. maj 1889
Budsene, Magleby, Møn , Præstø
Dødsfald: 04. februar 1934 (44)
Busenevej 8, Mandemark, Magleby, Møn, Præstø
Begravet i: Magleby kirkegård, Møn, Præstø
Nærmeste familie: Datter af Niels Jacobsen og Karen Marie Jacobsen
Hustru til Peter Andreas Pedersen
Mor til Else Marie LarsenDagmar Elise BechAstrid Margrethe PedersenHans Christian Bøtner PedersenHelge Marinus Pedersen og 1 anden
Søster til Jens Peter JacobsenJohan Frederik JacobsenSidse Kirstine LarsenElse Maria JacobsenNiels Jakob Jacobsen og 1 anden

Her finder vi altså hendes hendes far og mor som også var fundet ved folketællingen.

Om hendes far findes samme sted følgende oplysninger:

Niels Jacobsen 

Køn: Mand
Fødsel: 11. april 1845
Magleby Sogn, Møn, Præstø Amt, Danmark
Dødsfald: 01. maj 1923 (78)
Budsemark, Magleby Sogn, Møn, Præstø Amt, Danmark
Nærmeste familie: Søn af Jacob Jørgensen og Ane Kirstine Jensdatter

Om hendes fars far findes følgende:

Jacob Jørgensen 

Køn: Mand
Fødsel: 13. oktober 1804
Mandemarke, Magleby Sogn, Møn, Præstø Amt, Danmark
Dødsfald: 25. maj 1885 (80)
Mandemarke, Magleby Sogn, Møn, Præstø Amt, Danmark
Nærmeste familie: Søn af Jørgen Rasmussen og Anna Christensdatter

Ved folketællingen for Mandemarke i 1850 kan man i øvrigt finde Jacob Jørgensen som gårdmand på Kraneledvej 12 (nr. 65 på folketælling 1850) sammen med sønnen Jørgen Jacobsen. Og det samme er ikke særligt overraskende også tilfældet ved folketællingen i 1845 (familie 41), hvor man også finder Jacob Jørgensens gamle mor Ane eller Anna Christensdatter fra 1773. Man finder dem også på gården i 1834, og ved folketællingen i 1801 finder man som den 12te familie den 26 årige Ane med sine forældre – måske lige før de ved udskiftningen flyttede fra Mandemarke til gården på Kraneledvej 12? (På Geni.com findes hendes profil med navnet Ane Christensdatter: Født i Mandemarke i 1873 og død som 74-årig den 23/4 1847)

Sporet efter Annas forfædre ender ved hendes farfars far, dvs. oldefar:

Jørgen Rasmussen 

Køn: Mand
Fødsel: 31. marts 1776
Magleby Sogn, Møn, Præstø Amt, Danmark
Dødsfald: 11. august 1828 (52)
Magleby Sogn, Møn, Præstø Amt, Danmark

Stamtræet for Anna kan også ses grafisk ved at følge dette link til Geni.

Tilbage til historien om PAP

PAP havde ifølge hans barnebarn giftet sig til penge men var også selv en god forretningsmand, og han var blandt de første på Møn til at få automobil. Han og hans kone har derfor sammen haft mulighed for at bygge en i forhold til landsbyen og tiden ganske statelig ejendom.

Begge døde i øvrigt kort tid efter hinanden i 1933/34, og havde indtil da drevet forretningen godt. På det tidspunkt var datteren Else blevet gift med arbejdsmand Victor Larsen. Sammen overtog de købmandsbutikken med Dagmar Elise som medhjælper. Det gik ikke så godt som det fremgår senere.

Selv kom PAP fra små kår. Nedenfor ses et familiefoto med hans forældre og søskende, som ifølge hans barnebarn formentlig er taget mellem 1900-1910. Det fremgår af oplysningerne om personerne, at det må være taget før han blev gift med sin Anna og de fik børn, som var små under første verdenskrig. Det kunne derfor godt være en af stuerne i den gamle, siden nedbrændte købmandshandel, for i dag er der meget højere til loftet! Men det kan også være fra en festligholdelse hjemme på Kraneledvej 12 hos hans forældre, som på billedet sidder i midten med et barn imellem sig, men mere herom senere.

11 Pap med familie

PAP’s barnebarn har fortalt om fotoet:

Selv om PAP kom fra relativt beskedne kår, skulle det selvfølgelig ikke forhindre, at man kunne klæde sig fint til ære for fotografen. Faren Anders ’Tømmermand’ Petersen er manden med fuldskægget placeret nummer tre fra venstre i første række. Pap sidder til venstre for sin far Anders Tømmermand, som kom alvorligt til skade under sit arbejde for Klintholm. Som noget for tiden ganske usædvanligt fik han en gård i erstatning beliggende for enden af Rakkerbakken. (Læs historien om Kraneledvej 12, som han allerede ejede ved folketællingen i 1901, hvorfor fotoet sandsynligvis er taget i stuerne der i forbindelse med en særlig familiefest).

I forreste række fra venstre sidder Paps søster Caroline der senere døde i barselsseng. Pap sidder med en terrier på skødet ved siden af sin far. Den lille dreng i hvidt er Frederik og Kristines Petersens søn. Frederik kørte rundt med æg på Møn. Forældrene til Frederik ses yderst til venstre i bagerste række.

Mor Stine er flankeret af svigerdatteren Johanne, som er gift med Jens bagerst til højre. Sammen har de datteren Eli på skødet, Anna med hunden i favnen og bag hende mongolpigen Signe. Ved siden af Jens står broderen Hans og søsteren Kristine. Kristine fik et barn uden for ægteskab. Det kastede skam over familien og Kristine blev smidt ud at tjene som sypige, men familien slog ikke hånden af hende. På bordet ses billeder af afdøde slægtninge. Det er hvad der er blevet fortalt af hans barnebarn som har haft det gamle foto.

PAP var selv født i 1876, og han blev som 33-årig den 19/11 1909 gift med den 20-årige Anna, og de fik deres første barn i slutningen af 1910. Ved folketællingen i 1906 var han købmand og ugift. Hvis man sammenligner PAP og kvinden til venstre for ham med det store foto som kommer meget længere nede i denne historie, så kunne kvinden ved hans side dog godt kunne ligne hans kone Anna, selv om det skulle være hans 8 år yngre søster Karoline. Prøv at klikke på fotoet ovenfor for at skifte til fotoet måske 10-15 år senere!

Hvordan ejerforholdene egentlig har været da PAP opførte den nuværende ejendom vides ikke, men det siges at Klintholm Gods, som ejede det meste af landsbyen Mandemarke og endnu ejer enkelte husene som lejes ud, fra starten af 1920’erne havde økonomiske problemer, som gav Pap mulighed for at købe sig til at blive ’herre i eget hus’.  Journalist Niels Sandø, som har samlet de gamle historier om Mandemarke, skriver på baggrund af oplysninger fra en gammel beboer i Mandemarke, Edith Hemmingsen (f. 24/8 1912): ”Købmandsbutikken hørte i Ediths tidligste barndom under godset. Men krisen kradsede og Petersen købte sig til en status af selvejende købmand.”

