Lærer Villum Jensen (Nyt 3/2019)

personer_UVillum Jensen er født 8/2 1860 i Varde Sogn og kom fra N.Ertebølle, Fyn, da han i 1885 flyttede til Magleby Sogn. Samme år er han også blevet gift med med Elise Johanne Jensen, f. 6/4 1862, der i 1885 kom fra København (ved folketællingen i 1901 kan man se af den håndskrevne registrering af familien at de i mellemtiden havde fået 2 børn, Margrethe Nielsigne i 1887 og Anna Marie i 1892).

Om hende har Edith Hemmingsen fortalt en lille morsom historie:  “Villum Jensens kone var en stor dame, der ikke brød sig særligt meget om smeden Vilhelm Hansen. Da pumpen på skolen gik i stykker, havde hun givet udtryk for, at man burde sende bud efter en der har forstand på det!”

Lærer Hansen

Lærer Hansen

Da Villum Jensen kom til Mandemarke i 1885, afløste han lærer H. Hansen, der havde undervist landsbyens børn i hele 43 år. Men i modsætning til Hansen var der endnu ingen bolig til ham.

Den gamle rytterskole fra 1721 var netop revet ned, og den nye indeholdende skolestue og Villum Jensens lejlighed var endnu ikke færdig. Så Jensen rykkede ind som midlertidig lejer hos skomageren i Strædet 4.

personer_Mandemarkeskolelillebil

Den nye skole blev lidt større end den gamle og blev udstyret med et ægte tegltag i stedet for et tag af strå. Skolen er her set fra marken syd for skolen, som dengang tilhørte læreren, der måtte ud for at pløje, så og høste som alle andre.

Den brede åbne dør fører ind til Villum Jensens lejlighed. (Klik her for et billede af skolen set fra Skovstræde).

Læreren skulle ene mand levere undervisning til alle landsbyens børn plus nogle stykker fra oplandet fra det syvende år og frem til konfirmationsalderen. De få som gik videre tog til Magleby private Realskole, der blev åbnet i 1885.

I Mandemarke Skole var der to klasser. Læreren kunne selvfølgelig kun undervise en klasse af gangen. Det problem klarede man ved, at børnene fra 7 til 10 års alderen gik tirsdag, torsdag og lørdag. De 11 til 14 årige blev så undervist mandag, onsdag og fredag.

De fleste børn havde kun en egentlig fridag, nemlig om søndagen, hvor gudstjenesten i Magleby kirke var obligatorisk for de fleste. Resten af de skolefri dage gik med fysisk arbejde.

Edith Hemmingsen gik i en af Villum Jensens sidste klasser. Hun blev konfirmeret i 1926, to år før Jensen gik på pension efter 41 års tjeneste som lærer i Mandemarke.

Tænk en gang at landsbyskolens undervisning igennem 84 år var blevet varetaget af kun 2 personer, lærer Hansen i 43 og Villum Jensen i 41 år!

Ved folketællingen i 1925 – året før Villum Jensen gik på pension – registreredes følgende for Skovstrædet 2 med fødselsdato og fødested:

Villum Jensen 8.12.1860 Vorde Viborg Amt Husfader Lærer
Elise Johanne Jensen 6.4.1862 Ullerslev Odense Nord Husmoder
Ebba Nielsen 24-04-2019 Hagesvej 35 Frederiksberg Husassisten

Ved folketællingen i 1930 var Villum Jensen flyttet til Sømarke sammen med sin kone. Matr. 37d Sømarke er Sømarkevej 24 (link til Krak luftfoto 1954).

Matr. Sømarke Født Fødested Gift
37d Villum Jensen 8.12.1860 Vorde Viborg Amt Pensioneret lærer 9.10.1885
Elise Jensen 6.4.1862 Ullerslev Odense Husmoder 9.10.1885

Begge Ediths forældre havde i lighed med hende selv gået i skole hos Jensen, som hun husker som en lille kraftig og helt skaldet mand.

“Mellem 8 og 10 om morgenen havde vi bibelhistorie og salmevers. Om eftermiddagen havde vi regning mellem 2 og 3. Det var meget udenadslære specielt når det gjaldt salmevers. Dem der ikke kunne huske dem, fik et par på skrinet og lov til at læse dem om igen,” erindrer Edith.

I Ediths skoletid var der mellem 20 og 30 elever i hendes klasse. Og alle havde de meget respekt for Villum Jensen. Ja, faktisk var de en anelse bange for ham.

“Han var vist streng. Der gik blandt andet en historie om, at smeden en gang gik over til ham,  fordi han havde været for hård ved hans drenge. Til ham skulle Jensen have sagt: “Er De klar over, at jeg kan slå dem til de ligger?!” Hertil skulle smeden have svaret: “Jamen gud bevare mig, så vil jeg gå hjem og sige til mine drenge, at de skal lægge sig med det samme,” fortæller Edith.

