“Jens Hansen havde en bondegård …” (NY 1/2018)

Jens Hansen havde en bondegård … Og endda i Mandemarke! Men hvor??

De fleste kender vist den gamle børnesang, der begynder sådan her:

Jens Hansen havde en bondegård
Lirum larum lej
Og på den gård der var en hest
Lirum larum lej

(Du kan høre den på YouTube hvis du kan holde den slags ud ved at klikke HER eller HER).

På hjemmesiden her ligger næsten alle de folketællinger, der i tidens løb er foretaget i Mandemarke, som er offentligt tilgængelige, dvs. indtil 1940. (Husk at ‘ejerlavet Mandemarke By’ foruden landsbyen også  omfatter området ned over Kraneled til Østersøen, som du kan se på ny fane – klik her).

Ser man på folketællingerne kan man ofte følge familierne igennem tiden. For eksempel den familie på en gård som historien her drejer sig om. Vi følge dem igennem mere end 100 år!

Ved den første folketælling der overhovedet er foretaget – den 1. juli 1787 – finder vi Jens Hansen og hans familie, som bor på en gård i ‘Mannemarche’ som området kaldtes den gang. (På det svært læselige håndskrevne skema fra Statens Arkiver, som du kan åbne på en ny fane ved at klikke HER, er det familie nr. 12). Man noterede navn og alder foruden stillingen i husstanden samt personens erhverv. Ud fra den oplyste alder er fødeåret beregnet ved at trække den fra folketællingsåret – uanset om personen har haft fødselsdag endnu i det pågældende kalenderår, hvorfor der er en usikkerhed +/- 1). Ofte oplystes også fødestedet, som dog ikke er indtastet på hjemmesiden. Løbenumrene m.v. svarer til siderne her på hjemmesiden og stammer somme tider fra optællingerne i hele Magleby Sogn.

Løbenr., navn, alder, beregnet fødeår, ægteskabelig status samt stilling i husstanden og evt. erhverv:

312 Jens Hansen 37 1750 Gift Huusbonde Bonde og Gaardbeboer
313 Birthe Gregoriidatter (på skemaet skrevet:  Gregorii Datter) 37 1750 Gift hans Kone
314 Hans Jensen 1 1786 Ugift deres Søn
315 Anna 3 1784 Ugift hendes Datter avlet uden Ægteskab
316 Lars Hansen 29 1758 Ugift Tienestefolk
317 Kirsten Hemmingsdatter 21 1766 Ugift Tienestefolk

Bemærk sønnen Hans Jensen, der ved folketællingen var 1 år gammel. Vi skal høre mere om ham, som man kan regne ud må være opkaldt efter sin bedstefar. For lille Hans’ far hedder jo Hansen til efternavn, altså søn af Hans. Tilsvarende heder den lille Hans ‘Jensen’ til efternavn, fordi hans far hedder Jens.

Sådan var navneskikken med efternavne indtil sidst i 1800-tallet. Vi ser det også med hans mor, som endda hedder noget så fint som Gregorii Datter. Hendes far må have heddet Gregorius (som vist på latin bliver til Gregorii i genitiv eller ejefald). Vi kan også regne ud at hun må være blevet gift Jens Hansen omkring 1784, siden der om det ældste barn står: “Hendes Datter avlet uden Ægteskab.”

Ved den næste folketælling i 1801 finder vi familien igen (arket med familie nr. 9 kan åbnes på ny fane):

374 9de familie Jens Hanssen 50 1751 Gift Husbonde
375 9de familie Birte Gregorius Datter 51 1750 Gift hans Kone
376 9de familie Hans Jenssen 14 1787 Ugift deres Barn
377 9de familie Peder Jenssen 9 1792 Ugift deres Barn
378 9de familie Ane Jensdatter 16 1785 Ugift deres Barn

Denne gang staves efternavnene med et ekstra ’s’. Faren, Jens Hanssen, var jo Hans’s søn, og hans drenge får så efternavnet ‘Jenssen’.

