Strædet 4

I dag ejes huset af Jørgen Knuthsen, der købte det som fritidshus i 1985. Huset og den omtrentlige matrikel kan ses fra luften på Krak. Og huset set fra Strædet ser således ud.

Husets historie

Strædet 4 blev i lighed med en række andre huse i landsbyen bygget i 1870’erne. Der må have været en bølge af velstand som har gjort det muligt at erstatte de tidligere huse med de nuværende, som i dag ca. 150 år senere stadig står – nu sikkert mere velholdte end tidligere!

Husets første beboer var skomager Jens Peter Hemmingsen.

Men vi kan komme længere tilbage end 1871, hvor huset ifølge offentlige oplysninger skulle være opført, for der er ingen tvivl om at der har ligget hus på dette sted i mange, måske hundreder af år! Læs mere nedenfor om hvad de gamle folketællinger kan vise (og klik HER hvis du ikke kan vente).

På et areal på i alt 120 kvadratmeter husede han sin kone, sin søn Hans, en svend, et skomagerværksted og en vestvendt stald. I stalden stod hans ko, der foruden at give mælk på bordet fungerede som trækdyr, når der skulle hentes korn hjem fra Hemmingsens lille jordlod overfor Høvblege.

Det fortælles, at han i 1899 havde klaget over manglende løn til hans søn Hans, som må have været tyende på gården på Busenevej 19 som tilhørte Hans Larsens enke, Sidse Kirstine Larsen. Se notatet om denne “Forligsmægling i Tyendesagen Teglbrænder P Hemmingsen Mandemark som Fader og Værge for sin umyndige Søn Hans Hemmingsen mod Gaardmand Hans Larsens Enke i Mandemark angående Løn til Hans Hemmingsen fra 1ste Maj 1899 til 1ste November 1899 45 Kr. og Sagens Omkostninger.” Jens Peter Hemmingsen må altså – også – have været teglbrænder på dette tidspunkt?

Det er dog muligvis en anden ‘P. Hemmingsen’ og en anden ‘Hans Hemmingsen’, det drejer sig om. Det viser sig nemlig at der også var en Peter Jacob Hemmingsen (f. 31/3 1850) som boede på Busenevej 5, og han var anført som teglbrænder både ved folketællingen i 1880 og i 1901! Selv om det ikke ‘popper op’ på folketællingerne mellem 1880 og 1901  (men måske i 1890 som mangler at blive lagt på hjemmesiden), havde han også en søn som hed Hans Hemmingsen og var født 25/7 1884! Mon ikke hans første plads har være hos den skrappe enke, og han derefter er flyttet til en anden gård udenfor Mandemarke da folketællingen i 1901 blev lavet? Det var jo meget almindeligt at drengene kom i arbejde efter konfirmationen dengang.

Hans barnebarn Edith Hemmingsen kom til verden i husets køkken, hvor hun begyndte sit liv med i bogstaveligste forstand at lande på køkkengulvet. Det er hende der er kilden til de mange oplysninger om familien (og de gamle fotos), ligesom hun også har bidraget med oplysninger om mange andre beboere i landsbyen som er gengivet rundt omkring på hjemmesiden.

På fotoet til venstre ses Jens Peters kone Kirstine Margrethe, mens han selv ses på det andet med kridtpibe i munden uden for huset foran postkassen, som har en særlig forklaring.

Jens Peter levede i øvrigt til han var 88.

Læs mere om Jens Peter Hemmingsen og hans kone og deres slægtninge i den selvstændige historie, hvor det også viser sig at 2 af Kirstine Margrethes søskende var blandt dem der i 1870’erne udvandrede til Argentina, som mange andre især fra Østmøn gjorde, jfr. historien Fra Møn til Argentina og historierne om ‘Pedro Mandemark‘ og ‘Lars Hemmingsen og hans familie‘.

Jens Peter Hemmingsen oplærte sin søn i skomagerfaget. Men desværre var det ikke længere nok til at skaffe smør på brødet. Hans David Hemmingsen fik en stilling som landpost.

“Min far var egentlig uddannet skomager og kunne sy fodtøj. Men i min barndom var det nået derhen, at en skomager kun beskæftigede sig med reparation. Jeg kan huske læstereolen med de træforme som man syede skoene over for folk i byen og bønderne på gårdene udenfor. De havde alle mulige faconer, og folk havde simpelt hen deres læster stående på reolen. Så når de skulle have nye sko, havde skomagerne deres læste stående,” forklarer Edith.

