Fredningsafgørelsens betydning for Mandemarke

Det kan være svært at gennemskue, hvad Overfredningsnævnets afgørelse fra  december 1980 betyder særligt for landsbyen Mandemarke, men følgende – enstemmige udtalelse -fra afgørelsen er værd at fremhæve:

Som anført bør fredningen ikke omfatte landsbyerne Mandemarke og Kraneled. Disse bymæssige bebyggelser afgrænses over for det omgivende fredede eller under fredning værende område, således som det er vist på kortet, der hører til Overfredningsnævnets afgørelse (fredningskortet). Ved afgrænsningen af Kraneled er der taget hensyn til, at en vis yderligere bymæssig bebyggelse kan ske uden hensyn til fredningen. Afgrænsningen af Mandemarke findes derimod at burde følge landsbyen, som den nu ligger, men således at fredningen umiddelbart viger for en mindre udvidelse af landsbyen mod nordøst, hvis amtsrådet ved administrati­onen af by- og landzoneloven og på baggrund af regionplanlægningen tillader landsbyen udvidet (fremhævet af os). Der er ved denne beslutning, som delvis imødekommer fremsatte ejerønsker, lagt vægt på, at der ved vilkår for zonelovstilladelser til udstykning og bebyggelse eller eventuelt i lokalplan kan sikres en nødvendig hensyntagen til det omgivende landskab.

Overfredningsnævnets afgørelse af 9/12 1980 indeholder på den baggrund følgende fredningsbestemmelse:

§ 2. Bevaring af områdets tilstand.

Det fredede område skal bevares i dets nuværende tilstand. De arealer nordøst for Mandemarke by, der er vist på fredningskor­tet med særlig signatur, udgår af fredningen i takt med, at arealerne bebygges i henhold til lokalplan eller med amtsrådets tilladelse i medfør af by- og landzoneloven.

Udsnit af det omtalte fredningskort for selve Mandemarke by kan åbnes på ny fane ved at følge linket.

Det kan oplyses at Vordingborg Kommune ikke har vedtaget nogen lokalplaner for Mandemarke. Læs også historien Kommuneplan – lokalplan her på hjemmesiden. Vordingborg Kommune har på sin hjemmeside en indgang til alle lokalplaner, som indtil nu er vedtaget.

Da der efter den seneste kommunalreform ikke længere findes noget amtsråd, til at fastlægge vilkårene for udstykning og bebyggelse der skal sikre en nødvendig hensyntagen til det omgivende landskab, må man forvente at kommunen vil sørge herfor ved at udarbejde en lokalplan.

Møn Kulturarvsatlas blev i 2008 blev udarbejdet i samarbejde med Kulturministeriet og den daværende Møns kommune og har indtil 2019 været tilgængeligt på internettet. Her var Mandemarke en af de lokaliteter som blev særligt fremhævet. Som det blev formuleret i indledningen:

Selve sikringen af de værdifulde kulturmiljøer sker først og fremmest gennem kommunernes planlægning. De skal udpege og sikre konkrete kulturmiljøer i kommuneplanlægningen. Det kan de f.eks. gøre i samarbejde med borgere, lokale bevaringsforeninger og de lokale kulturhistoriske museer, m.fl. Kommunerne skal inddrage museerne, når de udarbejder ny planlægning, der berører bevaringsværdier.

Kommunerne er den største varetager af kulturarven i Danmark. De skal bl.a. alle udarbejde en kommuneplan som skal indeholde retningslinier for sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier. Der skal også være retningslinier for det dyrkede landskab, naturområderne og landskabelige bevaringsværdier.

Fredningsgrænserne

Det kan være svært at overskue fredningsgrænserne markeret med skrå skraveringer på udsnittet af fredningskortet for Mandemarke, fordi landsbyen ligger i hjørnet af det store område som fredningen i 1980 vedrører. For det tilgrænsende område nord og øst for landsbyen, som omfatter Mandemarke Bakker, Klinteskoven og Møns Klint, kom der først i 1982 en samlet fredningsafgørelse.

For at se den del af landsbyen som er undtaget fra fredningen i 1980, skal man følge den skravering der indkredser selve landsbyen – ligesom hvis man med en løvsav skulle skære en brik ud af  det store fredningskort.

Man skal ikke lade sig forvirre af den overordnede afgrænsning af fredningsområdet, der på udsnittet starter øverst til venstre langs den offentlige vej som fører til Magleby (Hovvejen), og fortsætter rundt yderst til højre for landsbyen og ned til vejen mod Busene (Busenevej).

Som man kan se, er marken op mod bakkerne mod øst, som i dag er delt mellem Busenevej 13 og gården på Busenevej 19, omfattet af fredningen. Det samme er tilfældet med selve gården, men altså ikke huset på Busenevej 13 og den tidligere busgarage ved siden af, som stammer fra den gang den var endestation for busser mellem Mandemarke og Stege.

Tilsyneladende er ejendommene for enden af Skovstrædet, Skovstrædet 10 og Skovstrædet 11, heller ikke undtaget fra fredningen, selv om man må undre sig over at disse 2 ejendomme ikke er anset for at høre til selve landsbyen. Ser man nøjere efter ligger de endda også udenfor selve afgrænsningen af det store område, som fredningsafgørelsen vedrører. Det samme er tilfældet med det sidste hus på vejen mod Busene på Busenevej 32. Man kan undre sig over, at disse 3 huse på trods af deres  lidt yderlige placering i landsbyen mod henholdsvis øst og syd, tilsyneladende ikke er anset for at indgå i selve landsbyen Mandemarke, og derfor være undtaget fra fredningen. I stedet er afgrænsningen af fredningsområdet trukket således, at disse 3 ejendomme ligger udenfor området og derfor ikke er omfattet af afgørelsen.