Bemærk også at hans kones datter, som i 1787 kaldtes Anna og var ‘avlet uden(for) ægteskab’, nu kaldes Ane Jensdatter som om hun er datter af Jens Hanssen. Det kan hun jo også være, selv om det jo så egentlig ikke havde været relevant i 1787 at nævne at hun var “avlet uden ægteskab”, når de siden var blevet gift. Men hun nævnes stadig til sidst efter fællesbørnene, så efternavnet er nok blot tegn på at hun er blevet optaget i familien.

Ved folketællingen den 18. februar 1834 er forældrene, som var fra 1750, ikke overraskende døde. Men nu vi finder sønnen Hans med familie som de første på listen for ‘Mandemarke’ (der kan ses på ny fane):

1 140 Hans Jensen 48 1786 Gift Gaardmand
2 140 Karen Jensdatter 47 1787 Gift hans kone
3 140 Peder Hansen 19 1815 Ugift deres Barn
4 140 Hans Hansen 16 1818 Ugift deres Barn
5 140 Christian Hansen 12 1822 Ugift deres Barn
6 140 Kirsten Hansdatter 10 1824 Ugift deres Barn
7 140 Maren Kirstine Andersdatter 24 1810 Ugift Tjenestepige

Den lille Hans, som ved sidste folketælling var 14, er nu en gårdmand på 48. Han har formentlig på et tidspunkt inden 1815, hvor hans første barn er født, overtaget gården. Man kunne måske tro at det er hans barndomshjem overtaget – sikkert efter forældrenes død. Men i de første år efter 1800 skete der en udflytning af gårdene i forbindelse med at landbyfællesskabet i Mandemarke blev ophævet, så der blev formentlig kun 2 gårde tilbage i landsbyen (de – endnu nuværende – gårde på adresserne Busenevej 19 og Busenevej 20, der ikke ligger så tæt som man skulle tro efter adresserne). Så medmindre familien boede på en af disse gårde, har det ikke været hans fødehjem, han som ca. 30-årig har overtaget efter forældrene.

Hans er i 1834 gift med Karen Jensdatter og de  har fået 5 børn. Den ældste er 19, så de er nok blevet gift omkring 1814. Ved folketællingen i 1801 for hele Magleby Sogn var der 10 med samme navn som hende, men kun en med samme alder (Danish Family Search’s afskrift samt familie 17 på det originale skema – links åbner på ny fane ). I 1801 boede hun som 13-årig i ‘Budsene’ som næst yngste barn af Jens Jessen. Og hun havde en lillebror på 10, som pudsigt nok hed ‘Hans Jenssen’ – altså det samme som den mand hun senere bliver gift med, der blot er 5 år ældre end hendes lillebror.

Allerede seks år efter foretages der igen en folketælling – 1. februar 1840 – hvor familien på gården denne gang oplistes mellem andre som alle bor i huse (familie 27 på skemaet fra folketællingen, som åbnes på ny fane):

1002 162 Hans Jensen 54 1786 Gift Gaardmand
1003 162 Karen Jensdatter 53 1787 Gift hans Kone
1004 162 Peder Hansen 25 1815 Ugift deres Barn
1005 162 Christian Hansen 18 1822 Ugift deres Barn
1006 162 Kirsten Hansdatter 16 1824 Ugift deres Barn
1007 162 Maren Kirstine Andersdatter 30 1810 Ugift Tjenestepige

Deres ene søn er nu flyttet hjemmefra, men 3 børn bor stadig hjemme. Det har nok ikke været nogen større gård, siden der højst har været en tjenestepige i huset, hvor der på mange af gårdene ofte var adskillige ‘tjenestetyender’. På den anden side har de haft 3 voksne børn på 16, 18 og 25 boende hjemme, som jo ellers havde været sendt ud og tjene, hvis ikke der havde været brug for dem til at klare arbejdet i hus og mark.

