“Jens Hansen havde en bondegård …” (NY 2/2018)

Jens Hansen havde en bondegård … Og endda i Mandemarke! Men hvor? Svaret kommer senere! (Vil du søge efter et bestemt ord eller navn her på siden, kan du ikke bruge søgefeltet i højre hjørne – åbn i stedet søgefelt med Ctrl+F).

De fleste kender vist den gamle børnesang, der begynder sådan her:

Jens Hansen havde en bondegård
Lirum larum lej
Og på den gård der var en hest
Lirum larum lej

Du kan høre den på YouTube – hvis du kan holde den slags ud – ved at klikke HER eller HER. Teksten er skrevet af Otto Leisner, som man vil kende hvis man har en vis alder.

På hjemmesiden ligger nu næsten alle de folketællinger, der i tidens løb er foretaget i Mandemarke, som er offentligt tilgængelige – d.v.s. indtil 1940. Husk at ‘ejerlavet Mandemarke By’ foruden landsbyen også  omfatter området ned over Kraneled til Østersøen, som du kan se på ny fane – klik her.

Ser man på folketællingerne kan man ofte følge familierne igennem tiden. For eksempel familien på den gård som historien her handler om. Denne familie kan følges igennem mere end 100 år. Og det viser sig også at vi kan finde ud af, hvilken gård det drejer sig om, selv om det ikke fremgår af de gamle folketællinger hvor folk boede.

Mannemarche 1787 – og lidt om fæstebøndernes stilling

Ved den første folketælling der overhovedet er foretaget – den 1. juli 1787 – finder vi Jens Hansen og hans familie, som bor på en gård i ‘Mannemarche’ som området kaldtes den gang. (På det meget svært læselige håndskrevne skema fra Statens Arkiver, som du kan åbne på en ny fane ved at klikke HER, er det familie nr. 12).

Man noterede navn og alder foruden stillingen i husstanden samt personens erhverv. Ud fra den oplyste alder er fødeåret beregnet ved at trække den fra folketællingsåret – uanset om personen har haft fødselsdag endnu i det pågældende kalenderår, hvorfor der er en usikkerhed +/- 1. Ofte oplystes også fødestedet, som dog ikke er indtastet på hjemmesiden. Løbenumrene m.v. svarer til siderne her på hjemmesiden og stammer somme tider fra optællingerne i hele Magleby Sogn.

Løbenr., navn, alder, beregnet fødeår, ægteskabelig status samt stilling i husstanden og evt. erhverv:

312 Jens Hansen 37 1750 Gift Huusbonde Bonde og Gaardbeboer
313 Birthe Gregoriidatter (på skemaet skrevet:  Gregorii Datter) 37 1750 Gift hans Kone
314 Hans Jensen 1 1786 Ugift deres Søn
315 Anna 3 1784 Ugift hendes Datter avlet uden Ægteskab
316 Lars Hansen 29 1758 Ugift Tienestefolk
317 Kirsten Hemmingsdatter 21 1766 Ugift Tienestefolk

Bemærk sønnen Hans Jensen, der ved folketællingen var 1 år gammel. Vi skal høre mere om ham, som man kan regne ud må være opkaldt efter sin bedstefar. For lille Hans’ far hedder jo Hansen til efternavn, altså har hans far heddet Hans. Tilsvarende hedder den lille Hans ‘Jensen’ til efternavn, fordi hans far hedder Jens. Sådan var navneskikken med efternavne indtil sidst i 1800-tallet.

Vi ser det også med hans mor, som endda hedder noget så fint som Gregorii Datter. Hendes far må have heddet Gregorius (som vist på latin bliver til Gregorii i genitiv eller ejefald). Vi kan også regne ud at hun må være blevet gift Jens Hansen omkring 1785, siden der om det ældste barn fra 1784 står: “Hendes Datter avlet uden Ægteskab.”

Bemærk også at Jens Hansen omtaltes som “Bonde og Gaardbeboer” – altså ikke gårdejer. Alle bønderne på den tid var jo fæstebønder under Klintholm Gods, som familien Scavenius iøvrigt først erhvervede i 1798 (læs mere om denne historie ved at klikke HER).

