Den følgende historie er i 2019 væsentlig omskrevet og udvidet på baggrund af nye oplysninger fra slægtsforskning og andre kilder, som har gjort det muligt mere præcist at følge familierne på gårdene på Skansevej 1 og Skansevej 2, der nemlig to gange med mange års mellemrum er blevet gift med hinanden, hvorefter mændene har videreført svigerfarens gård. Da de gamle folketællinger ikke indeholdt oplysning om hvilken gård de enkelte familier boede på, har det givet anledning til forvirring og fejlslutninger, at sønner 2 gange i tidens løb på denne måde har skiftet gård
Siden 2000 har Asta Lilly Jensen ejet den gamle gård, som blev erhvervet ved en familieoverdragelse.
Luftfoto 1939
Gården kan i dag ses fra luften ved at klikke HER (Kraks kort åbnes i ny fane), hvor man også kan zoome ud og få vist hele matriklen (ved at klikke på ‘matrikel’ øverst til højre).
Matr. nr. 10a Mandemarke By har i dag et samlet grundareal iflg. BBR på 116.208 m2 .
Vi ser frem til at kunne fortælle mere om gården, som ifølge BBR-meddelelsen er opført i 1824 med forskellige andre bygninger som er opført i 1774, 1909 og 1954. Det sidste var et hønsehus.
Siden den ældste bygning er fra 1774 har gården formentlig allerede have ligget her inden den almindelige udflytning fra Mandemarke fandt sted i omkring 1803, men dens jorder ligger jo også i den modsatte ende af ejerlavet Mandemarke By, så der har været langt fra selve landsbyen og dermed grund til at være flyttet tidligere ud.
Hvad de gamle tinglysninger kan fortælle
Oplysninger om tinglysninger, servitutter og byrder samt hæftelser (gæld) blev i gamle dage i overskriftsform noteret i en særlig protokol.
Af Realregistret for Magleby for denne ejendom (link til Statens Arkivers side) kan man se den først udgik af Klintholm Gods besiddelser i 1888, hvor “Skjøde fra Carl Sophus Scavenius til Lars Nielsen paa Matr. Nr. 10a” blev ‘læst’, som man den gang kaldte det når noget blev tinglyst (fordi man i tidernes morgen læste dokumenterne højt når man mødtes på tinge, så alle var informerede). Skødet har også indeholdt en bestemmelse om en årlig afgift til ejeren af Klintholm for Lars Nielsen til i 15 år at levere 6 Skp. 1 Fdk. Byg, hvori der så vidt teksten kan tydes kunne modregnes en del “som Vederlag for Jagtretten der er forbeholdt Godsejeren”.
Ved samme lejlighed slettede man et tinglyst fæstebrev af 24/8 1840 til Niels Pedersen.
Under ejendommens ‘Servitutter andre Byrder’ var der tinglyst følgende:
Præstetiende af 10a: 1 Sk. 1½ F. Hvede, 3 Sk. 3/4 F. Rug, 4 Sk. 1/4 F. Byg, 1 Sk. 3 1/4 F. Havre, 1 Sk. 1½ F. Ærter.
Da præsten jo skulle have noget at leve af, skulle bønderne altså årligt levere bestemte mængder af korn m.v. (du kan læse mere om disse gamle rummål andetsteds her på hjemmesiden). Med hensyn til rugen skulle det svare til ca. 65 kg om året, så det har der selvfølgeligt også kunne blive bragt nogle rubrød af. Denne bestemmelse slettede man tilsyneladende ikke i 1888, så måske har forpligtelsen fortsat bestået nogle år endnu?
Længere tilbage i tiden (men man skrev aldrig oplysning om hvornår) har der også været tinglyst bestemmelser for gården om at levere ydelser til både præst og skolelærer, som senest var blevet justeret til følgende: Kvægtiende og Smaar. til Præsten af 10 a: 0 Skp. Fdk. Byg. – Smaar. til Skolelær. af 10 a, 2 Sk. 2 Fdk. Byg.
‘Smaar.’ er en forkortelse for ‘småredsel’. Det er et udtryk der indgik i det såkaldte ‘landgilde,’ som i gammel tid var en fæsters faste årlige afgift i naturalier og ofte også penge til herremanden, som ejede fæsterens gård. Landgildet var beregnet efter gårdens størrelse og bestod hovedsageligt af gårdens produkter. En middelstor gård skulle typisk af med cirka. 2 tønder rug, 5 tønder byg og 2½ tønde havre. Dertil kom den såkaldte småredsel, hvortil man blandt andet regnede får, lam, gæs høns, æg, fisk og smør. De enkelte ydelser i landgilden kaldte man for persiller. De har formodentlig altid kunne omregnes i penge, og efter 1500-tallet også i tønder hartkorn. Ud over landgilde skulle fæsteren yde hoveri, som var en arbejdsafgift og ikke nærmere præciseret men bestemt efter ”sædvane”. Dertil kom et engangsbeløb, som skulle betales ved overtagelsen af fæstegården, som kaldtes ‘indfæstning’. (Kilde Aarhus Universitets leksikon DanmarksHistorien.dk).