Man kan undre sig over baggrunden for at PAP åbenbart for egne og konens penge byggede den nuværende ejendom i 1917 (formentlig – men det vides ikke hvor oplysningen om byggeåret stammer fra). Måske byggede man også den gang på lejet grund, hvis ikke der var andre muligheder. Man kunne også forestille sig at godset har skudt en formodet brandforsikringssum ind i projektet, hvis det var dem som ejede den oprindelige købmandsgård, selv om det lyder højst usandsynligt.

Uanset hvordan tingene har hængt sammen, ser man dog af billederne som indledte det hele, at der er sket et kraftigt løft i bygningsstandarden. Og man forstår i alt fald godt, hvorfor muligheden et par år efter for at blive ’herre i eget hus’ blev udnyttet!

Niels Sandøe som i mange år har ejet Busenevej 15, har i begyndelsen af sin ejertid udnyttet sine journalistiske evner til at samle meget omfattende informationer om landsbyen og dens historie, som er grundlaget for Mandemarkes hjemmeside. Anne-Lise Aavang Jensen, som er barnebarn af det gamle købmandspar, samt to andre beboere har fortalt ham følgende om købmandsgården og gamle dage. Den ene er den allerede omtalte Edith Hemmingsen, hvis farfar Jens Peter Hemmingsen er med på det gamle foto fra 1898 som indledte det hele og som også ses tæt på i fotoet nedenfor. Den anden er Finn Carlsen som fra sin fødsel i 1932 til 2004 boede på den gamle firlængede gård i Mandemarkes sydlige del på Busenevej 19.

Her følger hvad der er kommet ud af de mange samtaler med de gamle mandemarke-beboere.

Den første Købmand i den nye gård

Købmand Peter Andreas Petersen var en relativt velstående mand, der boede i et pænt stort hus. I hans butik var der en stor brun disk. I enden af disken var to store firkantede åbninger, hvor der var sukker i den ene og mel i den anden, som han fik leveret i store sække.

I mellemkrigsårene var købmandsbutikken ensbetydende med blandede bolsjer. Da Edith Hemmingsen, hvis farfar Jens Peter Hemmingsen boede i Strædet 4, var barn i tiden lige efter første verdenskrig kunne man få en hel pose blandede bolsjer for ti øre. Men man kunne også prøve at chance den og bestille for to øre blandede bolsjer. Nogle gange gav den taktik gevinst i form af nogle bolsjer i et kræmmerhus.  “Men han kunne også være så fræk, at han gav os to bolsjer med en bemærkning om, at så kunne vi bare selv blande dem,” erindrer Edith Hemmingsen.

Købmandsbutikken hørte i Ediths tidligste barndom under godset. Men krisen kradsede og Petersen købte sig som nævnt på et tidspunkt til en status af selvejende købmand.

I lighed med stort set alle andre i landsbyen havde købmanden en jordlod på tre til fire tønder land op mod bakkerne i retning af Busene. Så købmanden var ude og høste sit korn som alle andre. Til gengæld havde han lettere ved at få det hjem, da han sammen med Finn Carlsens far gårdejer Hans Christian Carlsen (Busenevej 19) og Verner Petersens far gårdejer Aage Marius Petersen (Busenevej 20) var den eneste hesteejer i byen. Og hestene stod opstaldet i den gamle stald som senere blev ombygget til anneks.

12 Hemmingsens vognAndre brugte køer som trækdyr som Ediths farfar Jens Peter Hemmingsen eller trak deres kærrer selv. Jens Peter Hemmingsen f. 1840 som ses til venstre, tilhørte den gode gamle skomagerstand der leverede håndsyede sko efter mål. Folk i landsbyen såvel som fra de omkringliggende gårde havde deres egne trælæster liggende hjemme hos skomageren, som var en skabelon i 3-D hvorover skoen blev syet. Jens Peter Hemmingsens barnebarn Edith Hemmingsen kan huske læstereolerne fra sit barndomshjem. Hendes far var også skomager, men måtte skifte erhverv som ung, for allerede omkring 1912 blev det almindeligt ude på landet at købe fabriksfremstillede sko. Og i 1920 var der så lille efterspørgsel efter de noget mere kluntede håndsyede sko at værkstedet blev nedlagt. Jens Peter Hemmingsen døde i 1929 næsten 90 år gammel. Billedet her er taget i 1898 og historien er også kommet i avisen.

13 Hemmingsen i avis

Anden Verdenskrig

Under besættelsen var der ofte tyskere i Mandemarke. Den daværende købmand Sigurd Hansens kone Petra Hansen var Sønderjyde og vistnok fra den anden side af grænsen. Hende kunne tyskerne tale med og de handlede tit hos købmanden i Mandemarke.

“Jeg kan huske engang, at jeg kom ind i butikken i 1943 med min søn Vagn ved hånden (født i 1938). Så stod der tre tyske soldater og en af dem tog noget af det forfærdelige slik man kunne få under krigen og ville give Vagn det. Jeg tog ham lidt demonstrativt til mig. Men så sagde tyskerne med håndsprog at han hjemme i Tyskland havde tre børn af den, den og den størrelse (angivet med hånden), men jeg ved ikke hvor de er. Ja så, tænkte jeg, lad ham da spise det slik. For de er jo ikke stort bedre stillede end vi andre”, siger Edith.

[Ovenstående historie harmonerer ikke helt med oplysningerne nedenfor fra folketællingen den 5/11 1940, hvor købmand Busk og hans kone er anført, selv om historien lyder meget plausibel].

Men det var ikke alene hos købmanden de tyske soldater kom. Ifølge gårdejer Finn Carlsen var det almindeligt, at tyske soldater inden de tog hjem på orlov bankede på hos landmænd her på egnen for at se om de kunne købe nogle høns eller andre fødevarer med hjem. De fleste var ifølge Finn Carlsen skikkelige folk i 50 års alderen, der ikke virkede særligt motiverede. Omkring et halvt dusin af de tyske soldater var udstationeret på Klintholm Havnevej, der hvor den nedlagte minkfarm nu ligger. Dengang var der en grusgrav på stedet. Øverst oppe var et lille sekskantet skur, hvor de stod døgnet rundt og holdt øje efter allierede flyvere.

Krigen gik ikke ubemærket hen over Mandemarke. Finn Carlsen kan fra sin barndom huske, hvordan de allierede kastede mængder af stanniolstrimler ned over bakkerne. Formålet var selvfølgelig at drive gæk med tyskernes radarstation, der lå ude ved vandet nogle få hundrede meter fra fyret. Ligeledes var der en del overflyvninger af allierede maskiner på vej til og fra bombetogter.