Et barnebarn til Sidse Meiniche, som boede i lejligheden på Busenevej 28C, har fortalt at ‘skomageren i Mandemark’ havde en papegøje som konsekvent modtog kunderne med et: Luk døren for satan, jeg fryser sgu! Om det passer er ikke til at vide.

I 1920’erne var det en svær tid for Klintholm Gods, der måtte sælge en del fra for at holde sig økonomisk over vande. Ved skøde af 14 April 1926 køber Hans Hemmingsen sit barndomshjem fra godset for 5.000 kr. med forbehold for “Alle Udenomsrettigheder såsom andel i gade- og skolejord, ret til tørveskær samt jagtret for et Tidsrum af 10 Aar” og med pligt til “at opsætte og vedligeholde Hegn mod Sælgerens Ejendom”. Morsomt nok havde der i det originale skøde oprindeligt først stået “Alle Udenoms- og Herlighedsrettigheder, saasom …”, hvor ‘Herligheds’ er blevet overstreget inden tinglysningen.

Købet omfatter ifølge de gamle tinglysningsprotokoller alene det under (det daværende) matr. 36b skyldsatte areal “for Hartkorn: 2 Fdk. o 3/4 Alb.” Forkortelserne dækker over de gamle arealbetegnelser Fjerdingkar og Album som man var gået bort fra ved metersystemets indførelse i 1907. Men ‘skyldsætningen’ er en måde at fastsætte et beskatningsgrundlag på, så man kan ikke direkte bruge de gamle enheder til at udregne grundens faktiske areal, hvor 1 Fjerdingkar er 172,38 m² (svarer til 3 album) og 1 Album er 57,46 m². Læs også historien om Gamle ord og begreber.

Ifølge et sognekort fra 1900 gik grunden matr. 36 helt ud til marken mod nord –  ligesom på det gamle kort fra 1798 til venstre. Formentlig har Hemmingsen efterfølgende også overtaget nabogrunden mod vest ud  til marken (matr. 35), for det siges at han senere frasælger grunde, hvor der i dag ligger huse på Strædet 6 og Strædet 10 samt Strædet 12. Sidstnævnte grund sælger han i 1934 til Hemming Hansen. Det nuværende hus på Strædet 2 er derimod opført på en grund der blev solgt fra Busenevej 4 (matr. 37).

Omkring 1930 erstattes det oprindelige stråtag på Hemmingsen hus med det tag af cementsten, der ligger der den dag i dag.

“Mine forældre havde brevsamlingssted, et slags posthus. Der gik to bude ud derfra. Den ene var min far. Mens min mor drev selve brevsamlingsstedet. Det var med rigtig bogføring. Man kunne komme med hvad som helst. Og der blev ført bøger, så der kunne sendes penge. Der var kontor over hele huset, men vi havde noget som vi kaldte poststuen alligevel. Poststuen blev kun brugt til post noget af døgnet. Men der var åbent hele dagen. Det var der, om det så var os børn der ekspederede og herunder udleverede pakker. Det var ikke noget problem for man kendte jo alle mennesker. Min far havde meget bogholderiarbejde. Foruden brevsamlingssted var han i Magleby Sparekasse, som var en lille sparekasse for Magleby sogn. Den lå i Magleby, men havde kun åbent lørdag eftermiddag fra 17 til 20. Min far ordnede bogholderiet derhjemme.”

Om Mandemarkes poststempel

Her ses – med postterminologi – et ‘Udslebet stjernestempel af Faareveiletypen’.

UDS-2. TIL 1.1.1934. Anvendes fra 2.1.1934 til 29.8.1945. Ophører 28.02.1946. Antagelig kun anvendt til annullering af breve i de første måneder af 1934 og til annullering af frimærker på adressekort de sidste år før flytningen til KRANELED. Det blev i 1929 bestemt, at den indre stjerne skulle udslibes, idet den blev udfyldt med støv. Derfor fik alle brevsamlingssteder stjernestempler uden stjerne. Stjernen midt i stemplet kan dog ses nedenfor.