På ejendommen var der også på et tidspunkt blevet tinglyst en bestemmelse om, at ejeren ikke må lægge forhindringer i vejen for færdsel på ejendommens veje og stier, samt at de oltidsminder der måtte være på ejendommen er forbeholdt det offentlige.
Først ved reformen af tinglysningssystemet i 1927 kom der mere styr på detaljerne, bl.a. med datoer for de forskellige påtegninger.
Som nævnt var det altså først i 1888 at Klintholm Gods solgte gården til Lars Nielsen, der således blev den første bonde på gården som ikke var fæster og altså blev gårdejer.
I 1893 solgte Lars Nielsen gården videre til Niels Peter Rasmussen, som først i 1925 solgte den til Axel Marius Rasmussen.
Af tinglysningsprotokollen for perioden fra 1927-2000 kan man se, at næste tinglysning først finder sted i 1980, hvor Emma Kirstine Rasmussen får tinglyst skifteretsattest som adkomst, d.v.s. at hun har arvet gården efter Axel Marius (llink til Statens Arkiver):
- 1925 Skøde fra Niels Peter Rasmussen til Axel Marius Rasmussen.
- 1980 Skifteretsattest som adkomst for Emma Kirstine Rasmussen.
Af stamtræssiden Geni kan man i øvrigt se, at Aksel Marius Rasmussen (link til Geni) var født i Mandemarke 2/8 1900, at han blev gift som 27-årig 30/3 1928 med den 21-årige Emma Kirstine Larsen, som var født i Ølsemagle ved Roskilde 23/2 1907, og at Aksel Marius døde på Skansevej 2 som 79-årig 5/3 1980. (Der er ingen oplysning om hvornår Emma døde).
Men hvad der mere er sket på gården fra 1940 til 2000, hvor Asta Lilly Jensen har overtaget gården ved en familieoverdragelse, har vi til gode at høre. Meget tyder dog på at gården har været i samme families eje i rigtigt mange år.
Hvad folketællingerne kan fortælle
Under den lange historie om Niels Peter Rasmussen og hans forfædre m.v. kan man se, hvad de gamle folketællinger m.v. på hjemmesiden kan bruges til.
Her kan man finde tilbage til Jakob Jørgensen (f. 1804), som i 1880 bor som aftægtsmand på en gård hos sin søn Jørgen Jakobsen (f. 1835), der ved folketællingen i 1880 er gårdmand og gift med Marie Kirstine Jakobsdatter (f. 1840/1839).
Jørgen Jakobsen og Marie Kirstine har bl.a. datteren Ane Kirstine Jakobsen (f. 1869), som i 1892 bliver gift med Niels Peter Rasmussen. Han var født i Nordamerika i 1869, men kom til Mandemarke som 3-årig.
Niels Peter køber ejendommen i 1893 af en søn til den familie, der har haft gården som fæstebønder siden 1801.
(KLIK FOR AT FORSTØRRE)
Af den gamle avisannonce fra 1898 til venstre kan man se, at han har været foregangsmand med hensyn til udlejning til ‘Sommergjæster’, hvor gårdejer N.P.Rasmussen tilbyder en god og billig lejlighed i kortere eller længere tid “5 Minutters Gang fra Søen og 15 Minutters Gang fra Møens Klint”.
I 1901 bor Ane Kirstine på gården sammen med sin mand Niels Peter. De har en ældre enke boende som ‘aftægtskone’, og det må være Ane Kirstienes mor selv om der er lidt kludder med navnet.
I 1906 bor Niels Peter og Ane Kirstine stadig på gården, hvor de har fået 2 børn. De har Marie Kirstine Jakobsen (f. 19/7 1839), som er enke, boende som ‘aftægtskone’. Og sådan er det også i 1916, hvor det også anføres at Marie Kirstine er bedstemor.
I 1925 bor Niels Peter og Ane Kirstine stadig på gården, hvor Niels Peter står anført som ‘rentier’, mens deres søn Marius Aksel Rasmussen (f. 1900) nu står anført som ‘gårdejer’, idet Niels Peter har overdraget gården til sønnen.
I 1928 bliver Marius gift med Emma (f. 1907).
I 1930 bor de alene på gården med en tjenestepige og en tjenestekarl, efter at Marius forældre Niels Peter og Ane Kirstine nu er flyttet til et hus på Gurkebakken 6, hvor de stadig bor i 1940, som er den sidste folketælling der er offentligt tilgængelig.
I 1940 boede Marius og Emma Kristine stadig på gården. De har i 1932 fået en datter Esther, men om de senere har fået flere børn og om nogen af disse har overtaget gården efter dem vides ikke med sikkerhed.
Dog ved vi fra tinglysningsoplysningerne at Emma Kirstine i 1980 fik tinglyst en skifteretsattest som adkomst.
Den præcise historie om begivenhederne på gården fra 1940 til 2000, hvor Asta Lilly Jensen har overtaget gården ved en familieoverdragelse, har vi til gode at høre. Men meget tyder på at gården har været i samme families eje i rigtigt mange år.
