Skovstrædet 11

I dag ejes huset af Dorthe Stampe Knudsen, som i 2000 købte det sammen med sin mand Hans Jørgen.

23. marts 2008

Husets historie

Huset er fra 1900, hvis ellers man kan regne med BBR-registret (da påfaldende mange huse i Mandemarke er registreret som opført i 1900 kunne man få den tanke, at det runde tal er brugt når man ikke rigtigt havde præcise oplysninger). Det ligger på en grund som formentlig i forbindelse med Klintholm Gods salg (efter 1954?) i dag er på 3.028 m2.

skovstraede-11_FamZahod

.

Frem til 1932 var Skovstrædet 11 hjem for den polske emigrant familie Zachodnik, som på fotoet her er har stillet sig op til ære for fotografen (og eftertiden) – klik for at forstørre.

Et af de 5 børn er Marie Møller, som har fortalt levende om sine forældre og barndommen. Følg linket og læs den spændende historie om familien Zachodnik!

En anden af pigerne er Anna – et må være hende som moren har på armen. Hende er der en kort omtale af  her på hjemmesidenmed med et foto taget mange år senere. (Klik HER).

Ved folketællingen i 1930 blev følgende registreret for familie – udover at de var blevet gift i 1916, havde fået 5 børn (og mistet 3) og at begge ægtefællerne var polske statsborgere mens børnene havde dansk indfødsret:

Johan Zachodnik 24.6.91 Polen Husfader Husmand (polsk)
Sofie Zachodnik 21.4.94 Polen Husmoder  (polsk)
Josef Zachodnik 18.5.18 Borre  Barn  (dansk)
Marie Regina Zachodnik 13.1.20 Borre  Barn  …
Valborg Anna Zachodnik 18.10.22 Keldby  Barn
Anna Katrine Zachodnik 28.5.26 Magleby  Barn

Senere flyttede Richard og Edith Andersen ind i huset, hvor de boede fra engang i trediverne og op igennem 1940’erne.

Fra folketællingen i 1940 har vi følgende oplysninger om navne og fødselsdato foruden deres vielsesdato 20/3 1932 (klik på 80-tallet for at se mikrofilm af skemaet):

80 Henry Richardt Andersen 10/12 1908 Husfader Chauffør Rutebil
81 Edith Andersen 6/10 1910 Husmoder
82 Tove Erena Andersen 12/9 1932 Barn
83 Lilly Margrethe Andersen 13/8 1933 Barn

 Richardt og Edith flyttede senere til Busenevej 13, hvor Richard havde bygget hus i 1957.

Ifølge det særlige matrikelkort Godset i 1946 fik lavet over sine besiddelser, er huset på dette tidspunkt stadig ejet af godset. (Hvornår godset solgte det, kan man se af de gamle tingbøger som omtales senere).

skovstraede-11_JyttePierreI starten af halvfemserne besluttede Jytte og Pierre Østerbye sig for at de ville nyde deres otium på landet. De ses foran husets vestgavl på fotoet her.

Udgangspunktet var at børn og børnebørn skulle kunne komme på besøg uden at være tvunget til at tage en færge. Dernæst startede en systematisk jagt, der nåede til Møn efter Lolland var kasseret. Ægteparret lejede sig ind på hotel i Stege og kørte øen tyndt, hvorefter ønskeområdet blev fastlagt som Østmøn.

Kun en uge efter postbud Eva Christiansen i februar 1994 havde sat Skovstrædet 11 til salg, slog Jytte og Pierre til. Eva Christiansen valgte at forlade Mandemarke efter at have født et handicappet barn, som hun og hendes mand mente, at de ville kunne tilbyde et bedre liv i Stege.

Huset opfyldte alle Jytte og Pierres krav med en fredelig beliggenhed på Østmøn uden krav om de store renoveringer, da Pierre ikke var nogen en ørn til det håndværksmæssige. Huset blev deres for 440.000 kr. og et dyrere ditto tæt på København blev solgt. Et nyt lokalt socialt netværk blev opbygget blandt andet igennem Jyttes aktive indsats som næstformand for ældreforeningen ‘Den Østlige Vennekreds’. Pierre var aktiv i Arkæologisk Forening.

I januar 2000 satte Jytte og Pierre huset til salg for at flytte til et ældrevenligt byggeri nede ved Noret.

I juli 2000 blev Skovstrædet 11 solgt til Dorte Stampe Knudsen og Jens Jørgen Johansen for 750.000 (det var udbudt til salg for 885.000).

skovstraede-11_P9260032

Det gamle kartoffel- og grøntsagsskur der tidligere var “Das”.

