Kraneledvej 14

Huset – eller måske skal man sige ‘gården’, for det er en gammel firlænget gård – bor og arbejder Mette Folmer Jensen og Søren Madsen i.

De købte den svært forsømte ejendom i 2003 og har med en kraftanstrengelse fået en vidunderlig ejendom ud af det.

Beliggenheden har de ikke gjort noget ved. Men den kan heller ikke blive meget bedre, for fra den ret højt beliggende ejendom er der en pragtfuld udsigt over Østersøen og Hjelm Bugt – måske ikke 180 grader men så tæt på. Det var også det de faldt for.

Ifølge BBR er stuehuset fra 1806, men det gælder vist ikke meget andet end fundamenterne.

Og så hører der en pæn grund til på 184.289 kvadratmeter. Det svarer til godt 33 tdr. land og har formentlig været det der blev tildelt gården ved udflytningen i starten af 1800-tallet.

Mette og Søren er begge meget aktive, kreative og kunstneriske mennesker, og de har derfor indrettet sig med glasværksted og maler- og fotoatelier. Og en enkelt vinmark er der også blevet plads til!

På deres egen hjemmeside http://www.tranemarke.dk/ kan man se nogle af deres kunstværker. Se også et udvalg af Sørens fotos her: http://galleri.tranemarke.dk/#!album-0.

Nedenfor er fotos fra et par af deres arrangementer.

 

Et tilfældigt udsnit af Mettes skulpturer som faldt i fotografens smag (klik for at se i stort format):

 

Klintholm Gods har ejet gården indtil 1910

De ældste realregistre for tinglysninger er affotograferet af Statens Arkiver – men ikke altid lette at tyde (se selv HER).

I 1910 gav Kammerherreinde Thyra Scavenius skøde på ejendommen til Hans Peter Frederiksen. Dette skøde indeholdt en forpligtelse om en årlig bygafgift på 3 tdr. til ejeren af Klintholm Gods. Det indeholdt også en bestemmelse om at jagtretten tilhørte ejeren af Klintholm Gods i køberens besiddelsestid.

Hvad man desværre ikke kan tyde, er de gamle bestemmelser om hvilke byrder der i tidens løb har påhvilet ejendommen, men det drejer sig om specifikke afgrøder der skulle afleveres varierende mængder af – rug, byg, hvede, havre …

Efter – en tiltrængt – modernisering og forbedring af tinglysningssystemet i 1927 overgik man til lettere overskuelige tingbøger (som man kan se HER). Ud over skødet til Hans Peter Frederiksen i 1910, kan man se at der i 1950 blev tinglyst en skifteretsattest som adkomst for Maren Kirstine Frederiksen, f. Hansen, og samme dato hendes videreoverdragelse af ejendommen Erik Frederiksen for 66.405 kr.

Næste og sidste tinglysning i tingbogen for perioden 1927-2000 sker i 1972, hvor Hans Keld Frederiksen får skøde på ejendommen for kr. 309.600, hvoraf  de 49.600 angiveligt skulle være for løsøre (men det kan måske også skyldes en fordel i beregningen af tinglysningsafgift eller andet).

Hvad folketællingerne kan fortælle (fra 1906-1801)

Alle folketællingerne for ejerlavet Mandemarke (d.v.s. at de har matrikel-numre under “Mandemarke By”) er lagt på hjemmesiden så de er lige til at søge i. Derfor er det oplagt at begynde med at søge efter Hans Peter Frederiksen.

Ved folketællingen i 1906 finder vi ham sammen med følgende:

Ane Kirstine Hansen	6/11 1834	Husmoder, Enke	Fæstegaardbrugerenke, Landbrug
Hans Peter Frederiksen	25/7 1864	Søn, Gift	Gaardbestyrer, Landbrug
Maren Kirstine Hansen	3/10 1878	Svigerdatter Gift	Gaardbestyrer, Landbrug
Erik Frederiksen	3/2 1905	Barn
Christian Julius Hansen	17/9 1885	Tjenestetyende	Landbrug
Christian Larsen	14/4 1892	Tjenestetyende	Landbrug
Maren Kirstine Jensen	29/2 1880	Tjenestetyende	Landbrug
Emil Thorvald Rasmussen	8/1 1875	Husfader	Fodermester ved Landbrug
Kirsten Jensen	29/7 1879	Husmoder

Her finder vi ham altså som gårdbestyrer sammen med sin kone for hans mor Ane Kirstine, der er anført som fæstegårdsbrugerenke.

