Strædet 3

Huset ejes i dag af Per Henning Røgilds, som købte huset i 1992 for 226.000 (ifølge Boligejer.dk).

Luftfoto fra 1959

Og her er et ældre foto af huset tættere på fra starten af 1970’erne:

landsbyen_Skovst1

Foruden en indvendig renovering har Per selv revet et stort stykke af husmuren ned og muret den op igen, ligesom der er gravet et stendræn rundt om huset for at lede den fugt væk, der er en del af i starten af Strædet som ligger meget lavt.

Til huset hører en meget lang grund på i alt 1.469 kvm, så der har været god plads til at have frugttræer og nyttehave, den gang man avlede sine egne kartofler og grønkål og hvad der ellers skulle til. Og selvfølgelig står der også nede på grunden det gamle vaskehus. Der blev jo fyret godt op under gruekedlen, så det var vigtigt at det lå lidt på afstand af de stråtækte huse ved Strædet. Hvornår det nuværende eternittag er oplagt vides ikke, men at der tidligere har været stråtag kan der ikke være tvivl, jfr. tegningen længere nede.

Det er svært at bestemme husets alder. Ifølge BBR-oplysningerne er det fra 1900, men det er vist et årstal man har sat på huse man ikke havde præcise oplysninger om! Gammelt er det, og det har ændret udseende gennem tiderne. Eksempelvis så det lidt anderledes ud dengang i 1929, hvor maleren Johan Jacobsen tegnede et billede af husene på venstre side af Strædet.

skovstraede-b_pershus

På tegningen ses huset forrest. Dengang var det udstyret med et skur og en udbygning konstrueret af rå træstolper.

Husets historie

Huset var tidligere ejet af Ottar Kaj Nielsen, der som barnefødt i Mandemarke (Busenevej 4) brugte det som sommerresidens. Han var født i 1925 som 1 af 6 søskende. Han havde dog kun huset fra 1990 til han i 1992 solgte det til den nuværende ejer. Han havde åbenbart lidt økonomiske problemer, idet der i 1991 blev gjort udlæg i ejendommen for restskat for 1989.

Mona Nielsen var ejer af huset fra 1985 til 1990.

Før hende boede Sofie Nielsen i huset, hvis far iøvrigt var kendt som en meget dygtig brøndgraver, der forstod at finde gode vandårer ved hjælp af pilekviste. Hun var blevet gift med Thorkild Nielsen den 1/4 1921, og hun fik tinglyst en skifteretsattest som adkomst i 1971, hvor Thorkild må formodes at være død. Ifølge tingbogen blev hun anført som: Annie Sofie Nielsen, f. Carstensen.

Det var Thorkild som i 1933 fik mulighed for at købe huset af Kammerherre Sophus Scavenius for 2.000 kr. Indtil da havde godset lejet huset ud.

Folketællingen den 5/11 1940 indeholder følgende oplysninger (mikrofilm af skemaet kan ses ved at følge dette link):

Thorkild Vagner Nielsen 25/9 1901 Elmelunde Husfader Invaliderente Have og Husflidarb
Anie Sofie Bolette Nielsen 11/6 1902 Magleby Husmoder Roearbejde Havearbejde
Rosa Eleonora Nielsen 11/5 1928 Datter Skolegang
Robert Nielsen 16/12 1929 søn skolegang
Alice Magna Nielsen 26/9 1933 barn
Mogens Lars Nielsen 26/2 1935 barn

Det fortælles at Marie Carstensen i en årrække frem til sin død i 1943 boede hos sin datter og svigersøn Sofie og Thorkild Nielsen på Strædet 3, men fremgår dog ikke af folketællingen fra 1940. Strædet blev iøvrigt den gang kaldt Benbrækkerstrædet på grund af den ujævne vej. Edith Hemmingsen, som var født i 1912 i køkkenet i huset på Strædet 4, har fortalt, at i hendes barndom boede Hans og Marie Carstensen på Busenevej 22. De havde blandt andet en lille pige kaldet Dusine, det navn fik hun fordi hun var nummer tolv i flokken. Efter hende kom der mindst to til. To af døtrene, Christiane og Sofie, flyttede efter de blev gift ned i Strædet i Strædet 3 og Strædet 5, og så er Marie Carstensen – som blev enke i 1914 med 3 ukonfirmerede børn hjemme, som der stod i hendes dødsannonce – på et tidspunkt flyttet ind hos datteren Sofie.

Ved folketællingen i 1930 var det dog Sofie og Thorkild der boede hos Marie Carstensen på Busenevej 22 (matr. 45):

Marie Kirstine Karstensen 31/5 1861 Enke
Thorkild Vagner Nielsen 28/9 1901 Elmelunde Husfader Arbejdsmand
Annie Sofie Bolette Nielsen 11/6 1902 Husmoder
Karsten Vagner Nielsen 12/8 1921 Barn
Kurt Eigil Nielsen 2/8 1923 Barn
Rosa Elenora Nielsen 11/5 1928 Barn
Robert Nielsen 17/12 1929 Barn

Og det havde også været sådan i 1925, og ved folketællingen i 1916 var der kun følgende beboere på Busenevej 22 (det må det være, selv om der tilsyneladende står 24 som matr. – link til originalt skema):

Marie Carstensen 31/5 1861 Husmoder Enke Vask og Roelugning
Sofie Carstensen 11/6 1902 Barn
Frede Carstensen 12/9 1904 Barn
Ella Carstensen 11/6 1906 Barn

