Christen Christensen

Den ældste folketælling der findes er fra 1787. Men i Magleby kirkebog har man siden 1645 noteret oplysninger om fødsler, dåb, konfirmation, bryllup og død, så derfor kan man via slægtsforskning komme længere tilbage end 1787. Somme tider skrev man i kirkebogen  om fødestedet eller dødsstedet bare ‘Magleby’, som jo både var et bynavn og navnet på hele sognet. Ofte skrev man dog også byernes navne, hvor det interessante for hjemmesiden her selvfølgelig er når der står ‘Mandemarke’.

Et godt eksempel er Christen Christensen. Dette og alle øvrige links er til slægtsforskningssiden Geni.com, som efterhånden har bidraget med mange oplysninger til historierne her på Mandemarke.dk.

Efter oplysningerne om alle de tilknyttede personer til Christen Christensen (med links til deres sider på Geni.com) følger en tidslinje for Christens liv, der også rækker hen over de to første folketællinger for Mandemarke i 1787 og 1801 indtil hans død i 1806.

Om Christen Christensens forældre er det småt med oplysninger. Der har været tvivl om hans fars navn der nu er anført som Christen Byoresen. Ifølge historien om ‘Jordebog 1769’ hed Christen Christensens forgænger som fæstebonde Christen Borp (jfr. listen). Det kunne meget vel tænkes at være hans far, idet man i Mandemarke som regel lod fæstemål gå videre til sønner eller svigersønner, således at det lignede livsfæste eller arvefæste, selv om fæsteren formentlig ikke havde noget juridisk krav på at lade fæstemålet gå videre i familien.

Om hans kone Maren Davidsdatter vides at hun er født i Mandemarke i 1738 ligesom hendes egen mor Anna Frandsdatter, selv om der om hende kun står at hun er født i Magleby sogn den 2/7 1708.

Alle Christen Christensens og Maren Davidsdatters 7 børn er født i Mandemarke. Hvis man undrer sig over at Jan Christen Christensen er nævnt både i 1760, 1762 og 1763, er forklaringen den at de to første døde som spæde, så først tredje gang lykkedes det, og han levede også i Mandemarke til sin død i 1820.

Det fremgår af historien her på hjemmesiden om gården på Kraneledvej 12, at det må være denne gård som Christen Christensen og hans familie flyttede ud på, i forbindelse med at alle gårde, som indtil udskiftningen omkring 1803-1804 havde ligget i selve landsbyen Mandemarke, var flyttet ud på det nu tildelte jordstykke: Matrikel 7 af ejerlavet ‘Mandemarche Bye’.

I øvrigt blev deres ældste datter  Kirsten Christensdatter (1757-1841) den første gårdmandskone på den nærliggende “Baandhøjgaard”, som man kan læse om i historien ‘H.P.Baandhøj og hans familie‘.

Men det var deres datter Ane Christensdatter som var født i Mandemarke 17/9 1773 som blev bindeleddet til gården på Kraneledvej 12. (Hun blev ved folketællingen i 1787 kaldt Anna men genfindes som Ane på de øvrige folketællinger, jfr. FT 1787:253, 1801:398, 1834:97, 1840:1144, 1845:245).

Der gik 33 år efter folketællingen i 1801 før der igen blev lavet en folketælling, hvorfor det kan være svært at følge sporet. I 1834 findes Ane Christensdatter som ‘Gaardmands Enke’.

Det viser sig efter slægtsforskning, at hun den 3/12 1803 var blevet gift med Jørgen Rasmussen, som døde den 11/12 1828 som 52-årig, så de nåede da også at holde sølvbryllup.

På det gamle kort fra 1798 kan man se, at Jørgen Rasmussens navn senere er blevet skrevet ved matrikel 7, så han har altså været Christen Christensens svigersøn, som altså først kom til Mandemarke efter folketællingen i 1801 og døde inden den næste i 1834!