Forskellige familiefotos af Edith Hemmingsens familie

Ediths forældre blev gift i Magleby kirke 29. december 1907 mens han stadig var skomager, jfr. kirkebogen.

Længe efter at denne historie var skrevet, er hjemmesidens administrator også kommet i forbindelse med slægtsforskere, som via en masse kilder har samlet mange oplysninger om Mandemarkes beboere og deres slægter. Således kan man se stamtræet for Hans David Hemmingsen, hans efterkommere og hans forfædre med på Geni.com (ved at følge linket logge sig ind hvis man ikke har været der før – det er gratis og er kun ‘drilsk’ første gang). Det ser ud til at man kan komme mere end 10 generationer tilbage! (Som afslutning på denne historie kan man finde en oversigt over Jens Peter Hemmingsens mor Johanne Kirstine Pedersdatter med angivelse af alle hendes slægtninge).

Edith og hendes mand bygger selv hus på et stykke af hendes fars grund

En mindre del af grunden bliver lige efter krigen bebygget af Edith og hendes mand Hans (som var døbt Hans David). Han var post, men har som murer også stået bag en del renovering af medtagne huse i Mandemarke.

Edith og Hans køber i 1964 et stykke af forældrenes grund. Det er grunden nord for huset ud til markerne som nu er Strædet 6.

Ifølge tingbogen bliver der 23/3 1964 tinglyst skøde fra Ellen Frederikke Hemmingsen til Hans P. Hemmingsen på matr. 36c for den overkommelige købesum på 741 kroner. Den næste tinglysning sker 19/1 1996, hvor der bliver tinglyst en skifteretsattest for Edith Hemmingsen, som i 1996 sælger huset til familien Kölmel for 180.000 (faktisk til deres børn), men hermed er vi ovre i historien om Strædet 6.

Den senere historie om huset på Strædet 4

Efter Ellen Hemmingsens død bliver huset i 1971 som et af de første i Mandemarke overtaget som sommerhus. Prisen er 60.000 kr. Dermed er en ny æra startet: Københavnerne melder deres indtog!

Ellens børn, viceskoleinspektør Johs. Hemmingsen, kontorbetjent Jens Jørgen Hemmingsen og fru Edith Hemmingsen overdrog nemlig ved skøde af 30. april. 1971 ejendommen til ægtefællerne “læge Lorentz Tom- Petersen og væverske Majken Thorvildsen” med respekt dels af en ifølge skøde tinglyst 23/3 1964 ret for ejeren af matr. 36c til at tage vand fra brønden og evt. at anbringe en elektrisk pumpe og fremføre vandledning til sin ejendom, dels en vejret over ejendommen, som ikke fremgår af tingbogen men ses på matrikelkort og i marken.

I perioden fra 1971 til 1985 bliver huset kraftigt men dog nænsomt moderniseret, idet både de gamle døre og kakkelovnene bliver bevaret.

Den 11/5 1985 overdrager de ejendommen til Jørgen Knuthsen fra København for 330.000. Han bruger den også som feriebolig og  indretter loftsetagen til beboelse. I slutsedlen står bl.a.: “Køber er bekendt med, at ombygning og installationer i det væsentlige er udført som fritidsarbejde ar Lorentz Tom-Petersen.”

Nedenfor er et kig til husets gamle stald og gang som man stadig kunne se det omkring 2000!

Om familienavnet Hemmingsen

Historien om familien Hemmingsen giver anledning til at spørge, hvor almindeligt dette familienavn var. Ved folketællingen i 1906 var der i hele Magleby Sogn med i alt 1.469 personer hele 40  med efternavnet Hemmingsen. Og 6 af dem hed Hans til fornavn, hvoraf vi jo allerede kender de to, som er kursiveret nedenfor (alle angivet med fødeår hvis det er oplyst samt fødested):

Hans Hemmingsen	?	Gift	Magleby, Sømark	Husfader. Agerbruger (Gaardejer).
Hans Hemmingsen	1883	Ugift	Magleby, Mandemark	Søn. Skomagersvend.
Hans P. Hemmingsen	1857	Gift	Magleby, Stubberup	Husfader. Gaardejer.
Hans Peter Hemmingsen	1841	Gift	Magleby, Sømark	Husfader. Husmand, Alderdomsunderstøttelse.
Hans Peter Hemmingsen	1851	Gift	Magleby, Mandemark	Husfader. Landpost og Tømrer.
Hans Peter Hemmingsen	1877	Gift	Magleby, Liselund	Husfader. Fisker.

