Fabrikker lukker. Lokale butikker og smedjer forsvinder. På grund af mekaniseringen skæres der drastisk ned i bemandingen på de store landbrug og i skoven. Landkommuner sammenlægges.
Folk vandrer væk fra landet ind mod arbejdet i de boomende byer. Og det er ikke til Stege. Afvandringen fra landet rammer hårdt på Møn.
Resultatet er mængder af ledige huse, der siden 1960’erne bliver overtaget af Københavnere, hvis forbedrede økonomi pludselig åbner op for at realisere drømmen om et fritidshus på landet. Og det er til nogle helt andre priser end nord for København.
Flytter man i dag fra en ejerlejlighed i København, får man råd til at købe et mindre palads på Møn, så det kan undre at ikke flere pensionister får øjnene op for alle Møns herligheder!
I Mandemarke begyndte de første københavnere at komme i 1960’erne, for den gang kunne man for en meget overkommelig pris købe et – som regel også meget forsømt – hus. Der begyndte nu at komme folk til landsbyen, som havde råd til at sætte de gamle og svært forfaldne huse pænt i stand, selv om de kun brugte husene i ferier og weekender. Resultatet er blevet en meget charmerende version af en gammel landsby.
Læs også om fritidsbeboerne under historien om Mandemarke som én stor familie, sådan som københavnerne mødte den gamle befolkning i Mandemarke.
Allerede før 2. verdenskrig var der dog begyndt at komme ‘københavnere’ til Mandemarke, idet flere kunstmalere slog sig ned i landsbyen på grund af Høje Møns usædvanligt smukke natur. I sagens natur boede de typisk til leje, men der var også kunstnere som selv byggede hus. Læs historierne om de forskellige kunstnere med tilknytning til Mandemarke – især Johan og Fritz Jacobsen og Olaf Ripcke-Edsberg.
Befolkningsudviklingen 1960-1970
Statistikken over Møns befolkningsudvikling fra 1960 til 1970 talte sit eget tydelige sprog om udviklingen allerede den gang:
På et tidspunkt forsøgte politikerne i den daværende Møns Kommune at styre opkøbet af huse til fritidsbrug på forskellig vis. Den kommunale administration lukkede i august 2003 for udstedelse af nye weekendattester efter en meget vekslende politisk kurs omkring problemet med helårshuse, som jo på grund af den almindelige affolkning ofte kun var til at sælge til fritidsbrug.
Reglerne om flexbolig
Siden er der dog kommet faste regler om flexbolig, som betyder at Vordingborg Kommune næsten fra dag til dag godkender at helårshuse benyttes som fritidsbolig.
Reglerne om flexbolig blev fra 1. januar 2016 yderligere ændret, således at en tilladelse til at erhverve helårshuse uden at tage fast bopæl i huset fremover følger ejendommen. Før var tilladelsen nemlig personlig for ejeren.
Du kan se de nærmere detaljer på Vordingborg Kommunes side om Flexboligtilladelser.
Vordingborg kommune har efter mange års vaklen erkendt, at en helårsbolig som kun bebos og bruges i fritiden er bedre end en tom bolig. Kommunens tidligere – og opgivne – forsøg på at stemme imod udviklingen kan læses via dette link.
Der har også været afsat offentlige midler til at købe og nedrive nogle af de gamle forfaldne huse, som på grund af alder, beliggenhed og vedligeholdelsestilstand simpelthen har været umulige at sælge – ikke engang til københavnere! Man kan endda være heldig at få kommunalt tilskud til nedrivning, hvis kommunen kan godkende dette.
I 2016 havde Vordingborg kommune sammen med andre lignende kommuner igangsat et projekt som ville markedsføre flexboliger under navnet ‘Drømmen om Det Danske Landsted’, hvor man endda vil “igangsætte en mindre filmproduktion af flexboliger til direkte markedsføring bl.a. i Hovedstadsområdet.” For dem der har fulgt kommunens politik igennem de seneste 15-20 år var det ikke mindre end en kovending! I 2018 må projektet dog også være opgivet, idet linket til Vordingborg kommunes hjemmeside ikke længere er aktivt.
Afslutning
Der er naturligvis ikke noget der hedder ‘afslutning’ her, for udvikling vil der altid være.
I de senere år har det været sådan, at omtrent halvdelen af de 37 huse i selve landsbyen Mandemarke er beboet fast, mens resten bruges som fritidsboliger. Ude omkring i området er det nok ikke meget anderledes, hverken i Kraneled eller gårdene omkring der efter frasalg af jorderne er nedlagt som landbrug.
Hvor der i landsbyen Mandemarke i dag bor omkring 25, var indbyggertallet i 1880 omkring 150. Med mindst 6 gange så mange personer – heraf mange børn – og med høns og køer og grise har der været et ganske anderledes liv end i dag.
Der er ikke umiddelbar adgang til oplysninger om befolkningstallene i dag, men det vil nok fortsat falde, selv om der også er visse modgående tendenser i retning af bosætning i den pragtfulde natur på Østmøn. Mon ikke fremtiden vil blive meget præget af fritidshuse og pensionister?
Befolkningstallet for hele Magleby Sogn – altså hele Østmøn – kan man bl.a. følge igennem folketællingerne fra 1787 til 1970, og de siger jo også noget:
| 1787 | 1801 | 1834 | 1850 | 1880 | 1901 | 1906 | 1960 | 1970 |
| 903 | 988 | 1.315 | 1.495 | 1.449 | 1.398 | 1.469 | 1.277 | 1.045 |