Om fæste og hoveri

Fæste er en brugsret over fast ejendom,  idet jordejeren – altså Klintholm – bortfæstede en gård eller et hus til fæsteren til gengæld for fæsteafgifter som hoveri og landgilde. Landgilde er den afgift fæstebønderne betalte for fæstegårdens bygninger og jord – i form af penge, korn eller andre naturalier (som du f.eks. kan læse om til sidst under den lange historie om “Kraneledgaard”).

Hoveri var det pligtpligtarbejde de skulle udføre for godset. Et gammelt udtryk ‘ugedagstjener’ afspejlede, at der ydedes en arbejdsdag ugentlig, mens hoveriet især i 1700-tallet blev mere og mere omfattende. Det blev således fæstebondens vigtigste afgift til godsejeren og beregnedes i 1780’erne til at være fire gange så meget værd som landgilden.

Det var en kilde til voksende utilfredshed hos bønderne, at omfanget af hoveriarbejdet ikke var fastlagt, og Struensee udstedte i 1771 en anordning om at hoveriet skulle reguleres i forhold til hartkornet (altså i forhold til jordens ydeevne – læs mere om ‘hartkorn‘ her på hjemmesiden), og at der skulle gives bønderne kvittering for deres ydelser. Det blev en kortvarig fornøjelse for bønderne, hvis man overhovedet kan kalde hoveriarbejdet noget sådant. For efter Struensees fald og henrettelse i 1772, blev hoveriet  igen gjort ubestemt ved forordning i 1773. I 1791 indskærpedes det, at hoveriet skulle ydes, og at hovbønderne skulle være lydige mod godsejerne, men at hustugt ikke måtte udøves over for gårdfæsteren og hans hustru under hoveriarbejdet!

Der har altså været gode historiske grunde til, at vejen fra Busemarke op til Mandemarke i dag bærer navnet ‘Hovvejen‘!

På udsnittet af det gamle kort fra 1798 fra området ved det nuværende gadekær er med rødt markeret vejen til Busemarke (‘Vej til Budsemarche’), mens det den gang var vejen fra Mandemarke til Klintholm Gods, som blev kaldt ‘Klintholm Hov Vej’. I dag hedder den mere neutralt bare ‘Klintholmvej’.  Det forekommer også mest logisk at det er vejen fra Mandemarke til godset som var ‘hovvejen’ – altså vejen til hoveriet i form af pligtarbejdet på godset.

Den røde gård, der har ligget midt i det nuværende vejkryds mellem Klintholmvej, Busenevej og Hovvejen, er formentlig den såkaldte Pølsegård, som senere er nedrevet. Man brugte det gamle kort til at registrere ændringer i mange år efter at det var tegnet, så man kan se at skellet mellem gården og ‘Klintholm Hov Vej’ senere er blevet overstreget, så vejen fra det gule fælles vejareal kunne gå direkte til godset uden at man skulle rundt om den nedrevne Pølsegård.

Fæste var i modsætning til andre former for brugsret til jord ikke tidsbegrænset. Ved fæstemålets tiltrædelse blev der indgået en kontrakt, som opregnede fæsterens rettigheder og pligter. Fra 1719 skulle kontrakten foreligge, dels hos fæsteren som fæstebrev, dels på godset som et såkaldt reversalfæstebrev ligesom den blev indført i en fæsteprotokol. Normalt betalte fæsteren et pengebeløb ved fæstets tiltrædelse. Fæstekontrakten opregnede den faste afgift, landgilden, i penge og/eller naturalier, ligesom fæsteren desuden normalt skulle yde arbejde, hoveri, der som nævnt oftest var angivet ubestemt. Kontrakten kunne ligeledes indeholde en aftægtskontrakt, som omfattede ydelserne til den fratrædende fæster eller hans enke.

Wikipedia har en omfattende artikel om landboreformerne.

Fæste var i modsætning til andre former for brugsret til jord ikke tidsbegrænset, og Danske Lov fra 1683 indeholder regler om livstidsfæstet. Ofte kunne fæstemålet også gå videre til den næste generation, som det netop har været tilfældet ved mange af gårdene i Mandemarkes ejerlav. Det kan man se både af den følgende historie og af de andre historier om gårdene omkring Mandemarke.

Det kunne have været interessant at se hvordan Klintholm Gods’ fæstekontrakter var, men godset har på et tidspunkt ikke så mange år tilbage overdraget hele godsarkivet til Rigsarkivet, så det er ikke længere lokalt tilgængeligt. (Når vi en dag får bud ind til Rigsarkivet håber vi at kunne få en kopi af en fæstekontrakt for Mandemarke til hjemmesiden).

