Strædet 4

I dag ejes huset af Jørgen Knuthsen.

straedet_Straedet4

straedet_DoerKnut

Den smukt malede hoveddør

Husets historie

Strædet 4 blev i lighed med en række andre huse i landsbyen bygget i 1870’erne. Husets første beboer var skomager Jens Peter Hemmingsen.

straedet_Straedet4foer26G

Fotografiet her er taget engang før 1926 og viser Jens Peter Hemmingsen foran sit hus

På et areal på i alt 120 kvadratmeter husede han sin kone, sin søn Hans, en svend, et skomagerværksted og en vestvendt stald. I stalden stod hans ko, der foruden at give mælk på bordet fungerede som trækdyr, når der skulle hentes korn hjem fra Hemmingsens lille jordlod overfor Høvblege.

I 1899 havde han klaget over den manglende løn til hans søn Hans, som må have været tyende på gården på Busenevej 19 som tilhørte Hans Larsens enke. Se notatet om denne “Forligsmægling i Tyendesagen Teglbrænder P Hemmingsen Mandemark som Fader og Værge for sin umyndige Søn Hans Hemmingsen mod Gaardmand Hans Larsens Enke i Mandemark angående Løn til Hans Hemmingsen fra 1ste Maj 1899 til 1ste November 1899 45 Kr. og Sagens Omkostninger.” Jens Peter Hemmingsen må altså – også – have været teglbrænder på dette tidspunkt.

Hans barnebarn Edith Hemmingsen kom til verden i husets køkken, hvor hun begyndte sit liv med i bogstaveligste forstand at lande på køkkengulvet. Det er hende der er kilden til de mange oplysninger (og sikkert også de gamle fotos).

oldkort_g

Ediths farfar Jens Peter Hemmingsen (17.7.1840 – marts 1929)

straedet-b_Ediths_mor

Ediths farmor Kirstine Margrethe Hemmingsen (1841 -1914)

straedet_HemFPostka

Ediths farfar foran postkassen med kridtpibe i munden.

Læs mere om Jens Peter Hemmingsen på andet opslag.

Jens Peter Hemmingsen oplærte sin søn i skomagerfaget. Men desværre var det ikke længere nok til at skaffe smør på brødet. Hans David Hemmingsen fik en stilling som landpost.

“Min far var egentlig uddannet skomager og kunne sy fodtøj. Men i min barndom var det nået derhen, at en skomager kun beskæftigede sig med reparation. Jeg kan huske læstereolen med de træforme som man syede skoene over for folk i byen og bønderne på gårdene udenfor. De havde alle mulige faconer, og folk havde simpelt hen deres læster stående på reolen. Så når de skulle have nye sko, havde skomagerne deres læste stående,” forklarer Edith.

1920-erne var en svær tid for Klintholm Gods, der måtte sælge en del fra for at holde sig økonomisk over vande. I 1926 køber Hans Hemmingsen sit barndomshjem fra godset for 5.000 kr., med forbehold for “Udenomsrettigheder så som andel i gade- og skolejord, ret til tørveskær samt jagtret” og med pligt til at opsætte og vedligeholde hegn. Omkring samme tid erstattes husets oprindelige stråtag med et tag af cementsten, der ligger der den dag i dag.

“Mine forældre havde brevsamlingssted, et slags posthus. Der gik to bude ud derfra. Den ene var min far. Mens min mor drev selve brevsamlingsstedet. Det var med rigtig bogføring. Man kunne komme med hvad som helst. Og der blev ført bøger, så der kunne sendes penge. Der var kontor over hele huset, men vi havde noget som vi kaldte poststuen alligevel. Poststuen blev kun brugt til post noget af døgnet. Men der var åbent hele dagen. Det var der, om det så var os børn der ekspederede og herunder udleverede pakker. Det var ikke noget problem for man kendte jo alle mennesker. Min far havde meget bogholderiarbejde. Foruden brevsamlingssted var han i Magleby Sparekasse, som var en lille sparekasse for Magleby sogn. Den lå i Magleby, men havde kun åbent lørdag eftermiddag fra 17 til 20. Min far ordnede bogholderiet derhjemme.”