Tingbogen

I gamle dage blev der håndskrevet i tinglysningsprotokollerne, når der skete ændringer i ejerforholdene (adkomsten), eller når der var fastlagt særlige bestemmelser (servitutter m.v.). I dag sker tinglysningen digitalt (Danmark var det første land i verden, der gik over til digital tinglysning). Statens arkiver har affotograferet de gamle protokoller og for matr. 38b (Skovstrædet 11) kan man se hvad der er sket i 1900-tallet – herunder af fejltagelser! (Du kan få siden vist på ny fane ved at klikker HER).

Det første skøde der er tinglyst er i 1971, hvor godsejer C.C. Scavenius sælger ejendommen til Erik Hvalsø og Birthe Reimann – for 90.000 kr.

Indtil dette tidspunkt har huset altså tilhørt Klintholm Godst, som har lejet det ud eller stillet det til rådighed for personer som arbejdede for godset.

I 1987 overdrages ejendommen til Eva Christiansen – for 270.000 kr. (offentlig vurdering: 230.000).

I 1994 får Jytte Østerbye skøde på ejendommen – for 445.000 kr. (offentlig vurdering: 240.000).

Ved næste overdragelse i 2000, som ikke fremgår af den gamle tinglysningsprotokol, blev ejendommen overtaget af Dorthe Stampe og hendes mand.

I forbindelse med godsets salg tilbage i 1971 blev der også tinglyst en servitut om forkøbsret for sælgeren C.C.Scavenius, men denne er blevet slettet i 1994 i medfør af tinglysningslovens § 20, hvorefter “retten sletter rettigheder, der åbenbart er ophørt.” Den gamle godsejer havde i 1971 ikke – som man sikkert belært af fejltagelsen – ved andre salg forbeholdt forkøbsretten for den til enhver tid værende ejer af Klintholm gods. Bestemmelsen som kun gav C.C.Scavenius forkøbsret var naturligvis åbenbart ophørt på i 1994, fordi C.C.Scavenius var død sidst i 1980’erne!

Hvor andre må leve med risikoen for at godset vil købe på de vilkår andre ellers er parat til at købe ens ejendom for, gælder det altså ikke længere for denne ejendom. Man kan iøvrigt også undre sig over, hvilken interesse godset i dag har for at opretholde disse rettigheder, som jo medfører ulejlighed for en masse mennesker, når de sælger. En køber af Strædet 14, hvor forkøbsretten for godset gælder (ligesom et forbud mod jagt på grunden!), har for nylig spurgt om godset ikke ville fjerne disse utidssvarende bestemmelser. Ifølge det oplyste skulle godset have forlangt 50.000 kr. for at imødekomme ønsket. Det vides ikke om godset overhovedet i mands minde har benyttet sig af sine forkøbsrettigheder.

Den gamle godsejer CC fik iøvrigt i 1971 samtidigt også tinglyst en anden bestemmelse med forbud mod senere frasalg af arealer fra Skovstrædet 11 – også evt. senere tillagte arealer fra matr. 38a. Den arealforøgelse som fandt sted allerede året efter i 1972, der omtales til sidst, må altså ikke udnyttes til udstykning af Skovstrædet 11, hvad ejerne næppe heller vil have noget ønske om, allerede fordi de ligger indenfor skovbyggelinien. Ved bestemmelsen her blev det iøvrigt anført at det er ejeren af Klintholm gods der har påtaleretten, så derfor gælder denne bestemmelse fra 1971 stadig.

Allerede året efter godsets salg i 1971 blev grundarealet forøget fra 740 kvm. til det nuværende grundareal på 3.028 ved en kompliceret øvelse med ændring af vejarealer samt ved en såkaldt skelforandring, hvorved der overførtes 1.995 kvm. fra matr. 38a til matr. 38b. Matr. 38a er et større ubebygget areal i Mandemarkes nordøstlige hjørne, som ligger både vest og nord for Skovstrædet 11, og som i 1972 blev reduceret til de nuværende 7.829 kvm, hvoraf iøvrigt ca. 3/4 ligger indenfor den såkaldte skovbyggelinie, der fastlægger særlige begrænsninger for udnyttelsen. Huset på Skovstrædet 11 er opført inden man indførte skovbyggelinier og er derfor ikke påvirket medmindre man vil ændre ved bebyggelsen.