Krigen krævede ingen dødsofre på Møn. Men den tyske soldat Fritz Baumgarten blev såret, da han sammen med en ældre kollega stoppede en lastbil med en våbenladning til modstandsbevægelsen. Den danske chauffør havde været så tåbelig at beslutte sig til en fornøjelsestur til Møn inden hans våben skulle afleveres til modstandsfolk i Vordingborg. Trækplastret var den i 1943 nyåbnede ‘Dronning Alexandrines Bro’, som de fleste nok kender bedre som ‘Mønbroen’. Men hændelsen fandt sted i den anden ende af Møn.

Retsopgøret på Østmøn blev meget beskedent. Molly Nielsen, der arbejdede for tyskerne på Søbadet i Klintholm Havn, måtte dog lide den tort at blive klippet skaldet og interneret på Havneslottet i Stege umiddelbart efter befrielsen.

Købmanden lukker

Hvornår Sigurd og Petra Hansen overtog købmandsforretningen er lidt usikkert, med de havde i alt fald børnene Niels Erik, Finn og Elna. Det er Elna på billedet.

Familien flyttede omkring 1954 til Næstved, hvor de åbnede Phønix Café nede ved havnen. De solgte købmandsforretningen til Herdis og Frede Nielsen. Herdis var søster til Else Carlsen (Busenevej 19) og Verner Andersen (Busenevej 22).

Købmandsbutikken blev ifølge Edith vist nok solgt to-tre gange inden den lukkede og hele bygningen inddraget til privatbolig. Men helt frem til slutningen af 60’erne var købmandsbutikken et samlingspunkt i landsbyen. Ifølge Per Ole Schmidt var der ’smugkro’ om lørdagen, hvor han selv har nydt flere øl med de lokale ved den gamle købmandsdisk.

Peter Andreas Petersen (eller ‘PAP’ som han blev kaldt af sine samtidige) var som nævnt manden der opbyggede den nye købmandsgård i Mandemarke, efter at den stråtækte blandede landhandel nedbrændte under første verdenskrig. Selv havde han ingen formue. Men han havde giftet sig til lidt penge igennem ægteskabet med Anna Jacobsen og var tilmed en meget dygtig og flittig forretningsmand.

landsbyen_PapMmedB

Anne-Lise Aavang Jensen er barnebarn af det gamle købmandspar og husker sin mor fortælle om livet som barn i købmandsgården. På fotoet er Anne-Lise Aavangs mor Dagmar Elise til højre på skødet af moren Anna og flankeret af søsteren Else.

Dagmar Elise skulle køre bud for sin far, når hun kom hjem fra den gamle rytterskole, og hendes datter fortæller om hvad hendes mor har fortalt herom.

“Alt blev solgt i løs vægt dengang. Spegesild var lagt i lage i en tønde nede i kælderen. En dag blev mor sat til at køre sild ud til bonden på Postgården i Busemarke. De blev taget op af tønden viklet ind i avispapir og sat på bagagebæreren.” Da Dagmar Elise nåede ud til bonden udbrød han: ’Jam tøvs dog wo hav du gjort af sildene?’  Dagmar kiggede forskrækket på den tomme bagagebærer og indså at sildene var røget af cyklen på den bumpede sandvej. Så blev mor bare sendt tilbage for at samle sildene op. Og så var bonden ellers godt tilfreds. Den slags ting tog man ikke så nøje dengang.”

Dagmar Elise fortalte aldrig sine forældre om uheldet med sildene. For de kunne være meget strenge. “Børnene fik en dukkevogn foræret, som de fik besked på at passe godt på. En gang glemte de at sætte den ind i regnvejr. Så faldt hammeren med det samme. Mormor gik over til naboens børn og forærede dem dukkevognen. For den skulle døtrene ikke have, når de ikke kunne passe ordentligt på den.”

På dette billede fra 1922 eller 1923 ses fra venstre Anna Petersen flankeret af døtrene Dagmar Elise og Else i bagerste række. I forreste række sidder hun med Niels på skødet, mens Helge og Hans sidder i midten efterfulgt af Peter Andreas Petersen. Foruden de fem børn på billedet bragte Anna Petersen en dødfødt pige til verden.

På dette billede fra 1922 eller 1923 ses fra venstre Anna Petersen flankeret af døtrene Dagmar Elise og Else i bagerste række. I forreste række sidder hun med Niels på skødet, mens Helge og Hans sidder i midten efterfulgt af Peter Andreas Petersen. Foruden de fem børn på billedet bragte Anna Petersen en dødfødt pige til verden.

Ved folketællingen den 5/11 1930 (link til originalt skema, hvor man også kan se at PAP var blevet gift  med Anne i 1909 og at de havde fået 5 børn og mistet et), kan man se at deres 5 børn alle boede hjemme. Forholdene var i øvrigt helt som ved folketællingen i 1925, bortset fra at sønnen Hans fik stavet sine øvrige navne ‘Christian Bøhtner’.

Peter Andreas Petersen 25/6 1876 Husfader, Købmand
Anna Petersen 12/5 1889 Husmoder
Else Marie Petersen 16/11 1910 Barn
Dagmar Elise Petersen 7/9 1912 Barn
Hans Kristian Bøthner Petersen 14/2 1920 Barn
Helge Marius Petersen 30/8 1922 Barn
Niels Arne Petersen 17/12 1923 Barn

landsbyen_PapBrodre2

På fotoet ses de tre drenge. Yderst til venstre er Helge. Han blev klemt ihjel mellem pufferne på et tog under rangering ved Bogense station.

Hans i midten blev stationsforstander i Bogense, dengang den stillingsbetegnelse fandtes.

Yderst til højre ses Niels, han var førstemand i flere år i Holme købmandsforretning i Nyborre, hvor der en gang har ligget en DK tank.

Som den anden mand på Møn fik købmanden i Mandemarke bil. Da kong Christian X kom til Møn, var Pap chauffør for kongen og godsejeren, mens følget fulgte i Paps to åbne lastbiler, der til anledningen var udstyret med bænke i siderne.

“Ikke engang godsejeren havde bil dengang. Morfar brugte den ene bil til taxikørsel. Han var en flittig mand, der arbejdede som tømrer, købmand, chauffør og dyrkede roer på sin jordlod i bakkerne. For morfar havde også en ko, der kunne forsyne familien med mælk.”

Broderen Frederik kørte ud og indsamlede æg på hele Østmøn med en af Paps lastbiler. Ude hvor annekset og garagen ligger havde han sin benzinpumpe, hvor man med håndpumpe kunne få lænset benzinen over i automobilerne. Dermed blev han også indehaver af en af Møns første benzinstationer, da folk begyndte at få biler.

Som købmand forstod han sig på kundepleje. “Når det var jul fik alle kunder en julekurv. Ris, svesker, sukker og normalt også en flaske snaps og en flaske rom lå der i kurven. Et stort kræmmerhus med brystsukker var der også. Det var jo den tids slik.” 

landsbyen_Kobmand26Her ses børnene samlet i haven bag købmandsgården i sommeren 1926.

Billedet er formentlig taget på vestsiden af huset inden den nuværende terrasseoverdækning og tilbygningen med bryggers blev lavet.