De 2 sidstnævnte personer er anført som en selvstændig husstand og har sikkert boet til leje på gården.

Ved folketællingen 5 år tidligere i 1901 står der på folketællingsskemaet ‘Ejer: Frederik    Jensens Enke’, selv om det jo egentlig er Klintholm Gods som stadig ejer gården (link til det originale skema hos Statens Arkiver):

Ane Kirstine Hansen	5/11 1834	Husmoder	(gift 1860-?, 5 børn, 1 død)
Hans P. Frederiksen	25/7 1864		Gårdbestyrer (fødested: Mandemark)
Jens Kristian Thisted	21/2 1877	Tjenestetyende	Alm. Karl
Anton Karl Larsen	28/1 1887	Tjenestetyende	Dreng
Maren Kirstine Hansen	3/10 1877	Plejebarn	(barnebarn i pleje)

Ane Kirstine har her oplyst at hun er blevet gift i 1860 og har fået 5 børn og mistet 1.

Ane Kirstine har også et barnebarn i pleje, Maren Kirstine Hansen. Hun er her omkring 24. Og som vi kunne se af folketællingen i 1906, hvor hun var anført som svigerdatter, var hun altså i mellemtiden blevet gift med gårdbestyreren Hans Peter Frederiksen. Ane Kirstines barnebarn, Maren Kirstine, bliver altså gift med hendes 13 år ældre søn! Med andre ord er Hans Peter blevet gift med sin niece Maren Kirstine.

Går vi yderligere et skridt tilbage må det blive folketællingen fra 1880:

Frederik Jensen	62	1818	Husfader, Gaardmand
Ane Kirstine Hansdatter	46	1834	hans Kone, Husmoder
Maren Kirstine Frederiksen	19	1861	deres Datter
Lars Peter Frederiksen	17	1863	deres Søn
Hans Peter Frederiksen	15	1865	deres Søn
Marie Kristine Frederiksen	9	1871	deres Datter
Ane Sofie Frederiksen	7	1873	deres Datter
Margrethe Hansen	77	1803	Husmoderens Moder, Aftægtskone, Enke

Her finder vi altså Frederik Jensen selv sammen med sin kone Ane Kirstine Hansdatter. Hun står her anført med sit pigenavn efter den tids navneskik, så hendes far har altså heddet Hans. Når man ser på den sidste person på listen, den 77-årige Margrethe Hansen, som er Ane Kirstines mor på aftægt, bruger hun dog ikke den gamle navneskik (i alt fald ikke i 1880). Om hendes far har heddet Hans, eller om hendes mand har heddet Hansen (altså Hans Hansen) er således ikke til at vide. Siden den gamle Margrethe er ‘aftægtskone’, skulle man tro at hun og hendes mand havde været fæstere af gården tidligere, men det viser sig nu nedenfor ikke at være tilfældet.

På hjemmesiden her kan man også finde nogle lister over udvandrerne fra Mandemarke, og ved at sammenholde disse med folketællingen ovenfor, kan man se at 2 af Hans Peters døtre senere udvandrer. Iflg. udvandrerbasen sejler Marie K. Frederiksen til Iowa, USA i 1891 (nr. 40 på listen) og Maren Kirstine er formentlig i 1894 som senere  hustru til en Peter Jensen udvandret sammen med ham som Maren Kirstine Jensen (nr. 50 og 51 på listen).

Og så kan det indskydes at det senere har vist sig at sønnen Jens Frederiksen (link til stamtræssiden Geni.com) mellem 1882 og 1885 udvandrede til South Dakota sammen med sin kone Sidse Kirstine Pedersdatter og 3 børn, hvor det sidste er født i 1882, og deres næste bliver født i 1885 i South Dakota. Sidse Kirstine var i øvrigt født på ‘Baandhøjgaard‘.

Folketællingen i 1860 viser følgende (link til originalt skema):

Frederik Jensen	43	1817	Gaardmand
Ane Kirstine Hansdatter	27	1833	Hans Kone
Jens Frederiksen	15	1845	Hans Søn med afdøde Kone (Kirsten Jensdatter)
Hemming Pedersen	19	1841	Tjenestekarl
Else Margrethe Jensdatter	16	1844	Tjenestepige
Rasmus Rasmussen	85	1775	Aftægtsmand, Enkemand
Lars Larsen	63	1797	Hans Stedsøn

Her finder man 7 personer på gården og kan se at Frederik Jensen har været gift med en Kirsten Jensdatter før han blev gift med den 16 år yngre Ane Kirstine. Og så har man også den 85-årige Rasmus Rasmussen boende som ‘aftægtsmand’ med sin stedsøn på 63.

