Strædet 4 (Nyt 7/2018)

I dag ejes huset af Jørgen Knuthsen, som købte det som fritidshus i 1985.

straedet_Straedet4

straedet_DoerKnut

Den smukt malede hoveddør

Husets historie

Strædet 4 blev i lighed med en række andre huse i landsbyen bygget i 1870’erne. Husets første beboer var skomager Jens Peter Hemmingsen.

Men måske kan vi komme længere tilbage end 1871, hvor huset ifølge offentlige oplysninger skulle være opført. Der er ingen tvivl om at der har ligget hus på dette sted i mange, måske hundreder af år! Læs mere nedenfor om hvad de gamle folketællinger måske kan vise (og klik HER hvis du ikke kan vente).

straedet_Straedet4foer26G

Fotografiet her er taget engang før 1926 og viser Jens Peter Hemmingsen foran sit hus

På et areal på i alt 120 kvadratmeter husede han sin kone, sin søn Hans, en svend, et skomagerværksted og en vestvendt stald. I stalden stod hans ko, der foruden at give mælk på bordet fungerede som trækdyr, når der skulle hentes korn hjem fra Hemmingsens lille jordlod overfor Høvblege.

oldkort_g

Ediths farfar Jens Peter Hemmingsen (17.7.1840 – marts 1929)

I 1899 havde han klaget over den manglende løn til hans søn Hans, som må have været tyende på gården på Busenevej 19 som tilhørte Hans Larsens enke, Sidse Kirstine Larsen. Se notatet om denne “Forligsmægling i Tyendesagen Teglbrænder P Hemmingsen Mandemark som Fader og Værge for sin umyndige Søn Hans Hemmingsen mod Gaardmand Hans Larsens Enke i Mandemark angående Løn til Hans Hemmingsen fra 1ste Maj 1899 til 1ste November 1899 45 Kr. og Sagens Omkostninger.” Jens Peter Hemmingsen må altså – også – have været teglbrænder på dette tidspunkt. [Senere tilføjelse: Det har nok været en anden P. Hemmingsen og en anden Hans Hemmingsen, idet der nemlig både i 1880 og 1901 var en Hemmingsen-familie på Busenevej 5, hvor manden var teglbrænder!]

Hans barnebarn Edith Hemmingsen kom til verden i husets køkken, hvor hun begyndte sit liv med i bogstaveligste forstand at lande på køkkengulvet. Det er hende der er kilden til de mange oplysninger om familien (og sikkert også de gamle fotos), ligesom hun også har fortalt meget om andre beboere i landsbyen.

straedet-b_Ediths_mor

Ediths farmor Kirstine Margrethe Hemmingsen (1841 -1914)

Ediths farfar foran postkassen med kridtpibe i munden

På fotoet til venstre ses Jens Peters kone Kirstine Margrethe, mens han selv ses med kridtpibe i munden uden for huset foran postkassen, som har en særlig forklaring.

Læs mere om Jens Peter Hemmingsen på andet opslag.

Jens Peter Hemmingsen oplærte sin søn i skomagerfaget. Men desværre var det ikke længere nok til at skaffe smør på brødet. Hans David Hemmingsen fik en stilling som landpost.

“Min far var egentlig uddannet skomager og kunne sy fodtøj. Men i min barndom var det nået derhen, at en skomager kun beskæftigede sig med reparation. Jeg kan huske læstereolen med de træforme som man syede skoene over for folk i byen og bønderne på gårdene udenfor. De havde alle mulige faconer, og folk havde simpelt hen deres læster stående på reolen. Så når de skulle have nye sko, havde skomagerne deres læste stående,” forklarer Edith.

1920’erne var en svær tid for Klintholm Gods, der måtte sælge en del fra for at holde sig økonomisk over vande. I 1926 køber Hans Hemmingsen sit barndomshjem fra godset for 5.000 kr., med forbehold for “Udenomsrettigheder såsom andel i gade- og skolejord, ret til tørveskær samt jagtret” og med pligt til at opsætte og vedligeholde hegn. Men med i købet får han så vidt man kan se af de gamle tinglysningsprotokoller jorden helt ud til markerne mod vest og nord. Senere frasælger han grunde, hvor der i dag ligger huse på  Strædet 6 og Strædet 10 samt Strædet 12. Sidstnævnte grund sælger han i 1934 til Hemming Hansen.

