Gurkebakken 7 “Solbakken” (Nyt 10/2020)

Denne efterhånden lange historie er blevet til over længere tid og er senest blevet revideret og udvidet i oktober 2020.

Efter at ejendommen siden 1992 har været ejet af Tom og Peter Weidner, hvor de købte den for 513.000 (off. vurdering 360.000) jfr. den gamle tingbog, har Tom Weidner i 2020 overtaget ejendommen som eneejer for 750.000 (off. vurdering af hele ejendommen 1.400.000).

Den fuldstændige historie om Gurkebakken 7 er ikke skrevet endnu, idet der mangler oplysninger for tiden efter 1935. Til gengæld er det lykkedes at finde oplysninger om gårdens historie og beboere helt tilbage til opførelsen af den første gård på stedet efter udskiftningen omkring 1803, som den nuværende gård der ifølge BBR er fra 1890 har erstattet.

Den smukke og meget smukt renoverede gård fra 1890 (som du kan se fra luften til venstre – eller på nettet med mulighed for at zoome ind og ud ved at klikke HER) er “Solbakken”, hvor Hans Didriksen engang har boet. Så læs først den interessante historie om Hans Didriksen og familie, som boede på gården fra 1874 til først i 1920’erne.

Gården som den ses fra toppen af Høvblege (2005)

Som det fremgår nedenfor er det dog muligt – ud fra offentligt tilgængelige oplysninger på internettet – at følge beboerne på netop denne gård helt tilbage til 1787, hvor den første folketælling i Mandemarke fandt sted!

Gården har i dag matr. 13p, og det har givet anledning til forvirring, at Hans Didriksen på folketællingen fra 1901 boede på en gård, der havde matr. 13a. I dag hører matrikelnummer 13a nemlig til “Kraneledgård” på Kraneledvej 35, som oprindeligt kun bestod af matr. 16a.

I tidens løb er der sket det, at flere af de oprindelige gårde efter udflytningen omkring 1804 er blevet slået sammen for at få mere jord at dyrke, for oprindeligt blev de kun tildelt omkring 40 tdr. land (ca. 22 hektar eller 22.000 m2). Oprindeligt fik hver gård sit eget matrikelnummer. Når der senere skete ændringer, plejede man at sætte bogstavet ‘a’ på den parcel hvor hovedhuset lå, men det har man altså ikke gjort ved Kraneledgårds overtagelse af jorder fra Solbakken.

Det er også være noget af “Solbakkegårdens” oprindelige marker, der er blevet solgt fra i forbindelse med opførelsen af landsbyen Kraneled for nord for Kraneledvej og vest for Gurkebakken , hvor alle husene i dag har matrikelnumre 13 med tilføjelse af et bogstav.

Efter at jorden er solgt fra mange af de gamle gårde, ligger disse tilbage i landskabet som huse med en pænt stor have – for Gurkebakken 7’s vedkommende på 3.874 m2. Haven afviger dog tilsyneladende noget fra matrikelskellet, som det ses ved at klikke HER eller ved at se sidst på BBR-oplysningerne, hvor det i øvrigt fremgår at gårdens udhuse skulle være opført i 1870. Det er ikke altid man helt kan regne med præcisionen ved digitaliseringen af matrikelskellene!

Solbakkegården 1952 (klik for at forstørre)

De gamle tingbøger

Dykker man ned i de gamle tinglysningers realregistre, som er en slags oversigt over tinglyste dokumenter der ligger på nettet (Statens Arkiver – denne ejendoms blad for perioden fra ca 1850-1900 kan ses HER), får man indblik i en højst uoverskuelig liste over udstykninger og frasalg. Det har utvivlsomt været en af grundene til, at man sidst i 1920’erne indførte et nyt og bedre tinglysningssystem, som faktisk var så godt at det har kunnet holde indtil hele tinglysningssystemet om fast ejendom i 2009 som det første land i verden blev digitalt (læs Wikipedias artikel om tinglysningenss digitalisering – åbnes i ny fane).

