Mandemarke 1787 – beboere og familie-relationer for gårdene
Den 1. juli 1787 blev der første gang foretaget en egentlig folketælling i Danmark. Det betyder at vi har en oversigt over hvem der boede i Mandemarke, som den gang i landsbyfællesskabets tid var en landsby med 19 gårde og 23 huse.
I Mandemarke skete den såkaldte udskiftning først omkring 1803, hvor næsten alle gårdene blev flyttet ud af landsbyen til de jordstykker de nu var blevet tildelt, såkaldt blokudskiftning. To af gårdene blev dog liggende i landsbyen og fik tildelt jorder i vifteform på samme måde som den stjerneudskiftning, der brugtes ved nogle landsbyer hvor man valgte den nemmeste løsning, nemlig at lade gårdene blive liggende i landsbyen.
Bebyggelsen i Mandemarke er formentlig etableret tilbage i vikingetiden, og blev placeret inde i landet med alle landsbyens jorder ned mod Østersøen for at ligge bedre beskyttet imod angreb fra ‘pirater’. Desuden var stedet godt, både med hensyn til drikkevand, der piblede frem, og med hensyn til moser i de lavninger hvor vandet blev stående, hvorfra man kunne få brændsel i form af tørv.
I 1787 boede der i alt 195 i Mandemarke, hvoraf 19 familier boede på gårde og familieoverhovedet anførtes som “Bonde og Gaardbeboer”, mens familieoverhovedet i 23 familier blev kaldt “Huusmand”. Nogle af husmændene havde også et håndværk, idet landsbyen naturligvis ikke kunne klare sig uden en smed, en skomager, en væver og en skrædder – og så var der naturligvis også en ‘skoleholder’, for i landsbyen lå også den gang en såkaldt rytterskole.
Ikke bare husene men også gårdene var på det tidspunkt ejet af Klintholm Gods, som altså havde fæstebønder til at passe gårdene med tilhørende agre i landsbyfællesskabet i en vifte mod syd ned mod Østersøen. Det kan lige indskydes, at landsbyfællesskabet var en koordinering af dyrkningen af jorden, hvor de enkelte gårde dyrkede deres egne jordstrimler. Det var altså ikke sådan som man skulle tro ud fra udtrykket sådan at man dyrkede al jorden i fællesskab. Dyrkningen blev koordineret, fordi man i retfærdighedens navn havde små jordstrimler, så der ikke var nogen som fik de dårlige jorder mens andre fik de gode, men man havde ikke separate adgangsveje til sine jordstykker.
Husmændene skulle naturligvis også have noget at leve af, så de fleste af dem kunne fast bruge et mindre stykke jord langs vejen mod Busene, som man kan se på et gammelt kort fra 1798. Omkring husene kunne man dyrke kål, men ude på det lille jordstykke kunne man holde en ko eller et par får og dyrke hø til vinterfodring.
Folketællingen i 1787 ligger ligesom de fleste efterfølgende tællinger her på hjemmesiden (under fanebladet Studerekammer – en oversigt kan åbnes her), hvor de er afskrevet, hvilket har mange fordele. Dels kan man meget let søge i de enkelte folketællinger, dels har det været muligt at tilføje en række supplerende oplysninger om personerne:
- Hvilke andre folketællinger i Mandemarke optræder de på.
- Ligeledes er der i det omfang det har været muligt at rekonstruere, tilføjet oplysning om, hvor har gårdene og husene ligget, ligesom der er links til de selvstændige historier om dem på hjemmesiden.
- Hvordan er familie relationerne, hvis de har kunnet findes på den store stamtræsside Geni.com (hvad der ikke altid er så let, når de har almindelige navne som Hans Nielsen og lignende).
Indskud om stamtræssiden Geni.com
Overalt på hjemmesiden er der ved personer indsat links til denne stamtræsside, som i modsætning til andre er gratis at benytte. Første gang man følger et link skal man blot identificere sig med navn og mailadresse. Så bliver der lagt et link på ens computer, så man næste gang kommer direkte til siden med de fulde oplysninger om personerne. Og man forpligter sig ikke til noget og bliver heller ikke bombarderet med reklamer ved at benytte muligheden! Siden er opbygget af mange personer, således at frugterne af deres udforskning af stamtræer kombineres i “et stort verdensstamtræ” – med udgangspunkt i Europa og udvandrere herfra. Det sidste er også relevant for Møn og Mandemarke, da der også er udvandret folk herfra til især Nord- og Sydamerika, Australien og Sydafrika. Særligt for Møn skal fremhæves, at formentlig samtlige kirkebøger efterhånden har været gennembladet og oplysningerne her er indgået i Geni.com. Ifølge seneste opgørelse rummer stamtræet oplysninger om 265 millioner afdøde personer!