Omkring 1930 erstattes hans eget hus oprindelige stråtag med det tag af cementsten, der ligger der den dag i dag.

“Mine forældre havde brevsamlingssted, et slags posthus. Der gik to bude ud derfra. Den ene var min far. Mens min mor drev selve brevsamlingsstedet. Det var med rigtig bogføring. Man kunne komme med hvad som helst. Og der blev ført bøger, så der kunne sendes penge. Der var kontor over hele huset, men vi havde noget som vi kaldte poststuen alligevel. Poststuen blev kun brugt til post noget af døgnet. Men der var åbent hele dagen. Det var der, om det så var os børn der ekspederede og herunder udleverede pakker. Det var ikke noget problem for man kendte jo alle mennesker. Min far havde meget bogholderiarbejde. Foruden brevsamlingssted var han i Magleby Sparekasse, som var en lille sparekasse for Magleby sogn. Den lå i Magleby, men havde kun åbent lørdag eftermiddag fra 17 til 20. Min far ordnede bogholderiet derhjemme.”

Her ses – med postterminologi – et ‘Udslebet stjernestempel af Faareveiletypen’.

straedet-posthuset_Postst1

Mandemarke

UDS-2. TIL 1.1.1934. Anvendes fra 2.1.1934 til 29.8.1945. Ophører 28.02.1946. Antagelig kun anvendt til annullering af breve i de første måneder af 1934 og til annullering af frimærker på adressekort de sidste år før flytningen til KRANELED. Det blev i 1929 bestemt, at den indre stjerne skulle udslibes, idet den blev udfyldt med støv. Derfor fik alle brevsamlingssteder stjernestempler uden stjerne.

straedet-b_Ediths_foraeldre

Ediths far Hans David Hemmingsen og mor Ellen Marie Frederikke i starten af 1900 tallet

 

straedet-b_Ediths_foraeldre_som-gamle

Ediths mor (10/5 1881 – 4/10 1970) og far (30/12 1882 – ?) på deres guldbryllupsdag lillejuleaftensdag 1948

 

 

 

straedet-b_Ediths_far_med_oldebarn

Ediths far ( 30.12.1882 – 28.11.1960) med oldebarn

kunstnere_ung_Edith

Edith Hemmingsen som ung

Edith da hun fortæller om dette hus historie

Edith da hun fortæller om dette hus historie

kunstnere_Edith_og_mand

Edith med sin mand Hans Hemmingsen

 

En mindre del af grunden bliver lige efter krigen bebygget af Edith og hendes mand Hans (som var døbt Hans David). Han var post, men har som murer også stået bag en del renovering af medtagne huse i Mandemarke.

Edith og Hans køber i 1964 et stykke af forældrenes grund. Det er grunden nord for huset ud til markerne som nu er Strædet 6.

Efter Ellen Hemmingsens død bliver huset i 1971 som et af de første i Mandemarke overtaget som sommerhus. Prisen er 60.000 kr. Dermed er en ny æra startet: Københavnerne melder deres indtog!

I perioden fra 1971 til 85 bliver huset kraftigt men dog nænsomt moderniseret, idet både de gamle døre og kakkelovnene bliver bevaret.

Jørgen Knuthsen fra København overtager i 1985 huset som feriebolig og indretter loftsetagen til beboelse.

Nedenfor er et kig til husets gamle stald og gang!

straedet-posthuset_StaldKnuthsen straedet-posthuset_GangKnuthsen

Om familienavnet Hemmingsen

Historien om familien Hemmingsen giver anledning til at spørge, hvor almindeligt dette familienavn var. Ved folketællingen i 1906 var der i hele Magleby Sogn med i alt 1.469 personer hele 40  med efternavnet Hemmingsen. Og 6 af dem hed Hans til fornavn, hvoraf vi jo allerede kender de to, som er kursiveret nedenfor (alle angivet med fødeår hvis oplyst samt fødested):

Hans Hemmingsen  ? Gift Magleby, Sømark Husfader. Agerbruger (Gaardejer).
Hans Hemmingsen 1883 Ugift Magleby, Mandemark Søn. Skomagersvend.
Hans P. Hemmingsen 1857 Gift Magleby, Stubberup Husfader. Gaardejer.
Hans Peter Hemmingsen 1841 Gift Magleby, Sømark Husfader. Husmand, Alderdomsunderstøttelse.
Hans Peter Hemmingsen 1851 Gift Magleby, Mandemark Husfader. Landpost og Tømrer.
Hans Peter Hemmingsen 1877 Gift Magleby, Liselund Husfader. Fisker.