Ved folketællingen i 1850 ser husstanden på gården således ud:

Frederik Jensen	33	1817	Husfader, Gaardmand
Kirsten Jensdatter	30	1820	hans Kone
Jens Frederiksen	5	1845	deres Børn
Ane Kirstine Frederiksdatter	3	1847	deres Børn
Sophie Nielsdatter	21	1829	Tjenestepige
Rasmus Rasmussen	74	1776	Enkemand, Inderste og Aftægtsmand
Lars Larsen	53	1797	hans Stedsøn

Endnu et skridt tilbage kommer vi med folketællingen i 1845:

Frederik Jensen	28	1817	Gaardmand
Kirsten Jensdatter	25	1820	hans Kone
Peder Jensen	17	1828	Tjenestekarl
Rasmus Rasmussen	64	1781	Aftægtsmand
Malene Michaelsdatter	74	1771	hans Kone
Lars Larsen	48	1797	hendes Søn

Her finder man Frederik Jensen med sin første og mere jævnaldrende kone Kirsten Jensdatter, hvis søn Jens Frederiksen altså ikke er født endnu.

Frederik Jensen har den gamle Rasmus Rasmussen og hans kone samt hendes søn boende på aftægt (links er til stamtræssiden Geni.com). Hvad baggrunden er for at han har dem på aftægt vides ikke, for der ses ikke at være nogen familiemæssig relation mellem dem, som det ellers ofte var tilfældet. Måske har det blot været et vilkår for Frederik Jensens overtagelse af fæstemålet mellem 1845 og 1840, at han har taget sig af den tidligere fæster og hans familie?

Ved folketællingen i 1840 findes ingen Frederik Jensen (men dog en Kirsten Jensdatter enten i et hus som barn af en daglejer eller som tjenestepige på en gård, Busenvej 19). Den gamle Rasmus Rasmussen findes på en gård som ‘Gaardmand’. Efter at den gamle hartkornsprotokol for Mandemarke er afskrevet og lagt på hjemmesiden, kan man se Rasmus Rasmussen har været bruger af matr. 8 i en længere årrække.

Rasmus Rasmussen	64	1776	Gift	Gaardmand
Malene Michaelsdatter	73	1767	Gift	hans Kone
Lars Larsen	42	1798	Ugift	hendes Søn
Hans Hansen	22	1818	Ugift	Tjenestefolk
Maren Kirstine Hansdatter	18	1822	Ugift	Tjenestefolk

I 1834 (originalt skema)

Rasmus Rasmussen	60	1774	Gift	Gaardmand
Malene Michaelsdatter	69	1765	Gift	hans kone
Lars Larsen	36	1798	Ugift	Konens Søn med sin første Mand
Niels Hemmingsen	20	1814	Ugift	Tjenestefolk
Hansdatter	21	1813	Ugift	Tjenestefolk

Da forholdene i Danmark på grund af landets deltagelse i Napoleonskrigene og stats-bankerotten i 1813 og man i 1814 mistede Norge, var der ikke overskud til at tage sig af folketællinger mellem 1801 og 1834.

Ved folketællingen tilbage i 1801 finder vi ingen Rasmus Rasmussen, men derimod finder vi hans kone Malene:

Lars Hanssen	45	1756	Gift 2. gang	Husbonde	Gaardfæster
Malene Michaelsdatter	35	1766	Gift 1. gang	hans Kone
Karen Larsdatter	9	1792	Ugift	deres børn
Hans Larsen	7	1794	Ugift	deres børn
Lars Larsen	2	1799	Ugift	deres børn
Ane Marie Larsdatter	67	1734	Enke	Konens Moder

Malene Michaelsdatter har altså været gift før med Lars Hanssen (eller Lars Hansen) som var gårdfæster, og han havde også selv været gift før. Den 2-årige søn Lars Larsen (hvor der er indsat link til stamtræsside) boede som ugift 36-årig stadig hos sin mor ved folketællingen i 1834. (På stamtræet for Lars og Malene og deres søn Lars Larsen kan man se, at Lars fik 5 børn).

