Strædet 3

Huset ejes i dag af Per Henning Røgilds, som købte huset i 1992 for 226.000 (ifølge Boligejer.dk).

landsbyen_Skovst1

Foruden en indvendig renovering har Per selv revet et stort stykke af husmuren ned og muret den op igen, ligesom der er gravet et stendræn rundt om huset for at lede den fugt væk, der er en del af i starten af Strædet som ligger meget lavt.

Til huset hører en meget lang grund på i alt 1.469 kvm, så der har været god plads til at have frugttræer og nyttehave, den gang man avlede sine egne kartofler og grønkål og hvad der ellers skulle til. Og selvfølgelig står der også nede på grunden det gamle vaskehus. Der blev jo fyret godt op under gruekedlen, så det var vigtigt at det lå lidt på afstand af de stråtækte huse ved Strædet. Hvornår det nuværende eternittag er oplagt vides ikke, men at der tidligere har været stråtag kan der ikke være tvivl, jfr. tegningen nedenfor.

Husets historie

Huset var tidligere ejet af Ottar Kaj Nielsen, der som barnefødt i Mandemarke brugte det som sommerresidens. Fotoet af huset er taget i starten af halvfjerdserne.

Det er svært at bestemme husets alder. Ifølge BBR-oplysningerne er det fra 1900, men det er vist det årstal man har sat på huse man ikke havde præcise oplysninger om!

Men gammelt er det, og det har ændret udseende gennem tiderne. Eksempelvis så det lidt anderledes ud dengang i 1929, hvor maleren Johan Jacobsen tegnede et billede af husene på venstre side af Strædet.

skovstraede-b_pershus

På tegningen ses huset forrest. Dengang var det udstyret med et skur og en udbygning konstrueret af rå træstolper.

Tidligere boede Sophie Nielsen i huset. Hendes far var kendt som en meget dygtig brøndgraver, der forstod at finde gode vandårer ved hjælp af pilekviste.

Marie Carstensen boede i en årrække frem til sin død i 1943 hos sin datter og svigersøn Sofie og Thorkild Nielsen på Strædet 3 – eller Benbrækkerstrædet, som det blev kaldt dengang på grund af den ujævne vej. Edith Hemmingsen (født i 1912) har fortalt at i hendes barndom boede Hans og Marie Carstensen på Busenevej 22. De havde blandt andet en lille pige kaldet Dusine, det navn fik hun fordi hun var nummer tolv i flokken. Efter hende kom der mindst to til. To af døtrene, Christiane og Sofie, flyttede efter de blev gift ned i Strædet i Strædet 3 og Strædet 5, og så er Marie Carstensen – som blev enke i 1914 med 3 ukonfirmerede børn hjemme, som der stod i hendes dødsannonce – på et tidspunkt flyttet ind hos datteren Sofie.

Ud fra de gamle folketællinger her på siden kan man også få oplysning om hvem der har boet i huset i 1901, selv om listerne ikke angiver adresser. I forbindelse med udforskningen af historien du kan læse om ‘Hans Peter Hansen’ – som har været et ret almindeligt navn – viste det sig ved at finde mikrofilm af de originale optællingslister frem, at nedenstående familie i 1901 boede i matr.nr. 31, og på det gamle kort fra 1798 (link åbner udsnit af Mandemarke på ny fane) kan man se, at Strædet 3 (som i dag kaldes 31a)  dengang var nr. 31. Her er et udsnit af folketælling 1901 for familie nr. 111:

570 111-1 Lars Peter Hansen M Gift Husfader Daglejer ved Skovbruget
571 111-1 Karen Marie Jensen K Gift Husmoder
572 111-1 Hans Christian Hansen M Ugift Barn
573 111-1 Niels Peter Hansen M Ugift Barn
574 111-1 Karen Laurine Hansen K Ugift Barn
575 111-2 Hans Peter Hansen M Ugift Husfader Træskomand

Fra den håndskrevne originale liste for familie 111 (som med stor tålmodighed kan findes frem, selv om der ikke fra den renskrevne liste er links til originalbilagene som ved andre folketællinger) kan man få følgende oplysninger, der siger meget om familien og forholdene på den tid:

  • 570 Lars Peter Hansen, født 1854 i Borre Sogn, flyttet til Magleby Sogn i 1891,
  • 571 Karen Marie Jensen, født 1860 i Magleby Sogn, flyttet tilbage i 1891,
  • de var blevet gift i 1880 – altså “udensogns” – og havde fået 5 levende børn, mens 4 var døde,
  • 572 Hans Kristian Hansen, født 1889,
  • 573 Niels Peter Hansen, født 1895,
  • 574 Karen Laurine Hansen, født 1897,
  • 575 Hans Peter Hansen, født 14/8 1865 i Magleby Sogn og først i 1897 var flyttet fra Svendborg til Magleby Sogn, havde også status i husstanden som husfader (derfor familie 111-2), udover at hans erhverv var træskomand.

Da sidstnævnte Hans Peter Hansen er 11 år yngre end husfaderen for familie 111-1 Lars Peter Hansen, og de hedder næsten det samme på nær et enkelt fornavn, må man formode at det er en lillebror, der som ugift træskomand på 36 har boet hos sin storebrors familie de seneste 4 år.

I huset på den anden side af de lille stræde (i Strædet 4) boede den gamle skomager Jens Peter Hemmingsen på 61 sammen med sin søn, Hans David Hemmingsen, som han også havde oplært som skomager. Ved folketællingen i 1901 stod de omtalt som henholdsvis skomagermester og skomagersvend, og der var også en yngre bror på 16 som var skomagerlærling.

Så det har sikkert ikke været lette tider at være træskomager som Hans Peter Hansen, der sikkert har haft en meget ydmyg stilling i huset hos sin bror på Strædet 3.

Du kan læse mere om familien Hemmingsen ved at følge de 2 links, men her skal lige sluttes af med Jens Peter Hemmingsens barnebarn, som fortæller om sin far, Hans David Hemmingsen, der senere blev landpost.

“Min far var egentlig uddannet skomager og kunne sy fodtøj. Men i min barndom var det nået derhen, at en skomager kun beskæftigede sig med reparation. Jeg kan huske læstereolen med de træforme som man syede skoene over for folk i byen og bønderne på gårdene udenfor. De havde alle mulige faconer, og folk havde simpelt hen deres læster stående på reolen. Så når de skulle have nye sko, havde skomagerne deres læste stående,” forklarer Edith.