Men forholdene var ret primitive. Eleverne skrev med grifler på en lille skiffertavle indrammet i træ og tørrede det af med en klud. Her foregik alt det skriftlige arbejde. Og set i det historiske bakspejl har Edith meget respekt for, at Villum Jensen trods de ringe undervisningsrammer formåede at lære børnene at læse og regne.

“Jeg kan i dag undre mig over, hvordan kunne han læse med børn fra 8 til 10 i en og samme klasse? Men det kunne han. Og specielt de mindste børn kontrollerede han virkelig godt for at sikre sig at de lærte at læse. De stod ved siden af ham og skulle læse. Men selvfølgelig havde de lektier for derhjemme.”

Pastor Plenge præst i Magleby kirke fra 1912 til 1926

Pastor Plenge præst i Magleby kirke fra 1912 til 1926

Når der var eksamen, var det præsten fra Magleby som var censor.

I Ediths tid var han en mere mild mand end Villum Jensen. For Jensen tilhørte den ret store kreds af Indre Missions folk på Østmøn, mens pastor Plenge var mere moderat. Derfor herskede der også store meningsforskelle mellem de to.

Men selvom Plenge talte Jensen imod, var der ifølge Edith meget respekt for Villum Jensen i Mandemarke, der dengang næsten udelukkende var beboet af folk fra arbejderklassen.

Fra en gammel avisartikel i Ringsted Folketidende den 27. juni 1916 kan man finde et referat fra et afholdt skolemøde i Næstved, hvor modersmålsundervisningen blev drøftet:

Lærer Jensen, Mandemark, syntes Højtlæsning havde stor Betydning i Skolen, ligesom han mente Dialekternes Vildskud burde skæres bort. Hvilket gav næste taler anledning til følgende:
Seminarielærer Lambertsen, Haslev, talte for at bevare Sprogets Reservefond, Dialekterne. Med hensyn til Læsningen vilde Taleren sige, at det maatte være Skolens Opgave at give en vis mekanisk Læsefærdighed.

Villum Jensen gik på pension i 1928, hvor han blev afløst af den 31 årige Christian Viktor Rasmussen, der kom fra en stilling som lærer på Rødkilde Højskole for at tiltræde som Mandemarke skoles sidste enelærer.

Skolen blev endelig lukket i 1937, hvor undervisningen flyttede til den nye Magleby Centralskole på Klintholm Havnevej. Her blev Christian Viktor Rasmussen ansat som andenlærer med bopæl på skolen.

personer_ViktorRasmussen

Viktor Rasmussen

Kun en enkelt gang om året var der tid til pjank og pjat på skolen. Det var ved den årlige sommerudflugt.

“Vi havde en skovtur om sommeren fra skolen, hvor alle eleverne marcherede anført af hornmusik og fanebærer ud af landevejen til Store Klint. Hvert andet år havde Mandemarke musikken. Og hvert andet år Kraneled. De stødte til ved Gurkebakken,” husker Edith.

Traditionen stammede ifølge L.P. Rasmussens livserindringer tilbage fra 1853.

– – ◄► – –

Læs også historierne om Den gamle rytterskole (herunder om Biskop Balles sønderlemmende bedømmelse i 1805 af skoleholder Leegaard) og Skoleledere for Mandemarke skole siden 1717.

Da der var opstået et behov for en skole i Kraneled, blev der også bygget en skole her i 1885, hvor man kunne tro der var plads til pigeklasse i den ene ende og drengeklasse i den anden. Sådan kunne det i alt fald se ud af dette gamle uskarpe foto. Men forklaringen fremgår nedenfor.

oldkort_Kraneled_skole

Kraneled skole opført 1885

John Båndhøj som voksede op i Kraneled har fortalt (i historien om Kraneledvej 24):

I gamle dage var her skole lige på den anden side af vejen. Det var en forskole, hvor man gik i 3 år: i første klasse, i lille anden og i store anden. Derefter fortsatte John i Centralskolen på Klintholm Havnevej, så han måtte cykle hele vejen gennem Mandemarke og ned ad Hovvejen. Centralskolen havde elever fra 1. til 5. klasse.

Dernæst måtte John til Magleby Realskole lige ved Magleby kirke. Det var en privat skole, der også havde kostskole for dem der havde behov for det. Forældrene måtte betale for børnene, men fik tilskud fra kommunen.

Siden er alle skolerne lukket og alle må til Hjertebjerg. Men der er jo heller ikke så mange børn mere, som der dengang var. John har også fortalt, at hans egen far også havde gået på Magleby Realskole ved Magleby kirke. Nogle gange red han og hans bror til skole fra Kraneled, og så havde de hestene opstaldet i stalden ved præstegården. Det var før der var behov for ‘skolepatruljer’.