I baggrunden ses ‘det lille hus’.

Dagmar Elise står bagerst til venstre ved siden af Else.

De tre drenge som også ses på det yngre foto ovenfor er fra venstre mod højre deres brødre Niels, Helge og Hans.

Død og fallit

“Morfar holdt meget af god mad. Selvom lægen havde fortalt morfar at han skulle passe på, spiste han meget fed mad. De gik jo til familiefester hele tiden. Han døde af tarmslyng i 1933. Mormor døde af tuberkulose 4. januar 1934.”

Else var i mellemtiden blevet gift med arbejdsmand Victor Larsen. Sammen overtog de købmandsbutikken med Dagmar Elise som medhjælper.

“Victor havde ikke en pind forstand på penge. Han solgte benzin og kørte taxi uden folk betalte. Kredit over alle grænser. Det hele endte med en tvangsauktion i midten af trediverne. Det var en stor skam. Victor og moster følte sig som familiens sorte får. Jeg kan huske, at hun gjorde rent oppe på Magleby realskole, da jeg gik der. Dengang var det absolut ikke et attraktivt job. Men vi havde ikke længere noget med dem at gøre. Mor og moster var blevet dødelige uvenner over det, som var sket.”

Alle flyttede de fra Mandemarke efter fallitten.

Niels kom i lære hos købmanden i Borre. Hans blev ansat hos Kalvehavebanen for senere at havne som stationsforstander i Bogense.

Else og Victor flyttede til Magleby. Anne-Lise Aavang flyttede med sine forældre til Vissenbjerg på Fyn.

Efter Pap og hans kone døde 1933/34 og datteren Elses og hendes mands hurtige fallit omkring 1935 er der ikke nogen der kan huske så meget. Men under 2. verdenskrig var der købmand Sigurd Hansen, som var gift med Petra, som stammede fra Sønderjylland og derfor kunne tale tysk med de ældre, lidt mølædte tyskere, som under krigen var udstationeret på Østmøn, når de kom i forretningen for at købe dagligvarer. Den erindring stemmer dog ikke helt med, at købmand Busk og hans kone allerede ved folketællingen i november 1940 boede i huset.

Men bortset fra det er resten af historien nedenfor da god nok, for Edith Hemmingsen fortæller: ”Jeg kan huske engang, at jeg kom ind i butikken i 1943 med min søn Vagn ved hånden (født i 1938). Så stod der tre tyske soldater og en af dem tog noget af det forfærdelige slik man kunne få under krigen og ville give Vagn det. Jeg tog ham lidt demonstrativt til mig. Men så sagde tyskerne med håndsprog at han hjemme i Tyskland havde tre børn af den, den og den størrelse (angivet med hånden). Men jeg ved ikke hvor de er. Ja, så tænkte jeg, lad ham da spise det slik. For de er jo ikke stort bedre stillede end vi andre.”

Ifølge Edit Hemmingsen skulle købmandsforretninge være blevet handlet 2-3 gange efter at de flyttede ca. 1945-48 skulle forretningen inden den lukkede omkring 1970. Fru Anker fra Klintholm fortæller at hun kom som hjemmehjælp hos den sidste købmandskone, som var pukkelrygget.

Ifølge folk som kom i forretningen på det sidste, var det alene helt almindelige dagligvarer som kunne fås – altså øl, sodavand, sukker, slik og lignende – så forretningsdøden er sikkert kommet snigende over en længere periode.

Bygningen fungerede altså som købmand frem til omkring 1970, da ’direktør’ Thrane købte det og moderniserede huset og den gamle stald.

Tinglysningsprotokollen er senere fundet på nettet

Rigsarkivet har digitaliseret Møns Herreds Realregister for Magleby Sogn, hvor man for matr. 30 kan finde en oversigt over de ældste tinglysninger fra 1800-tallet til omkring 1930 (link HER). De er lidt rodede – og desværre for de gamle servitutter stort set ulæselige, hvorfor der var god grund til at forbedre tinglysningssystemet fra 1927 (hvilken ‘modernisering’ viste sig at kunne holde i ca. 80 år indtil tinglysningssystemet blev totoalt digitaliseret). Man kan dog se at ejendommen havde været ejet af Klintholms godsejere igennem flere generationer – P.B. Scavenius, C.S.Scavenius, Thyra Scavenius, Sophus Scavenius.

Først ved skøde af 26. maj 1925 fra Sophus Scavenius blev købmand P.A.Petersen ejer af det hus han ifølge hans efterkommere selv havde fået opført. Hvordan konstruktionen har været vides ikke, men måske har det mindet om det man i dag kalder ‘hus på lejet grund’.

I 1934 er dødsboet “efter Købmand P.A.Petersen og Hustru” blevet skiftet hvor ejendommen blev arveudlagt til Else Marie Petersen (den offentlige vurdering var 13.000 kr.).

I 1940 tinglystes “Skøde fra Fru Else Marie Larsen, f. Petersen, til Fabrikant Jens Jochumsen, Fredericia” for en købesum af 12.000 kr. (svarende til den offentlige vurdering). Og så er der i 1941 under belåningen omtalt en tinglysning af “Skifteextract for Arv til Jens Erik Vilain Jochumsen” for 17.092 kr.

Herefter er oplysningerne overført til tingbogen, men på Statens Arkiver findes kun kopi af tingbogen fra 1987 og et par år frem, idet der ikke har været plads til mere på den gamle side, hvorfor man kun kan se de aktuelle oplysninger, der blev overført ved omskrivningen i 1987.

Heraf fremgår at der den 26/6 1987 er tinglyst skøde fra Eigil Bendtsen (Liselundvej 33, 4791 Borre) og Jørgen Bendtsen (Kraneledvej 19, 4791 Borre) til 3 personer: Laila Pape Larsen, Lars Andersen og Per Petersen – for 600.000 kr. Man kan se at der den 22/1 1988 blev tinglyst udlæg fra Statoil og et par måneder efter til TV Huset i Stege, så det har i alt fald knebet for kollektivisterne med at betale deres regninger. Den 10/4 1989 er der afholdt endelig tvangsauktion, hvor Nykredit som har pant i ejendommen må overtage den som ufyldestgjort panthaver.

Den 1/8 1990 tinglyses skøde fra Nykredit til Charlotte Clason for 2/3 og og Kasper Nordgreen for 1/3 – for 460.000 kr. (offentlig vurdering 640.000).