Folketællingen i 1801 for Mannemarche

Ved den næste folketælling i 1801 finder vi familien igen (arket med familie nr. 9 kan åbnes på ny fane):

374 9de familie Jens Hanssen 50 1751 Gift Husbonde
375 9de familie Birte Gregorius Datter 51 1750 Gift hans Kone
376 9de familie Hans Jenssen 14 1787 Ugift deres Barn
377 9de familie Peder Jenssen 9 1792 Ugift deres Barn
378 9de familie Ane Jensdatter 16 1785 Ugift deres Barn

Denne gang staves efternavnene med et ekstra ‘s’. Faren, Jens Hanssen, var jo Hans’s søn, og hans drenge får så efternavnet ‘Jenssen’. Stavemåderne kan variere fra folketælling til folketælling, så her blev det altså skrevet helt ud: Jens-sen (ligesom med Jens-datter).

Bemærk også at hans kones datter, som i 1787 kaldtes Anna (uden efternavn) og var ‘avlet uden(for) ægteskab’, nu som 16-årig kaldes Ane Jensdatter, som om hun er datter af Jens Hanssen. Det kan hun jo også godt være, selv om det jo så egentlig ikke havde været relevant i 1787 at nævne at hun var “avlet uden ægteskab”, når de siden var blevet gift. Men hun nævnes stadig til sidst efter fællesbørnene, så efternavnet er nok blot tegn på at hun er blevet optaget i familien.

I Mandemarke skete opløsningen af landsbyfællesskabet først i starten af 1800-tallet, hvor omkring 14 af landsbyens gårde omkring 1803 ved det man kalder blokudskiftning blev flyttet ud i landskabet, sådan at gårdene herefter kom til at ligge med deres jorder omkring sig. Gårdene var jo bygget i træ med bindingsværk, så de var til at skille ad og samle igen på det nye sted – næsen ligesom med et møbel fra Ikea.

Indtil udskiftningen havde man haft en række små jordstykker fordelt rundt i landskabet, som man f.eks. kan se af dette udsnit af det gamle kort fra 1798 af parceller på venstre side af vejen mod Busene.

Udskiftningen af landets ca. 5.000 ejerlav tog fart i 1790’erne, bl.a. opmuntret af en forordning i 1792, der tillod jordejere at påligne udgifterne ved udskiftningen på deres fæstere, men først og fremmest betinget af de gode konjunkturer og positive erfaringer med de allerede gennemførte udskiftninger. Uddannelse af et tilstrækkeligt antal landmålere, som kunne foretage opmåling, korttegning og fordeling af de nye lodder, havde også stor betydning. Det kan man også se af det gamle kort fra 1798 over Mandemarke (læs også historien om kortet).

Mandemarke 1834 og 1840

Ved folketællingen den 18. februar 1834 er forældrene, som var født omkring 1750, ikke overraskende døde. Men nu vi finder sønnen Hans med familie som de første på listen for ‘Mandemarke’ (der kan ses på ny fane):

1 140 Hans Jensen 48 1786 Gift Gaardmand
2 140 Karen Jensdatter 47 1787 Gift hans kone
3 140 Peder Hansen 19 1815 Ugift deres Barn
4 140 Hans Hansen 16 1818 Ugift deres Barn
5 140 Christian Hansen 12 1822 Ugift deres Barn
6 140 Kirsten Hansdatter 10 1824 Ugift deres Barn
7 140 Maren Kirstine Andersdatter 24 1810 Ugift Tjenestepige

Den lille Hans, som ved sidste folketælling var 14, er nu en gårdmand på 48. Han har formentlig på et tidspunkt inden 1815, hvor hans første barn er født, overtaget gården.  Han har altså sikket overtaget sit barndomshjem efter forældrenes død eller efter at de er gået på aftægt.

Men i de første år efter 1800 skete der som nævnt en udflytning af gårdene i forbindelse med at landbyfællesskabet i Mandemarke blev ophævet, så der kun blev 2 gårde tilbage i landsbyen – de (endnu) nuværende gårde på adresserne Busenevej 19 og Busenevej 20 (der ikke ligger så tæt som man skulle tro efter adresserne). Hvis familien boede på en af disse to gårde, har det været hans fødested og fødehjem, han som ca. 30-årig har overtaget efter forældrene – ikke til eje men stadigvæk til fæste.