Der var også en forløber for folketællingen i 1787, idet man ved Jordebog af 1769 registrerede hvem der var brugere af de enkelte gårde og huse. Under hjemmesidens historie om Jordebogen er der opbygget en liste som både omfatter personerne i 1769 og 1787 som endvidere har links til det store stamtræ på Geni.com (link til lister som åbnes i ny fane).
Familie-relationer for gårdene
Det er således muligt at forsøge at følge familier længere tilbage i tiden for at se, hvor mange generationer der egentlig har levet i Mandemarke, idet der er en vis sandsynlighed for, at mange af dem også har boet det samme sted, idet børn – ofte den ældste søn, evt. en svigersøn der var kommet til – videreførte fæstemålet af gården.
For mange af fæstebønderne i 1787 har det også været muligt at følge generationerne frem i tiden ved senere folketællinger, således at familierne også har kunnet lokaliseres til gårdene, hvor de har ligget siden udskiftningen og frem til i dag.
Ved folketællingen i 1787 fulgte man en systematik: Landsbyen første 19 husstande beboede nemlig gårdene, som allerede ved Jordebogen fra 1769 havde numre, således at familie nr. 1 boede i gård nr. 1, familie nr. 2 i gård nr. 2, osv.
Desværre er der indtil videre ikke fundet nogen kilder, som oplyser hvor i selve landsbyen de senere udflyttede gårde har ligget. Det kunne ellers være interessant at vide, især fordi der findes et gammelt kort fra 1798 over landsbyen, hvor bygningerne er indtegnet – og så senere krydset over, når de er nedrevet og flyttet. (Links i nye faner til historien om og kortet samt direkte til kortet).
Det har dog været muligt at fastslå, hvor mange blev flyttet hen efter udskiftningen omkring 1803. Følgende gårdnumre – og dermed familienumre – ved folketællingen i 1787 har det været muligt at følge til næste folketælling i 1801: 1-3, 5, 7-8, 10-12, 16 samt 19. Gård nr. 12 og 19 er de to gårde, som blev liggende i landsbyen og har i dag adresse på henholdsvis Busenevej 20 og 19 (uden at de dog ligger særligt tæt ved hinanden).
Da der gik 33 år fra den næste folketælling i 1801 (kort før udskiftningen) til den følgende i 1834, har det ikke været muligt at finde eventuel familiesammenhæng fra 1787 til 1834 for følgende gårde/familier: 4, 6, 9, 13-15 og 17-18. Der kan jo også være kommet helt nye familier til, så der behøver ikke nødvendigvis at være en familie-sammenhæng, selv om det var det normale.
Det følgende er et forsøg på at ‘vride’ oplysninger ud af stamtræssiden for de 114 beboere på gårdene – i det omfang det har været muligt at finde dem på Geni.com’ stamtræsside.
For variationens skyld undersøges de 19 gårdes familier – i modsat nummerfølge – og foreløbigt er det blevet til 6 gårde tilbage til familie 14. Så der er mange tilbage!!
Familie 19 kan ikke spores tilbage i tiden, idet Michael Christensen fra 1727 var født i Busene (Budsene). Men læs nedenfor om familie 17 for at komme frem i tiden. Ved folketællingen i 1801 er det familie 6 der kommer i søgelyset, men i 1787 er der nogle store spørgsmålstegn omkring familie 6, idet der i Jordebog 1769 om Gård nr. 6 anføres Niels Larsens Enke. Men hvem er hun, Kirsten Jensdatter ?
Familie 18 Christian Friderichsen (Christian Fredrichsen Seye) var født 1754 i Mandemarke og død samme sted 9/2 1823 som 69-årig. Han har også sin stedfar Jeppe Jensen boende, som stammede fra Frenderup på Vestmøn, men i Jordebog i 1769 havde gård nr. 18, som muligvis har ligget på Skovstrædet 7 (inden udskiftningen). Hans mors første ægtefælle Fredrich Christian Rasmussen Seye var derimod født i Mandemarke i 1719 og død samme sted i 1757 som 38-årig, hvorfor hans enke naturligvis har måttet gifte sig med Jeppe Jensen. Frederiks far Rasmus Hansen Seye som døde i Mandemarke i 1736 stammede fra Stensby, Kalvehave Sogn, men hans mor Christine Cathrine Hemmingsdatter Seye var fra Mandemarke, født 1693 og død 1774 som 81-årig.
