Peter Andreas Petersen (NY 9/2017)

Peter Andreas Petersen, eller Pap som han blev kaldt af sine samtidige, var manden, der opbyggede den nye købmandsgård i Mandemarke (Busenevej 8) efter at den stråtækte blandede landhandel nedbrændte under første verdenskrig. Selv havde han ingen formue. Men han havde giftet sig til lidt penge igennem ægteskabet med Anna Jacobsen og var tilmed en meget dygtig og flittig forretningsmand. (Deres formueforhold i 1916 omtales senere).

Men ved folketællingen i 1906 kan man se at han ikke havde stiftet familie endnu:

652 Peter Andreas Pedersen 1876 Ugift Husfader Købmand           Busenevej 8
653 Jens Jørgen Pedersen 1877 Ugift Medhjælper
654 Marie Kristine Pedersen 1880 Ugift Husholderske

Folketællingen i 1925, hvor man også anførte fødselsdato og fødesogn, indeholder følgende oplysninger (Peter er her skrevet Peder, men det tog man ikke så nøje):

Peder Andreas Pedersen 25.06.1876 Magleby Husfader Købmand
Anna Pedersen 12.5.1889 Magleby Husmoder
Else Marie Pedersen 16.11.10 Magleby Barn
Dagmar Elise Pedersen 7.9.12 Magleby Barn
Hans Kristian Bøthner Pedersen 14.2.20 Magleby Barn
Helge Marius Pedersen 30.8.22 Magleby Barn
Niels Arne Pedersen 17.12.23 Magleby Barn

Ved folketællingen i 1930 så forholdene således ud (de to sidste kolonner for PAP betyder at han var blevet gift i 1909 og havde fået 5 børn, som vi også så i 1925), og husstanden var nu yderligere forøget med en ugift 70-årig aldersrentenyder, som man kan forestille sig har været en storebror til Anna, hvis fødenavn også var Jacobsen:

Peter Andreas Petersen 25.6.1876 Gift Husfader Købmand 1909 5
Anna 12.5.1889 Gift Husmoder
Else Marie 16.11.1910 Barn
Dagmar Elise 7.9.1912 Barn
Hans Kristian Bøthner 14.2.1920 Barn
Helge Marius 30.8.1922 Barn
Niels Arne 17.12.1923 Barn
Jens Henrik Jacobsen 9.5.1860 Ugift Aldersrentenydende

Folketællingen for 1916, der ikke er lagt på hjemmesiden (men link til det originale skema ligger HER), oplyser også at han var gift med Anna Petersen (f. 12/5 1889) og at de havde børnene Else (f. 16/11 1911) og Dagmar (f. 7/9 1913). (Der er lidt mystik med børnenes fødselsdata i forhold til 1925 og 1930, hvor Elses fødeår angives til 1910 og Dagmars til 1912, selv om alle skemaerne fra 1916 og 1925 og 1930 alle meget tydeligt angiver de anførte fødeår). I 1916 omfattede husstanden yderligere en tjenestepige på 23 (’Tjenestetyende’), som sikkert også har skullet tage sig af småpigerne der jo ikke var fyldt 5 endnu. Men selv om Anna kun står omtalt som husmoder, har hun selvfølgelig også skulle hjælpe i købmandsforretningen.

Det interessante ved folketællingen for 1916 er imidlertid, at den – i modsætning til alle de andre folketællinger – også indeholder også Ligningsmyndighedernes oplysninger, om at PAP’s indkomst var kr. 5.150, og hans formue var kr. 33.200. Dermed har han været blandt de mest formuende i hele Mandemarkes ejerlav! Ja, egentlig har det vel været Anna om hvem det som indledningsvis nævnt vides, at hun indbragte penge i ægteskabet, men i 1916 var det stadig sådan, at det var manden som rådede over den gifte kvindes formue!