Af påtegningerne på det gamle protokolblad, kan man dog – uden at datoer er angivet – se hvordan adkomsten overgår fra Peder Brønnum Scavenius til C.S.Scavenius (“Carl”), som i 1875 overdrager ejendommen til Jens Christian Jørgensen. Han overdrager den dog umiddelbart efter i 1875 til Hans Dideriksen, så der er formentlig tale om en overgang til selveje, som forudsatte Jens Christian Jørgensen som mellemled – måske fordi han har var fæstebonde, eller måske fordi der var særlige fordele ved manøvren. Det kan være at han gar kunnet overtage gården til en favorabel pris, således at han kunne sælge den straks efter til Hans Didriksen, men der kan også have været afgiftsmæssige eller andre fordele for Klintholm Gods. Vi vender vi tilbage til spørgsmålet, dog uden at få klare svar.

En lille pudsig detalje er at Hans Didriksen i januar 1907 ligefrem får “tinglæst en deklaration, hvormed Hans Didriksen tillægger Ejendommen Matr.Nr. 13a navnet Solbakken”. Det er vist den eneste af Mandemarkes gårde som ligefrem har fået tinglyst et navn.

Senere tinglyses en skifteudskrift som adkomst for Hans Didriksens enke, Ane Sofie, f. Jensen, og i slutningen af 1921 tinglyses skøde fra Ane Sofie Didriksen til Svend Georg Bille Nielsen.

En anden pudsig detalje i det gamle realregister er indførelsen af følgende i byrderubriken: Halvårlig Ydelse for Tienden: 39 Kr. 07 Øre. Det havde været interessant  at kende tidspunktet for dette, men det må nok have været den sidste rest af de gamle forpligtelser for bønderne til at aflevere en tiendedel af deres afgrøder – oprindeligt til deling mellem præsten, skolelæreren og biskoppen.

Luftfoto 1939

Den sidste tinglysningspåtegning er fra 1935 hvor der tinglystes “Kontrakt hvorved S. Bille Nielsen til Entreprenør L. Kiær, Odense, overdrager Eneretten til at grave og bortføre Kalk fra Ejendommen.” Det har han formentlig gjort øverst oppe på Gurkebakken, som Naturstyrelsen ejer og i 2018 havde planer om at indrette en shelterplads. Det er dog i 2020 ikke blevet til noget, og det siges at der har været ‘lokale kræfter’ inde over sagen for at forhindre det.

Folketællingerne – tilbage til 1880

Der har som nævnt været lavet folketællinger siden 1787. Ialt 14 af disse ligger på hjemmesiden her, så man kan let søge på dem (jfr. historien under studerekammer Om folketællingerne). Desværre  gjorde man før 1900 ikke noget ud af at beskrive, hvilke huse eller gårde de registrerede personer boede i – for det vidste alle jo – så der stod kun om det var ‘Et Huus’ eller ‘En gaard’!

Den omtalte Georg Bille Nielsen som i 1921 købte gården, boede på den med sin familie ved de efterfølgende folketællinger som er offentligt tilgængeligt frem til 1940, så der er ikke meget at fortælle om denne familie og tiden frem til i dag uden flere oplysninger. Det fremgår dog af kirkebogen for Magleby Kirke ved hans begravelse, at han døde den 14/1 1959, at han var født 6/11 1894, og at han var gårdejer i Mandemarke og efterlod sig ægtefællen Clara Emilie Hammer Arnesen. Hun har formentlig ikke beholdt gården ret lang tid efter.

Dog har Kurt Henriksen, som voksede op i Mandemarke (Strædet 11) indtil 1969 fortalt følgende: “På Solbakken boede Hemming og Edel Bille. Edel var en meget engageret gymnastiklærer, som næsten alle piger fra Magleby sogn har gået til gymnastik hos. De havde en søn Steffen født ca. 1947 som blev uddannet elektriker. I skolen var han den hurtigste dreng på 60 meterløb.”

Nu kender vi altså navne på nogle af de gamle beboere på gården: Jens Christian Jørgensen, som i 1875 købte gården af Klintholm Gods og 4 måneder efter sælger den til Hans Dideriksen. Derfor er det muligt at dykke ned i de gamle folketællinger og gå tilbage i tiden og finde oplysninger om gårdens tidligere beboere.

Hans Didriksen (1849-1918) og Anne Sophie Didriksen (1853-1930) – klik for at springe til historien om dem.