Med den navnetradition skal man virkelig holde tungen lige i munden, når man prøver at finde oplysning om personer. Det må også have kunnet give anledning til misforståelser, når der både i Stubberup, Sømark, Liselund og Mandemark var en ‘Hans Peter Hemmingsen’. I selve Mandemarke hed 18 personer ud af 258 Hemmingsen til efternavn.

Hvad folketællingerne for Mandemarke kan fortælle

Hvem har så igennem tiden boet i huset som i dag har adressen Strædet 4, der ifølge BBR er opført i 1871 og oprindeligt havde matr. 36, i dag matr. 36b (link til BBR)?

Statens Arkiver har digitaliseret alle folketællinger i Danmark, men det er kun fotos af skemaerne der er tilgængelige på nettet, som er svære at søge i og ofte svære at læse. Derfor er næsten alle folketællingerne for Mandemarke afskrevet her på hjemmesiden fra 1787 til 1940. (Folketællingerne fra 1950-1975 bliver først offentligt tilgængelige, når der er gået 75 år). De afskrevne folketællinger ligger under fanebladet ‘Studerekammer’ og er lige til at søge i.

Først ved folketællingerne fra 1901 og fremefter begyndte man at angive matrikelnumrene. Indtil da stod der kun om familierne boede i “et Huus” eller “en Gaard”. Ud fra hjemmesidens forskellige oplysninger om personer og familier og andre kilder, er det dog lykkedes at indsætte adresser på mange af folketællingerne. Det gælder især på gårdene, hvor det derimod er sværere med husene, som jo ofte ikke var noget at tale om. De tilhørte jo blot godset til langt op i 1900-tallet og blev udlejet til personer, der ofte også arbejdede for godset på forskellig vis. Husenes generelle stand afspejlede også disse meget ydmyge vilkår.

Foreløbigt kan følgende beboere af huset på Strædet 4 findes på folketællingerne:

1940 (link til originalt skema) – matr. 36b:

Hans Davi(!) Hemmingsen	30/12 1885	Landpost
Ellen Marie Frederikke Hemmingsen	10/5 1881	Bestyrer af Postindleveringssted

De kursiverede fornavne var dem de brugte i det daglige. Og Hans’ andet fornavn er på det originale skema stavet fuldstændigt som det udtales på østmønsk, nemlig “Davi”! (Læs også historien om ‘Østmøns dialekt‘). Hans rigtige fødeår var i øvrigt 1882.

Det fremgår yderligere af skemaet at Hans og Ellen var blevet gift 29/12 1907 i Magleby kirke, hvor Hans har været 24. Det passer nok bedre med at guldbrylluppet fandt sted i 1957 i stedet for som tidligere oplyst ved det gamle foto ovenfor, hvor barnebarnet Edit har sagt: lillejuleaftensdag 1948. Ellers skulle Hans også have været en meget ung brudgom på 13 år!

1930 (link til originalt skema) – matr. 36:

Hans David Hemmingsen	30.12.82	Magleby
Ellen Marie Frederikke  Hemmingsen	10.5.81	Kallehave	Husmoder	brevsamler
Johannes Hemmingsen	15.7.09	Magleby		lærer arbejdsløs
Edith  Hemmingsen	24.8.12	Magleby		husassistent hos H.Hemmingsen

Her står også at Hans og Ellen, som var blevet gift i 1907, nu havde fået 3 børn.

1925 (link til originalt skema):

Hans David Hemmingsen	30.12.1882	Magleby	Husfader Landpost
Ellen Marie Frederikke Hemmingsen	10.5.1881	Kallehave	Husmoder Brevsamler
Johannes Hemmingsen	15.7.1909	Magleby	Barn
Edith Hemmingsen	24.8.1912	Magleby	Barn
Jens Jørgen Hemmingsen	02.05.1915	Magleby	Barn
Jens Peder Hemmingsen	17.07.1840	Magleby	Slægtning

Her ser man at manden bragte posten ud mens konen samlede posten ind.  Deres 3 børn ses også her.

Til sidst nævnes en slægtning Jens Peder Hemmingsen fra 1840. Det er den gamle far til Hans, om hvem der står: Forhenværende skomager, Aldersrente. Han har på dette tidspunkt været 85 og døde først i 1929 som 88-årig.

