Peter Andreas Petersen (Nyt 11/2018)

Peter Andreas Petersen – eller PAP som alle kaldte ham – var manden, der opførte den nye købmandsgård i Mandemarke på Busenevej 8, efter at den stråtækte blandede landhandel nedbrændte under første verdenskrig.

“Selv havde han ingen formue, men han havde giftet sig til lidt penge igennem ægteskabet med Anna Jacobsen og var tilmed en meget dygtig og flittig forretningsmand”, som et barnebarn senere har forklaret det. Deres formueforhold kommer vi dog tilbage til ved omtalen af folketællingen i 1916.

Ved folketællingen i 1906 kan man se at han ikke havde stiftet familie endnu:

Peter Andreas Pedersen 25/6 1876 Ugift Husfader Købmand
Jens Jørgen Pedersen 31/12 1877 Ugift Medhjælper
Marie Kristine Pedersen 28/9 1880 Ugift Husholderske

Ser man på de tre personers efternavne og fødeår, får man let tanken at de må være søskende. At det ikke er helt galt i alt fald f.s.v.a. Jens Jørgen fremgår af folketællingen 1880, hvor familien bor i et hus (der ikke kan identificeres), hvor de endda kun er den ene af 2 familier (familie 133F1 på folketællingen 1880):

Anders Petersen 28 1/3 1851 Tømrer, Husfader
Kirstine Jørgensdatter 30 18/10 1849 Husmoder
Peter Andreas Petersen 3 25/6 1876 Søn
Jens Jørgen Petersen 2 31/12 1877 Søn
Frederik Petersen 0 5/6 1879 Søn
Marie Hemmingsdatter 64 1816 Aftægtskone, Husfaderens Moder

Her finder vi den 3-årige PAP og hans lillebror Jens Jørgen, og måske var hans senere husholderske i 1916 Marie Kristine ikke født på folketællingsdagen. (Fødselsår er hvis de er uden dato beregnet ved at trække alderen ved folketællingen fra 1880, uanset om personerne havde haft fødselsdag endnu det pågældende år, hvorfor fødselsåret ofte blev sat 1 år for højt). Endvidere finder vi til sidst også PAPs farmor Marie Hemmingsdatter.

Af oplysningerne om PAP’s forældre, som ved folketællingerne i 1901, 1906 og 1916 boede på gården på Kraneledvej 12, fremgår at de var blevet gift i 1874 og havde fået 9 børn som levede og mistet et, så PAP var altså den ældste af 9 søskende. Ved folketællingen i 1916 boede hans forældre som 66/67-årige alene et sted, som på folketællingsskemaet er nævnt mellem gården på Båndhøjvej 1 og gården på Kraneledvej 12 (link til skema). Der står at de lever af formue og må altså have fået penge ud af salget af gården på Kraneledvej 12. Et gæt kunne være at de har lejet huset på Båndhøjvej 3, som ligger midt mellem dem de er nævnt med ved folketællingen, hvis ikke det lige var fordi den gamle fodermesterbolig til Båndhøjgård først skulle være opført senere. Måske har de også lejet en lille bolig på Båndhøjgård siden de er nævnt lige efter familien ‘Baandhøj’.

Går man endnu et skridt tilbage i folketællingerne til folketællingen i 1860 finder vi både farmor og farfar til PAP (i et uidentificeret hus):

279 Peder Andersen 47 1813 Husmand. Daglejer
280 Marie Hemmingsdatter 45 1815 Hans Kone
281 Sidse Pedersdatter 13 1847 Deres Barn
282 Anders Pedersen 9 1851 Deres Barn

Som den sidste ser man PAP’s far, der her skrives ‘Anders Pedersen’ selv om han senere som voksen bruger efternavnet ‘Petersen’. Det svinger lidt mellem folketællingerne om der står ‘Pedersen’ eller ‘Petersen’.

Yderligere et skridt tilbage i tiden til folketællingen i 1845 finder man bedsteforældrene som den ene familie i ‘et Huus’, hvor der bor ialt 10:

Peder Andersen 33 1812 Indsidder, Dagleier
Marie Hemmingsdatter 30 1815 hans Kone
Hemming Pedersen 4 1841 barn

Når man er ‘Indsidder’ – der kunne også have stået ‘Inderste’ – betyder det at man ikke har et lille stykke jord til at dyrke. Peder Andersen er derfor ‘Dagleier’, som jo betyder at man lejer sin arbejdskraft ud dag for dag.