Hun fik mange børn men 3 sønner levede hele deres liv i Mandemarke: Jørgen Rasmussen Seye, f. 1716, d. 1781 (fmtl. i september men han er ikke ved folketællingen den 1. juli), Fredrich Christian Rasmussen Seye f. 1719, d. 1757, og Holger Rasmussen Seye f. 1723, d. 1789.
Den førstnævnte Jørgen Rasmussen havde i 1769 gård nr. 3, og hans søn Rasmus Jørgensen Seye havde den i 1789. Hermed er vi ovre i familie 3 ved folketællingen i 1887 og 1801. Rasmus fik 3 døtre og den yngste endte som gårdmandskone på Gurkebakken 12 ved folketællingen i 1734.
Familie 17 og gård nr. 17 har både i 1769 og 1787 Rasmus Hansen (f. 1719, d. 31/5 1793) som Bonde og Gaardbeboer. Hverken han eller hans to koner er der oplysning om forfædrene til. Han får 3 børn.
Den ældste datter Ane Rasmusdatter (1774-1845) bliver gift med Peder Hansen (f. 1761 og død mellem 1801 og 1834). Hvor og hvem han stammer fra vides ikke. Deres første barn fødes i 1792, hvor de formodes at bebo en gård i Mandemarke, idet de ved udskiftningen ca. 1803 flytter ud af landsbyen til Busenevej 36. Det er den af de udflyttede gårde der ligger tættest på Kongsbjerg på toppen af Mandemarke Bakker, hvorfor den kaldes “Kongsbjerggaard”. Så måske er gård nr. 17 i 1769 blevet til den senere Busenevej 36?
Deres ældste søn Rasmus Rasmussen var født i 1776 i Mandemarke og blev gift med Malene Michaelsdatter, som også stammede fra Mandemarke, f. 1766. Hun døde i 1846 på en gård på Kraneledvej 14, hvor han også døde mellem 1860 og 1870, og blev altså over 84. Så måske er gård nr. 17 i 1769 blevet udflyttet til Kraneledvej 14?
De fik tilsyneladende ingen børn, men Malene havde først været gift i 1792 med Lars Hansen (f. 1756), der døde i 1809 i Mandemarke som 53-årig. Ved folketællingen i 1801, lige før udskiftningen, bor Lars og Malene på en gård i Mandemarke, som hendes far Michael Christensen (f. 1729 i Busene, d. 1800 i Mandemarke) ifølge Jordebog 1769 var bruger af gård nr. 19. Så måske er det gård nr. 19, der ender med at blive flyttet ud til Kraneledvej 14!!
Familie 16.
Gård nr. 16 havde ifølge Jordebogen fra 1769 som bruger: Hans Rasmusen som var født i 1744. Sit første barn fik han i Mandemarke i 1774. Efter hans 1. kones død giftede han sig med Kirsten Hemmingsdatter som var født i 1764 og døde i 1794, hvorefter han blev gift 3. gang med Maren Kirstine Pedersdatter der var født i Mandemarke i 1774. De blev først gift da hun var 21 efter at have fået det første af flere børn. Efter hans død i 1806 giftede hun sig påny med Didrich Poulsen og fik yderligere børn.
Der er ingen oplysning om familieforholdene tilbage i tiden hverken for Hans Rasmussen eller hans første kone Catherine Rasmusdatter, så det er ikke muligt at komme længere den vej. Til gengæld kan familien følges i mange generationer efter Hans Rasmussen.
Ved folketællingen i 1801 er det Hans Rasmussen og Maren Kirstine på gård nr. 16, som har børn af alle hans 3 ægteskaber til at give en hånd med i det daglige arbejde. De yngste børn født af Maren Kirstine er dog kun 5 og 3 men så har de også en tjenestepige.
Ved folketællingen 33 år senere i 1834 bor Maren Kirstine på gården på Busenevej 40 som 61 årig med sin 2. mand Didrich Poulsen på 55. Hun død året efter, så Didrich gifter sig igen som 57 årig den 3/2 1837 med Kirsten Jørgensdatter fra Mandemarke, som er 24½ år (jfr. #2 kirkebog).