Efter at der her ganske kort har været gengivet indholdet af folketællingerne fra 1880 og frem til 1940, som er den seneste offentligt tilgængelige, må det være på tide at gå i dybden med historien.
Beboerne på Skansevej 2 fra 1801 til 1940
Først fra 1901 begyndte folketællingerne at indeholde oplysning om hvor folk boede i form af matrikelnummer, idet der før 1901 kun stod om det var en gård eller et hus. Men lad os prøve at se hvor langt tilbage i tiden vi kan komme. Vi begynder med den ældste folketælling, hvor vi ved at det drejer sig om gården her.
Folketællingen den 1/2 1901 viser beboerne på matr. 10a som er Skansevej 2 (originalt skema):
| Niels Peter Rasmussen | 10/1 1869 | Gift | Husfader, Gaardmand |
| Ane Kirstine Jakobsen | 19/8 1869 | Gift | Husmoder |
| Niels Jørgen Rasmussen | 5/11 1893 | Ugift | Barn |
| Marius Rasmussen | 2/5 1900 | Ugift | Barn |
| Ane Marie Jakobsdatter | 19/7 1837 | Enke | Aftægtskone |
| Sophus Frederik Nielsen | 8/5 1886 | Ugift | Almindelig Tjenestedreng |
| Kristian Larsen | 1/1 1880 | Ugift | Tjenestetyende, Mælkekusk |
Niels Peter Rasmussen var ifølge oplysninger på skemaet ved folketællingen født i Amerika, hvilket har givet anledning til en særlig historie om ham: ‘Niels Peter Rasmussen‘.
De øvrige personer i husstanden var født i Mandemarke, tjenestedrengene var dog fra Magleby og Budsene.
På skemaet blev det også oplyst, at Niels Peter og Ane Kirstine var blevet gift i 1892 og at de i 1901 havde fået 2 børn.
Udover dem var der også en aftægtskone, Ane Marie Jacobsdatter, som havde været enke siden 1888, og havde fået 1 levende barn og mistet 1.
Niels Peter Rasmussen findes på slægtsforskningssiden Geni.com, hvor man kan se og følge ham og hans forfædre og efterkommere (link til Geni – åbnes i ny fane og kræver første gang login som er gratis).
Som tidligere nævnt havde Niels Peter købt Skansevej 2 i 1893 af sønnen til den mangeårige fæstebonde, der selv havde købt den af Klintholm Gods i 1888.
Men lad os prøve at springe så langt tilbage, som vi kan komme, nemlig til om ikke til begyndelsen så i alt fald til den 1. juli 1787, hvor der første gang blev lavet en egentlig folketælling med registrering af beboerne i Mandemarkes ejerlav.
Vi starter med følgende familie på den ældste folketælling der findes for Mandemarke i 1787, familie nr. 10 (link til det originale skema i meget dårlig kopi):
| Hemming Pedersen | 30 | 1757 | Gift | Huusbonde | Bonde og Gaardbeboer |
| Anna Maria Jacobsdatter | 41 | 1746 | Gift | hans Kone | (hendes 2. ægteskab) |
| Peder Jørgensen | 19 | 1768 | Ugift | hendes Barn af 1. Ægteskab | |
| Jacob Jørgensen | 13 | 1774 | Ugift | hendes Barn af 1. Ægteskab | |
| Anna Jørgensdatter | 18 | 1769 | Ugift | hendes Barn af 1. Ægteskab | |
| Hans Jørgensen | 7 | 1780 | Ugift | hendes Barn af 1. Ægteskab | |
| Jørgen Hemmingsen | 4 | 1783 | Ugift | hendes Barn af 2. Ægteskab | |
| Anna Sophia Hemmingsdatter | 1 | 1786 | Ugift | hendes Barn af 2. Ægteskab |
Det er en større børnerig familie med i alt 6 børn, men lad os koncentrere os om ægteparret Hemming Pedersen og Anna Marie Jacobsdatter, samt hendes ældste søn Peder Jørgensen fra hendes 1. ægteskab. Dem kan man også finde på den omfattende stamtræsside Geni.com, der bygger på oplysninger fra kirkebøger m.v., hvilket gør det lettere at følge sporet mellem personer og familier fra den ene folketælling til den næste. (Når der i det følgende er links for personerne, er det til deres stamoplysninger på Geni.com, hvor man første gang skal oprette en gratis login).
Det viser sig at Peder Jørgensen var født på Stevns den 2/10 1768 som søn af Jørgen Larsen og Anna Marie Jacobsdatter, der var født i 1745 i Busemarke. Som 38-årig blev hun gift med mand nr. 2: Hemming Christian Pedersen, der var født 11/4 1757 i Sømarke.
Her har vi altså fundet familien på folketællingen ovenfor.
Som det fremgår af historien om gården på Skansevej 1 her på hjemmesiden har det vist sig muligt at henføre familien ovenfor til netop denne gård som har matr. 17 – allerede fra den ældste folketælling i 1787 for måske var gården flyttet ud fra den gamle landsby Mandemarke før den egentlige udskiftning. Herfra har sporet kunne følges gennem talrige folketællinger og generationer frem til nutiden.