Anes og Jørgens første barn var Jacob Jørgensen født 13/10 1804 i Mandemarke, hvor man skal huske, at det ikke blot var selve landsbyen men også hele området ned til kysten, hvor alle matrikelnumrene hørte under ‘Mannemarche Bye’, så han kan altså godt være født ude på gården efter at den var flyttet ud.

De fik også 2 døtre, hvoraf den ene allerede døde som 22-årig i 1829, mens den yngste Kirsten Jørgensdatter (f. 24/5 1812) i 1837 blev gift som 24-årig med den 32 år ældre Diderich Pouelsen (f. 1880, d. 1855). Han fik kun børn i sit første ægteskab og mistede formentlig også sin næste kone Kirsten Jørgensdatter tidligt, idet er ikke findes andre oplysninger om hende end hendes fødsel og bryllup.

Ved folketællingen i 1834 boede følgende på gården på Kraneledvej 12:

Ane Christensdatter	62	17/9 1773	Enke	Gaardmands Enke
Jacob Jørgensen	30	13/10 1804	Ugift	hendes Barn
Kirsten Jørgensdatter	22	24/5 1812	Ugift	hendes Barn
Peder Rasmussen	30	1804	Ugift	Tjenestekarl

Så det blev altså Christen Christensens datter Ane Christensdatter som via sin mand Jørgen Rasmussen videreførte sin fars fæstemål af gården på Kraneledvej 12. Efter at hun i 1828 blev enke, støttede hun sig til deres søn Jacob, om hvem der ved folketællingen 6 år senere i 1840 står at han bestyrer gården. 

Men lad os springe frem til folketællingen i 1845, hvor forholdene var uændrede i forhold til 1840 bortset fra navnene på de ansatte tjenestefolk (link til originalt skema):

Jacob Jørgensen	41	13/10 1804	Gaardmand
Ane Kirstine Jensdatter	37	1808	hans Kone
Jørgen Jacobsen	11	1834	barn
Lars Albrethssen	32	1813	Tjenestefolk
Maren Nielsdatter	23	1822	Tjenestefolk
Ane Christensdatter	73	17/9 1773	Huusfaders Moder, der af ham forsørges

Jacob forsørger stadig sin mor Ane Christensdatter, der nu er blevet 73. Hun dør 23/4 1847.

Jacob selv var allerede den 18/7 1834 blevet gift med Ane Kirstine Jensdatter. De fik ifølge kirkebøgerne følgende børn: Jørgen Jacobsen, Jens Jacobsen, Jens Jacobsen, Niels Jacobsen og Ane Kirstine Hansen. Når der i 1845 ‘kun’ nævnes 1 barn, er årsagen at de to næste var døde som 2½-årige. De har så valgt at deres fjerde barn ikke også skulle hedde Jens men Niels! Han nåede i øvrigt som voksen at få 9 børn (formentlig i Busemarke), mens den sidste datter Ane Kirstine fik 5  inden hun døde 12/7 1886 som 38-årig.

Ved den næste folketælling i 1850 ser forholdene således ud (originalt skema – familie 47):

Jacob Jørgensen	46	1804	Husfader, Gaardmand
Ane Kirstine Jensdatter	39	1811	hans Kone
Jørgen Jacobsen	16	1834	deres Børn
Niels Jacobsen	5	1845	deres Børn
Ane Kirstine Jacobsdatter	3	1847	deres Børn
Maren Kirstine Hansdatter	2	1848	Pleiebarn, Almissenydende
Ane Kirstine Jensdatter	17	1833	Tjenestepige

Her ser vi så også de 2 sidste børn. Og ikke nok med det, så har Jacob og hans kone også et plejebarn på 2 som er ‘almissenydende’, det vil sige at de får lidt penge fra kommunen for at tage sig af hende.