Herefter sker der først noget mellem 1850 og 1860 idet det i 1860 er sønnen af Didrik og Maren Kirstine Hans Dideriksen f. 1813, som residerer på gården sammen med sin jævnaldrende kone som han er blevet gift med i 1853.
Familie 15.
Ifølge Jordebog fra 1769 var bruger af gård nr. 15 Peder Povelsen (døbt 27/2 1740, begravet 17/7 1808), som levede hele sit liv i Mandemarke.
Han var i 1762 blevet gift med Karen Larsdatter fra Keldbylille, og i Mandemarke fik de 3 børn, herunder Margrethe Pedersdatter i 28/2 1772, som døde 11/6 1833. Hun blev 2/7 1799 gift med Hans Jørgensen, som også brugte tilnavnet Frimand. Han var født i Budsene i 1773 og døde i Mandemarke 11/12 1828.
De fik 5 piger, herunder Ane Kirstine Hansdatter i 1808. Hun blev som 24-årig den 12/10 1832 gift med Peder Jensen Vilsted, der havde taget dette tilnavn fordi han var i 1787 født i Vilsted ved Aalborg. Da han kom til Mandemarke var han i 1813 først blevet gift med Ane Sophie Hemmingsdatter, som var født i Mandemarke i 1787 og døde der 29/5 1832. Små 5 måneder senere giftede han sig med Ane Kirstine.
Ane Sophie fra 1787 var søster til Kirstine Margrethe Hemmingsdatter fra 1790. Kirstine Margrethe blev i 1811 gift med Niels Pedersen Suldrup, men døde allerede som 33-årig i 1824. Ved folketællingen i 1834 var han gårdmand på Skansevej 1, så det er nok også der han har boet med Kirstine Margrethe. Søstrene Ane Sophie og Kirstine Margrethe Hemmingsdatter var børn af Hemming Christian Pedersen og Anna Maria Jacobsdatter. Hun døde i 1825 mens han først døde i 1843. Ved folketællingen i 1840 boede han på Skansevej 1 og blev forsørget af sin nu afdøde datters mand nr. 2.
Da Hemming Christian Pedersen ved folketællingen i 1787 var gift med Anna Marie Jacobsdatter (død 1825), hvis første mand var Jørgen Larsen, som ved Jordebog af 1769 var bruger af gård nr. 10, kan der ikke være tvivl om at det var Gård nr. 10 der blev flyttet ud til Skansevej 1.
Men hvor blev Peder Povelsens gård nr. 15 flyttet hen? En teori siger Gurkebakken 12, men den mangler underbygning. Peder dør i 1808, så han må være den som har oplevet udflytningen på sin krop, men hvem er så kommet til? Umiddelbart ser det ud til at der er kommet helt nye folk til, idet der ikke er nogen fra 1801 som findes i 1834, så hvis ikke andet peger på Gurkebakken 12, er det nok Gård nr. 15 der er udflyttet hertil.
Familie 14
Ifølge jordebogen i 1769 var Niels Hansen bruger, men senere i jordebog blev tilføjet Holger Rasmussen, som også ved folketællingen i 1787 har gård no. 14. Han kaldtes også Holger Rasmussen Seye og var født i Mandemarke i 1723. Hans far, som hed Rasmus Hansen Seye var født i Stensby ved Kalvehave og døde i Mandemarke i 1736. I familien optræder der ikke nogen som kunne være Niels Hansen, som først var anført på gård 14 (med sit almindelige navn har han ikke har kunnet identificeres på Geni’s stamtræ).
I historien om “Pølsegaarden” kan man læse følgende om familien Seye:
Holger gifter sig i 1750 med Anne Jeppesdatter, som er enke efter Christen Nielsen. Holger overtager “Pølsegaarden” i Mandemarke efter sin far Rasmus og dør i 1789. Som der står i kirkebogen:
1789, 16.nov. begravet Holger Rasmussen i Mandemarke, 66 aar.
På et tidspunkt efter brylluppet overtager Rasmus efter sin far gården i Mandemarke, kaldet ”Pølsegården”. Som der står i Jordebogen 1732 vedr. det kongelige gods på Møn: Mandemarke, Rasmus Hansen, Gaard nr. 26, hartkorn 6 td. 7 skp. 2 fk. 1 alb. (I denne ældre Jordebog fra 1732, hvor Pølsegården er gård nr. 26, bruges formentlig andre numre for gårdene end i Jordebog fra 1769).