Ved folketællingen i 1840 fem år tidligere findes de ikke at være bosiddende i Mandemarke.

Peter Andreas Petersen

Men lad os efter dette spring tilbage til PAP’s forfædre vende tilbage til ham selv.

Vi så at han som ugift 30-årig i 1906 havde købmandsforretningen og sin lillebror Jens Jørgen som medhjælper.

Om husholdersken Marie Kristine Pedersen, som var født den 28/9 1880, har været en lillesøster kan ikke siges med 100%’s sikkerhed, idet hun ikke er nævnt på folketællingen i 1880, hvor hun ikke har været født. Og ved folketællingen i 1901 boede forældrene med 5 hjemmeboende børn af deres ialt 9 børn, og den ældste af dem var Frederik f. 5/6 1879 og den næste var Sidse Karoline f. 27/8 1884. Marie Kristine som var født den 28/9 1880 kan jo godt have været ude at tjene i 1901. Og de var jo ialt 9 søskende, hvoraf folketællingerne kun har ‘fanget’ de 7, Peter fra 1876, Jens Jørgen fra 1877, Frederik fra 1879, Sidse Karoline fra 1884, Hans Kristian fra 1886, Anna Martine fra 1893 og Nielsigne Elmine fra 1895.

Kirkebog Magleby kirke

Som man kan se af kirkebogen blev PAP som 33-årig gift med den 20-årige Anna den 19/11 1909 af sognepræsten i Magleby Kirke.

Anna stammede fra en gård, matr. 35a Busemark, hvor hendes familie ved folketællingen i 1906 blev registreret således:

Annas familie i Busemarke i 1906

Ved folketællingen den 1/2 1916 ser forholdene således ud i Mandemarke (link til originalt skema):

Peter A. Petersen 25/6 1876 Husfader, Købmand og Landbruger
Anna Petersen 12/5 1889 Husmoder
Else Petersen 16/11 1911 Barn
Dagmar Petersen 7/9 1913 Barn
(ulæseligt) Henriksen 3/10 1892 Ugift Tjenestetyende

Man kan se at de fik deres første barn den 16/11 1911. (Der er lidt mystik med begge pigernes fødselsdata i forhold til de næste folketællinger i 1925 og 1930, hvor Elses fødeår angives til 1910 og Dagmars til 1912, selv om alle skemaerne fra 1916 og 1925 og 1930 alle tydeligt angiver de anførte fødeår).

I 1916 omfattede husstanden yderligere en tjenestepige på 24 – ’Tjenestetyende’ – som der sikker har været god brug for i huset med to småpiger, der jo ikke var fyldt 5 endnu. Og selv om Anna ‘kun’ står omtalt som husmoder, har hun selvfølgelig også skulle hjælpe i købmandsforretningen.

Det interessante ved folketællingen for 1916 er imidlertid, at den – i modsætning til alle de andre folketællinger – også indeholder også Ligningsmyndighedernes oplysninger, om at PAP’s indkomst var kr. 5.150, og hans formue var kr. 33.200.

Dermed har han været en af de rigeste i hele Mandemarkes ejerlav! Her på hjemmesiden kan du læse historien om ‘Indkomst- og formueforhold i 1916’, hvor der til sidst er en top 20 liste over de mest formuende. Der er kun en gårdmandskone på Skansevej 2 med en større formue end PAP, som altså var den næstrigeste i hele Mandemarke ejerlav. (Link til top 20 listen, åbner på ny fane).

Ja, egentlig har det måske været Anna der var blandt de mest formuende, idet hun som indledningsvis nævnt skulle have indbragt penge i ægteskabet, måske hendes arvepart efter hendes fars gård. Men i 1916 var det stadig sådan, at det var manden som rådede over den gifte kvindes formue!!