Ved folketællingen i 1860 bliver familien registreret således (familie 7 på det originale skema):

Jacob Jørgensen	56	1804	Gaardmand
Sophie Nielsdatter	31	1829	Hans Kone
Jørgen Jacobsen	26	1834	Hans Barn med afdøde Kone
Niels Jacobsen	15	1845	Hans Barn med afdøde Kone
Ane Kirstine Jacobsen	13	1847	Hans Barn med afdøde Kone
Maren Kirstine Jørgensdatter	20	1840	Tjenestepige

Jacob ses her med en 25 år yngre kone. Som det fremgår af Geni (jfr. links) var Jacob Jørgensen  først gift 18/7 1834 med med Ane Kirstine Jensdatter som døde den 13/6 1855 som 44-årig. Herefter blev han den 30/5 1856 med Sophie Nielsdatter. De fik en datter i 1857 som døde allerede i 1859 (og derfor ikke er med ved folketællingen i 1860), og efter folketællingen fik de 9/5 1860 sønnen Jens Hendrik – Jørgen Jacobsens halvbror. Men allerede 19/5 1861 bliver Jacob Jørgensen endnu engang enkemand, da Sophie allerede dør som 31-årig – af tæring som der står i kirkebogen (det brugtes vist for tuberkulose).

Livet var hårdt den gang. Og det bliver ikke bedre, når man ser på de 7 børn, som Jacob Jørgensen der først døde som 80-årig den 25/5 1885 ifølge slægtsforskningssiden Geni.com blev far til: Jens Henrik Jacobsen, Kirstine Margrethe Jacobsen, Jørgen Jacobsen, Jens Jacobsen, Jens Jacobsen, Niels Jacobsen og Ane Kirstine Hansen. Mange af børnene døde nemlig tidligt: Kirstine blev 1½, Jens (den første) blev 3½, Jens (den næste) blev 2½. Men den sidste datter Ane Kirstine nåede at blive gift og at få 5 børn inden hun døde som 38-årig. Sønnen Niels nåede at blive 78 og at få 9 børn. Om sønnen Jens Hendrik vides kun at han aldrig blev gift og at han i alt fald levede til 1930, hvor hvor han ved folketællingen boede i Magleby som 70-årig. Den gang var der altså stor forskel med hensyn til frugtbarhed og levealder!

Som den sidste skal sønnen Jørgen Jacobsen fra Jacobs første ægteskab fremhæves, for det bliver ham som overtager fæstemålet af gården efter sin far. Måske er det allerede sket i forbindelse med at han i 1862 var blevet gift med  Marie Kirstine Jacobsdatter, som han i øvrigt fik 3 børn med. Hun var i øvrigt gårdmandsdatter fra Rakkerbanken 1. Men i alt fald er overtagelsen sket inden den næste folketælling i 1870 (originalt skema), hvor Jørgen Jacobsen som 34-årig står anført som gårdmand og hans 65-årige far er aftægtsmand.

Ved folketællingen i 1880 ser forholdene således ud:

Jørgen Jakobsen	45	1835	Husfader, Gaardmand
Marie Kirstine Jakobsdatter	40	1840	hans Kone
Ane Kirstine Jakobsen	10	19/8 1869	deres Datter
Jens Hendrik Jakobsen	19	1861	Husfaderens Broder, Tjenestekarl
Karen Margrethe Kristoffersen	17	1863	Tjenestepige
Jakob Jørgensen	75	1805	Husfaderens Fader, Aftægtsmand Enkemand

Man kan også se at Jørgen Jacobsen har fået sin 19-årige bror Jens Hendrik (eller Jens Henrik) som tjenestekarl. Og han er i sandhed en lillebror, for han er 26 år yngre og er i virkeligheden en halvbror, for faren har fået ham i sit næste ægteskab efter at Jørgens mor  Ane Kirstine døde som 44-årig i 1855.

Jørgen har stadig sin gamle gamle far Jakob Jørgensen, som har overlevet to koner, på aftægt. Det er i øvrigt lidt pudsigt at faren hedder Jakob Jørgensen (som i virkeligheden var født den 13/10 1804), mens sønnen hedder Jørgen Jakobsen. Navnereglerne den gang var jo at børnene fik efternavn efter farens fornavn – og så har de valgt at bytte om, hvilket ikke var usædvanligt dengang. Man kunne så fristes til at tro at sønnen har været opkaldt efter sin bedstefar, men det er så ikke tilfældet her, for han hed jo Jørgen Rasmussen.