Men hvorfor starte med gården på Skansevej 1, når vi vil finde oplysninger om gården her på Skansevej 2 – matr. 10?
Svaret kommer vi til. Der findes nemlig et gammelt og meget detaljeret kort over hele ejerlavet Mandemarke fra 1798, som blev udarbejdet i forbindelse med at hele Klintholm Gods samme år blev købt af justitsråd Jacob Pedersen Brønnum Scavenius. Dette kort blev brugt i en lang årrække til at registrere ændringer, herunder bl.a. overstregninger af bygninger i landsbyen Mandemarke, når disse gårde blev flyttet ud på markerne de fik tildelt. Der blev også skrevet navne på de forskellige fæstebønder ud for de nye matrikelnumre.
På dette kort findes med sirlig skrift følgende påtegning, der hvor Skansevej 2 ligger: Matr. 10 Peder Jørgensen. På kortudsnittet nedenfor kan man se at der står N. 17 Hemming Pedersen ud for Skansevej 1. Lidt længere nede – på den anden side af vejen der siden har fået navnet Skansevej (fordi den fører ned til kysten hvor der en gang havde været anlagt skanser til at forsvare sig imod Venderne eller sørøvere) – kan man ude til venstre se navnet Peder Jørgensen (idet N. 10 ikke er kommet med her).
Forstørret udsnit af det sydøstlige hjørne af Mandemarke ejerlav
Det vil altså sige, at Peder Jørgensen er fæstebonde på Skansevej 2, mens hans mor og hendes nye mand Hemming Pedersen er fæstere på Skansevej 1!
Det passer også med den såkaldte hartkornsprotokol over brugerne af ejendommene i Mandemarke. Det tog mange år at udarbejde den så den første version kom først i 1837. Her kan man se at brugeren af matr. 10, oprindeligt havde været Peder Jørgensen og senere ‘Peder Jørgensens Enke’. Matr. 10 er gården på Skansevej 2, som ifølge det offentlige Bygnings- og Boligregister i dag i øvrigt skulle være opført i 1774 (jfr. BBR), altså før udskiftningen?
Lad os derfor følge Peder Jørgensen, der var den ældste søn til Anna Marie på Skansevej 1 fra hendes første ægteskab. Ved folketællingen i 1787 fandt vi ham som 19-årig mens han stadig boede sammen med sin mor og hendes nye mand (hans egen far Jørgen Laursen var død omkring 1781).
Peder Jørgensen kan man finde på stamtræssiden Geni (jfr. linket). Heraf fremgår at han 18/10 1796 var blevet gift med Kirsten Jørgensdatter. Man kan også se, at de får 4 børn i perioden 1801-1812, og at Peder dør 8/5 1819 som 50-årig. Det vides ikke præcist hvornår hun døde, men alt tyder på at det var mellem folketællingerne i 1840 og 1845.
Ved folketællingen i 1801 finder man dem på gården som efter det gamle kort må være matr. 10 Skansevej 2 (26de familie på det originale folketællingsskema):
| Peder Jørgensen | 33 | 1768 | Gift | Husbonde | Gaardfæster |
| Kirsten Jørgensdatter | 28 | 1773 | Gift | hans Kone | |
| Hans Jørgensen | 24 | 1777 | Ugift | Tjenestefolk | |
| Maren Nielsdatter | 19 | 1782 | Ugift | Tjenestefolk | |
| Jacob Pedersen | 16 | 1785 | Ugift | Tjenestefolk |
Peder Jørgensen var ‘Gaardfæster’, det vil sige at han var fæstebonde, altså en bonde som med mere moderne begreber forpagter en gård med tilhørende jord. Betalingen skete typisk i form af landgilde, som er den ydelse en fæstebonde årligt skal svare jordejeren som betaling for brugen af fæstegårdens bygninger og jord.
Betalingen skete typisk i form af naturalier i form af korn eller andet, men kunne også ske ved hoveri (link til Store Danske Ordbog), som var det pligtarbejde bønderne ydede til hovedgårdens drift. Hoveriet kendes fra middelalderen, men først med godssystemet i dets senere form med hovedgårdsdrift og underliggende samlet bøndergods fik det almindelig udbredelse og fandt den udformning, der kulminerede i 1700-tallet og fortsatte frem til 1800-tallet. Hoveri blev her en del af fæstebøndernes ydelser til godsejeren og var uløseligt forbundet med fæstevæsenet.
Oprindeligt var fæstemålet på livstid og udviklede sig senere til arvefæste. I Danmark var fæsteforhold kendt fra 1300-tallet og det blev først endeligt afskaffet i 1919. (Læs også længere artikel om emnet i Wikipedia og i Aarhus Universitets artikel om Fæstevæsen).
Hvor gården som Peder Jørgensen nu har fæstet af Klintholm Gods har ligget, kan man ikke vide med sikkerhed, for det var lige omkring dette tidspunkt udflytningen af gårdene fra Mandemarke fandt sted. Måske har gården i 1801 stadig ligget i Mandemarke indtil den et par år senere blev adskilt (bindingsværket kunne jo skilles ad og samles påny) og genopført på det sted som senere har fået adressen Skansevej 2.