Det viser sig iøvrigt at den med den største formue, gårmandskonen Ane Kirstine Rasmussen, siden 1892 havde været gift med den jævnaldrende Niels Peter Rasmussen (de  var begge født i 1869). Og de levede begge to i 1916, så hun var altså ikke blevet enke der jo så blev regnet for noget! Gården på Skansevej 2 havde Niels Peter Rasmussen købt i 1893. Det er ikke til at vide, hvorfor formuen er anført ud for  konens og ikke ud for mandens navn, som det ellers altid var tilfældet. Måske er det bare en fejl, selv om det ellers havde været fint om også gifter kvinder blev regnet for noget i 1916.

PAP blev for skatteåret 1916/17 pålignet en skat til staten på 145,90 kr. og 96,66 til kommunen. Det svarer til en samlet skattebetaling på 4,7% af hans indkomst. Indkomsten for tjenestepigen var 400 kr. årligt, som det var normen på den tid for alle tjenestepiger på Østmøn. Heraf skulle hun betale kr. 3,40 i skat til kommunen, altså en skatteprocent på 0,85%.

Næste folketælling i 1925, hvor man også anførte fødselsdato og fødesogn, indeholder følgende oplysninger, hvor Peter er skrevet Peder hvad man aldrig tog så nøje, og hvor  de almindeligt brugte fornavne er understreget (link til originalt skema):

Peder Andreas Pedersen 25/6 1876 Husfader Købmand
Anna Pedersen 12/5 1889 Husmoder
Else Marie Pedersen 16/11 1910 Barn
Dagmar Elise Pedersen 7/9 1912 Barn
Hans Kristian Bøhtner Pedersen 14/2 1920 Barn
Helge Marius Pedersen 30/8 1922 Barn
Niels Arne Pedersen 17/12 1923 Barn

Så nu har han virkelig fået familie! Det fremgår også af skemaet at alle er født i Magleby Sogn!

Ved folketællingen i 1930 så forholdene således ud (link til originalt skema):

Peter Andreas Petersen 25/6 1876 Gift Husfader, Købmand
Anna 12/5 1889 Gift Husmoder
Else Marie 16/11 1910 Barn
Dagmar Elise 7/9 1912 Barn
Hans Kristian Bøthner 14/2 1920 Barn
Helge Marius 30/8 1922 Barn
Niels Arne 17/12 1923 Barn
Jens Henrik Jacobsen 9/5 1860 Ugift Aldersrentenydende

Husstanden er nu yderligere forøget med en ugift 70-årig aldersrentenyder, som man kan forestille sig har været en storebror til Anna, hvis fødenavn også var Jacobsen.

Der var også anført  oplysning om at PAP og Anna var blevet gift i 1909 og havde fået 5 børn, som vi jo allerede har set.

Hvad et barnebarn kan fortælle

Anne-Lise Aavang Jensen var barnebarn af det gamle købmandspar. Hun husker sin mor Dagmar Elise fortælle om livet som barn i købmandsgården, hvor hun skulle køre bud for sin far, når hun kom hjem fra den gamle rytterskole, der jo lå på Skovstrædet 2 næsten lige overfor købmandsgården, så hun har haft kort til skole.

“Alt blev solgt i løs vægt dengang. Spegesild var lagt i lage i en tønde nede i kælderen. En dag blev mor sat til at køre sild ud til bonden på Postgården i Busemarke. De blev taget op af tønden viklet ind i avispapir og sat på bagagebæreren. Da Dagmar Elise nåede ud til bonden udbrød han:  Jam tøvs dog wo hav du gjort af sildene? Dagmar kiggede forskrækket på det tomme bagagebærer og indså, at sildene var røget af cyklen på den bumbede sandvej. Så blev mor bare sendt tilbage for at samle sildene op. Og så var bonden ellers godt tilfreds. Den slags ting tog man ikke så nøje dengang.”

På dette billede fra 1922 eller 1923 ses fra venstre Anna Petersen flankeret af døtrene Dagmar Elise og Else i bagerste række. I forreste række sidder hun med Niels på skødet, mens Helge og Hans sidder i midten efterfulgt af Peter Andreas Petersen. Foruden de fem børn på billedet bragte Anna Petersen en dødfødt pige til verden.

På dette billede fra 1922 eller 1923 ses fra venstre Anna Petersen flankeret af døtrene Dagmar Elise og Else i bagerste række. I forreste række sidder hun med Niels på skødet, mens Helge og Hans sidder i midten efterfulgt af Peter Andreas Petersen. Foruden de fem børn på billedet bragte Anna Petersen en dødfødt pige til verden.