Her ses – med postterminologi – et ‘Udslebet stjernestempel af Faareveiletypen’.

straedet-posthuset_Postst1

Mandemarke

UDS-2. TIL 1.1.1934. Anvendes fra 2.1.1934 til 29.8.1945. Ophører 28.02.1946. Antagelig kun anvendt til annullering af breve i de første måneder af 1934 og til annullering af frimærker på adressekort de sidste år før flytningen til KRANELED. Det blev i 1929 bestemt, at den indre stjerne skulle udslibes, idet den blev udfyldt med støv. Derfor fik alle brevsamlingssteder stjernestempler uden stjerne.

straedet-b_Ediths_foraeldre

Ediths far Hans David Hemmingsen og mor Ellen Marie Frederikke i starten af 1900 tallet

 

straedet-b_Ediths_foraeldre_som-gamle

Ediths far og mor (10.5.1881 – 4.10.1970) på deres guldbryllupsdag lillejuleaftensdag 1948

 

 

 

straedet-b_Ediths_far_med_oldebarn

Ediths far ( 30.12.1882 – 28.11.1960) med oldebarn

 

kunstnere_ung_Edith

Edith Hemmingsen som ung

 

kunstnere_Edith_og_mand

Edith med sin mand Hans Hemmingsen

 

landsbyen_Edithansigt

Edith da hun fortæller om dette hus historie

En mindre del af grunden bliver lige efter krigen bebygget af Edith og hendes mand Hans (som vist officielt hed Hans David). Han var post, men har som murer også stået bag en del renovering af medtagne huse i Mandemarke.

Edith og Hans køber i 1964 et stykke af forældrenes grund.

Efter Ellen Hemmingsens død bliver huset i 1971 som et af de første i Mandemarke overtaget som sommerhus. Prisen er 60.000 kr. Dermed er en ny æra startet: Københavnerne melder deres indtog!

I perioden fra 1971 til 85 bliver huset kraftigt men dog nænsomt moderniseret, idet både de gamle døre og kakkelovnene bliver bevaret.

Jørgen Knuthsen fra København overtager i 1985 huset som feriebolig og indretter loftsetagen til beboelse.

Nedenfor er et kig til husets gamle stald og gang!

straedet-posthuset_StaldKnuthsen straedet-posthuset_GangKnuthsen

Til sidst en lille kommentar til de gamle folketællinger, som findes på nettet og også er lagt ud her på hjemmesiden.

Ved folketællingen i 1906 (den seneste der ligger frit tilgængelig på nettet) var der i Magleby Sogn med i alt 1.469 personer hele 40  med efternavnet Hemmingsen. Og 6 af dem hed Hans til fornavn, hvoraf vi jo allerede kender de to (som er kursiveret nedenfor):

Hans Hemmingsen  ? Gift Magleby, Sømark Husfader. Agerbruger (Gaardejer).
Hans Hemmingsen 1883 Ugift Magleby, Mandemark Søn. Skomagersvend.
Hans P. Hemmingsen 1857 Gift Magleby, Stubberup Husfader. Gaardejer.
Hans Peter Hemmingsen 1841 Gift Magleby, Sømark Husfader. Husmand, Alderdomsunderstøttelse.
Hans Peter Hemmingsen 1851 Gift Magleby, Mandemark Husfader. Landpost og Tømrer.
Hans Peter Hemmingsen 1877 Gift Magleby, Liselund Husfader. Fisker.

Så med den navnetradition skal man virkelig holde tungen lige i munden, når man prøver at finde oplysning om personer. Det må også have kunnet give anledning til misforståelser, når der både i Stubberup, Sømark, Liselund og Mandemark var en ‘Hans Peter Hemmingsen’! I selve Mandemarke hed 18 personer ud af 258 Hemmingsen til efternavn.