Bygningerne på Skansevej 1, hvor hans mor og stedmor måske allerede boede da de iflg. Bygnings- og Boligregistret skulle være opført allerede i 1774. Derfor har gården som Peder Jørgensen har fæstet måske også ved folketællingen i 1801 ligget på Skansevej 2. Hvis ikke, er det i alt fald sket kort tid efter. Da Peders mor og stedfar blev fæstebønder på Skansevej 1 og denne gård endda er indtegnet på det gamle kort fra 1798, som man kunne se på kortudsnittet ovenfor, har de to familier formentlig allerede i 1801 – eller i alt fald kort tid efter – boet om ikke “dør om dør” så kun få hundrede meter fra hinanden!
Mellem 1801 og 1834 blev der ikke foretaget nogen folketællinger, for Danmark var på den tid i dyb krise og havde vigtigere ting at forholde sig til (Københavns bombardement og tabet af flåden, statsbankerotten i 1813 og tabet af Norge fordi landet havde engageret sig i Napoleonskrigene på den tabende parts side).
Ved folketællingen i 1834 er Peder Jørgensen død, idet han døde allerede 8/5 1819 som 50-årig. Men hans kone Kirsten Jørgensdatter må som gårdmandsenke have fortsat driften og har nu i 1834 sin søn Niels Pedersen som bestyrer på gården (familie nr. 10 på det originale skema):
| Kirsten Jørgensdatter | 62 | 21/2 1773 | Enke | Gaardmands Enke |
| Margrethe Pedersdatter | 22 | 23/8 1812 | Ugift | hendes Datter |
| Niels Pedersen | 30 | 22/3 1804 | Gift | hendes Søn, bestyrer Gaarden |
| Maren Kirstine Larsdatter | 24 | 24/3 1811 | Gift | Sidstnævntes Kone |
| Niels Christensen | 23 | 1811 | Ugift | Dagleier |
| Hans Larsen | 14 | 1820 | Ugift | Tjenestedreng |
Sønnen Niels Pedersen (link til Geni.com) er den 22/11 1833 blevet gift i Borre Kirke med Maren Kirstine Larsdatter. Hun var født 24/11 1811 i Borre, og det er sikkert også derfor de bliver gift i kirke der og ikke i Magleby kirke. Man kan se at de får i alt 8 børn i perioden 1834-1855.
Ved folketællingen den 1. februar i 1840 bestyrer Niels Pedersen stadig gården for sin mor. Nu bare 6 år senere har han og hans kone fået 3 børn, hvor vi skal høre mere om sønnen Peder Nielsen f. 11/6 1837 (link til originalt skema med beregnede fødeår):
| Kirsten Jørgensdatter | 68 | 1772 | Enke | Gaardmands Enke |
| Niels Pedersen | 36 | 1804 | Gift | hendes Søn, bestyrer Gaarden |
| Maren Kirstine Larsdatter | 29 | 1811 | Gift | hans Kone |
| Kirstine Margrethe Nielsdatter | 6 | 1834 | Ugift | deres Barn |
| Peder Nielsen | 3 | 1837 | Ugift | deres Barn |
| Jørgen Nielsen | 1 | 1839 | Ugift | deres Barn |
| Hans Larsen | 20 | 1820 | Ugift | Tjenestefolk |
| Rasmus Nielsen | 15 | 1825 | Ugift | Tjenestefolk |
| Kirstine Jacobsdatter | 19 | 1821 | Ugift | Tjenestefolk |
På Rigsarkivet er der i en pakke med papirer fra Klintholm Gods gamle arkiver fundet en fortegnelse over aftaler om godsets ejendomme. Den 24. august 1840 har Klintholm Gods anført, at der blev udstedt fæstebrev til Niels Pedersen. Det er altså sket et halvt år efter folketællingen. Om det er fordi hans mor Kirsten Jørgensdatter nu er død, eller man bare har villet formalisere tingene, er ikke til at vide, da der ikke foreligger oplysninger om hendes dødsdato.