PAP blev for skatteåret 1916/17 pålignet en skat til staten på kr. 145,90 og til kommunen på kr. 96,66. Det svarer til en samlet skatte incl. formueskat på 4,7% af hans indkomst. Indkomsten for tjenestepigen var 400 kr. årligt, som det var normen på den tid for alle tjenestepiger på Østmøn. Heraf skulle hun betale kr. 3,40 i skat til kommunen, altså en skatteprocent på 0,85%.

Anne-Lise Aavang Jensen er barnebarn af det gamle købmandspar. Hun husker sin mor Dagmar Elise fortælle om livet som barn i købmandsgården, hvor hun skulle køre bud for sin far, når hun kom hjem fra den gamle rytterskole (på Skovstrædet 2).

Alt blev solgt i løs vægt dengang. Spegesild var lagt i lage i en tønde nede i kælderen. En dag blev mor sat til at køre sild ud til bonden på Postgården i Busemarke. De blev taget op af tønden viklet ind i avispapir og sat på bagagebæreren.” Da Dagmar Elise nåede ud til bonden udbrød han:  “Jam tøvs dog wo hav du gjort af sildene?” Dagmar kiggede forskrækket på det tomme bagagebærer og indså, at sildene var røget af cyklen på den bumbede sandvej.  “Så blev mor bare sendt tilbage for at samle sildene op. Og så var bonden ellers godt tilfreds. Den slags ting tog man ikke så nøje dengang.”

På dette billede fra 1922 eller 1923 ses fra venstre Anna Petersen flankeret af døtrene Dagmar Elise og Else i bagerste række. I forreste række sidder hun med Niels på skødet, mens Helge og Hans sidder i midten efterfulgt af Peter Andreas Petersen. Foruden de fem børn på billedet bragte Anna Petersen en dødfødt pige til verden.

På dette billede fra 1922 eller 1923 ses fra venstre Anna Petersen flankeret af døtrene Dagmar Elise og Else i bagerste række. I forreste række sidder hun med Niels på skødet, mens Helge og Hans sidder i midten efterfulgt af Peter Andreas Petersen. Foruden de fem børn på billedet bragte Anna Petersen en dødfødt pige til verden.

Dagmar Elise fortalte aldrig sine forældre om uheldet med sildene. For de kunne være meget strenge. “Børnene fik en dukkevogn foræret, som de fik besked på at passe godt på. En gang glemte de at sætte den ind i regnvejr. Så faldt hammeren med det samme. Mormor gik over til naboens børn og forærede dem dukkevognen. For den skulle døtrene ikke have, når de ikke kunne passe ordentligt på den.”

Da godset røg ind i en økonomisk svær tid i starten af 1920-erne benyttede Pap muligheden for at købe sig til at blive herre i eget hus i en tid, hvor langt hovedparten af husene i Mandemarke stadig var ejet af godset.

busenevej-08_KobPetFam

Peter Andreas Petersen kom fra relativt beskedne kår. Men det skulle selvfølgelig ikke forhindre, at man kunne klæde sig fint til ære for fotografen. Faren Anders “Tømmermand” Petersen er manden med fuldskægget placeret nummer tre fra venstre i første række. Pap sidder til venstre for sin far Anders Tømmermand kom alvorligt til skade under sit arbejde for Klintholm. Som noget for tiden ganske usædvanligt fik han en gård i erstatning beliggende for enden af Rakkerbakken.

Faktisk kan vi finde PAP allerede på folketællingen fra 1880 her på hjemmesiden, hvor man kan se at husstanden var omfattende, og at de boede i et hus (ikke en gård) – måske den gamle stråtækte landhandel på Busenevej 8:

750 133 F1 Anders Petersen 28 1852 Gift Tømrer, Husfader
751 133 F1 Kirstine Jørgensdatter 30 1850 Gift Husmoder
752 133 F1 Peter Andreas Petersen 3 1877 Ugift Søn
753 133 F1 Jens Jørgen Petersen 2 1878 Ugift Søn
754 133 F1 Frederik Petersen 0 1880 Ugift Søn
755 133 F1 Marie Hemmingsdatter 64 1816 Enke Aftægtskone, Husfaderens Moder
756 133 F2 Karen Kirstine Petersdatter 75 1805 Enke Husmoder, lever af sin Jord
757 133 F2 Else Margrethe Jensdatter 37 1843 Ugift Datter
758 133 F2 Kristine Henriette Cederholm 5 1875 Ugift sidstnævntes uægte barn

Husk at man ikke altid kan regne helt præcist med oplysningen om fødeår, da det bare er beregnet ved at fratrække den oplyste alder på datoen for folketællingen fra året hvor folketællingen blev afholdt. Den lille Peter Andreas, som vi fra senere folketællinger ved var født den 25/6 1878  er anført med fødeår 1877, men der er ingen tvivl om at det er ham, da det også fremgår at hans far Anders Petersen var tømrer.

Som det ses af det gamle familiefoto var PAP var allerede da blevet en holden mand. Det kunne ikke alene ses på de tunge egetræs- og mahognimøbler i stuerne og de grønne stoftapeter på væggene.

Som den anden mand på Møn fik købmanden i Mandemarke bil. Da kong Christian X kom til Møn var Pap chauffør for kongen og godsejeren, mens følget fulgte i Paps to åbne lastbiler, der til anledningen var udstyret med bænke i siderne.

“Ikke engang godsejeren havde bil dengang. Morfar brugte den ene bil til taxikørsel. Han var en flittig mand, der arbejdede som tømrer, købmand, chauffør og dyrkede roer på sit jordlod i bakkerne. For morfar havde også en ko, der kunne forsyne familien med mælk.”
Broderen Frederik kørte ud og indsamlede æg på hele Østmøn med en af Paps lastbiler.  Ude på forpladsen havde han sin benzinpumpe, hvor man med håndpumpe kunne få lænset benzinen over i automobilerne. Dermed blev han også indehaver af en af Møns første benzinstationer, da folk begyndte at få biler.

Som købmand forstod han sig på kundepleje. “Når det var jul fik alle kunder en julekurv. Ris, svesker, sukker og normalt også en flaske snaps og en flaske rom lå der i kurven. Et stort kræmmerhus med brystsukker var der også. Det var jo den tids slik.”

busenevej-08_Kobmand26

Børnene er her samlet i haven bagved købmandsgården i sommeren 1926. I baggrunden ses ‘det lille hus’. Dagmar Elise står bagerst til venstre ved siden af Else. De tre drenge er fra venstre mod højre deres brødre Niels, Helge og Hans.

Død og fallit
“Morfar holdt meget af god mad. Selvom lægen havde fortalt morfar, at han skulle passe på, spiste han meget fed mad. De gik jo til familiefester hele tiden. Han døde af tarmslyng i 1933. Mormor døde af tuberkulose 4. januar 1934.”

Else var i mellemtiden blevet gift med arbejdsmand Victor Larsen. Sammen overtog de købmandsbutikken med Dagmar Elise som medhjælper.

“Victor havde ikke en pind forstand på penge. Han solgte benzin og kørte taxi uden folk betalte. Kredit over alle grænser. Det hele endte med en tvangsauktion i midten af trediverne. Det var en stor skam. Victor og moster følte sig som familiens sorte får. Jeg kan huske, at hun gjorde rent oppe på Magleby realskole, da jeg gik der. Dengang var det absolut ikke et attraktivt job. Men vi havde ikke længere noget med dem at gøre. Mor og moster var blevet dødelige uvenner over det, som var sket.”

Alle flyttede de fra Mandemarke efter fallitten. Niels kom i lære hos købmanden i Borre. Hans blev ansat hos Kallehavebanen for senere at havne som stationsforstander i Bogense.
Else og Victor flyttede til Magleby. Anne-Lise Aavang flyttede med sine forældre til Vissenbjerg på Fyn.