Den følgende folketælling er fra 1. februar 1845. Den gang anførtes det aldrig hvor folk boede – udover om det var en gård eller et hus og om der boede en eller flere familier. Siden familien også denne gang står anført mellem familier som boede i huse, og efter en række huse hvor der boede 2 familier i hvert, tyder det på at familiens gård har ligget i eller meget nær landsbyen Mandemarke. (I skrivende stund er der desværre ingen bud på hvilken gård det kan være, så redaktøren vil meget gerne høre forslag hertil).

Familie nr. 21 på det originale folketællingsskema (åbnes på ny fane):

21 Hans Jensen 60 1785 Gift Gaardmand
21 Karen Jensen 58 1787 Gift hans Kone
21 Peder Hansen 29 1816 Ugift barn
21 Christian Hansen 24 1821 Ugift barn
21 Kirsten Hansdatter 21 1824 Ugift barn

Siden 1840 blev der foretaget folketællinger hvert femte år, hvorfor folketællingerne i 1850 og 1855 ikke er lagt på hjemmesiden (det er nemlig lidt af et arbejde). Men i 1850 (link til skemaet for familie 63) er Karen Jensdatter på 63 blevet gårdmandsenke, og de 3 børn, som nu er 35, 28 og 26, er yderligere blevet suppleret med 2 tjenestefolk på 19. Hans Jensen er altså død inden 1850 og sikkert lidt før, siden husstanden er forøget med 2 tjenestefolk.

I 1855 (link til familie 46) er Christian Hansen som stadig er ugift blevet ‘Gaardmand’, mens hans søskende Peder og Kirsten samt deres mor Karen Jensdatter på 68 som ‘Aftægtskone’ stadig bor på gården.

Folketællingen den 1. februar 1860 (familie 26 på det originale skema – åbner på ny fane):

170 Christian Hansen 38 1822 Gift Gaardmand
171 Mette Cathrine Johannesdatter 30 1830 Gift Hans Kone
172 Hans Peder Christiansen 4 1856 Ugift Deres Søn
173 Jens Peder Larsen 8 1852 Ugift Plejesøn
174 Peder Hansen 45 1815 Ugift Mandens Broder
175 Karen Jensdatter 74 1786 Enke Mandens Moder. Aftægtskone
176 Maren Kirstine Jensdatter 18 1842 Ugift Tjenestepige

Christian er nu blevet gift, og de har allerede en søn på 4, så de må være blevet gift kort efter den sidste folketælling i 1855. De har også taget en plejesøn på 8 til sig, som ved folketællingen i 1855 blev betegnet som familie (og så noget ulæseligt), så det kunne måske være Christians lillesøster Kirsten Hansdatter, som har fået et barn under omstændigheder hvor hun ikke selv kunne give barnet lige så gode forhold som det kunne få hos hendes storebror og dennes kone på gården.

Christians mor, som ofte har kaldt sig Jensdatter (der må være hendes pigenavn), er stadig på aftægt. Og Christians ældre bror Peder er som 45-årig ikke er blevet gift og bor  stadig på gården.

Det er altså den yngste søn som har videreført gården. Og det har måske også været bestemt  at han skulle giftes, allerede da han i 1855 var blevet gårdmand. For uden en kone kunne man sikkert ikke få lov til at videreføre gården – for uden en kone kunne man vist slet ikke klare at være gårdmand.

På den tid var det stadig det normale, at gårdene ejedes af Klintholm Gods, så det var fæstebønder der boede på gårdene. Ofte var det bestemt i fæstekontrakterne (som vi desværre ikke kender nogen af fra Klintholm Gods), at rettighederne kunne gå videre til (egnede) personer i familien ved en fæstebondes død.

Om Christian er fæstebonde eller gårdejer fremgår ikke af folketællingen i 1860, hvor man endnu ikke var begyndt at skelne mellem gårdejere og gårdmænd. I 1860 blev alle på de 16 gårde nemlig betegnet ‘Gaardmand’. Men ved den næste folketælling her på hjemmesiden begynder man at skelne. I 1880 var der nemlig efter stillingsbetegnelserne 10 Gaardmænd, 2 Gaardfæstere, 1 Gaardforpagter og 3 Gaardejere. Og som det ses nedenfor var Christian kun ‘Gaardfæster’.