Ved folketællingen i 1845 har Niels fået yderligere to børn og klarer sig med kun to tjenestefolk. Men så er der jo også de 3 børn på 6, 8 og 11 som sikkert har kunnet gøre nytte i marken eller med at fodre høns og samle æg osv. (Link til originalt skema – familie nr. 44):
| Niels Pedersen | 41 | 1804 | Gift | Gaardmand |
| Maren Kirstine Larsdatter | 34 | 1811 | Gift | hans Kone |
| Kirstine Margrethe Nielsdatter | 11 | 1834 | Ugift | barn |
| Peder Nielsen | 8 | 1837 | Ugift | barn |
| Jørgen Nielsen | 6 | 1839 | Ugift | barn |
| Ane Marie Nielsdatter | 3 | 1842 | Ugift | barn |
| Kirsten Nielsdatter | 1 | 1844 | Ugift | barn |
| Hans Jørgen Hansen | 24 | 1821 | Ugift | Tjenestefolk |
| Margrethe Pedersdatter | 32 | 1813 | Ugift | Tjenestefolk |
Ved den næste folketælling i 1850 er børnene blevet større og stærkere (!) så man nu kan klare sig med blot en enkelt tjenestekarl (familie 39 på det original skema):
| Niels Pedersen | 46 | 1804 | Husfader Gaardmand |
| Maren Kirstine Larsdatter | 39 | 1811 | Hans kone |
| Kirstine Margrethe Nielsdatter | 16 | 1834 | deres Børn |
| Peder Nielsen | 13 | 1837 | deres Børn |
| Jørgen Nielsen | 11 | 1839 | deres Børn |
| Kirsten Nielsdatter | 6 | 1844 | deres Børn |
| Lars Nielsen | 1 | 1849 | deres Børn |
| Jens Pedersen | 28 | 1822 | Tjenestekarl |
Ved folketællingen i 1860 er deres ældste barn Kirstine Margrethe Nielsdatter flyttet hjemmefra, hvad der ikke er særligt overraskende da hun nu har været 23. Mere overraskende er det måske, at alle de fire andre børn stadig bor hjemme. Den gang var det jo ikke usædvanligt at man kom ud at tjene, når man var konfirmeret – nogle endda tidligere. (Link til originalt skema – familie 3).
| Niels Pedersen | 56 | 1804 | Gift | Gaardmand |
| Maren Kirstine Larsdatter | 49 | 1811 | Gift | Hans Kone |
| Peder Nielsen | 23 | 1837 | Ugift | Deres Barn |
| Jørgen Nielsen | 21 | 1839 | Ugift | Deres Barn |
| Kirsten Nielsen | 16 | 1844 | Ugift | Deres Barn |
| Lars Nielsen | 11 | 1849 | Ugift | Deres Barn |
| Hans Nielsen | 7 | 1853 | Ugift | Deres Barn |
Deres ældste søn Peder Nielsen (link til Geni.com), som vi skal høre mere om, er nu 23. Da den næstældste søn er 21, har der været mandfolk nok til det hårde arbejde på gården, så man har ikke længere haft behov for at have tjenestefolk.
Vi startede med at høre om den 19-årige Peder Jørgensen i 1787, som var ældste søn af familien på Skansevej 1. Nu bliver det interessant at følge den 23-årige søn Peder Nielsen her på Skansevej 2. Peder Nielsen (link til Geni) bliver nemlig gift i Magleby kirke den 13/11 1867 med Ane Marie Jensdatter, som er født og opvokset på Skansevej 1.
Han må være flyttet over til hende, så det er nu 2. gang at en søn på en af de to gårde på Skansevej 1 og 2, gifter sig med en datter på den anden gård – og flytter over til hende og fæster gården der!
Indskud om et skift til Skansevej 1
For at følge forløbet skal skemaet fra folketællingen i 1870 dog gengives her (nr. 31-36 hos Statens Arkiver – det er svært at læse og ikke lagt på hjemmesiden):
| Peder Nielsen | 32 | 1837 | Husfader, Gaardmand |
| Ane Marie Jensen | 25 | 1844 | Husmoder, hans Kone |
| Jens Peder Nielsen | 1 | 1869 | deres Søn |
| Sidse Kirstine Larsen | 63 | 1806 | Hendes Mor, Aftægtskone |
| Niels Christian Nielsen | 12 | 1875 | Slægtning |
| Rasmus Hansen | 24 | 1846 | Karl |
Her finder vi nemlig Ane Maries mor Sidse Kirstine som nu er aftægtskone. Hun dør den 28/11 1875, jfr. kirkebogen for Magleby Kirke, hvor der også står at hun er enke efter gårdmand Jens Jensen. Det der må være sket er, at Ane Maries far Jens Jensen er død (mellem 1860-1875). Herefter har hendes mor måske videreført driften indtil Ane Marie selv har kunnet viderefører gården på Skansevej 1 sammen med sin mand Peder Nielsen, der kommer ovre fra Skansevej 2.
Ifølge Klintholms Gods arkiver på Rigsarkivet har ‘Unge Peder Nielsen’ fået fæstebrev i 1868. Det må være Peder Nielsen fra Skansevej 2 som var født 11/6 1837, hvor tilføjelsen ‘Unge’ har været nødvendig, idet godset havde flere fæstere med navnet Peder Nielsen, som alle var ældre end ham.
Efter at Peder og Ane Marie er blevet gift i november 1867, har Peder altså i 1868 fået fæstebrev på gården der, som i øvrigt blev tinglyst gældende for 50 år. Men alt det må man læse mere om under historien om Skansevej 1!
Tilbage til Skansevej 2
Ved folketælling i 1880 bor Niels Pedersen og Maren Kirstine stadig på gården, selv om de er ved at komme godt op i årene (originalt skema – 2. gård):
| Niels Petersen | 75 | 1805 | Husfader, Gaardmand |
| Maren Kirstine Larsdatter | 69 | 1811 | hans Kone |
| Hans Nielsen (p.t. på Rødkilde Højskole) | 26 | 1854 | hjælper Faderen med Gaarden |
| Peter Olsen | 17 | 1863 | Plejesøn |
| Sidse Margrethe Jensen | 19 | 1861 | Tjenestepige |
Sønnen Hans på 26 er den eneste af børnene som stadig bor hjemme. Man kan se at han hjælper sin 75-årige far med gården, men at han har været på højskole den 1/2 1880 på højskole hvor der sikkert ikke var så meget arbejde på gården.