Vi begynder med den sidste folketælling, hvor Hans Didriksen er registreret på gården, nemlig 1916, og går herefter tilbage i tiden:

Hans Didriksen 14/10 1849 Husfader Gaardmand
Sofie Didriksen 18/5 1853 Husmoder Gaardmandskone
Margrethe Didriksen 26/2 1879 Datter Ugift Husgerning og Syskole
Margrethe Didriksen 30/4 1885 Svigerdatter Gift (senere rejst)
Solvejg Didriksen 12/6 1912 Barn  
Inge Veronika Didriksen 28/10 1914 Barn  
Marius Pedersen 31/3 1899 Tjenestekarl  

Bemærk at svigerdatteren som senere er rejst, har samme navn som Hans Didriksens ugifte datter. Det må have givet anledning til meget morskab og er forhåbentlig ikke grunden til at hun senere er rejst.

Det fremgår også af det originale folketællingsskema, at skattevæsenet i 1916 for første og eneste gang senere påførte oplysninger om personernes indtægt og formue det pågældende år. Hans Didriksens skattepligtige indkomst var 2.600 og hans formue var 20.500, hvorfor han for 1916-17 skulle betale kr. 50,45 i statsskat og kr. 43.98 i kommuneskat. Nu lyder disse beløb jo ikke af meget i dag (hvem ville ikke være glad for at slippe med 100 kr. i skat?), men som man kan læse under historien her på hjemmesiden om ‘Indkomst- og formueforhold i 1916‘ om omregning til nutidskroner (link åbnes i ny fane) svarede hans formue måske til knap 900.000 og indkomsten til ca.110.000 – og skatten til måske 4.000 kr.! Da hans væsentligste formue jo nok har været gården, skulle et inflationsindeks for denne nok have været et andet, da værdierne af fast ejendom jo i det store perspektiv er vokset mangefold i forhold til den almindelige inflation.

Når folketællingen i 1916 er den seneste Hans Didriksen optræder i, er det fordi han døde den 1. juni 1918. Det kan man se i kirkebogen for Magleby Kirke, hvor han er den første på siden. Her kan man også se, at han var søn af gårdejer Didrik Hansen og Ane Margrethe Christiansdatter. Der er i øvrigt også nogle (ikke særligt letlæselige) oplysninger under rubrikken ‘Anmærkninger’, som formentlig har noget at gøre med at han døde på Professor Rovsings klinik, Rosenvængets Allé 34 i København.

Folketællingen i 1906:

Hans Didriksen 14/10 1849 Husfader Gaardejer, Landbrug
Ane Sofie Jensen 19/5 1853 Husmoder  
Jørgen Didriksen 9/2 1878 Søn Landbrug
Margrethe Didriksen 26/2 1879 Datter Landbrug
Agnes G. Didriksen 10/7 1893 Barn Landbrug

Folketællingen i 1901 (link til det originale skema):

Hans Didriksen 14/10 1849 Husfader Gårdmand
Anne Sophie Jensen 19/5 1853 Husmoder  
Jens Didriksen 12/3 1885 Barn  
Johannes Didriksen 4/9 1886 Barn  
Elisabet Didriksen 16/7 1888 Barn  
Agnes Gertru Didriksen 10/7 1893 Plejebarn  
Valdemar Hansen 19/9 1877 Tjenestetyende almindelig Karl

Af det originale skema fremgår også at de var blevet gift i 1874, samme år som de kom til sognet fra Borre sogn, og at de havde fået 9 børn som levede og mistet 1. 

På folketællingerne i Mandemarke fra 1880, 1890 og 1901 findes følgende 9 børn: Kristian  1875 (var vist døbt Christian), Kathrine 1876 (Magleby kirkebog: Cathrine Didriksen død 9/7 1882 som 5-årig), Jørgen 1878, Margrethe 1879, Martha 1880, Marie 1883, Jens 1885, Johannes 1886 og Elisabeth 1888. Derudover viser der sig også at have været en datter Christine fra 1881, som mærkeligt nok ikke blev registreret ved folketællingen i 1890, hvor hun har været 8. Måske har familien haft brug for aflastning, så hun har boet et andet sted? Men med hende passer deres oplysning om 9 børn og 1 mistet.

Her ses familien med 8 børn, så det er nok det ældste familiefoto der findes

Plejebarnet som var kommet til ved folketællingen i 1901, hvis mellemnavn på folketællingsskemaet på skemaet er skrevet ‘Gertru’ (d.v.s. ‘Gertrud’ med meget blødt eller stumt ‘d’), må ud fra efternavnet være et barnebarn. Hun var ifølge skemaet født i Brandlev ved Næstved og var kommet til Mandemarke i 1894 – altså som 1-årig.

