Peter Andreas Petersen

(Det er lidt usikkert om han hed ‘Petersen’ eller ‘Pedersen’, idet sidstnævnte stavemåde brugtes i folketællingen 1906).

Peter Andreas Petersen eller Pap, som han blev kaldt af sine samtidige, var manden, der opbyggede den nye købmandsgård i Mandemarke (Busenevej 8) efter den stråtækte blandede landhandel nedbrændte under første verdenskrig. Selv havde han ingen formue. Men han havde giftet sig til lidt penge igennem ægteskabet med Anna Jacobsen og var tilmed en meget dygtig og flittig forretningsmand.

Anne-Lise Aavang Jensen er barnebarn af det gamle købmandspar og husker sin mor fortælle om livet som barn i købmandsgården, hvor hun skulle køre bud for sin far, når hun kom hjem fra den gamle rytterskole. “Alt blev solgt i løs vægt dengang. Spegesild var lagt i lage i en tønde nede i kælderen. En dag blev mor sat til at køre sild ud til bonden på Postgården i Busemarke. De blev taget op af tønden viklet ind i avispapir og sat på bagagebæreren.” Da Dagmar Elise nåede ud til bonden udbrød han:  “Jam tøvs dog wo hav du gjort af sildene?” Dagmar kiggede forskrækket på det tomme bagagebærer og indså, at sildene var røget af cyklen på den bumbede sandvej.  “Så blev mor bare sendt tilbage for at samle sildene op. Og så var bonden ellers godt tilfreds. Den slags ting tog man ikke så nøje dengang.”

På dette billede fra 1922 eller 1923 ses fra venstre Anna Petersen flankeret af døtrene Dagmar Elise og Else i bagerste række. I forreste række sidder hun med Niels på skødet, mens Helge og Hans sidder i midten efterfulgt af Peter Andreas Petersen. Foruden de fem børn på billedet bragte Anna Petersen en dødfødt pige til verden.

På dette billede fra 1922 eller 1923 ses fra venstre Anna Petersen flankeret af døtrene Dagmar Elise og Else i bagerste række. I forreste række sidder hun med Niels på skødet, mens Helge og Hans sidder i midten efterfulgt af Peter Andreas Petersen. Foruden de fem børn på billedet bragte Anna Petersen en dødfødt pige til verden.

Dagmar Elise fortalte aldrig sine forældre om uheldet med sildene. For de kunne være meget strenge. “Børnene fik en dukkevogn foræret, som de fik besked på at passe godt på. En gang glemte de at sætte den ind i regnvejr. Så faldt hammeren med det samme. Mormor gik over til naboens børn og forærede dem dukkevognen. For den skulle døtrene ikke have, når de ikke kunne passe ordentligt på den.”

Da godset røg ind i en økonomisk svær tid i starten af 19-tyverne benyttede Pap situationen til at købe sig til at blive herre i eget hus i en tid, hvor langt hovedparten af husene i Mandemarke stadig sorterede under godset.

busenevej-08_KobPetFam

Peter Andreas Petersen kom fra relativt beskedne kår. Men det skulle selvfølgelig ikke forhindre, at man kunne klæde sig fint til ære for fotografen. Faren Anders “Tømmermand” Petersen er manden med fuldskægget placeret nummer tre fra venstre i første række. Pap sidder til venstre for sin far Anders Tømmermand kom alvorligt til skade under sit arbejde for Klintholm. Som noget for tiden ganske usædvanligt fik han en gård i erstatning beliggende for enden af Rakkerbakken.

Pap var allerede da blevet en holden mand. Det kunne ikke alene ses på de tunge egetræs- og mahognimøbler i stuerne og de grønne stoftapeter på væggene.

Som den anden mand på Møn fik købmanden i Mandemarke bil. Da kong Christian X kom til Møn var Pap chauffør for kongen og godsejeren, mens følget fulgte i Paps to åbne lastbiler, der til anledningen var udstyret med bænke i siderne.

“Ikke engang godsejeren havde bil dengang. Morfar brugte den ene bil til taxikørsel. Han var en flittig mand, der arbejdede som tømrer, købmand, chauffør og dyrkede roer på sit jordlod i bakkerne. For morfar havde også en ko, der kunne forsyne familien med mælk.”
Broderen Frederik kørte ud og indsamlede æg på hele Østmøn med en af Paps lastbiler.  Ude på forpladsen havde han sin benzinpumpe, hvor man med håndpumpe kunne få lænset benzinen over i automobilerne. Dermed blev han også indehaver af en af Møns første benzinstationer, da folk begyndte at få biler.

Som købmand forstod han sig på kundepleje. “Når det var jul fik alle kunder en julekurv. Ris, svesker, sukker og normalt også en flaske snaps og en flaske rom lå der i kurven. Et stort kræmmerhus med brystsukker var der også. Det var jo den tids slik.”

busenevej-08_Kobmand26

Børnene er her samlet i haven bagved købmandsgården i sommeren 1926. I baggrunden ses ‘det lille hus’. Dagmar Elise står bagerst til venstre ved siden af Else. De tre drenge er fra venstre mod højre deres brødre Niels, Helge og Hans.

Død og fallit
“Morfar holdt meget af god mad. Selvom lægen havde fortalt morfar, at han skulle passe på, spiste han meget fed mad. De gik jo til familiefester hele tiden. Han døde af tarmslyng i 1933. Mormor døde af tuberkulose 4. januar 1934.”

Else var i mellemtiden blevet gift med arbejdsmand Victor Larsen. Sammen overtog de købmandsbutikken med Dagmar Elise som medhjælper.

“Victor havde ikke en pind forstand på penge. Han solgte benzin og kørte taxi uden folk betalte. Kredit over alle grænser. Det hele endte med en tvangsauktion i midten af trediverne. Det var en stor skam. Victor og moster følte sig som familiens sorte får. Jeg kan huske, at hun gjorde rent oppe på Magleby realskole, da jeg gik der. Dengang var det absolut ikke et attraktivt job. Men vi havde ikke længere noget med dem at gøre. Mor og moster var blevet dødelige uvenner over det, som var sket.”

Alle flyttede de fra Mandemarke efter fallitten. Niels kom i lære hos købmanden i Borre. Hans blev ansat hos Kallehavebanen for senere at havne som stationsforstander i Bogense.
Else og Victor flyttede til Magleby. Anne-Lise Aavang flyttede med sine forældre til Vissenbjerg på Fyn.