Ved folketællingen i 1870 (som ikke er lagt på hjemmesiden) kan familien iøvrigt findes (løbenr. 105-110 på folketællingsskemaet). Christians mor er nu død, men hans storebror, samt sønnen på 13 og plejesønnen på 17 (der arbejder som ‘Karl’ og iøvrigt angives at være slægtning) bor fortsat på gården, og man har også fået en tjenestepige på 15.

Folketællingen 1/2 1880 (sidste familie på skemaet – åbnes på ny fane):

107 Christian Hansen 57 1823 Husfader, Gaardfæster
107 Mette Katrine Johansdatter 49 1831 hans Hustru
107 Hans Peter Christiansen 23 1857 Deres Søn. Hjælper i Gaardens Drift
107 Marie Kierstine Sørensdatter 18 1862 Tjenestefolk
107 Niels Peter Nielsen 17 1863 Tjenestefolk

På hjemmesiden ligger også oplysninger om dem der udvandrede fra Mandemarke især til USA, og her genfinder man tjenestekarlen Niels Peter Nielsen. Man kan se at han  udvandrede kort efter folketællingen til Albert Lea, Minnosota, USA (nr 17 på udvandrerlisten). Så måske er  der også sket noget på gården?

Hvad er der herefter sket med familien og gården?

Det ved vi ikke, for her slutter sporet!

Ved den næste folketælling i 1890 (er ikke lagt på hjemmesiden, men skema 16-36 er via Statens Arkiver gennembladet) findes der ikke nogen Christian eller evt. bare en Mette Katrine på nogen af de 16 gårde i Mandemarke. Og ved folketællingen i 1901 som ligger her på hjemmesiden kan man heller ikke finde oplysning om nogen af familiemedlemmerne – hverken faren Christian Hansen, moren Mette Katrine Johansdatter eller sønnen Hans Peter Christiansen!

Der må altså være kommet helt nye folk til på gården mellem 1880 og 1890.

Siden Jens Hansen i 1787 angives at være ‘Bonde og Gaardbeboer’ og familien kan spores helt til 1880, vil det være nærliggende at antage, at det er den samme gård som 3 generationer af samme familie har været gårdfæstere af (dvs. fæstebønder): Jens Hansen, Hans Jensen, Christian Hansen!

Ved folketællingerne begyndte man først fra 1901 at angive matrikelnummer og evt. navn på gårdene, så man kan regne stedernes nuværende adresser ud. Derfor ved vi ikke hvilken gård Jens Hansen og de næste 2 generationer var fæstebønder på. Spørgsmålet er om vi kan regne det ud?

Måske har gården ligget i eller nær landsbyen Mandemarke, siden familierne både i 1840 og 1845 blev oplistet mellem folk der boede i huse, hvoraf flere endda var beboet af 2 familier. Ved opløsningen af landsbyfællesskabet lige efter 1800 blev der flyttet gårde ud i landskabet, men der blev også gårde tilbage i selve landsbyen Mandemarke.

Måske har Klintholm Gods, som har ejet gården i 1880, solgt den på et tidspunkt mellem 1880 og 1901?

I 1901 var der ifølge folketællingens stillingsbetegnelser nemlig kun 1 ‘gårdfæster’ tilbage,  og det var Hans Larsens enke Sidste Kirstine Larsen på Busenevej 19, som havde et såkaldt ‘tjenestetyende’ som ‘gårdbestyrer’, men hun havde også boet der i 1880 hvor hendes mand Hans Larsen var gårdfæster. Og i 1890 var hun ‘gårdmandsenke’ og hun var stadig i 1901 ‘gårdfæster’. Så denne gård kan det i alt fald ikke have været, som Christian Hansen var gårdfæster på i 1880.