Husets ældste historie

Ved folketællingen i 1925 findes følgende om matr. 38’s beboere (familie nr. 2 på det originale skema):

Svend Dorph-Petersen 27/6 1881 Roskilde Husfader Husmand
Sofia Dorph-Petersen 23/7 1885 Birkerød Husmoder Sylærerinde
Lise Dorph-Petersen 6/8 1913 Roskilde Barn
Sven Frederik Dorph-Petersen 6/2 1917 Kerteminde Barn
Inger Sofie Dorph-Petersen 27/12 1920 Magleby Sogn Barn

Familien må være kommet til Mandemarke på et tidspunkt mellem de 2 sidste børns fødsel efter fødestedsangivelsen at dømme.

Ved folketællingerne i 1916 og 1906, som ikke indeholder oplysning om matrikelnumre, kan husets beboere ikke identificeres.

Ved folketællingen i 1901 findes følgende oplysninger  om 2 familier eller husstande (link til originalt skema, hvoraf fremgår at ejer af matr. 38 var Peder Pedersen Posts enke):

Johanne Katrine Larsdatter 12/11 1824 Husmoder Enke Alderdomsunderstøttelse (gift 1847-88, 4 levende børn, 4 døde)
Anne Kirstine Pedersen 6/2 1864 Barn Kommunen betaler hende for at passe sin syge mor
Christen Jensen 11/6 1850 Husfader Enkemand Slagter (gift 1881-99, 6 børn)
Jenny Helene Jensen 1/4 1843 Barn Husholderske
Karsten Jensen 1/10 1885 Barn Slagtermedhjælper
Jensine Jensen 26/11 1893 Barn
Knud Jensen 16/3 1897 Barn

Ved folketællingen i 1880 findes følgende oplysninger, hvor Peder Pedersen Post levede (link til originalt skema):

Peder Pedersen Post 65 1815 Husfader Material Kusk
Johane Catrine Larsdatter 55 1825 Hans Hustru
Anne Kirstine Petersen 14 1866 Deres Barn

(Johannes fødeår – der står dog kun Johane – er beregnet til 1825 selv om vi ved at hun er født 12/11 1824, men ved folketællingen i 1880 har hun endnu ikke været fyldt 56).

For barnet  var der afkrydset i feltet: “Uden Forstandsevner (Idioter)”. Men da hun i 1901 var 37, betalte kommunen hende for at passe sin syge mor på 75, så helt uden evner har hun altså ikke været.

Ved folketællingen i 1860 genfindes familien (familie nr. 50 på det svært læselig original skema):

Peder Pedersen 47 1813 Husmand. Daglejer
Johanne Cathrine Larsdatter 36 1824 Hans Kone
Peder Pedersen 13 1847 Deres Søn
Lars Peder Pedersen 8 1852 Deres Søn

 Man kunne forestille sig at Peder Pedersen på et tidspunkt har haft job som post, siden det fra 1880 og frem var blevet en del af hans officielle navn (Peder Pedersen Post).

Ved folketællingen i 1845 boede ingen af ægtefællerne i Mandemarke. Hvis man skulle lave et gæt ud fra rækkefølgen familierne blev oplistet i henholdsvis 1860 og 1845, hvor Peder Pedersen i 1860 blev efterfulgt af 2 familier som kan genfindes i 1845, så kunne familien i Skovstrædet 11 være følgende familier som har delt ‘et Huus’:

8-F1 Christen Hansen 63 1782 Skomager
8-F1 Ane Nielsdatter 63 1782 hans Kone
8-F2 Hans Rasmussen 35 1810 Indsidder, Væver
8-F2 Margrethe Christensdatter 32 1813 hans Kone
8-F2 Rasmus Hansen 5 1840 deres Barn
8-F2 Ane Kirstine Hansdatter 3 1842 deres Barn

Når man ser på alder og efternavne og tænker på den gamle navneskik, er det nærliggende at antage at Margrethe Christensdatter har boet sammen med sine gamle forældre med mand og 2 små børn.

Og det gjorde de allerede inden de fik børn, som det fremgår af folketællingen i 1840:

Christen Hansen 58 1782 Gift Skomager
Ane Nielsdatter 64 1776 Gift hans Kone
Hans Rasmussen 30 1810 Gift Inderste og Væver
Margrethe Christensdatter 27 1813 Gift hans Kone

Ved folketællingen i 1834 var datteren og svigersønnen endnu ikke flyttet ind:

et Huus Christen Hansen 51 1783 Gift Skoemager
et Huus Ane Nielsdatter 56 1778 Gift hans kone

Men tilbage ved den næste folketælling i 1801 ender sporet.