Med den navnetradition skal man virkelig holde tungen lige i munden, når man prøver at finde oplysning om personer. Det må også have kunnet give anledning til misforståelser, når der både i Stubberup, Sømark, Liselund og Mandemark var en ‘Hans Peter Hemmingsen’! I selve Mandemarke hed 18 personer ud af 258 Hemmingsen til efternavn.

Hvad folketællingerne for Mandemarke kan fortælle

Hvem har så igennem tiden boet i huset som i dag har adressen Strædet 4, der ifølge BBR er opført i 1871 og oprindeligt havde matr. 36, i dag matr. 36b (link til BBR)?

Statens Arkiver har digitaliseret alle folketællinger i Danmark, men det er kun fotos af skemaerne der er tilgængelige på nettet. Men på hjemmesiden her – Mandemarke.dk – er folketællingerne afskrevet for Mandemarke lige fra 1787 til 1940 (folketællingerne fra 1945-1875 bliver først offentligt tilgængelige, når der er gået 75 år). De afskrevne folketællinger ligger under fanebladet ‘Studerekammer’ og er lige til at søge i (med Ctrl+F).

Først ved folketællingerne fra 1901 og frem begyndte man at angive matrikelnumrene. Indtil da stod der kun om familierne boede i “et Huus” eller “en Gaard”. Ud fra hjemmesidens forskellige oplysninger om personer og familier og andre kilder, er det dog lykkedes at indsætte adresser på mange af folketællingerne. Det gælder især på gårdene, hvor det derimod er sværere med husene, som jo ofte ikke var noget at tale om. De tilhørte jo blot godset til lagt op i 1900-tallet og blev udlejet til personer, der ofte også arbejdede for godset på forskellig vis. Husenes generelle stand afspejlede også disse meget ydmyge vilkår.

Foreløbigt kan følgende beboere af huset på Strædet 4 findes på folketællingerne:

1940 (link til originalt skema) – matr. 36b:

Hans Davi (!) Hemmingsen 30/12 1885 Landpost 29/12 1907
Ellen Marie Frederikke Hemmingsen 10/5 1881 Bestyrer af Postindleveringssted

De kursiverede fornavne var dem de brugte i det daglige. Og Hans’s andet fornavn er på det originale skema stavet fuldstændigt som det udtales på østmønsk. Det fremgår iøvrigt også af skemaet at Hans og Ellen var blevet gift 29/12 1907. Det passer nok bedre med at guldbrylluppet fandt sted i 1957 i stedet for som tidligere oplyst ved det gamle foto ovenfor, hvor barnebarnet Edit har sagt: lillejuleaftensdag 1948. Ellers skulle Hans også have været en meget ung brudgom på 13 år!

1930 (link til originalt skema) – matr. 36:

Hans David Hemmingsen 30.12.82 Magleby
Ellen Marie Frederikke  Hemmingsen 10.5.81 Kallehave Husmoder brevsamler
Johannes Hemmingsen 15.7.09 Magleby lærer arbejdsløs
Edith  Hemmingsen 24.8.12 Magleby husassistent hos H.Hemmingsen

Her står også at Hans og Ellen var gift i 1907 og havde fået 3 børn.

1925 (link til originalt skema):

Hans David Hemmingsen 30.12.1882 Magleby Husfader Landpost
Ellen Marie Frederikke Hemmingsen 10.5.1881 Kallehave Husmoder Brevsamler
Johannes Hemmingsen 15.7.1909 Magleby Barn
Edith Hemmingsen 24.8.1912 Magleby Barn
Jens Jørgen Hemmingsen 02.05.1915 Magleby Barn
Jens Peder Hemmingsen 17.07.1840 Magleby Slægtning

Her ser vi også deres 3 børn mens de boede hjemme.

Til sidst nævnes en slægtning Jens Peder Hemmingsen fra 1840. Det er den gamle far til Hans, som på dette tidspunkt er 85 (som man kan se af folketællingen i 1906 nedenfor).