Jørgen Jacobsen dør som 53-årig den 3/6 1888 (jfr. kirkebog), så ved folketællingen den 1/2 1890 der ikke er lagt på hjemmesiden, er der på gården tilsyneladende kun registreret hans kone Marie Kirstine Jakobsen, der nu er ‘Gaardfæsterenke’, samt deres datter den 20-årige Ane Kirstine Jakobsen (familie 9, nr. 57 og 58 på originalt skema).

Datteren Ane Kirstine bliver i øvrigt selv senere bliver gårdmandskone på den nærliggende gård på Skansevej 2 efter at hun den 22/7 1892 blev gift med Niels Peter Rasmussen (link til historien om ham).

Fra gamle realregistre for tinglysningerne før tinglysningssystemet blev moderniseret omkring 1930 (som ikke altid lette at tyde – se selv HER), kan man se at gården matr. 7 indtil 1891 var ejet af Klintholm gods, for her gav C.S.Scavenius Marie Kirstine Jacobsen skøde på ejendommen. Hun havde nu i 3 år været enke efter gårdens sidste fæster Jørgen Jacobsen. Inden man glæder sig for hurtigt på hendes vegne, skal det nævnes, at den næste tinglysning også sker i 1891 – formentlig umiddelbart efter – hvor hun overdrager ejendommen til Anders Pedersen.

Det er lidt mærkeligt med to overdragelser lige efter hinanden, især når det ifølge overleveringen – som jo ikke behøver at være rigtig – siges at Anders kom alvorligt til skade under sit arbejde for Klintholm, og at han som noget for tiden ganske usædvanligt fik en gård i erstatning! (Læs hans oldebarns oplysning under historien om Busenevej 8 – søg efter “tømmermand”). Forklaringen er formentlig at der har været nogle regler, som gjorde det praktisk/nødvendigt/økonomisk fordelagtigt, at den sidste fæster på gården bliver inddraget, når Klinthom gods sælger en fæstegård til selveje.

Om Marie Kirstine rent økonomisk overhovedet har fået noget ud af godsets afhændelse af gården i 1891 er ikke sikkert. Men det er i alt fald helt sikkert, at perioden med fæstebønder er afsluttet efter at hendes mand Jørgen Jacobsens død i 1888.

Så historien begyndte altså med at Christen Christensen allerede i 1787 var fæstebonde på en gård i landsbyen Mandemarke, som hans efterkommere herefter i 3 generationer har været fæstere af efter udflytningen af gården til Kraneledvej 12:

1. Først hans svigersøn Jørgen Rasmussen, som var gift med hans datter Ane Christensdatter, 
2. dernæst deres søn Jacob Jørgensen, der i øvrigt først døde som 80-årig i 1885, samt
3. til sidst hans ældste søn (ud af 7), Jørgen Jacobsen, der døde som 53-årig i 1888.

Men nu er vi kommet langt ind i den næste familiehistorie, som du kan læse videre om i historien om gården på Kraneledvej 12! Her kan man følge den næste række ikke af fæstere men af ejere:

1. Skøde 1891: Anders Pedersen
2. Skøde 1914: Overdragelse til svigersøn Hans Peder Hansen, som var gift med Anders Pedersens datter Karoline, og bl.a. fik datteren Magda
3. Skøde 1939: Overdragelse til svigersøn Hans Peder Jacobsen, som var gift  med Magda.
4. Efter hans død sad hans kone Magda Jacobsen i uskiftet bo med deres børn til sin død ca. 1991, hvorefter dødsboet i 1992 sælger ejendommen.
5. Skøde 1992: Bent Widriksen køber ejendommen
6. Skøde 2005: Hanne Øster køber ejendommen og nedriver den for at bygge en ny gård i gammel stil