Den gang var det jo meget almindeligt at bedsteforældre tog sig af børnebørn, når deres børn ikke selv havde mulighed for det. Det var ofte tilfældet, når unge kvinder ‘kom i ulykke’ og fik et barn udenfor ægteskab, men ser man på alderen på Didriksens døtre, kan det ikke være nogen af dem som har fået et barn i 1893. Det har – takket være oplysninger fra en ihærdig efterkommer til familien i 2020 – vist sig, at Agnes var en brordatter til Hans Didriksen (1849-1918). Agnes, som var født 10/7 1893, var barn af hans 1 år yngre bror Anders Didriksen (1850-1921) og Else Kirstine Jensdatter (1852-1994). Da moren dør allerede 17/5 1894, hvor Agnes kun er 8 måneder, er det ikke overraskende at hendes farbror og hans kone har taget hende til sig som plejebarn på ”Solbakken”. De havde jo mange års erfaring med at have småbørn (10 gange), og da det sidste af deres 9 børn var født i 1888, har der jo også været alle de større børn der endnu ikke er flyttet hjemmefra til at tage sig af den lille kusine.

Det er en fornøjelse, når efterkommere til familierne i Mandemarke kan bidrage til hjemmesidens oplysninger, så stor tak til Hans Didriksens oldebarn Martha (der vist er opkaldt efter sin bedstemor) for at have Googlet sig frem til den private hjemmeside med oplysninger om familien (som kan åbnes på ny fane).

Herfra kan man også få oplysning om hele den øvrige familie, herunder Hans Didriksens forældre i Borre, Diderich Hansen (1818-1884) og Ane Magrethe Christiansdatter (1822-1899). De er et meget imponerende par, for hun fødte fra 1842 til 1863 ikke mindre end 17 børn. Da hun kun fik tvillinger en enkelt gang, må hun stort set have været gravid fra hun var 20 til hun var 41. Og det har åbenbart ikke slidt hårdt på hende, for hun levede til hun var næsten 79!

Den næste folketælling der er lagt på hjemmesiden er fra 1880, idet den fra 1890 ikke er afskrevet (men kan åbnes på ny fane ved at klikke HER, hvor Hans Didriksens familie ses på gård 14).

Folketællingen fra 1880 (originalt skema) med alder og fødeår (som dog blot blev beregnet ved at trække alderen ved folketællingen den 1. februar fra 1880, uanset om personerne havde nået at have fødselsdag i 1880):

Hans Didriksen 30 1850 Husfader, Gaardejer
Ane Sofie Jacobsen 26 1854 hans Hustru
Kristian Didriksen 4 1876 deres Søn
Katrine Didriksen 3 1877 deres Datter
Jørgen Didriksen 1 1879 deres Søn
Margrethe Didriksen 0 1880 deres Datter
Niels Jørgen Didriksen 16 1864 Husfaderens Broder, Tjenestekarl
Sidse Kirstine Petersdatter 16 1864 Tjenestepige

Da vi ved at Hans Didriksen og hans kone kom til Mandemarke i 1874, er det ikke overraskende at de ikke findes på folketællingen i 1860. De kom i øvrigt til Magleby Sogn fra Borrre Sogn, idet de begge var født og opvokset i Borre og Nyborre, så det har ikke været den store rejse.

Længere tilbage

Med hensyn til ejendommen på Gurkebakken 7 kan vi dog komme længere tilbage, for det fremgår af en gammel ‘hartkornsprotokol’ fra 1837 (læs mere herom under historien om gården på Kraneledvej 35), at brugeren af gården med matr.nr. 13 hed Jacob Andersen og altså var fæstebonde under Klintholm Gods. Af en gammel protokol over godsets fæstebønder kan man se, at Jacob Andersen fik fæstebrev 31/10 1826.

Jacob Andersen kan vi finde ved folketællingen i 1860 på en gård (originalt skema, familie 11 på venstre ark som kan være svært at læse), hvor han bor samme med en anden familie, nemlig familien Jørgensen (F1). (Der er senere tilføjet links til stamtræssiden Geni.com, jfr. det afsluttende afsnit om slægtsforskning).