Godsarkiverne for Klintholm Gods indeholder følgende oplysninger om gårde og Holger Rasmussen:
- 1770, dec. Skøde til Holger Rasmussen i Mandemarke på 6 td. 7 skp. 1 alb. af Møns gods under Møns amt – 433 Rdl. 75 mk. Jordebog af anno 1732.
- 1771 Jeg, Holger Rasmussen, halvejerbonde i Mandemarke, skyldig til amtmand Fr. Chr. von Møsting 200 Rdl. Mandemarke, 24. apr. 1771.
- 1774, 14.mar. Jeg Holger Rasmussen, selvejer i Mandemarke, skyldig til Detlev Staal i Stuppekøbing 150 Rd. dansk Courant.
- 1781, 15.jan. Jeg Holger Rasmussen i Mandemarke sælger gård på 6 td. 7 skp. 1 alb. til Ditlev Staal til Klintholm, for 950 Rd. 14.nov. 1778.
- 1790, 4.dec. Skifte efter afdøde gmd. Holger Rasmussen, gård nr. 14 i Mandemarke. Børn: Frederik Holgersen, som har sin salig faders gård nr. 14 i Mandemarke.
Holger Rasmussen overtager altså gården efter sin far. Det må have været som fæstebonde, da han herefter gradvist køber “Pølsegården”, først som ‘halvejer’ i 1770 og senere som ‘selvejer’ i 1774. Han optager lån til finansiering af sit køb, og sælger den i 1778 til Ditlev Staal, som i 1774 havde overtaget Klintholm Gods.
I historien Om Klinthom Gods kan man læse at Ditlev Staal var købmand i Stubbekøbing og havde købt godset for 42.358 rigsdaler, og at han også købte ”Pølsegården”, som køberen af Klintholm Gods ved kongens salg i 1769 ikke havde kunnet overtage sammen med godset. Det menes at Staal har boet på ”Pølsegården”, mens de første bygninger opføres på Klintholm indtil han har kunnet flytte ind på Klintholm i 1788.
Holger Rasmussen dør i 1789 og oplysningerne ved skiftet i 1790 må forstås sådan, at han ved sin død har boet som gårdmand på gård nr. 14 i Mandemarke – en anden gård end Pølsegården – som hans søn Frederik Holgersen har overtaget. Det må være ham der også kendes som Friderich Ludvig Holgersen Seye, født 1756, død 1811.
I hjemmesidens anden historie om Hemming Jørgensen Seye 1656-1737 kan man også læse følgende referat fra Frede Jensen´s bog ”Omkring Frederikfamilien” fra 1937:
I en markbog fra 1682 for Mandemarke står der: “Efter at de andre bønders jorder i de brugelige 3 vange var opremsede følger nu, at Hemming Jørgensen Seyes jorder indlukket fra de andre bymænds jorder for sig selv og saas hvert aar.” Dette er formentlig resterne af den spire til en hovedgaard, der i middelalderen kaldes Pølsegaard. Major Lytzow, der kom til Møn med hestgarden i 1685, byggede en bolig i Mandemarke, i 2 etager med 63 fag vinduer. Muligvis har Lytzow fordrevet Heming Seye fra gaarden. Efter gardens forflyttelse kan Heming Seye saa være kommet tilbage. Muligt er den ogsaa først kommet tilbage til slægten igen ved Forvalter Hans Pedersens medvirken, da en af Hemming Seyes døtre i 1711 giftes med tjener Rasmus Hansen Seye.
Ottar Jensen har paa et kort, udfærdiget 1798 til brug for udskiftningen, fundet de samme arealer som Hemming Jørgensen Seye har haft i 1682, i Rasmus Hansen Seyes sønnesøn Frederik Holgersens værge, og da ligeledes som særligt udskilt fra de øvrige bøndergaarde. De arealer, der har været tale om, er det meste af den nuværende “Holgermark” under Klintholm, tilligemed et stykke af den øst for liggende avling, det højtliggende terræn lige syd for mosen “Bundløse”. Ejendommeligt nok bærer dette jordstykke paa kortet navnet “Pølsegave”. Der er derfor næppe tvivl om at den gaard, som Hemming Jørgensen Seye havde i 1682, er den samme som Rasmus Hansen Seye og Holger Rasmussen og Frederik Holgersen fik, og er levningerne af “Pølsegaarden”. Denne gaard har næppe i den tid i størrelse adskilt sig fra de andre gaarde i byen. Den synes ved udskiftningen at have haft et tilliggende paa 36 tønder land plus udlodder 13 td. land, men dette at hovedlodden laa samlet for sig selv, fri for fællesskabets besværligheder, har givet den en fordel frem for de andre bøndergaarde, og da den saa tilmed synes at have haft andre græsningsarealer, idet vængerne, som der anføres for 1682, er saaede hvert aar, har den haft en betydelig fortrinsstilling, og dette kan i nogen grad have præget folkene og været medvirkende til, at deres optræden ikke helt falder i traad med andre bønders.