Malenes mor Ane Marie Larsdatter boede som 67-årig enke også på gården i 1801, og spørgsmålet er så om hun kan findes på den næste og ældste folketælling der er fra 1887. Og det gør hun, selv om hun her kun kaldes Marie Larsdatter (og har oplyst at være 50, selv om hun nok var 53, for ellers kunne hun ikke være blevet 67 i 1801). Her ser man hende med sin første mand og deres datter Malene Michaelsdatter som 20-årig:

Michael Christensen	60	1727	Gift	Huusbonde	Bonde og Gaardbeboer
Marie Larsdatter (=Ane Marie Larsdatter)	50	1737	Gift	hans Kone
Jan Christian Michaelsen	15	1772	Ugift	deres Børn
Malene Michaelsdatter  (stamtræ på Geni.com)	20	1767	Ugift	deres Børn
Jens Hemmingsen	24	1763	Ugift	Tienestekarl

(I skemaet er indsat links til den store stamtræsside Geni.com, hvor man både kan se oplysninger om den enkelte person samt vedkommendes stamtræ).

I Mandemarke lå gårdene i selve landsbyen blandt huse for håndværkere og andet – sådan som det havde været tilfældet i alt fald siden middelalderen! (Mandemarke er allerede nævnt i skriftlige kilder fra 1300-tallet). Da udflytningen af gårdene fra selve landsbyen Mandemarke i forbindelse med ophævelsen af det gamle landsbyfællesskab først fandt sted omkring 1803, må Malene Michaelsdatter altså have boet på en gård sammen med sin første mand, mens den endnu lå i landsbyen Mandemarke. Den har formentlig ligget på et af de områder i landsbyen der ikke senere er blevet bygget noget på, efter at den var flyttet ud på det sted som senere har fået adressen Kraneledvej 14. Gårdene var jo opført med bindingsværk, hvor alt tømmeret kunne skilles ad og samles igen.

Opsummering

Vi har altså kunnet følge en familie med ægtefællerne Michael Christensen og Anne Marie Larsdatter som var født i 1727 og 1737 samt deres datter Malene Michaelsdatter (f. 1765/67). I 1801 var Malene blevet gift med sin første mand Lars Hansen og havde sin gamle mor boende foruden de 3 børn de havde fået. Malenes far var formentlig fæstebonde under Klintholm Gods, og så har Malene og hendes mand sandsynligvis kunnet fortsætte dette fæstemål – også efter at gården blev flyttet ud til Kraneledvej 14. Der var normalt tale om det såkaldte ‘arvefæste’ i denne periode (link til Wikipedia om arvefæste), således at fæstemålet kunne gå videre i familien igennem flere generationer.

I 1834 havde Malene fået en ny mand og de var begge blevet ældre, men hun havde sin nu 36-årige søn Lars Larsen til at passe bedriften sammen med 2 tjenestefolk. Det samme var tilfældet i 1840, men i 1845 var Malene og hendes mand gået på aftægt (link til Wikipedia om aftægt).

Der var nu kommet en ny familie som fæstere, Frederik Jensen og hans kone på 28 og 25, som skulle forsørge Malene og hendes familie, hvor den stadig ugifte søn også har kunnet arbejde i marken. Malene dør på et tidspunkt, men hendes mand og Lars bor på gården helt frem til folketællingen i 1860, hvor de er 85 0g 63. 

Ved folketællingen 20 år senere i 1880 er de ikke overraskende forsvundet, men det er stadig Frederik Jensen som fæster gården. Han har dog måttet få en ny kone undervejs og er i 1860 blevet gift med Ane Kirstine Hansdatter. I 1880 har Frederik Jensen i stedet for de tidligere fæstere nu fået moren til sin nye kone boende. Hun omtales som aftægtskone, men da hverken Ane Kirstine eller hendes mor Margrethe findes i Mandemarke i 1860, må de være tilflyttere (måske så langt væk fra som Busemarke eller Busene). Måske har det bare været naturligt at hans nye kones mor også flyttede ind på gården, for sådan tog man sig jo af de gamle den gang.

Frederik Jensen og hans kone Ane Kirstine Hansdatter fik blandt andet sønnen Hans Peter Frederiksen (f. 1864), som ved folketællingen i 1901 nu var blevet gårdbestyrer for sin mor Ane Kirstine, der var blevet enke. I 1910 overtager han endeligt endeligt gården fra Klintholm Gods og bliver selvejer af den gård som familien har været fæstebønder på siden starten af 1840’erne.

Indtil da var det en gammel familie som havde været fæstere – også før selve gården i forbindelse med udskiftningen blev flyttet ud fra Mandemarke til den nuværende matrikel 8. Som nævnt indledningsvis var stuehuset, som Søren og Mette har fået totalrenoveret ifølge kommunens oplysninger opført i 1806, så måske gemmer der sig stadig et sted et lille stykke tømmer fra den gård der ved udskiftningen blev flyttet fra Mandemarke til Kraneledvej 14?