Husets historie
1917 Peter Andreas Petersen (‘PAP’), født 25/6 1876, død 1933
26/5 1925 Tinglyst skøde fra Sophus Scavenius til Købmand P.A.Petersen
1934 Arveudlægsskøde fra boet efter Købmand P.A.Petersen og hustru til datteren Else Marie Petersen
1933-35 Else Marie Petersen og hendes mand Victor Larsen driver købmandsforretningen
?? Der er modstridende erindringer om hvorvidt Sigurd og Petra Hansen allerede driver købmandsforretningen i 1930’erne (og næste oplysning tyder ikke på det!)
1940 Tinglyses skøde fra Else Marie Larsen, f. Petersen, til Fabrikant Jens Jochumsen, Fredericia
? Købmand Diderik Busk og Anna Busk (i alt fald fra 5/9 1940 hvor de står på folketællingen)
ca. 1952 Sigurd og Petra Hansen driver købmandsforretningen
ca. 1954 Frede og Herdis Nielsen
ca. 1960 Købmand Møller
ca. 1970 Fabrikant Thrane
1984? Lægefamilie fra Hørsholm
26/6 1987 Tinglysning af skøde fra Eigil Bentsen, Kraneledvej 19, og Jørgen Bentsen, Liselundvej 33 til: Laila Pape Larsen, Lars Andersen og Per Petersen for 600.000
Kollektiv indtil tvangsauktion 5/4 1989
5/4 1989 Tvangsauktion til Nykredit for 490.000
1/4 1990 Charlotte Clason og Kasper Nordgreen – køber ejendommen af Nykredit for 460.000
1/12 2003 Birgit og Flemming Deleuran

Senere tilføjelse om hvad folketællingerne kan oplyse

Efter at folketællingerne fra 1787 til 1940 pånær ganske få er lagt på hjemmesiden så man kan søge direkte i dem, er det i alt fald somme tider en leg at følge familierne langt tilbage, hvis de hører til de mange som blev boende indenfor det snævre område som hedder “Mandemarke By ejerlav”, der strækker sig fra Klinteskoven og landsbyen Mandemarke ned til Østersøen grænsende op til ejerlavet for Busene på den østlige side og  ejerlavet for Busemarke på den vestlige side (se kort over ejerlavet).

Den seneste folketælling som er offentligt tilgængelig er pr. 5/11 1940 (link til originalt skema). De fremhævede navne var dem de brugte:

Overgaard Diderik Busk 23/7 1893 Holstebro Husfader, Købmand kolonial
Anna Elisabeth Busk 6/12 1895  Frederitcia (!) Hustru, hjælper i butikken

De var blevet gift 27/3 1929 og havde ikke nogen børn.

Den foregående folketælling i 1930 har været gengivet ovenfor og svarede fuldstændigt til den i 1925.

Så er der folketællingen i 1916 som allerede har været kort omtalt, fordi skattevæsenet her for første og eneste gang også har forsynet folketællingsskemaerne med oplysning om personernes indkomst og eventuel formue i de to sidste kolonner til højre:

Peter A. Petersen 25/6 1876 Købmand og Landbruger         5.150      33.200
Anna Petersen 12/5 1889 Hustru
Else Petersen 16/11 1911 Barn
Dagmar Petersen 7/9 1913 Barn
A??? Henriksen 3/10 1892 Tjenestetyende   400

Indkomst- og formueoplysningerne hele Mandemarke er nærmere omtalt i historien ‘Indkomst- og formueforhold i 1916’, hvorfra følgende om PAP skal citeres:

Ved folketællingen i 1906 var han som 30-årig allerede købmand og havde en medhjælper og en husholderske. Det har været i den gamle landhandel på Busenevej 8 før den brændte og han opførte den nuværende ejendom (se historien om Busenevej 8). Han var endnu ikke var gift, men det blev han i 1909 med Anna Petersen (f. 12/5 1889). Det fortælles at hun indbragte penge i ægteskabet.

1916 (jfr. ark 57) havde de fået deres første børn, Else (f. 16/11 1911) og Dagmar (f. 7/9 1913), og de havde den 23-årige Anna ansat som ’Tjenestetyende’. Det har der sikkert været brug for – også til at skulle tage sig af småbørnene – for selv om Anna kun står omtalt som husmoder har hun naturligvis også arbejdet i købmandsforretningen. Og de havde jo også et stykke jord som skulle passes.

Ligningsmyndighederne har i 1916 ansat PAP’s indkomst til 5.150 kr. og formuen til 33.200 kr. Det lyder måske ikke af så meget, men han var faktisk en af de mest formuende i Mandemarke, og han havde en indkomst svarende til mange af de store gårdmænd i området. Han blev pålignet skat til staten på 145,90 kr. og til kommunen på 96,66 kr. Det var både indkomstskat og formueskat! Indkomsten for hans tjenestepige var i øvrigt 400 kr. årligt, hvoraf hun skulle betale 3,40 kr. i skat til kommunen.

Et af PAP’s børnebørn har mange år senere fortalt (gengivet under historierne om ham og om Busenevej 8), at han havde giftet sig til lidt penge ved ægteskabet med Anna, og at han derudover havde ry for at være meget flittig og en driftig forretningsmand. I forbindelse med et kongebesøg til Møns klint, hvor det var ham der stod for transporten, har hun således fortalt: “Ikke engang godsejeren havde bil dengang. Morfar brugte den ene bil til taxikørsel. Han var en flittig mand, der arbejdede som tømrer, købmand, chauffør og dyrkede roer på sin jordlod i bakkerne. For morfar havde også en ko, der kunne forsyne familien med mælk.” 

Det er naturligvis vanskeligt at omregne indkomst og formue i 1916 til nutidskroner, men som der står i historien om dette:

Mandemarkes købmand på Busenevej 8 var den mest velhavende i selve landsbyen med en formue på næsten 1,4 million i nutidskroner og skulle af en indkomst svarende til 215.000 betale ca. 13.000 i skatter. (Faktisk var han den næstrigeste af hele ejerlavets befolkning på 250 personer, se her).

Men lad os gå længere tilbage i historien om PAP og hans forfædre.

Folketællingen i 1906, der allerede har været omtalt, så forholdene således ud (den sidste husstand på det originale skema):

Peter Andreas Pedersen 25/6 1876 Ugift Husfader Købmand
Jens Jørgen Pedersen 13/12 1877 Ugift Medhjælper
Marie Kristine Pedersen 28/9 1880 Ugift Husholderske

Her har han en næsten jævnaldrende medhjælper Jens Jørgen Pedersen, om hvem man af kirkebogen ved hans død som 37-årig den 16/3 1915 kan se, at han var søn af Anders Pedersen og Kirstine Jørgensen. Medhjælperen var altså PAP’s lillebror!

Husholdersken Marie Kristine Pedersen viser sig også at være en lillesøster til PAP. Hun har naturligvis ikke været født ved folketællingen den 1/2 1880 og ved folketællingen i 1901, hvor hun heller ikke findes i Mandemarke, må hun have været ude at tjene. Ved en manuel gennemgang af skemaerne for folketællingen den 1/2 1890 – som ikke er lagt på  hjemmesiden (endnu?) – findes hun netop nævnt som 9-årig i familie nr. 5 som det tredje barn efter PAP!