1916 (link til originalt skema):

Jens P. Hemmingsen 17.7.1840 Husfader Enkemand Skomagermester
Kristine Hemmingsen 22.10.1876 Ugift Husbestyrerinde Syerske

Det er hans datter som er husbestyrerinde, som også ernærer sig som syerske.

I 1916 havde skattevæsenet også efterfølgende tilføjet oplysning om den indkomst som personerne var sat i skat af (og højst skulle betale et par kroner):

Jens P. Hemmingsen 17.7.1840 Skomagermester            400
Kristine Hemmingsen 22.10.1876 Syerske Husbestyrerinde            400

I 1916 kunne det også have været Hans og Ellen der boede i huset, men på skemaet (link hertil) står der ret tydeligt at de bor i  matr. 30, men man var i 1916 ikke særligt flittige med at oplyse matrikelnumre og har måske også skrevet forkert. Matr. 30 kunne betyde matr. 30b, men det er den gamle købmandsgård på Busenevej 8, og der boede købmandsfamilien selv.

Så det er lidt uklart hvor sønnen Hans og hans kone, som var blevet gift i 1907 og nu havde fået deres 3 børn har boet i 1916, idet de formentlig først er flyttet til Strædet 4 på et tidspunkt mellem 1916 og 1925:

Hans Hemmingsen 30/12 1883 Husfader Landpost og Landbruger
Ellen Hemmingsen 10/5 1881 Husmoder
Johanne Hemmingsen 15/4 1909 Barn
Edith Hemmingsen 28/8 1912 Barn
Jens Jørgen Hemmingsen 2/5 1915 Barn

1906 matr. 36 (link til originalt skema) – med links til hjemmesidens omtaler af landsbyens personer:

Jens Peter Hemmingsen 17/4 1840 Husfader Skomagermester
Kirstine Hemmingsen 30/5 1841 Husmoder
Johanne Hemmingsen 21/2 1879 Datter
Hans Hemmingsen 30/12 1883 Søn Skomagersvend
Nicolaj Christensen 7/7 1877 Husfader Skomagermester

1901 (link til originalt skema):

Jens Peter Hemmingsen 17.7.1840 Husfader Skomagermester
Kirstine Hemmingsen 30.5.1841 Husmoder
Kristine Hemmingsen 22.10.1876 Barn Syerske
Hans David Hemmingsen 30.12.1882 Barn Skomagersvend
Hans Hemmingsen 13.10.1883 Barn Skomagerlærling

Af folketællingsskemaet fremgår også Jens Peter og Kristine var blevet gift 1862,  og at de havde fået 4 børn som levede, mens 3 var døde.

I 1901 bor Hans som 18-årig stadig hjemme hos forældrene på Strædet 4. Derfor passer det nok meget godt, at da han i 1907 bliver gift med Ellen er de flyttet ind i huset på Busenevej 10. Mellem 1916 og 1925, hvor Jens Peter og Kristine vil have været sidst i 70-erne, er der sikkert sket det, at Hans er flyttet hjem til barndomshjemmet med sin familie i forbindelse med forældrenes død.

1880 (link til originalt skema):

Jens Peder Hemmingsen 39 1841 Husfader Skomager
Kirstine Margrethe Hemmingsdatter 38 1842 hans Hustru
Ane Marie Hemmingsen 10 1870 deres Barn
Johan Peter Hemmingsen 5 1875 deres Barn
Nielsine Kristine Hemmingsen 3 1877 deres Barn
Johane [Johanne] Hemmingsen 0 1880 deres Barn
Hemming Jensen 66 1814 Husfader, Aftægtsmand, Røgter
Johane [Johanne] Kirstine Pedersdatter 60 1820 hans Hustru

Selv om vi fra 1901 ved at Jens Peter som her staves Jens Peder er født 17/7 1840, har han på datoen for folketællingen i 1880 stadig været 39, hvorfor hans anslåede fødeår er blevet et år for højt.

Fra de officielle BBR-oplysninger ved vi som nævnt at huset er opført i 1871. Men af det gamle kort der blev udarbejdet i 1798 kan man se at der har ligget et hus på stedet før da. En vinkelformet bygning har ligget helt ud til Strædet og så har der været en bygning lidt længere tilbage. Hvad der har været stald og hvad der har været beboelse er ikke til at vide.

