Radarstation ved klinten i drift april 1945

I august og september 1944 blev der rejst en barak ved Hundevængsfaldet omkring 700 m nordnordøst for Møns Fyr. Samtidig ankom de første fire marineinfantarister.

2verdenskrig_radar1dT

Barak ved Hundevængsfaldet

I marts 1945 var der opstillet en radar, der ifølge tyskerne var ubrugelig. Men i april var en ny radar opstillet og stationen var i drift med 22 mands besætning. Begge radarer var placeret yderst på klinten med 20 meters mellemrum.

Den nordlige var en såkaldt Fumo 2 “Calais” med betjeningskabine placeret på et betonfundament. Den kunne stedfæste et overflademål på afstande fra 1 til 200 km. Den kunne drejes med håndkraft og havde et strømforbrug på 20 KW. Den sydlige var fast opstillet og af typen Fumo 5 “Boulogne”. Den havde dobbelt så lang rækkevidde som Fumo2 og var den mest strømforbrugende radar i den tyske marine (400 KW).

Bag radarerne lå en beboelsesbarak med indgang fra nord. I vagtstuen fandtes direkte telefonforbindelse til blandt andet luftmeldeposten ved Høje Møns forsamlingshus.

historiens-gang_rada3dT             historiens-gang_rada4dT

historiens-gang_radar2dT

Allerede i september 1942 var det planerne, at der skulle opstilles en radarstation og en antenne ved Hampelandsvej. Der blev bygget fem mindre træbygninger, en større T-formet barak omgivet af et stort plankeværk, en stor hvid træbarak, to murstenshuse, en mandskabskaserne opført i gule mursten med betonkælder og to betonfundamenter. Men radarerne til det byggeri kom aldrig. Og i 1943 blev dele af det demonteret.

De lokale tog også for sig af retterne, hvilket førte til en politianmeldelse. Nogle af kalkstenene fra en af de oprindelige bygninger havnede hos Finn Carlsens far, der brugte dem til at renovere en del af gårdens ydermur ud mod Busenevej 19. Og der sidder de såmænd den dag i dag.

Møns Museum udgav i 1995 et ‘jubilæumsskrift’ i forbindelse med en udstilling i anledning af 50-året for Danmarks befrielse var der trykt forskellige beretninger, herunder denne om radarstationen fra Hans Jensen, Tostenæs:

Da radarstationen blev bygget, tjente han hos Hans Jørgen Rasmussen, Mandemarke, som var ejer af en grusgrav. Tyskerne forlangte, at han leverede det grus, som de havde brug for. Hans Jørgen Rasmussen nægtede, men den tyske kommandant lagde sin pistol på bordet og sagde, at det var en ordre, som de ikke kunne nægte.

Bagefter sagde Hans Jørgen, at når de skulle levere grus til tyskerne, kunne de læsse ovre i den side af grusgraven, hvor der ikke var andet en rævesand, med det resultat, at de mure som blev bygget ret hurtigt ville smuldre.

Han havde det indtryk, at de håndværkere, som arbejde for tyskerne, arbejdede meget langsomt og mange gange saboterede byggeriet. Blandt andet havde han altid lommerne fulde af søm, når han havde leveret grus. Alle steder, hvor der skulle have været brugt 4 søm, blev der kun sat et.

historiens-gang_rada5dT historiens-gang_rada6dT