Af oplysningerne i kirkebogen fra 1915 i forbindelse med Jens Jørgens død kan man også se at forældrene ved hans fødsel i 1877 boede på ‘Klintholm Bjergmark‘ (samt at Jens Jørgen senere er blevet gift med en Johanne Pedersen). Ved søgning efter ‘Klintholm Bjergmark’ på Google er bl.a. fundet et link til følgende oplysninger om Peter Andreas Pedersen:

Peter Andreas Pedersen

Fødselsdag:  (56)
Fødselssted: Klintholm Bjergmark, Magleby, Møn , Præstø
Død 04. januar 1933 (56)
Stege Sygehus, Møn, Præstø
Begravet i: Magleby kirkegård, Møn, Præstø
Nærmeste familie: Søn af Anders Pedersen, M og Ane Kirstine Pedersen
Husbond til Anna Petersen
Far til Else Marie LarsenDagmar Elise BechAstrid Margrethe PedersenHans Christian Bøtner PedersenHelge Marinus Pedersen og 1 anden
Bror til Jens Jørgen PedersenFrederik PedersenMarie Kirstine PedersenChristian Valdemar PedersenSidse Caroline Pedersenog 5 andre
Beskæftigelse Købmand
Managed af: Gunhild Hulbæk Hansen
Senest opdateret:

Der er altså en efterkommer som på en stamtræs-hjemmeside har samlet mange oplysninger, som kan udforskes (og måske blive tilføjet historien her).

Folketællingen i 1901 (originalt skema) – fra den gang fotoet af den gamle købmandsgård som indledte denne lange historie om huset er taget:

Niels Peter Nielsen 28/2 1877 Husfader Handelsbestyrer
Anna Nielsen 11/2 1874 Slægtning Husholderske

Niels Peter Nielsen som nævnes på skemaet er kun ‘Handelsbestyrer’, og det angives at han arbejder for ‘P. Nielsen Købmand’. Af forsiden på skemaet fremgår, at ejeren af matr. 30 er Niels P. Nielsen. Det er altså næppe den samme person der er tale om, men det er højst forvirrende at Niels Peter arbejder for købmand P. Nielsen, samtidigt med at husets ejer anføres som Niels P. Nielsen. Det er formentlig den der har udfyldt skemaet som er kørt lidt sur i det ved angivelsen af ejerens navn, som sikkert har været Niels Peters far Peter Nielsen.

Ved folketællingen i 1880 genfindes den senere handelsbestyrer Niels Peter Nielsen som barn i en meget stor familie på en gård (link til originalt skema – nederst):

Peter Nielsen 42 1838 Husfader, Gaardforpagter
Ane Marie Jensen 35 1845 hans Kone
Jens Peter Nielsen [udvandrer i 1888 til Councill Bluffs, Iowa, USA – nr. 35 på liste] 11 1869 deres Søn
Hans Peder Nielsen [tilf. på original liste: “Uden forstandsevner (Idioter)”] 9 1871 deres Søn
Anna Kirstine Nielsen [udvandrer i 1891 til Councill Bluffs, Iowa, USA – nr. 43 på listen] 5 1875 deres Datter
Niels Peter Nielsen (blev konfirmeret 5/4 1891 i Magleby Kirke, nr. 10 i Kirkebogen: født 24/2 1877!) 2 1878 deres Søn
Sidse Nikoline Nielsen 0 1880 deres Datter
Inger Katrine Jensen 25 1855 Tjenestefolk
Eline Kirstine Andersen 15 1865 Tjenestefolk
Hans Nielsen 17 1863 Tjenestefolk

Som det fremgår af tilføjelserne er 2 af Peters og Ane Maries børn udvandret til Councill Bluffs, Iowa, USA – først sønnen Jens Peter og et par år senere også hans 6 år yngre lillesøster. Og om en bror imellem dem kan vi se at han var rubriceret som: “Uden forstandsevner (Idioter)”.

På folketællingsskemaet for 1901, hvor Niels Peter Nielsen var anført som ‘Handelsbestyrer’, var det anført at han arbejdede for ‘P. Nielsen Købmand’. Da vi af folketællingen for 1880 kunne se at hans far Peder Nielsen her var forpagter af  en gård, kunne man forestille sig at han på et tidspunkt efter 1880 er blevet købmand i den gamle  stråtækte landhandel, som denne lange historie blev indledt med et foto af fra omkring 1898. Men det er nu nok ikke den rigtige forklaring, som vi skal se om et øjeblik.

Faktisk finder vi også Peter og Ane Marie på folketællingen i 1901, hvor han er gårdmand på Skansevej 1 (matrikelnr. 17 er angivet på forsiden til det originale skema):

Peder Nielsen 11/6 1837 Husfader Gaardmand
Ane Marie Jensdatter 8/11 1844 Husmoder (gift 1867, 5 levende børn, 4 døde)
Sidse Nikoline Nielsen 14/2 1883 Barn
Marius Laurits Nielsen 4/8 1890 Barn
Kristian Frederik Hansen 1/6 1876 Tjenestetyende almindelig Karl
Frederik Larsen 12/12 1888 Tjenestetyende almindelig Dreng

Her kan man af de originale skema også se at familien har fået 5 børn og mistet 4. Når de har mistet 4 børn og af de 5 levende er 1 åndssvag og 2 er udvandret, kan man godt forestille sig, at Peder Nielsen har fået lyst til at købe den gamle landhandel i Mandemarke til sønnen Niels Peter, så han har kunnet slå sig ned i nærheden  af dem som handelsbestyrer i stedet for at udvandre! Om Peder Nielsen selv virkelig har været købmand som det blev anført på skemaet, virker ikke særligt sandsynligt, når han i 1880 var gårdfæster og i 1901 gårdmand – utvivlsomt på den samme gård på Skansevej 1. Niels Peter som var født i 1877 er så på et tidspunkt sikkert ikke ret lang tid før 1901, hvor han har været 24, blevet handelsbestyrer i den gamle landhandel på Busenevej 8. Læs også om familien på gården på Skansevej 1 (link åbner på ny fane).

Et lille indskud om mulige tidligere købmænd.

Ved folketællingen i 1880 omtales en enkemand som ‘Kjøbmand’:

Jacob Hansen 54 1826 Husfader, Kjøbmand [enkemand]
Hans Kristian Hansen 19 1861 hans Søn, Handelsbetjent
Ane Kirstine Hansen 15 1865 hans Datter, Husbestyrerinde

Ved folketællingen i 1860 findes der også en Jacob Hansen fra ca. 1825 som var husmand og væver. Men der findes dog dette år også en ‘Høker’, der defineres som ‘person, som (under beskedne former) driver detailhandel, isærmed levnedsmidler’:

Peder Nielsen Holger 46 1814 Husmand. Høker
Kirsten Dideriksdatter 50 1810 Hans Kone
Niels Mortensen 7 1853 Plejesøn

Måske har disse to repræsenteret de første spæde tilløb til en købmandsforretning i Mandemarke?

Men tilbage til forholdene i 1901.

Det har nok alligevel ikke været lykken for Niels Peter at være handelsbestyrer, siden det i 1906 er den jævnaldrende Peter Andreas (PAP), der nu har overtaget forretningen med en medhjælper og en husbestyrerinde, som man kunne se af folketællingen i 1906. Og det viser sig i øvrigt at de alle tre var søskende. PAP har haft mere held med sig siden han i 1909 var blevet gift med den da 20-årige Anna, der ifølge de overleverede oplysninger også havde penge med i ægteskabet.