Dagmar Elise fortalte aldrig sine forældre om uheldet med sildene. For de kunne være meget strenge.

“Børnene fik en dukkevogn foræret, som de fik besked på at passe godt på. En gang glemte de at sætte den ind i regnvejr. Så faldt hammeren med det samme. Mormor gik over til naboens børn og forærede dem dukkevognen. For den skulle døtrene ikke have, når de ikke kunne passe ordentligt på den.”

Da Klintholm Gods røg ind i en økonomisk svær tid i starten af 1920’erne benyttede PAP muligheden for at købe sig til at blive herre i eget hus i en tid, hvor langt hovedparten af husene i landsbyen Mandemarke stadig var ejet af godset.

busenevej-08_KobPetFam

Barnebarnet fortsætter med følgende kommentar til det gamle foto der skulle være fra omkring 1920:

Peter Andreas Petersen kom fra relativt beskedne kår. Men det skulle selvfølgelig ikke forhindre, at man kunne klæde sig fint til ære for fotografen. Faren Anders “Tømmermand” Petersen er manden med fuldskægget placeret nummer tre fra venstre i første række. Pap sidder til venstre for sin far Anders Tømmermand, som kom alvorligt til skade under sit arbejde for Klintholm. Som noget for tiden ganske usædvanligt fik han en gård i erstatning beliggende for enden af Rakkerbakken.

Den gård der henvises til må være Kraneledvej 12, som man kan læse om under historien om denne ejendom. Og billedet er formentlig også taget her og ikke i den gamle landhandel på Busenevej 8, som brændte under 2. verdenskrig og PAP opførte det nuværende hus, hvor der er højt til loftet.

Faktisk kan man finde PAP allerede på folketællingen fra 1880 her på hjemmesiden, hvor man kan se at husstanden var omfattende. De boede i et hus sammen med en anden familie (link til originalt skema – personerne nr. 6-11):

Familie nr. 1:
750 Anders Petersen 28 1852 Gift Tømrer, Husfader
751 Kirstine Jørgensdatter 30 1850 Gift Husmoder
752 Peter Andreas Petersen 3 1877 Ugift Søn
753 Jens Jørgen Petersen 2 1878 Ugift Søn
754 Frederik Petersen 0 1880 Ugift Søn
755 Marie Hemmingsdatter 64 1816 Enke Aftægtskone, Husfaderens Moder
Familie nr. 2:
756 Karen Kirstine Petersdatter 75 1805 Enke Husmoder, lever af sin Jord
757 Else Margrethe Jensdatter 37 1843 Ugift Datter
758 Kristine Henriette Cederholm 5 1875 Ugift sidstnævntes uægte barn

Husk at man ikke altid kan regne helt præcist med oplysningen om fødeår, da det senere bare er beregnet ved at fratrække den oplyste alder på datoen for folketællingen fra året hvor folketællingen blev afholdt. Den lille Peter Andreas, som vi fra senere folketællinger ved var født den 25/6 1878  er anført med fødeår 1877, men der er ingen tvivl om at det er ham, da det også fremgår at hans far Anders Petersen var tømrer.

Så her kan vi altså også se, at PAP’s farmor hed Marie Hemmingsdatter og som 64-årig enke i 1880 var aftægtskone, hvilket formentlig betyder at hendes søn med familie havde overtaget hendes hus mod stadig at have hende på kost og logi.

Hvor dette hus lå i Mandemarke, har det indtil nu ikke været muligt at fastslå, men det har via slægtsforskningssider vist sig, at i alt fald PAP og hans lillebror Jens Jørgen er født mens familien boede i et hus på ‘Klintholm Bjergmark’ i Magleby. Det må formodes at være et af godsets huse på Klintevej mellem Magleby og Campingpladsen.