På gården på Busenevej 20 var den 48-årige og ugifte Frederik Madsen gårdforpagter i 1901. Han havde – udover naturligvis en husholderske på 37 – en tjenestepige Karen Kierstine Jensen, som man kan se var kommet til sognet i 1900, sikkert i forbindelse med sin ansættelse hos Frederik Madsen. Ved den næste folketælling i 1906 var Frederik Madsen blevet gift med den 47-årige Maren Kirstine, så der ikke længere har været brug for husbestyrerinden. Man kunne fristes til at tro at det har været gården vi søger, for den ligger jo i Mandemarke og står anført sammen med alle husene der. Familierne i historien om Jens Hansens bondegård var det også – både i 1840 og 1845. Imidlertid kan man se af folketællingen i 1890 at Frederik Madsen allerede her var ‘gårdbestyrer’ for ‘gårdmandsenken’ Mette Kathrine Hansen.

Det tyder altså ikke på at ‘Jens Hansens bondegård’ har været en af de 2 som ved udskiftningen omkring 1802 ikke blev flyttet ud fra landsbyen Mandemarke.

Måske er det en af de gårde der ikke helt er styr på?

Ifølge folketællingsskemaerne fra 1890 var der 8 gårdejere, 5 gårdfæstere, 1 gårdforpagter og 2 gårdmandsenker som begge havde en gårdbestyrer. Der var altså i alt 16 gårde, som alle var klart angivet som gårde.

I forbindelse med alle folketællingsskemaerne i 1901 findes der en “Fortegnelse over samtlige huse i Magleby Sognekommune, affattet i Henhold til Indenrigsministeriets Cirkulære af 20. August 1900, til Brug ved Folketællingen den 1. Februar 1900”, med angivelse af matrikelnummer og navn på stedet eller brugeren. Og springer man hen til listen hvor ‘Mandemark By’ begynder, finder man en liste, som er afskrevet og ligger efter folketællingen for 1901 her på hjemmesiden (åbnes på ny fane ved at klikke HER).

Ifølge denne oversigt var der i alt i hele Mandemarke Bys ejerlav 11 gårdejere, 2 forpagtere samt 2 enker efter gårdmænd, der begge havde en gårdbestyrer. Det svarer til 15 gårde, hvortil kommer muligvis ‘Bjergly’ som er huset på toppen af vejen mod Busene (Busenevej 38), som muligvis har været en gård med egen jord, selv om det nok ikke har været tilfældet.

Den ene forpagter på Busenevej 20 – Frederik Madsen fra 1853 – var endnu ikke gift. Den anden forpagter på Skansevej 1 – Peder Nielsen fra 1837 – var på folketællingslisten anført som gårdmand. Den ene enke på Busenevej 19 – Hans Larsens enke, Sidse Kirstine Larsen fra 1846 – var anført som gårdfæster og havde ‘et tjenestetyende’ som gårdbestyrer. Den anden enke på Kraneledvej 14 – Frederik Jensens enke, Ane Kirstine Hansen fra 1834 – havde en søn som gårdbestyrer.

Hvis man alene ser på de angivne stillingsbetegnelser i folketællingen i 1901, var der udover Hans Larsens enke på Busenevej 19, der blev betegnet som ‘gårdfæster’, 6 ‘gårdmænd’, 6 ‘gårdejere’ og 1 ‘gårdforpagter’. Det svarer kun til i alt 14 gårde! (Men der kan være mangler ved stillingsbetegnelserne).

Op til 1890 var der altså 16 gårde. I 1901 kan vi ikke finde mere end højst 15 gårde. Måske har ‘Jens Hansens bondegård’ været i en så ringe forfatning, at det er den som er forsvundet helt i 1901!?

Vi håber en dag at kunne fortælle, hvad der skete med gården efter 1880, hvor Jens Hansens barnebarn Christian var fæstebonde på gården, og hvilken gård det har været.

***