1916 (link til originalt skema):

Jens P. Hemmingsen	17.7.1840	Husfader Enkemand	Skomagermester
Kristine Hemmingsen	22.10.1876	Ugift Husbestyrerinde	Syerske

Det er hans datter som er husbestyrerinde, som også ernærer sig som syerske.

I 1916 havde skattevæsenet efterfølgende tilføjet oplysning på folketællingsskemaerne om den indkomst og eventuelle formue som personerne var sat i skat af – det blev højst til et par kroner når indkomsten for hele året var sat til 400 kr.:

Jens P. Hemmingsen	17.7.1840	Skomagermester	400
Kristine Hemmingsen	22.10.1876	Syerske Husbestyrerinde	400

I 1916 kunne det også have været Hans og Ellen der boede i huset, men på skemaet (link hertil) står der ret tydeligt at de bor i  matr. 30, men man var i 1916 ikke særligt flittige med at oplyse matrikelnumre og har måske også skrevet forkert (og har der på en liste stået 36 kan det også være læst som 30). Matr. 30 kunne betyde matr. 30b, men det er den gamle købmandsgård på Busenevej 8, og der boede købmandsfamilien selv. Så det er lidt uklart hvor sønnen Hans og hans kone, som var blevet gift i 1907 og nu havde fået deres 3 børn har boet i 1916, idet de muligvis først er flyttet til Strædet 4 på et tidspunkt mellem 1916 og 1925:

Hans Hemmingsen	30/12 1883	Husfader	Landpost og Landbruger
Ellen Hemmingsen	10/5 1881	Husmoder
Johanne Hemmingsen	15/4 1909	Barn
Edith Hemmingsen	28/8 1912	Barn
Jens Jørgen Hemmingsen	2/5 1915	Barn

1906 matr. 36 (link til originalt skema) – med links til hjemmesidens omtaler af landsbyens personer:

Jens Peter Hemmingsen	17/4 1840	Husfader	Skomagermester
Kirstine Hemmingsen	30/5 1841	Husmoder
Johanne Hemmingsen	21/2 1879	Datter
Hans Hemmingsen	30/12 1883	Søn	Skomagersvend
Nicolaj Christensen	7/7 1877	Husfader	Skomagermester

1901 (link til originalt skema):

Jens Peter Hemmingsen	17.7.1840	Husfader	Skomagermester
Kirstine Hemmingsen	30.5.1841	Husmoder
Kristine Hemmingsen	22.10.1876	Barn	Syerske
Hans David Hemmingsen	30.12.1882	Barn	Skomagersvend
Hans Hemmingsen	13.10.1883	Barn	Skomagerlærling

Af folketællingsskemaet fremgår også at Jens Peter og Kristine var blevet gift 1862,  og at de havde fået 4 børn som levede, mens 3 var døde.

I 1901 bor Hans som 18-årig stadig hjemme hos forældrene på Strædet 4. Derfor passer det nok meget godt, at da han i 1907 bliver gift med Ellen er de flyttet ind i huset på Busenevej 10. Mellem 1916 og 1925, hvor Jens Peter og Kristine vil have været sidst i 70-erne, er der sikkert sket det, at Hans er flyttet hjem til barndomshjemmet med sin familie i forbindelse med forældrenes død.

1880 (link til originalt skema) – med beregnet fødeår ud fra den oplyste alder:

Jens Peder Hemmingsen	39	1841	Husfader Skomager
Kirstine Margrethe Hemmingsdatter	38	1842	hans Hustru
Ane Marie Hemmingsen	10	1870	deres Barn
Johan Peter Hemmingsen	5	1875	deres Barn
Nielsine Kristine Hemmingsen	3	1877	deres Barn
Johane [Johanne] Hemmingsen	0	1880	deres Barn
Hemming Jensen	66	1814	Husfader, Aftægtsmand, Røgter
Johane [Johanne] Kirstine Pedersdatter	60	1820	hans Hustru

Selv om vi fra 1901 ved at Jens Peter, som her staves Jens Peder, er født 17/7 1840, har han på datoen for folketællingen i 1880 stadig været 39, hvorfor hans anslåede fødeår er blevet et år for højt.