Ved folketællingen i 1787 var Holger Rasmussen 63 og enkemand. Han havde en ældre enkemand på 76 boende og en tjenestepige, så der har ikke været meget liv på gården. Han har sikkert fået hjælp til at passe gården fra familien. Han havde 3 børn og sønnen Friderich Ludvig Holgersen som bortset fra folketællingen i 1787 boede i Mandemarke.
På gård nr. 3 boede i 1787 Rasmus Jørgensen Seye, som var søn af Holgers bror Jørgen Rasmussen Seye d. 1781.
På gård nr. 18 boede Christian Fredrichsen Seye (f. 1754 Mandemark, død 9/2 1823), som var søn af Holgers bror Fredrich Christian Rasmussen Seye d. 1757.
Formentlig i et hus på Skovstrædet 11 boede den 31-årige Hemming Fredrichsen Seye, som var en anden af hans bror Fredrichs børn, og var husmand der gik i dagleje.
Og i en fjerde familie var der Hans Jørgensen Seye som boede i et hus og var anført som bonde og husmand og også var nevø til Holger, som søn af Holgers bror Jørgen Rasmussen Seye d. 1781.
Holger Rasmussen døde 2 år efter, og hvad der herefter er sket med gård no. 14 er ikke umiddelbart til at vide, for ved næste folketælling i 1801 er der i 4 af Mandemarkes familier fra familien Seye. De to af dem var i 1801 fæstebønder, så det har formentlig været en af dem. Den ene var hans nevø Rasmus Jørgensen Seye, som i 1787 boede på gård nr. 3.
Den anden var Holgers søn Friderich Ludvig Holgersen Seye (d. 1811), som dog ikke boede i Mandemarke i 1787 men næppe var flyttet langt væk, idet han kom tilbage som fæstebonde inden 1801, eller. Så det er sandsynligvis ham, som mellem 1787 og farens død i 1789 har overtaget fæstemålet til gård nr. 14 (som muligvis ved udskiftningen blev flyttet til Skansevej 2).
Familie 13
Ifølge jordebogen i 1769 var Hemming Jensen fæstebonde her og han genfindes også i 1787 …
______________________________________________________________
Så er der ‘kun’ 13 familier tilbage at udforske, hvor det følgende – hvis du skulle være nået så langt – er stumper og brokker.
Der var ingen folketællinger mellem den i 1801 og den i 1834, så der er sket meget på 33 år som går lidt under radaren.
Citzel Jørgensdatter født 1630 i Mandemarke
Citzel Jørgensdatter (hastig gotisk håndskrift kan altid være svær at læse, så måske har hun bare heddet Sidse?) var født i 1630 i Mandemarke, blev gift i 1656.
Citzels far Jørgen Olufsen var født i 1580 Mandemarke, hvor han også døde i 1652. Hans kone Anne Nielsdatter, Citzels mor, døde i Mandemarke i januar 1654, så de har undgået at opleve pestepidemien.
Der er ingen oplysninger om 2 af Citzels 4 søskende, så måske er de også døde under pesten. Men foruden Citzel selv som flyttede til Busemarke i forbindelse med hendes ægteskab den 20. januar 1656 med den 30 år ældre Hans Mortensen, overlevede i alt fald 2 af hendes søskende pesten, Kirstine Jørgensdatter og Oluf Jørgensen. Cizel blev altså som 26 årig gift med en 30 år ældre mand i Busemarke, hvis først kone var død i november 1655, sandsynligvis også af pest. De havde fået 3 børn, hvoraf den ene i alt fald levede, da hendes far hurtigt igen giftede sig med Citzel.