Det kunne derfor være interessant at finde ud af, hvem der i 1860 boede i, hvad der på det tidspunkt må have været et gammelt nedslidt hus, siden der 11 år efter er blevet opført et  helt nyt.

1860

Umiddelbart er det ikke til at se af folketællingen i 1860, hvilke personer der har boet i huset.

Kan det have været en skomager ligesom Hans Peter? I 1860 var der 2 skomagere i hele Mandemarke, hvoraf den ene boede på en gård.

Kan det være Hans Peters forældre? Der findes en Hans Peder Hemmingsen som 9-årigt barn på Kraneledgård, så det passer ikke på Hans Peter som er fra 1840 – medmindre alderen er anført forkert, hvad der ikke synes at være tilfældet selv om det gamle skema er svært at læse (se selv familie 12 på det originale skema).

Men foregriber vi bemærkningerne i næste afsnit om folketællingen i 1845 – 15 år før – kunne følgende beboere i et hus være et godt bud på beboerne i 1860 (link til originalt skema):

Hemming Jensen 47 1813 Husmand. Daglejer
Johanne Kirstine Pedersdatter 41 1819 Hans Kone
Ane Kirstine Hemmingsdatter 5 1855 Deres Barn
Peder Hemmingsen 1 1859 Deres Barn

1845 (link til originalt skema, hvor man skal interessere sig for familie 2 i husstand 33):

Et gæt på husets beboere i 1845 kunne være den ene af de på dette tidspunkt 4 mulige skomagere! Især fordi vi netop her også finder den 5-årige Jens Peder Hemmingsen boende med sine forældre i et hus, hvor der på dette tidspunkt levede 2 familier:

Hans Jørgen Mogensen 65 1780 Huusmand, Skomager
Ane Jeppesdatter 68 1777 hans Kone
Hemming Jensen 32 1813 Indsidder, Dagleier
Johanne Kirstine Pedersdatter 26 1819 hans Kone
Jens Peder Hemmingsen 5 1840 barn
Christian Hemmingsen 2 1843 barn

Jens Peter eller Jens Peders far er indsidder. Det betyder at han bor i hus hos en familie uden selv at have jord, og det passer derfor godt at han også står anført som daglejer. Manden i den anden familie er derimod husmand, og har altså selv et lille stykke jord. Men så er han også skomager! Kunne det være ham der har givet inspiration til den lille Jens Peter, som jo også selv endte som skomager?

Om det har været huset, der 16 år senere blev revet ned, som i 1845 rummede 6 personer, kan vi ikke vide med sikkerhed, men da skomager Mogensen var 65 er det jo ikke usandsynligt, at Jens Peters familie er blevet boende i huset efter at den gamle skomager og hans kone er døde.

1840 (link til originalt skema – familie 19 på det svært læselige skema):

Hans Jørgen Mogensen 60 1780 Gift Skomager
Ane Jeppesdatter 63 1777 Gift hans Kone
Hemming Jensen 27 1813 Gift Inderste og Dagleier
Johanne K. Pedersdatter 21 1819 Gift hans Kone

Kun 5 år tidligere bor skomager Mogensen i et hus sammen med Jens Peters far og mor.

Folketællingen må være lavet inden den 17/7 1840, hvor vi ved at Jens Peter er født.

1834  (link til det originale skema – familie 29).

Igen finder vi skomager Mogensen, hvor hans kones navn meget forståeligt har været svært at tyde, men der står formentlig Jeppesdatter.

Hans Jørgen Mogensen 54 1780 Gift Skoemager
Ane Toppesdatter (!) 57 1777 Gift hans kone
Johanne Kirstine Pedersdatter 15 1819 Ugift deres Pleiedatter

Afslutning

Før 1834 blev der kun foretaget folketællinger med mange års mellemrum. Derfor skal vi helt tilbage til 1801, som var den anden folketælling der er foretaget i Danmark. Den første var i 1787. Ingen af stederne finder vi spor efter hverken skomageren eller hans kone.

Men hvis det er lykkedes at finde dem der har boet i hus på Strædet 4 helt tilbage til 1834, – altså også i det hus der lå der inden det nuværende blev opført i 1871 – så er det da alligevel ganske flot!