Ifølge Magleby kirkebog gifter Hans sig 11/3 1881 med Kristiane Marie Hansen, som man af folketællingen i 1880 kan se har været plejedatter hos en ældre gårdmand Jørgen Christensen på Gurkebakken 12.
Niels Pedersen og Maren Kirstine har i 1880 også en plejesøn Peter Olsen på 17. Han har sikkert også kunnet hjælpe til, men man kan se af udvandringslisten her på hjemmesiden, at han i 1881 er udvandret til Minnesota, USA (nr. 30 på listen). Han udvandrede sammen med så mange andre på grund af chancen for at få bedre muligheder end de havde udsigt til ved at blive herhjemme.
Som tidligere nævnt blev gården ifølge tinglysningsoplysningerne solgt i 1888, hvor der blev tinglyst “Skjøde fra Carl Sophus Scavenius til Lars Nielsen paa Matr. Nr. 10a“.
Det er altså ikke sønnen Hans der overtager gården men storebroren Lars! Lars Nielsen (link til Geni) har vi set ved folketællingen i 1850 som 1-årig. Han blev gift som 27-årig i 1876 og må være flyttet fra Mandemarke, da han og hans kone ikke findes der i 1880. Den gamle Niels Pedersen (link til Geni) må være død mellem 1880 og 1880, siden hans søn Lars har fået mulighed for at købe gården af godset i 1888, men de nærmere omstændigheder kendes ikke. Formentlig har Lars været den eneste af Niels Pedersens vist nok i alt 8 børn som har haft mulighed og interesse for at købe gården. Flere af børnene var formentlig også døde, og hans storebror Peder var jo allerede blevet gift sig med datteren på nabogården på Skansevej 1 og var flyttet ind hos hende og havde overtaget denne gård. Og lillebroren Hans må have etableret sig udenfor Mandemarke efter at han blev gift i 1881.
Måske har der ligesom på andre gårde været tinglyst en arvefæstekontrakt, som sikrede efterkommere ret til at videreføre gården, så godset ikke bare kunne sælge den til andre. I alt fald bliver Lars den første gårdejer eller ‘selvejer’ på Skansevej 2!
På skemaet fra folketællingen i 1890 (der ikke er afskrevet til hjemmesiden) kan man finde Lars og hans kone (gård 6 på originalt skema – navn, alder den 1/2 1890 og stilling):
| Lars Nielsen | 40 | Husfader Gaardejer |
| Marie Katrine Nielsen | 34 | Husmoder |
| Niels Peter Nielsen | 12 | Børn |
| Martha Kristine Sofie Nielsen | 8 | Børn |
| Hans Karl Kristian Nielsen | 5 | Børn |
| Frederik Sofus Nielsen | 3 | Børn |
| Laurits Vilhelm Nielsen | 1 | Børn |
| Sidse Kirstine Hansen | 14 | Tjenestetyende |
Allerede i 1893 sælger Lars dog som nævnt gården til Niels Peder Rasmussen, så efter 5 år som gårdejer har Lars solgt gården igen. Om det er sket af lyst eller nød vides ikke (og der foreligger heller ikke oplysninger om hvornår Lars eller Marie Cathrine er døde).
Niels Peder beholder til gengæld gården i mange år, idet han først i 1925 sælger den til Axel Marius Rasmussen, der i øvrigt er hans søn, så det er sikkert sket på lempelige vilkår. Ved folketællingen i 1925 som vi kommer til anføres Marius som gårdejer mens Niels Peder sikkert har nydt at bruge stillingsbetegnelsen ‘rentier’, altså en der lever af sin formue.
Så er vi nået frem til folketællingen den 1/2 1901 som vi startede med at se på, fordi det heraf fremgik at detdrejede sig om beboerne på matr. 10a som er Skansevej 2 (originalt skema):
| Niels Peter Rasmussen | 10/1 1869 | Gift | Husfader, Gaardmand |
| Ane Kirstine Jakobsen | 19/8 1869 | Gift | Husmoder |
| Niels Jørgen Rasmussen | 5/11 1893 | Ugift | Barn |
| Marius Rasmussen | 2/5 1900 | Ugift | Barn |
| Ane Marie Jakobsdatter | 19/7 1837 | Enke | Aftægtskone |
| Sophus Frederik Nielsen | 8/5 1886 | Ugift | Almindelig Tjenestedreng |
| Kristian Larsen | 1/1 1880 | Ugift | Tjenestetyende, Mælkekusk |
Sønnen Marius, som egentlig var døbt Axel Marius Rasmussen (link til Geni) bliver den der viderefører gården, og han dør 5/3 1980 på Skansevej 2 som 79-årig.