Ved folketællingen i 1880 kan man genfinde Peter Andreas som barn i sin mere ydmyge familie i et hus, hvor der endda også bor en anden familie. Det var før hans far ‘Anders tømmermand’ havde overtaget forpagtningen af gården på Kraneledvej 12, så vi ved ikke hvilket hus i Mandemarke de boede i (link til originalt skema):

Anders Petersen 28 1852 Tømrer, Husfader
Kirstine Jørgensdatter 30 1850 Husmoder
Peter Andreas Petersen 3 1877 Søn
Jens Jørgen Petersen 2 1878 Søn
Frederik Petersen 0 1880 Søn
Marie Hemmingsdatter 64 1816 Aftægtskone, Husfaderens Moder [enke]

Her ser vi at PAP – som han senere som købmand blev kaldt af alle – som 3-årig bor hos sine forældre. Dem så vi som ældre på det gamle familiefoto ovenfor. I 1880 har de haft PAP’s 64-årige farmor Marie Hemmingsdatter på aftægt.

Hende kan vi også genfinde 20 år tidligere, mens hendes mand stadig levede, for ved folketællingen i 1860 findes hele familien boende i “Et Huus”:

197 Peder Andersen 47 1813 Gift Husmand Daglejer
197 Marie Hemmingsdatter 45 1815 Gift Hans Kone
197 Sidse Pedersdatter 13 1847 Ugift Deres Barn
197 Anders Pedersen 9 1851 Ugift Deres Barn

PAP’s far, den 9-årige Anders Pedersen, har altså det efternavn der senere brugtes af hans efterkommere, fordi PAP’s farfar, som i 1860 var husmand og daglejer, hed Peder til fornavn. Derfor fik hans datter efternavnet Pedersdatter og hans søn efternavnet Pedersen (=Peders søn) således som det den gang var skik og brug. Og man skelnede ikke så nøje mellem Peder og Peter og Pedersen og Petersen.

Fra hjemmesiden Geni.com er fundet følgende oplysninger om PAP’s farfar:

Peder Andersen 

Køn: Mand
Fødsel: 01. februar 1814
Borre Sogn, Mønbo Herred, Præstø Amt, Danmark
Nærmeste familie: Søn af Anders Michaelsen og Marie Kirstine Pedersdatter
Husbond til Marie Hemmingsdatter
Far til Hemming PedersenSidse Larsen og Anders Pedersen, M
Bror til Maren Andersdatter
Tilføjet af: Kjeld Vennike Hansen den 10. juni 2018
Administreres af: Kjeld Vennike Hansen

Og ved at følge linket til hans far – dvs. PAP’s oldefar – som hed Anders Michaelsen kan man se at han var født i 1767, men det er også så langt hans efterkommere er nået tilbage. Man kan se hele stamtræet efter Anders Michaelsen som omfatter 58 personer ved at følge dette LINK som også medtager PAP’s egne børn, mens de følgende generationer er anonymiseret, nemlig Else Maries børn og Dagmar Elises børn og barnebarn.

PAP’s forgænger som købmand

Ved folketællingen i 1860 ser det også ud til at vi kan finde faren til PAP’s forgænger som købmand, Niels Peter, som i en kort periode var handelsbestyrer. Her er han barn i en familie på en gård, hvor faren var gårdmand, hvor det meget vel kunne være den samme gård som Peder Nielsen i 1880 selv var blevet gårdforpagter af, altså gården på Skansevej 1 som han boede på i 1901:

Niels Pedersen 56 1804 Gift Gaardmand
Maren Kirstine Larsdatter 49 1811 Gift Hans Kone
Peder Nielsen 23 1837 Ugift Deres Barn
Jørgen Nielsen 21 1839 Ugift Deres Barn
Kirsten Nielsen 16 1844 Ugift Deres Barn
Lars Nielsen 11 1849 Ugift Deres Barn
Hans Nielsen 7 1853 Ugift Deres Barn

Også ved folketællingen i 1845 kan vi finde familien på en gård – ret sikkert Skansevej 1:

Niels Pedersen 41 1804 Gift  Gaardmand
Maren Kirstine Larsdatter 34 1811 Gift hans Kone
Kirstine Margrethe Nielsdatter 11 1834 Ugift barn
Peder Nielsen 8 1837 Ugift barn
Jørgen Nielsen 6 1839 Ugift barn
Ane Marie Nielsdatter 3 1842 Ugift barn
Kirsten Nielsdatter 1 1844 Ugift barn
Hans Jørgen Hansen 24 1821 Ugift Tjenestefolk
Margrethe Pedersdatter 32 1813 Ugift Tjenestefolk

Og ved folketællingen i 1840 bare 5 år tidligere finder vi yderligere en person, nemlig Niels Pedersens mor som gårdmandenke:

Kirsten Jørgensdatter 68 1772 Enke Gaardmands Enke
Niels Pedersen 36 1804 Gift hendes Søn, bestyrer Gaarden
Maren Kirstine Larsdatter 29 1811 Gift hans Kone
Kirstine Margrethe Nielsdatter 6 1834 Ugift deres Barn
Peder Nielsen 3 1837 Ugift deres Barn
Jørgen Nielsen 1 1839 Ugift deres Barn
Hans Larsen 20 1820 Ugift Tjenestefolk
Rasmus Nielsen 15 1825 Ugift Tjenestefolk
Kirstine Jacobsdatter 19 1821 Ugift Tjenestefolk

Ved folketællingen i 1834 er forholdene de samme, bortset fra at Niels Pedersen og  hans kone endnu ikke har fået deres første barn:

Kirsten Jørgensdatter 62 1772 Enke Gaardmands Enke
Margrethe Pedersdatter 22 1812 Ugift hendes Datter
Niels Pedersen 30 1804 Ugift hendes Søn, bestyrer Gaarden
Maren Kirstine Larsdatter 24 1810 Ugift Sidstnævntes Kone [Niels Pedersen]
Niels Christensen 23 1811 Ugift Dagleier
Hans Larsen 14 1820 Ugift Tjenestedreng

Så er der et spring tilbage til den næste folketælling i 1801, hvor vi som 26de familie finder følgende familie, nemlig Kirsten Jørgensdatter og hendes mand som er fæstebonde, men af hvilken gård vides ikke, for det var lige omkring dette tidspunkt udflytningen af gårdene fra Mandemarke fandt sted:

Peder Jørgensen 33 1768 Gift Husbonde Gaardfæster
Kirsten Jørgensdatter 28 1773 Gift hans Kone
Hans Jørgensen 24 1777 Ugift Tjenestefolk
Maren Nielsdatter 19 1782 Ugift Tjenestefolk
Jacob Pedersen 16 1785 Ugift Tjenestefolk