F1 71 Jens Christian Jørgensen 36 1824 Gaardmand
72 Mette Kirstine Christophersdatter 30 1830 Hans Kone
73 Anders Larsen 11 1849 Hendes Barn med afdød Mand [Lars Jacobsen som døde 14/11 1853]
74 Kirsten Johanne Larsen 7 1853 Hendes Barn med afdød Mand [Lars Jacobsen]
75 Karen Kirstine Jensen (Karen Kirstine Hendrickson) 5 1855 Deres Barn
76 Lars Peder Jensen 2 1858 Deres Barn
77 Frederik Vilhelm Hansen 8 1852 Plejesøn
78 Lars Olesen 28 1832 Tjenestekarl
79 Ane Sophie Jacobsdatter 23 1837 Tjenestepige
F2 80 Jacob Andersen 72 1788 Aftægtsmand Enkemand
81 Anders Jacobsen 27 1833 Indsidder. Skomager
82 Sidse Kirstine Pedersdatter 26 1834 Hans Kone
83 Bodil Kirstine Andersdatter 5 1855 Deres Barn
84 Kirsten Cathrine Andersdatter 2 1858 Deres Barn

Her finder vi altså ikke bare Jacob Andersen men også den Jens Christian Jørgensen, som i 1875 købte gården af Klintholm Gods og 4 måneder efter solgte den til Hans Dideriksen. Jacob Andersen har altså som 72-årig enkemand været på aftægt hos Jens Christian Jørgensen og hans kone, og har også haft plads til at have et yngre ægtepar boende med deres 2 børn. Af folketællingen i 1845 nedenfor kan man se, at det er hans yngste søn Anders der nu har fået kone og og børn. Anders er skomager og har åbenbart ikke kunnet eller ønsket at overtage fæstemålet af gården, hvor Jens Christian Jørgensen er kommet til med sin familie.

Oplysningerne på stamtræssiden Geni viser også, at den gamle aftægtsmand Jacob Andersen – foruden sønnen Anders Jacobsen – også har haft en søn Lars Jacobsen (f. 1817). Han havde som 31-årig den 12/11 1848 giftet sig med Mette Kirstine Christophersdatter (f. 27/4 1830), der var 18. Forklaringen kommer kort efter, for inden hun er fyldt 19 får hun deres første barn Anders den 7/4 1849. Og yderligere 2 børn følger efter, Bodil Kirstine den 17/12 1851 og Kirsten Johanne den 27/1 1854.

Som 23-årig med 3 børn er Mette Kirstine også blevet enke, for Lars Jacobsen er død den 14/11 1853! Man forstår godt at hun gifter sig igen den 28/7 1854 med Jens Christian Jørgensen, for der har jo været brug for en ny gårdmand som vi ser i 1860. Selv om der i 1860 har været mange hænder på gården, har der også til den del af driften manglet noget. Mette Kirstine får yderligere 4 børn med Jens Christian.

Af udvandrerprotokollerne her på hjemmesiden fremgår at hele familien Jørgensen  med 8 børn mellem 20 og 0 udvandrede til USA (de er nr. 1-11 på listen)  og at deres billet blev registreret hos politimesteren i København 20/4 1871. Hvornår de helt præcist er afrejst til Austin i Minnesota vides ikke, men det er næppe længe efter. 

Det giver giver dog et forklaringsproblem, når vi ved at Jens Christian Jørgensen, som fik fæstebrev i 1855, først i 1875 købte gården fri af Klintholm Gods for straks efter at videresælge den til Hans Didriksen. Af de gamle tinglysninger fremgår nemlig tydeligt at skøde af 24 juli 1875 fra C.S.Scavenius til Jens Christian Jørgensen blev tinglyst 13. december samme år, samtidigt med at skøde af 8. december 1875 fra Jens Christian Jørgensen til Hans Dideriksen også blev tinglyst! I de gamle såkaldte ‘realregistre’ blev der ikke angivet købesummer, idet de blot var en slags indholdsfortegnelse over de tinglyste dokumenter. Så det vides ikke hvad Jens Christian Jørgensen har fået ud af transaktionen ved at lægge navn til overdragelsen fra Klintholm Gods til Hans Dideriksen. 