På folketællingsskemaet blev det også oplyst, at den gamle Ane Marie Jakobsdatter som var på aftægt, var født i Mandemarke og havde været enke siden 1888, samt at hun havde fået et levende barn og mistet et. Hvem er hun og hvorfor har de haft hende på aftægt? Ane Kirstines mor hed jo Marie Kirstine Jacobsen (link til Geni)!
Som man kan se af den næste folketælling nedenfor fra 1906 blev enken på aftægt her anført som Marie Kirstine Jakobsen. Det giver jo også mening at Niels Peder og hans kone har hendes mor på aftægt, da det jo er hende som sammen med sin mand Jørgen Jakobsen tidligere havde drevet gården. Det må simpelthen være en fejl at hun i 1901 er blevet kaldt ‘Ane Marie Jakobsdatter’, ligesom det også må være en fejl, at der har været anført forskellige fødeår (1837 og 1839) men med den samme dato 19/7. Ved folketællingen i 1916 bliver hun i øvrigt anført som bedstemor og bare kaldt ‘Marie Jakobsen’.
Den næste folketælling er i 1906 (originalt skema):
| Niels Peter Rasmussen | 10/1 1869 | Husfader | Gaardejer, Landbrug |
| Ane Kirstine Jakobsen | 19/8 1869 | Husmoder | |
| Marie Kirstine Jakobsen | 19/7 1839 | Enke | Aftægtskone |
| Niels Jørgen Rasmussen | 5/11 1893 | Barn | |
| Axel Marius Rasmussen | 2/8 1900 | Barn | |
| Carl Laurits Rasmussen | 18/2 1904 | Barn | |
| Mads P. Kristian Larsen | 1/1 1880 | Tjenestetyende | Landbrug |
| Gertrud Elisabeth Carlsen | 10/1 1892 | Tjenestetyende | Landbrug |
Sønnen Niels Jørgen køber som 21-årig “Bøgeholtgård” på Busenevej 40 og bliver samtidigt gift, som man kan læse mere om der.
Folketællingen i 1916 (originalt skema):
| Niels P. Rasmussen | 10/1 1869 | Husfader | Gaardmand |
| Ane Kirstine Rasmussen | 19/8 1869 | Husmoder | Gaardmandskone |
| Marius Rasmussen | 2/8 1900 | Barn | |
| Kurt Rasmussen | 14/2 1904 | Barn | |
| Marie Jakobsen | 18/7 1839 | Bedstemoder Enke | |
| Peder Suldrup | 9/4 1893 | Tjenestetyende | |
| Marie Nielsen | 20/11 1897 | do. | |
Folketællingen i 1925 (originalt skema):
| Aksel Marius Rasmussen | 2/8 1900 | Magleby | Husfader Gårdejer |
| Niels Peter Rasmussen | 10/1 1869 | Nordamerika | Husfader Rentier |
| Ane Kirstine Rasmussen | 19/8 1869 | Magleby | Husmoder |
| Niels Sander Andersen | 12/12 1904 | Skt. Jørgenbjerg, Dalkilde | Tjenestekarl |
Marius har nu overtaget gården, men har stadig sine forældre boende.
Folketællingen i 1930 med fremhævelse af de i de daglige brugte fornavne (originalt skema):
| Aksel Marius Rasmussen | 2/8 1900 | Magleby | Husfader | Gårdejer |
| Emma Krestine Rasmussen | 23/2 1907 | Ølsømagle | Husmoder | |
| Karen Johanne Ansbjerg | 13/1 1913 | Stakroge Vejle | Tjenestepige | Pige |
| Povl Helbo Hansen | 16/5 1913 | Taastrup Roskilde | Tjenestekarl | Forkarl |
Marius og Emma er blevet gift den 30/3 1928. Når Marius kones andet fornavn er stavet ‘Krestine’ må det være fordi det lød sådan på Østmønsk, for hun var døbt ‘Emma Kirstine’.
I 1930 er Marius forældre flyttet til huset på Gurkebakken 6 – sikkert også for at give plads til den nye familie, men de er jo ikke flyttet langt væk. Der bor de i øvrigt også ved folketællingen i 1940.
Den indtil videre senest offentligt tilgængelige folketælling fra 1940 Skansevej 2 (originalt skema):
| Axel Marius Rasmussen | 2.8.00 | Husfader Gaardejer |
| Emma Kristine Rasmussen | 23.2.07 | Husmoder |
| Esther Agnethe Rasmussen | 24.3.32 | barn |
| Ernst August Rudolf Sönderskov Fisch | 8.12.16 | Medhjælper |
| Ingeborg Thyra Sönderskov Fisch | 5.10.22 | Medhjælper |
Som nævnt ved omtalen af tinglysningerne bliver der i 1980 tinglyst en skifteretsattest for Emma, efter at Marius er død 5/3 1980 efter at have boet på gården på Skansevej 2 hele sit 79 år lange liv.
Da det fremgår af de offentligt tilgængelige oplysninger, at Asta Lilly Jensen, som i dag ejer gården, har erhvervet den ved en familieoverdragelse, er gården altså ikke gået i arv direkte til Emmas og Marius datter Esther. Men gården som Niels Peter Rasmussen købte i 1893 er altså forblevet i familiens eje i mere end 125 år.
Flemming Deleuran