En folketælling tidligere er folketællingen i 1787, som er den første der overhovedet blev foretaget. Her ser vi Peder Jørgensen som det ældste barn i familie nr. 10 (link til det originale skema i meget dårlig kopi):

Hemming Pedersen 30 1757 Gift Huusbonde Bonde og Gaardbeboer
Anna Maria Jacobsdatter 41 1746 Gift hans Kone (hendes 2. ægteskab)
Peder Jørgensen 19 1768 Ugift hendes Barn af 1. Ægteskab
Jacob Jørgensen 13 1774 Ugift hendes Barn af 1. Ægteskab
Anna Jørgensdatter 18 1769 Ugift hendes Barn af 1. Ægteskab
Hans Jørgensen 7 1780 Ugift hendes Barn af 1. Ægteskab
Jørgen Hemmingsen 4 1783 Ugift hendes Barn af 2. Ægteskab
Anna Sophia Hemmingsdatter 1 1786 Ugift hendes Barn af 2. Ægteskab

Man kan se at hun har 4 børn af et tidligere ægteskab og at hun herefter har fået yderligere 2 med sin nye mand. Hvilken gård i landsbyen de har boet i, kan man ikke se. Det er heller ikke til at vide om det er hende der er blevet boende på den gård hvor hun har fået sine første børn. Men siden hun har fået en 11 år yngre mand til erstatning for den første, som må være død mellem 1780 og 1783, taler meget for at hendes nye mand Hemming Pedersen er flyttet ind hos hende. For man kunne jo ikke klare sig uden en mand!!

Ja, det var så langt man kunne komme tilbage blandt forfædrene til de gamle købmænd, men det var da heller ikke så ringe.

Senere tilføjelse

Købmandsforretningens ejendom har matrikelnr. 30 af Mandemarke By, og der er ikke sket nogen ændringer af grunden siden det første kort over Mandemarke fra 1798:

Det er den lange grund med tallet 30 lige til venstre for det daværende gadekær, som siden er fyldt op, hvor man også kan se at der nede i baghaven har ligget en bygning som senere er blevet revet ned (derfor overstregningerne).

På de gamle folketællinger står der aldrig hvilke ejendomme folk hørte til, men i gamle hartkornsprotokoller for Møn, kan man finde oplysning om de enkelte ejendommes matrikelnumre og hvem der var ejere og brugere. At ejeren hed Scavenius overrasker ikke, men når man sammenholder navnene på 2 brugere af matr. 30 (fæsterne/lejerne) med folketællingerne dukker der pludselig nye oplysninger op. Den ældste bruger hedder Jørgen Jensen og den næste Hans Hemmingsen, og følger man de enkelte folketællinger fra 1880 tilbage til 1787 tegner der sig et – muligt – mønster, idet husene jo normalt gik videre i familierne.

1880

Jacob Hansen 54 1826 Husfader, Enkemand, Kjøbmand
Hans Kristian Hansen 19 1861 hans Søn, Handelsbetjent
Ane Kirstine Hansen 15 1865 hans Datter, Husbestyrerinde

Her finder vi enkemanden Jacob Hansen der ernærer sig som ‘Kjøbmand’, som er den først nævnte købmand i Mandemarkes folketællinger.

I 1860, tyve år tidligere, finder vi Jacob Hansen, der ernærer sig som væver, med den ældre Hans Hemmingsen som aftægtsmand der også arbejder som daglejer, der også har sin kone boende og dennes datter af tidligere ægteskab, som kunne være Jacob Hansens storesøster.

1860

Jacob Hansen 35 1825 Husmand. Væver
Hans Hemmingsen 57 1803 Aftægtsmand. Daglejer
Johanne Jørgensdatter 71 1789 Hans Kone
Kirsten Hansdatter 43 1817 Hendes Datter med afdøde Mand

I 1850, ti år tidligere, var Hans Hemmingsen husfader, og Jacob Hansen der er væver viser sig at være hans kones barn med hendes tidligere afdøde mand, ligesom datteren, der altså er Jacobs storestøster.

1850 (link til skema)

Hans Hemmingsen 47 1803 Husmand og Dagleier, Huusfader
Johanne Jørgensdatter 58 1792 Hans kone
Kirsten Hansdatter 33 1817 hendes Barn med afdøde Mand
Jacob Hansen 25 1825 hendes Barn med afdøde Mand, Væver

Fem år forinden har forholdene været de samme:

1845

Hans Hemmingsen 43 1802 Huusmand, Dagleier
Johanne Jørgensdatter 53 1792 hans Kone
Kirstine Hansdatter 28 1817 hendes Barn med afdøde Mand
Jacob Hansen 26 1819 hendes Barn med afdøde Mand, Væver

Ved folketællingen 11 år tidligere i 1834 finder man navnet på hans kones far, Jørgen Jensen:

1834

Hans Hemmingsen 31 1803 Gift Dagleier
Johanne Jørgensdatter 43 1791 Gift hans kone (datter af Jørgen Jenssen)
Kirstine Hansdatter 17 1817 Ugift Konens Barn med sin første Mand
Jens Hansen 13 1821 Ugift Konens Barn med sin første Mand
Rasmus Hansen 11 1823 Ugift Konens Barn med sin første Mand
Jacob Hansen 9 1825 Ugift Konens Barn med sin første Mand

Mellem 1834 og 1801 var der økonomisk krise i Danmark (hyperinflation og statsbankerot i 1813), så der var ikke overskud til at foretage folketællinger, men her finder vi den første person i hartkornsprotokollerne som var knyttet til matr. 30 på Busenevej 8: Jørgen Jensen.

Og vi finder også hans datter Johanne Jørgensdatter, som Hans Hemmingsen senere gifter sig med, og med i købet får han så hendes søn Jacob Hansen af et ægteskab mellem 1801 og 1834.

1801

Jørgen Jenssen 50 1751 Gift 1. gang Mand Huusmand uden Jord
Maren Jensdatter 38 1763 Gift 1. gang hans Kone
Johanne Jørgensdatter 9 1792 Ugift deres datter

Ved den ældste folketælling i 1787, 14 år tidligere, boede Jørgen Jensen sammen med sin kone. De har hendes søsters – uægte – søn på 2 boende.

1787

Jørgen Jensen 31 1756 Gift Huusbonde Inderste og gaaer i Dagleie
Maren Jensdatter 25 1762 Gift hans Kone
Jens Hansen 2 1785 Ugift Konens Søstersøn, uægte

Afslutning

Når man ser familierne og sammenhængen mellem personerne fra folketællingerne fra 1787 til 1880, er der altså et sammenhængende forløb som tyder på at de alle har boet i et hus på Busenevej 8. Dels har Jørgen Jensen og Hans Hemmingsen været brugere af matr. 30, dels ender Hans Hemmingsens søn Jacob Hansen som ældre med at være købmand, hvor han tidligere havde været væver.

Så mon ikke Jacob Hansen har fået lyst til at starte den gamle landhandel, som senere blev overtaget af Peter Andreas Petersen (PAP)?