Der er også plads til et ældre ægtepar i huset på aftægt. Det er Jens Peders forældre (som man også kan se af slægtsforskningssiden Geni).

Fra de officielle BBR-oplysninger ved vi som nævnt at huset er opført i 1871.

Men af det gamle kort der blev udarbejdet i 1798 kan man se at der har ligget et hus på stedet før da. En vinkelformet bygning har ligget helt ud til Strædet, og så har der været en bygning lidt længere tilbage. Hvad der har været stald og hvad der har været beboelse er ikke til at vide, men det er nok i forhuset man har boet.

Det kunne være interessant at finde ud af, hvem der i 1860 boede i, hvad der på det tidspunkt må have været et gammelt nedslidt hus, siden der 11 år efter blev opført et nyt hus på grunden.

1860

Umiddelbart er det ikke til at se af folketællingen i 1860, hvem der har boet hvor. Men foregriber vi bemærkningerne i næste afsnit om folketællingen i 1845 (15 år tidligere) kunne følgende beboere være et godt bud på beboerne i 1860. Det bekræftes også af oplysningerne i en gammel forsikringsprotokol, hvor man kan se at brugeren af matr. 36 oprindelig har været Hemming Jensen, som har lejet huset 27/10 1852. Han var som nævnt Jens Peters far (jfr. også hans data på Geni.com). I forsikringsprotokollen er navnet senere blevet ændret til Jens Peter Hemmingsen.

Link til det originale folketællingsskema i 1860:

Hemming Jensen	47	1813	Husmand. Daglejer
Johanne Kirstine Pedersdatter	41	1819	Hans Kone
Ane Kirstine Hemmingsdatter	5	1855	Deres Barn
Peder Hemmingsen	1	1859	Deres Barn

1845

Her finder man Hemming Jensen og hans kone med to børn, herunder den 5-årige Jens Peder Hemmingsen. Link til originalt skema, hvor det er værd også at interessere sig for den anden familie i huset:

Hans Jørgen Mogensen	65	1780	Huusmand, Skomager
Ane Jeppesdatter	68	1777	hans Kone
Hemming Jensen	32	1813	Indsidder, Dagleier
Johanne Kirstine Pedersdatter	26	1819	hans Kone
Jens Peder Hemmingsen	5	1840	barn
Christian Hemmingsen	2	1843	barn

Der bor altså to familier i huset, hvor man kan se at Hans Jørgen Mogensen er skomager. Det bliver Jens Peder som bekendt også, så han må være blevet inspireret af den gamle skomager, og har sikkert også overtaget hans værktøj.

Jens Peders egen far er indsidder. Det betyder at han bor i hus hos en familie uden selv at have jord, og det passer derfor godt at han også står anført som daglejer. Manden i den anden familie er derimod husmand, og har altså selv haft et lille stykke jord at dyrke. Og så har han ved siden af også været skomager!

Der er ingen tvivl om at Hans Jørgen Mogensen har boet på matr. 36, for det fremgår også af den gamle hartkornsprotokol. Derfor er er ingen tvivl om at huset, der 16 år senere blev revet ned, i 1845 rummede 6 personer, og at Jens Peters familie må være blevet boende der, efter at den gamle skomager og hans kone er døde.

1840 (link til originalt skema – familie 19 på det svært læselige skema):

Hans Jørgen Mogensen	60	1780	Gift	Skomager
Ane Jeppesdatter	63	1777	Gift	hans Kone
Hemming Jensen	27	1813	Gift	Inderste og Dagleier
Johanne K. Pedersdatter	21	1819	Gift	hans Kone

Allerede i 1840 bor skomager Mogensen altså i huset sammen med Jens Peters far og mor. Folketællingen som blev lavet den 1/2 1940 omtaler derfor ikke Jens Peter som først blev født den 17/7 1840.

1834 

Igen finder vi skomager Mogensen, hvor hans kones navn meget forståeligt har været svært at tyde, men der står nok i virkeligheden Jeppesdatter (link til det originale skema – familie 29):

Hans Jørgen Mogensen	54	1780	Gift	Skoemager
Ane Toppesdatter	57	1777	Gift	hans kone
Johanne Kirstine Pedersdatter	15	1819	Ugift	deres Pleiedatter

Afslutning

Før 1834 blev der kun foretaget folketællinger med mange års mellemrum. Det var også en periode hvor man havde andre og større problemer at forholde sig til end at opgøre befolkningen. Danmark deltog i Napoleonskrigene på den gale side og mistede flåden til Englænderne og Norge til Sverige (læs Rasmus Genthøj om detaljerne ved det sidste), og så var der også en statsbankerot i 1813!