Folketællingerne fra 1916 og frem

Vi begyndte at følge sporet fra oplysningen om at Hans Peter Frederiksen i 1910 overtog gården som ejer, og er nu nået så langt tilbage i tid som det er muligt ud fra de offentligt tilgængelige oplysninger.

Lad os derfor nu bevæge os den anden vej – frem i tiden og begynde med folketællingen i 1916. Ved første forsøg finder man dog hverken Hans Peter eller hans kone Maren Kirstine, men forklaringen er forskelle i stavningen af deres navne, for i 1916 står de anført således på gården med matr. 8a (link til skema):

Hans P. Frederiksen	25/7 1864	Husfader	Gaardmand
Marenstine Frederiksen	3/10 1878	Husmoder	Gaardmandskone
Erik Frederiksen	3/2 1905	Barn
Ane Kirstine Frederiksen	6/11 1834	Bedstemoder/Enke	Aftægt
Holger Hansen	29/12 1903	Tjenestetyende
Anna Jensen	4/7 1900	do.
Harald Olsen	19/2 1898	do.

I 1916 har skattevæsenet også påført folketællingsskemaet oplysning om personernes indtægt og formue, og indtægten var for Hans var sat til 5.000 og formuen til 30.000.

Igen i 1925 finder vi dem således:

Hans Peter Frederiksen	25/7 1864	Magleby	Husfader Gårdejer
Maren Kirstine Frederiksen	3/10 1878	Magleby	Husmoder
Erik Frederiksen	3/2 1905	Magleby	Barn
Lilli Inger Hemmingsen	20/4 1910	Magleby	Husassistent
Karl Huus	19/08 1909	Nykøbing Falster	Tjenestekarl

Her er også anført hvor de enkelte er født.

I 1930:

Hans Peter Frederiksen	25/6 1864	Husfader	Gårdejer
Maren Kirstine Frederiksen	3/10 1877	Husmoder
Erik Frederiksen	3/2 1905	Barn	Karl
Dora Karen Kirstine Hansen	3/7 1912		Pige

Heraf fremgår også at de i det daglige kaldtes for Hans og Maren Kirstine og at de var blevet gift i 1903 og havde fået 1 barn.

Og den senest offentligt tilgængelige folketælling er fra 1940 med fremhævelse af de brugte fornavne i det daglige (originalt skema):

Maren Kirstine Frederiksen	3/10 1878	Husmoder Enke Gaardejerske
Erik Frederiksen	3/2 1905	Barn Gaardbestyrer
Hertha Jensigne Frederiksen	14/3 1912	Husassistent
Frede Marius Nielsen	14/1 1920	Karl (barn af: Parcelist)

Nu er Maren Kirstine blevet enke, efter at Hans er død, formentlig den 11/2 1938.

Traditionen med at en søn så bliver gårdbestyrer fortsætter altså, idet deres søn og eneste barn nu bestyrer gården for moren, som sidder i uskiftet bo. De havde også den 20-årige Frede Nielsen ansat som karl. Han var søn af Sophus Nielsen på Busenevej 4 og overtog senere det lille husmandssted.

Ifølge tingbogsoplysningerne blev der som tidligere nævnt i 1950 blev tinglyst en skifteretsattest som adkomst for Maren Kirstine Frederiksen, f. Hansen, samtidigt med at ejendommen blev videreoverdraget til Erik Frederiksen for 66.405 kr. Nu er Maren Kirstine blev 72 og overdrager endeligt ejendommen til sønnen Erik.

Næste og sidste tinglysning i tingbogen for perioden 1927-2000 sker i 1972, hvor der bliver tinglyst skøde til Hans Keld Frederiksen, som får skøde på ejendommen  for kr. 309.600, hvoraf  de 49.600 angives at være for løsøre. Hvem Hans Keld er vides ikke, men efternavnet Frederiksen tyder på at han er i familie med Erik.

Men hvad der herefter er sket indtil Søren og Mette i 2003 overtog gården kræver hjælp fra dem der kender til forholdene, idet folketællingerne som fortsatte frem til omkring 1970 først bliver offentligt tilgængelige efter 75 år.

Ifølge gamle forlydender var gården til sidst før Mette og Sørens køb beboet af en gammel original, som boede meget primitivt i den gamle, faldefærdige gård som Mette og Søren overtog. Kan det have været Hans Keld Frederiksen?