Citzel fik 5 børn med Hans Mortensen, der levede til han var 88 i 1888. Citzel blev 74 og døde i 1704. De 3 af børnene Jørgen Hansen, Morten Hansen og Niels Hansen Smed levede til de blev voksne og fik børn, de 2 i Stubberup og den sidste med tilnavnet Smed i Busemarke, så de flyttede ikke langt omkring.
Personer fødte og døde i Mandemarke (til nærmere undersøgelse)
[Undersøg om andre døde eller overlevende ved pesten i 1656 kan identificeres i kirkebog og på Geni.com]
Fra historien om Den gamle smedje:
Peder Ibsen
Smeden fra Mandemark var også smed på Klintholm. Den 16/4 1637 giftede Peder Ibsen sig med Maren Nielsdatter i Elmelunde kirke. De havde en datter inden de blev gift, og i løbet af de næste 10 år kom der 4 mere. Efter brylluppet flyttede de til Mandemarke, hvor Peder blev fæstegårdsmand og smed, men om de har boet i huset på Busenevej 24 vides dog ikke. Maren døde allerede i 1648, så Peder måtte finde en ny kone, for uden en kone til at passe hjem og 5 børn kunne det jo aldrig gå.
Peder Ibsen kendte ladefogeden Niels Oluffsen på Elmelundegaard, hvis søster havde en datter i den giftefærdige alder, så den 5/11 giftede Peder sig med Anne Poffelsdatter i Elmelunde kirke, og der gik ikke længe før de igen skulle besøge kirken. I kirkebogen kan man læse: Døbt den 17. juni 1649 Peder Smeds Barn i Mandemark, Nilaus, båret af Hr. Oluffsens Hustru på Elmelundegaard, Dorethe og Niels Oluffsens Systredatter Eline Willumsdatter. Men Nilaus døde som 5-årig i 1654 og i 1656 døde Peder Ibsen af pesten.
Der var ingen smed i Mandemarke fra 1656 til 1690.
Og om en senere smed:
På slægtsforskningssiden Geni.com, der normalt indeholder meget præcise oplysninger, findes der en Hans Nielsen Smed, som var født 17/12 1665 i Busene, der døde i 1730 i Mandemarke som 64-årig og var blevet far til 10 børn, heraf 7 drenge, hvor der også var en Niels Hansen f. 30/7 1719, der døde i 1791 som 71-årig. Den eneste af sønnerne som også kaldte sig Smed var dog sønnen Christian Hansen Smed, der var født i Mandemarke i 1729 og først døde som 92-årig. De to sæt oplysninger svarer ikke til hinanden, selv om de måske ‘smager lidt af fugl’! Da kilderne til oplysningerne fra bogen “Smedjer på Møn” ikke er oplyst, er det ikke til at sige om der er nogen misforståelser eller om det er den sidstnævnte Hans Nielsen Smed, der døde i Mandemarke i 1730, der er den rigtige smed. Hans ægtefælle hed i øvrigt heller ikke Maren.
Det har heldigvis senere vist sig at der på Geni.com også er registreret en anden Hans Nielsen Smed, som var født i 1700 som søn af Niels Hansen Smed og Maren Lauritzdatter, og han blev i 1718 gift med Maren Pedersdatter, der døde som 82-årig i 1771. Han selv døde i Mandemarke allerede som 40-årig i 1740, så derfor er det ham som passer med oplysningerne i bogen om ‘Smedjer på Møn’.
Niels Hansen Smeds børn født fra 1764: Peder Nielsen; Karen Nielsdatter; Laurs Nielsen; Albrecht Nielsen; Rasmus Nielsen; Maren Nielsdatter; Laurs Nielsen og Anne Marie Nielsdater
Hans Nielsen Smed (1700-1740)
Ingeborg Hansdatter (1728-1777)
Datter af Smed Hans Nielsen og Gyde Levine Hansdatter Schytte: Anna Sofia Hansdatter ()
Peder Hansen (1716-1762), som var søn af Smed Hans Nielsen og Gyde Levine Hansdatter Schytte
Margrethe Rasmusdatter (1711- )
Hans Rasmussen Holst (1696-1769)
Nis Rasmussen (1689-1710)
Anne Frantzdatter (1708-1762)
Peder Nielsen Frimand (1670-1736)
Maren Nielsdatter Frimand (1675-1732)
Jens Frederiksen (1845-1918) udvandret til USA
Peder Nielsen (1764-1834)
Laurs Nielsen (1769-1775)
Niels Hansen Frimand (Mandemarke: 1630-1700)