Det er i det hele taget ikke klart hvem der har boet i huset på Strædet 3 før vi kommer tilbage til folketællingen fra 1901 hvor der tydeligt er anført matr. 31 (link til originalt skema) og på det gamle kort fra 1798 (link åbner udsnit af Mandemarke på ny fane) kan man se, at Strædet 3 (som i dag kaldes 31a)  netop havde nr. 31 den gang:

Lars Peder Hansen 21/11 1854 Husfader Daglejer ved Skovbruget (begge fra Borre i 1891)
Karen Marie Jensen 15/9 1860 Husmoder
Hans Kristian Hansen 29/8 1889 Barn
Niels Peder Hansen 30/5 1895 Barn
Karen Laurine Hansen 28/10 1897 Barn
Hans Peder Hansen 14/8 1865 Husfader ugift Træskomand (ugift i Mandemarke fra 1897)

Af gamle bilag kan man se,

  • at Lars Peter Hansen, født 1854 i Borre Sogn, er flyttet til Magleby Sogn i 1891,
  • at Karen Marie Jensen, født 1860 i Magleby Sogn, er flyttet tilbage fra Borre Sogn i 1891,
  • at de var blevet gift i 1880 – altså “udensogns” – og havde fået 5 levende børn, mens 4 var døde,
  • at sønnen Hans Kristian Hansen fra 1889 udvandrede iøvrigt 6 år senere til New York iflg. udvandrings-protokol nr. 68,
  • at Hans Peter Hansen var født 14/8 1865 i Magleby Sogn og først i 1897 var flyttet fra Svendborg til Magleby Sogn,
  • og at han havde status i husstanden som ugift husfader som en selvstændig husstand og ernærede sig som træskomand.

Da sidstnævnte Hans Peter Hansen er 11 år yngre end husfaderen for familie 111-1 Lars Peter Hansen, og de hedder næsten det samme på nær et enkelt fornavn, må man formode at det er en lillebror, der som ugift træskomand på 36 har boet hos sin storebrors familie de seneste 4 år.

Et lille pudsigt indskud: Den 14. marts 1904 var der i Svendborg Avis har indrykket en annonce med meget stor overskrift:

MIN TRÆSKOFORRETNING paa Østmøen, særlig passende for en Nybegynder, er til Afstaaelse. Udmærket Plads for en Træskomand, da der ingen andre er. Der forefindes godt Værktøj til Træarbejde, Læster til to Slags Træsko og en Symaskine; desuden godt Træskotræ og Brænde. Endvidere kan medfølge i Overdragelsen en Del godt Indbo og Køkkeninventar.

Det hele kan faas meget billigt, naar Handel kan ske snarest.

Huset er et Lejehus, men kan faas ved henvendelse til Ejeren.

Lysthavende henvende sig til Træskomand L. P. Hansen, Mandemark pr. Borre, Møen.

I huset på den anden side af de lille stræde (i Strædet 4) boede den gamle skomager Jens Peter Hemmingsen på 61 sammen med sin søn, Hans David Hemmingsen, som han også havde oplært som skomager. Ved folketællingen i 1901 stod de omtalt som henholdsvis skomagermester og skomagersvend, og der var også en yngre bror på 16 som var skomagerlærling.

Så det har sikkert ikke været lette tider at være træskomager som Hans Peter Hansen, der sikkert har haft en meget ydmyg stilling i huset hos sin bror på Strædet 3.

Du kan læse mere om familien Hemmingsen ved at følge de 2 links, men her skal lige sluttes af med Jens Peter Hemmingsens barnebarn, som fortæller om sin far, Hans David Hemmingsen, der senere blev landpost.

“Min far var egentlig uddannet skomager og kunne sy fodtøj. Men i min barndom var det nået derhen, at en skomager kun beskæftigede sig med reparation. Jeg kan huske læstereolen med de træforme som man syede skoene over for folk i byen og bønderne på gårdene udenfor. De havde alle mulige faconer, og folk havde simpelt hen deres læster stående på reolen. Så når de skulle have nye sko, havde skomagerne deres læste stående,” forklarer Edith.

Hvad ejendommens blad i den gamle tingbog fra 1927-2000 viser

Indtil tinglysningssystemet blev digitaliseret førte man oplysningerne ind i gamle håndskrevne protokoller, som alle kunne kigge i på tinglysningskontoret. Således også for denne ejendom – klik HER og se protokolbladet på ny fane efter at Statens Arkiver har affotograferet tinglysningsprotokollerne.

Ifølge tingbogen solgte Kammerherre Sophus Scavenius ejendommen i 1933 til Thorkild Nielsen (for 2.000 kr.), efter at ejendommen havde været ejet af Klintholms godsejere igennem flere generationer – P.B. Scavenius, C.S.Scavenius, Thyra Scavenius, Sophus Scavenius.

I 1971 blev skifteretsattest tinglyst som adkomst for Annie Sofie Nielsen, f. Carstensen.

I 1985 fik Mona Nielsen skøde på huset – for 130.000 kr. (offentlig vurdering: 190.000).

I 1990 fik Ottar Kaj Nielsen skøde på huset – for 155.000 kr. (off. vurd.: 220.000). I 1991 blev tinglyst udlæg for en restskat for 1989 på godt 20.000, så ikke overraskende bliver hans ejerperiode ret kortvarig.

I 1992 overtog Per Henning Røgilds huset – for 226.000 kr. (off. vurd.: 200.000).