Hvordan hænger skøderne i 1875 sammen med oplysningerne om at Jens Christian Jørgensen udvandrede med hele sin store familie til Minnesota i 1871, hvor deres billetter var blevet forevist hos politiet? Forklaringen hører sikkert sammen med nogle teknikaliteter, når godset solgte sine fæstegårde, hvor der kan have været særlige fordele for godserne, hvis de solgte til en fæstebonde. Fra politisk side ville man gerne tilskynde godserne til at sælge deres fæstegårde, så måske har godset ligefrem kunne få skattemæssige eller andre økonomiske fordele?

I så fald har det nok godt kunnet betale sig for Jens Christian at tage turen hjem fra Minnesota til Danmark og tilbage igen, hvis det har været nødvendigt. Han døde i alt fald i Latimer, Franklin County, Iowa den 21. januar 1903, 78 år gammel (jfr. Geni.com), to år efter sin kone Mette Kirstine som var død samme sted 28. maj 1901, 71 år gammel (jfr. Geni.com). Man kan også se af Mette Kirstines stamtræ, at der for i alt fald 5 af hendes børn er indsat et billede af et af de gamle Amerika-skibe for at markere udvandringen.

Ser man på oplysningerne om Mette Kirstines forældre, ser man også at de begge døde i Bissinge i en høj alder kort efter hinanden, 25/2 og 10/5 1871. Da billetterne for familien til den lange rejse til USA efter reglerne skulle registreres hos politimesteren i København og det skete den 20/4 1871, skulle det være mærkeligt om der ikke var en sammenhæng. 

Men læs også den senere historie om Jens Christian Jørgensens families udvandring!

Folketællingerne 1850 til 1787

Går man tilbage til folketællingen for 1850, altså 5 år inden Jens Christian Jørgensen overtager fæstemålet af gården, finder man Jacob Andersen som husfader for følgende husstand (nr. 50 på det originale skema):

Jacob Andersen 62 1788 Husfader, Gaardmand
Bodil Larsdatter 54 1796 hans Kone
Lars Jacobsen 33 1817 Inderste, deres Søn
Mette Kirstine Christophersdatter 20 1830 hans kone
Anders Larsen 1 1849 deres Barn
Anders Jacobsen 17 1833 Husfaders søn
Lars Hansen 8 1842 Plejesøn
Ane  Lisbeth Sørensdatter 23 1827 Tjenestepige

Ved folketællingen i 1845 så husstanden således ud:

Jacob Andersen 57 1788 Gaardmand
Bodil Larsdatter 49 1796 hans Kone
Lars Jacobsen 28 1817 deres Barn, Tømmermand
Christian Jacobsen 21 1824 deres Barn, Skræder
Anders Jacobsen 12 1833 deres Barn
Jens Peder Jensen 19 1826 Tjenestefolk
Kirsten Madsdatter 24 1821 Tjenestefolk

På det håndskrevne skema fra folketællingen (åbnes i ny fane) er det familie nr. 49, hvor man på den næste gård der nævnes finder familie nr. 50 med den 65-årige Didrik Poulsen og hans 33-årige ugifte søn Hans Didriksen. Det viser sig at være Busenevej 40, som i dag kaldes “Bøgeholtgård”, der er den sidste gård under Mandemarke på vejen mod Busene.

Nu kunne man let forledes til at tro, at det er denne Hans Didriksen som i 1875 køber gården på Gurkebakken 7. Og det ville jo være morsomt hvis det var tilfældet, for i så fald  havde han lige siden sin barndom kunnet “se op” til den, for gården som som senere kaldes “Solbakken” ligger væsentligt højere i landskabet end “Bøgeholtgaard”.

Imidlertid var den Hans Didriksen som købte “Solbakken” født i Borre Sogn i 1849 som søn af gårdejer Didrik Hansen, jfr. oplysningerne i kirkebogen ved hans død samt privat stamtræsside, hvor Hans Didriksens far i øvrigt kaldes ‘Diderich Hansen‘.

Didrik Poulsens søn, Hans Didriksen, fra “Bøgeholtgaard” var fra 1813! Den gang børns efternavn kom af deres fars fornavn (patronymer), var det eneste man vidste om en der hed Didriksen til efternavn, at hans far havde heddet Didrik. Så de to i Mandemarke der  begge hed Hans Didriksen var altså sønner af henholdsvis Didrik Hansen (Diderich) og Didrik Poulsen.