Ved folketællingen i 1860 kan vi også finde hende boende i et hus sammen med sin mand og den 9-årige Anders:

279 Peder Andersen 47 1813 Husmand. Daglejer
280 Marie Hemmingsdatter 45 1815 Hans Kone
281 Sidse Pedersdatter 13 1847 Deres Barn
282 Anders Pedersen 9 1851 Deres Barn

Anders blev senere tømrer og boede ved folketællingen i 1901 på gården på Kraneledvej 12, som han fået i fæste af godset som kompensation for en arbejdsskade (link til originalt skema):

Anders Petersen 1/3 1851 Husfader Gårdejer
Kirstine Jørgensdatter 18/10 1849 Husmoder
Frederik Petersen 5/6 1879 Barn
Sidse Karoline Petersen 27/8 1884 Barn
Hans Kristian Petersen 24/10 1886 Barn
Anna Martine Petersen 18/3 1893 Barn
Nielsigne Elmine Petersen 14/4 1895 Barn

På skemaet stod der også at Anders og Kirstine var blevet gift 1874, og at de havde fået 9 levende børn og mistet 1.

PAP, som altså har haft 8 søskende har i 1901 været 24, og er naturligt nok flyttet hjemmefra på dette tidspunkt til et sted udenfor Mandemarke, idet han ikke er på folketællingen for Mandemarke dette år.

Som det ses af det gamle familiefoto ovenfor var PAP var allerede da blevet en holden mand. Det kunne ikke alene ses på de tunge egetræs- og mahognimøbler i stuerne og de grønne stoftapeter på væggene. Sådan tolker hans barnebarn i alt fald familiefotoet, selv om det formentlig må være taget på gården på Kraneledvej 12.

Som den anden mand på Møn fik købmanden i Mandemarke bil. Da kong Christian X kom til Møn var PAP chauffør for kongen og godsejeren, mens følget fulgte i hans to åbne lastbiler, der til anledningen var udstyret med bænke i siderne.

“Ikke engang godsejeren havde bil dengang. Morfar brugte den ene bil til taxikørsel. Han var en flittig mand, der arbejdede som tømrer, købmand, chauffør og dyrkede roer på sit jordlod i bakkerne. For morfar havde også en ko, der kunne forsyne familien med mælk.”

Broderen Frederik kørte ud og indsamlede æg på hele Østmøn med en af Paps lastbiler.  Ude på forpladsen havde han sin benzinpumpe, hvor man med håndpumpe kunne få lænset benzinen over i automobilerne. Dermed blev han også indehaver af en af Møns første benzinstationer, da folk begyndte at få biler.

Som købmand forstod han sig på kundepleje. “Når det var jul fik alle kunder en julekurv. Ris, svesker, sukker og normalt også en flaske snaps og en flaske rom lå der i kurven. Et stort kræmmerhus med brystsukker var der også. Det var jo den tids slik.”

busenevej-08_Kobmand26

Børnene er her samlet i haven bagv ed købmandsgården i sommeren 1926.

I baggrunden ses ‘det lille hus’ ovre i stalden.

Dagmar Elise står bagerst til venstre ved siden af Else. De tre drenge er fra venstre mod højre deres brødre Niels, Helge og Hans.

.

.

.

Død og fallit

“Morfar holdt meget af god mad. Selvom lægen havde fortalt morfar, at han skulle passe på, spiste han meget fed mad. De gik jo til familiefester hele tiden. Han døde af tarmslyng i 1933. Mormor døde af tuberkulose 4. januar 1934.”

Else var i mellemtiden blevet gift med arbejdsmand Victor Larsen. Sammen overtog de købmandsbutikken med Dagmar Elise som medhjælper.

“Victor havde ikke en pind forstand på penge. Han solgte benzin og kørte taxi uden folk betalte. Kredit over alle grænser. Det hele endte med en tvangsauktion i midten af trediverne. Det var en stor skam. Victor og moster følte sig som familiens sorte får. Jeg kan huske, at hun gjorde rent oppe på Magleby realskole, da jeg gik der. Dengang var det absolut ikke et attraktivt job. Men vi havde ikke længere noget med dem at gøre. Mor og moster var blevet dødelige uvenner over det, som var sket.”

Alle flyttede de fra Mandemarke efter fallitten. Niels kom i lære hos købmanden i Borre. Hans blev ansat hos Kalvehavebanen for senere at havne som stationsforstander i Bogense. Else og Victor flyttede til Magleby. Anne-Lise Aavang flyttede med sine forældre til Vissenbjerg på Fyn.