Derfor skal vi hele 33 år tilbage nemlig til 1801, som var den anden folketælling der er foretaget i Danmark, idet den første var i 1787. Ingen af stederne finder vi spor efter hverken skomageren eller hans kone, så det må være flyttet til Mandemarke efter 1801. Hvem der så har boet i det daværende hus indtil da vides ikke.

Men eftersom det er lykkedes at finde de personer der har boet i hus på Strædet 4 helt tilbage til 1834 – altså også til det hus der har ligget der inden det nuværende blev opført i 1871 – er det da også ganske flot! 

Bemærkninger om slægtsforskning

På den store stamtræsside Geni.com kan man være heldig at finde oplysninger om personer i Mandemarke og deres slægtsskabsforhold. Således kan man finde oplysninger om Johanne Kirstine Pedersdatter som optrådte ovenfor i folketællingerne fra 1834 til 1880 med links til hendes slægtninge samt en tidslinje for hendes liv i Mandemarke fra hendes fødsel i 1819 til hendes død 67 år senere i 1887:

Johanne Kirstine Pedersdatter 

Er man først inde på stamtræssiden Geni.com kan man også få vist stamtræer på flere forskellige måder.

Hans David Hemmingsens forfædre kan man således få vist flere generationer tilbage, og her kan man ved de 16 tip-oldeforældre få vist endnu flere forfædre, nemlig mere end 26 for 9 af tipoldeforældrene! (Man skal evt. først skifte visning nederst til højre, således at forfædrene vises mod højre).

Man kan også få vist, hvordan mange personer i Mandemarke er beslægtede – hvilket snarere reglen end undtagelsen! Fra historien om Hans Didriksen og familie, der boede på gården kaldet “Solbakken” på Gurkebakken, man f.eks. se at hans kone Ane Sophie (1853-1930)’s mors moster Ane Kirstine Hemmingsdatter (f. 1779 i Magleby Sogn) var mor til Hemming Jensen (f. 1813, d. 1884 i Mandemarke), som var Jens Peder Hemmingsens far. Det vil altså sige at oldemoren til dennes søn Hans David Hemmingsen, Anna Kirstine Hemmingsdatter, også var Ane Sophie Didriksens oldemor.

Følger man blot kvinderne tilbage i generationer, kan man komme 9 generationer tilbage, altså til Hans Davids 5*tip-oldemor Magdalene Jensdatter Skriver (1600-1657), som har levet på Falster, hvis datter hed Sophia Jacobsdatter og så er de følgende (med links til Geni): Anna Jørgensdatter hendes datter, Gyde Levine Hansdatter Schytte hendes datter, Anna Sophie Hansdatter hendes datter, Anna Marie Jacobsdatter hendes datter, Kirstine Margrethe Hemmingsdatter hendes datter, Ane Kirstine Nielsdatter hendes datter, Kirstine Margrethe Hemmingsdatter hendes datter og så kommer hendes søn Hans David Hemmingsen.

Og sådan kan man fortsætte til man bliver helt svimmel – hvis man ikke for længst er blevet det!

Gyde Levine Hansdatter Schytte (22/4 1629-28/11 1749), der formentlig blev født i degneboligen i Magleby, men levede hele sit voksne liv i Mandemarke, er således ‘formoder’ til eller beslægtet med utroligt mange personer. Det er således tilfældet for forfatteren af denne historie gennem 15 slægtsled, Flemming Deleuran. Han bor selv i den gamle købmands hus på Busenevej 8 og er også i familie med den gamle købmand som byggede huset for mere end 100 år siden. Gennem ca. 25 led – med en ‘svip-tur’ tilbage til 1600-tallet – er han via Gyde Levine også i familie med den gamle købmand.

Er man selv lagt ind på Geni.coms ‘verdens-stamtræ’ med sine forfædre flere generationer tilbage, kan det altså vise sig, at man er beslægtet med de fleste af Mandemarkes gamle beboere!

Seneste rev.: Nyt 8/2021