Fem år tidligere, altså i 1840 (originalt skema), finder vi Jacob Andersens familie igen:

Jacob Andersen 52 1788 Gift Gaardmand
Bodil Larsdatter 44 1796 Gift hans Kone
Hans Jacobsen 21 1819 Ugift deres Børn
Christian Jacobsen 16 1824 Ugift deres Børn
Anders Jacobsen 7 1833 Ugift deres Børn
Karen Larsdatter 26 1814 Ugift Tjenestepige

Tilbage ved folketællingen i 1834 finder vi dem igen, men der dukker en interessant person op til sidst:

Jacob Andersen 46 1788 Gift Gaardmand
Bodil Larsdatter 38 1796 Gift hans kone
Lars Jacobsen 17 1817 Ugift deres Børn
Hans Jacobsen 15 1819 Ugift deres Børn
Rasmus Jacobsen 12 1822 Ugift deres Børn
Christian Jacobsen 10 1824 Ugift deres Børn
Anders Jacobsen 1 1833 Ugift deres Børn
Hemming Jacobsen 1 1833 Ugift deres Børn
Ellen Hansdatter 26 1808 Ugift Tjenestepige
Anders Jacobsen​ 78 1756 Enkemand underholdes af  Huusfaderen

Her finder vi altså den gamle enkemand Anders Jacobsen, som forsøges af Jacob Andersen. Når Jacob har efternavnet ‘Andersen’ var det jo fordi han var søn af en Anders. Det tyder altså på at det er hans gamle far som han ‘underholder’, og det bekræftes også af den tidligere folketælling i 1801 (der var ingen folketællinger mellem 1801 og 1834, hvor Danmark lå i krig og gik statsbankerot):

Anders Jacobsen 45 1756 Gift Husbonde Gaardfæster
Bodil Hansdatter 50 1751 Gift hans Kone  
Hans Andersen 15 1786 Ugift deres børn  
Jacob Andersen 11 1790 Ugift deres børn  
Mette Rasmusdatter 15 1786 Ugift Tjenestepige  

Her finder vi altså Jacob Andersen som 11-årig søn af ‘Gaardfæster’ Anders Jacobsen.

Og Anders Jacobsen kan også findes i den ældste folketælling der overhovedet er foretaget, nemlig i 1787:

Anders Jacobsen 32 1755 Gift Huusbonde Huusmand og Hiulmand
Bodil Hansdatter 38 1749 Gift hans Kone  
Hans Andersen 3 1784 Ugift deres Søn  
Peder Nielsen 62 1725 Gift Huusbonde Bonde og Huusmand

Nu må man ikke tro, at det er gården på Gurkebakken 7 de har boet i. For det var først ved udskiftningen, som i Mandemarke fandt sted omkring 1803 og 1804, at gårdene blev flyttet ud af landsbyen og genopført ude i landskabet på de nu tildelte marker. I 1801 har Anders Jacobsen også som det fremgår været husmand og hjulmand, hvor det sidste var en vigtig ting den gang.

Af en gammel protokol fra Klintholm Gods over godsets fæstebønder fremgår, at Anders Jacobsen fik fæstebrev den 4/9 1797, men det vides desværre ikke hvor gården på dette tidspunkt har ligget i landsbyen Mandemarke – altså inden den blev flyttet ud på Gurkebakken 7 i forbindelse med udskiftningen i 1803 og 1804. Det har været en større opgave at flytte 15 gårde ud af Mandemarke, hvor alle beboerne sikkert har måttet hjælpe til, selv om det nok primært var tømmeret i de gamle bindingsværkshuse som blev genbrugt.

Ser man på det gamle kort til venstre over Mandemarke fra 1797, kan man jo også se, at der mange steder har ligget gårde, som senere er blevet overstreget, efter at de er blevet nedrevet og flyttet.

Det kunne måske have  været en af gårdene på ‘marken’ midt i byen (omkring det sorte No 1) som Anders Jacobsen har fået i fæste i 1797?

Smeden i Borre, Svend Pedersen, er ved at lave en hjulring omkring 1965

Formentlig har Anders Jacobsen mens han var husmand og hjulmand dog boet et andet  og mere ydmygt sted sted i landsbyen, inden han i 1797 fik den gård i fæste som få år senere i forbindelse med udskiftningen blev flyttet til Gurkebakken 7.