Som man kan se af udsnittet af Mandemarke er landsbyens to nordligste huse, Busenevej 1 og Busenevej 3, som ikke engang er indtegnet, heller ikke anset for at høre til landsbyen. Men de har heller ikke matrikelnumre under ejerlavet Mandemarke By, idet de siden gammel tid har været en del af ejerlavet Klintholm Hovedgaard.

Ejendommen på Busenevej 5 – både grund og bygninger – er omfattet af fredningen i sin helhed, men kan dog under visse betingelser udgå af fredningen.

Ejerne af gården på Busenevej 19 må sikkert undre sig over, at det gamle stuehus og alle de gamle landbrugsbygninger – ligesom den i dag efter frasalg af jorder og nedlæggelse af landbrugspligten tilbageværende større grund – er omfattet fredningen, mens dette ikke er tilfælde for den anden gård i Mandemarke på Busenevej 20! Formentlig har Overfredningsnævnet ønsket at bevare det lille markstykke, som næsten ligger inde i landsbyen og når helt op til skolen og husene på Skovstrædet. Derfor er dette markstykke, som i 1980 hørte til gården på Busenevej 19, og dermed også gårdens bygninger blevet omfattet af fredningen, som altså på dette sted rækker langt ind landsbyen. Fredningsafgørelsen er da også tinglyst som servitut på den nuværende restejendom efter at markerne blev solgt fra.

Af de 2 gårde i Mandemarke som ikke blev flyttet ud i forbindelse med udskiftningen i starten af 1800-tallet, er det altså kun den ene som efter Overfredningsnævnets afgørelse har undtaget fra fredningen.

Fredningsafgørelsens § 5 indeholder følgende, som altså kun gælder for gården på Busenevej 19:

a. Det følger af § 2, at der inden for det fredede område ikke må op­føres ny bebyggelse (herunder skure, boder og tilbygning til eksisterende bebyggelse. Der må heller ikke foretages ombygning af eksisterende bygninger, hvis der derved sker ændring af bygningens ydre fremtræden.

Gården på Busenevej 20, som Klintholm Gods ikke ejede i 1980 men først i 2005 har købt, har godset derfor senere ønsket at udstykke fra landbrugsjorden med henblik på nedrivning af bygningerne og salg som 2 nye byggegrunde. Det kan man læse mere om i historien ‘Godsets 4 nye udstykninger i Mandemarke‘. Når der i her tales om 4 udstykninger, er det fordi de 2 andre udstykninger ligger i det særlige område, hvor Overfredningsnævnet i sin indledning skrev, at “fredningen umiddelbart viger for en mindre udvidelse af landsbyen mod nordøst, hvis amtsrådet ved administrati­onen af by- og landzoneloven og på baggrund af regionplanlægningen tillader landsbyen udvidet.”

Eller som det står i selve Fredningsafgørelsens § 2:

Det fredede område skal bevares i dets nuværende tilstand. De arealer nordøst for Mandemarke by, der er vist på fredningskor­tet med særlig signatur, udgår af fredningen i takt med, at arealerne bebygges i henhold til lokalplan eller med amtsrådets tilladelse i medfør af by- og landzoneloven.

Man kan – med tålmodighed – finde alle de omtalte ejendomme og fredningsgrænser på det gamle luftfoto nedenfor taget i 1956 fra vest mod øst (således at øst er i toppen i modsætning til fredningskortets udsnit af Mandemarke, som har nord i top). Yderst til venstre ses Busenevej 1 og yderst til højre Busenevej 32. De nuværende huse på Busenevej 3 og 13 er ikke med på fotoet, selv om de ifølge BBR skulle være opført i henholdsvis 1946 og 1958 (så noget passer ikke helt med årstallene, og enten må Busenevej 3 være opført senere eller luftfotoet  være taget tidligere).

Prøv at finde grænserne for fredningen på dette gamle luftfoto fra 1956 som er taget fra vest! Yderst til venstre ses Busenevej 1 og yderst til høre Busenevej 32. De nuværende huse på Busenevej 3 og 13 er endnu ikke opført.

 
 
 
 
Tilføjelse 15/10 2019:
 
På hjemmesiden https://fredningsnaevn.dk/kort-over-fredninger/ kan man på kortet søge efter adresser – og få den søgte ejendom vist. Søgefeltet udfyldes fx “Skovstrædet 10, 4791 Borre”. I det følgende er enkelte ejendomme særligt omtalt (med links til historierne om de enkelte huse):
 
Søger man efter Skovstrædet 10 ligger det i det skraverede område der markerer fredning, mens Skovstrædet 11 ikke er fredet.
 
Busenevej 1 og Busenevej 3 er heller ikke omfattet af nogen fredning.
 
Hele ejendommen Busenevej 5 viser sig på kortet her at være omfattet af fredningen i sin helhed, hvor den på fredningskortet havde den særlige markering som betyder at den under særlige omstændigheder kan udgå af fredningen.
 
Gården på Busenevej 20 med tilhørende have er ikke markeret som fredet. Det er derimod hele gården på Busenevej 19 med både bygninger og tilhørende grund.
 
Det sidste hus i Mandemarke mod sydøst på Busenevej 32 er tilsyneladende ikke omfattet af 1980-fredningen, men af fredningen af Høje Møn (med Møns Klint og Klinteskoven).
 
Naturfredningsforeningen har lavet et kort over fredningerne både i 1980 markeret med lysegrønt og i 1982, som er markeret med mørkegrønt.
 
De lyse felter på dette udsnit af kortet viser, hvilke ejendomme i selve landsbyen Mandemarke som ikke er omfattet af nogen fredninger.