Som hjulmand har han også haft brug for samarbejde med smeden, når hjulene skulle omsluttes af et kraftigt metalbånd, så måske har han boet i nærheden af den gamle smedje?

Senere genealogisk tilføjelse

Efter at redaktøren af hjemmesiden har opdaget den store stamtræsside på nettet Geni.com, hvor det viser sig at dækningen af Østmøn mange hundrede år tilbage er imponerende (bl.a. fordi en aktiv bidragyder efter læsninger af kirkebøger og mange andre kilder i sin Californiske pensionisttilværelse har mange forfædre fra Østmøn), er turen nu også kommet til personerne omtalt i historien her om Gurkebakken 7.

Jacob Andersen, der fandtes som 72-årig ved folketællingen i 1860 ig som ifølge Klintholms godsarkiver fik fæstebrev den 31/10 1826 på gården, kan findes i et omfattende stamtræ som Geni.com genereret på baggrund af indsamlede oplysninger (hvis du vil se det så klik her for at se stamtræet – kræver første gang at man helt uforpligtende identificerer sig og så må man ellers ‘føle sig frem’). Der er jo ikke en bestemt måde at afbilde familierelationer grafisk i form af et stamtræ, så derfor er det ofte mere givende at dykke ned i enkelte personers data – om fødsel, forældre, søskende, ægtefæller, børn og død og begravelse.

Jacob Andersen blev gift med Bodil Larsdatter (f. 1796, d. 1851 – hendes stamtræ kan ses HER). Jacob var født i 1788 i Mandemarke som søn af Anders Jacobsen og Bodil Hansdatter, som også ses på folketællingen for Mandemarke i 1801 som gårdfæstere med deres to børn. 

Jacob Andersen og Bodil Larsdatter fik 6 børn: Lars JacobsenHans JacobsenRasmus JacobsenChristian JacobsenAnders Jacobsen; og Hemming Jacobsen. Ved den næste folketælling efter 1801 for Mandemarke i 1834 ses Jacob og Bodil med 5 børn samt Jacobs nu 78-årige far Anders Jacobsen.

Langt ude til venstre på Jacob Andersens stamtræ finder man i øvrigt en Hans Jacobsen (f. 19/5 1754 i Budsemark, d. 12/10 1837 i Budsemark). Han var søn af Jacob Hansen (f. 1712 og d. 1787 i Budsemark) og var af en børneflok på 9. Og Jacob Hansens far Hans Isaachsen var født i Mandemarke i 1676 og døde i som 72-årig i Mandemarke i 1748. Og det samme var tilfældet for Hans Isaachsens far Isaach Hansen (f. 1645, d. 1717). Hans far hed Hans Skytte og levede i første halvdel af 1600-tallet og døde i Mandemarke i august 1656).

Hans Jacobsen, som blev far til 11 børn, havde 8 søskende. Selv om han falder en smule udenfor hjemmesidens focusområde som er Mandemarke, skal han skal alligevel nævnes for at vise, hvordan familierne selvfølgelig havde tråde mellem Mandemarke, Busemarke, Magleby og de andre byer især på Østmøn, som det også fremgik af omtalen af hans forfædre i fædrene linie. Da Hans Jacobsen ved den ældste folketælling fra 1/2 1787 var 32 blev han registreret således i  Magleby:

Hans Jacobsen, 38 år, Huusbonde, Bonde og Gaardbeboer.
Ellen Larsdatter, 37 år, hans Kone.
Anna Olesdatter, 74 år, Enke, Huusbondens Moder.
Lars Hansen, 10 år, deres Børn.
Jens Hansen, 6 år, deres Børn.
Peder Hansen, 3 år, deres Børn.
Hemming Hansen, 2 år, deres Børn.
Sidse Hansdatter, 8 år, deres Børn.
Ole Hansen, 18 år, Tienstefolk.
Margreta Olesdatter, 18 år, Tienestefolk.

Et meget tidstypisk billede for en familie på en gård. De har været fæstebønder men han blev omtalt som ‘Bonde og Gaardbeboer’. De har en gammel mor boende og har foruden 5 børn mellem 2 og 10 år også en tjenestedreng og en tjenestepige på 18.