Busenevej 20

Det er formentlig netop gården på Busenevej 20, for ifølge en gammel protokol fra 1837, hvor man opgjorde størrelsen og værdien af jorderne i hartkorn (for at få et bedre grundlag for beskatning), var navnet på brugeren af jorden med matrikelnummer 3 nemlig Hans Jensen. Og matr. 3 har netop været gården i Mandemarkes sydvestlige hjørne, der i dag har adressen Busenevej 20 – og som Klintholm Gods iøvrigt i 2018 påtænker at nedrive.

Hans er i 1834 gift med Karen Jensdatter og de  har fået 5 børn. Den ældste er 19, så de er nok blevet gift omkring 1814. Ved folketællingen i 1801 for hele Magleby Sogn var der 10 med samme navn som hende, men kun en med samme alder (Danish Family Search’s afskrift samt familie 17 på det originale skema – links åbner på ny fane ). I 1801 boede hun som 13-årig i ‘Budsene’ som næst yngste barn af Jens Jessen. Og hun havde en lillebror på 10, som pudsigt nok hed ‘Hans Jenssen’ – altså det samme som den mand hun senere bliver gift med, der blot er 5 år ældre end hendes lillebror.

Allerede seks år efter foretages der igen en folketælling – 1. februar 1840. Familien på gården nævnes denne gang på listen mellem andre som alle bor i huse, hvilket også passer med at det er gården på Busenevej 20 (familie 27 på skemaet fra folketællingen – åbnes på ny fane):

1002 162 Hans Jensen 54 1786 Gift Gaardmand
1003 162 Karen Jensdatter 53 1787 Gift hans Kone
1004 162 Peder Hansen 25 1815 Ugift deres Barn
1005 162 Christian Hansen 18 1822 Ugift deres Barn
1006 162 Kirsten Hansdatter 16 1824 Ugift deres Barn
1007 162 Maren Kirstine Andersdatter 30 1810 Ugift Tjenestepige

Deres ene søn er nu flyttet hjemmefra, men 3 børn bor stadig hjemme. Det har nok ikke været nogen større gård, siden der højst har været en tjenestepige i huset, hvor der på mange af gårdene ofte var adskillige ‘tjenestetyender’. På den anden side har de haft 3 voksne børn på 16, 18 og 25 boende hjemme, som jo ellers havde været sendt ud og tjene, hvis ikke der havde været brug for dem til at klare arbejdet i hus og mark. Det nuværende matr. 3a – tilføjelsen af bogstavet afspejler at der er sket en ændring af arealet – har i dag et areal på godt 180.000 m2.

Mandemarke 1845-55

Den følgende folketælling er fra 1. februar 1845. Den gang anførtes det aldrig hvor folk boede – udover om det var en gård eller et hus og om der boede en eller flere familier. Siden familien også denne gang står anført mellem familier som boede i huse, og efter en række huse hvor der boede 2 familier i hvert, passer det med at familiens gård har ligget inde i selve landsbyen.

Familie nr. 21 på det originale folketællingsskema (åbnes på ny fane):

21 Hans Jensen 60 1785 Gift Gaardmand
21 Karen Jensen 58 1787 Gift hans Kone
21 Peder Hansen 29 1816 Ugift barn
21 Christian Hansen 24 1821 Ugift barn
21 Kirsten Hansdatter 21 1824 Ugift barn

Siden 1840 blev der foretaget folketællinger hvert femte år, hvorfor folketællingerne i 1850 og 1855 ikke er lagt på hjemmesiden (det er nemlig lidt af et arbejde). Men i 1850 (link til skemaet for familie 63) er Karen Jensdatter på 63 blevet gårdmandsenke, og de 3 børn som nu er 35, 28 og 26 er yderligere blevet suppleret med 2 tjenestefolk på 19. Hans Jensen er altså død inden 1850 og sikkert lidt før, siden husstanden er forøget med de 2 tjenestefolk.

I 1855 (link til familie 46) er Christian Hansen som stadig er ugift blevet ‘Gaardmand’, mens hans søskende Peder og Kirsten samt deres mor Karen Jensdatter på 68 som ‘Aftægtskone’ stadig bor på gården. Man syntes sikkert at ‘gårdmand’ lød pænere end ‘fæstebonde’, selv om realiteten stadig var den samme, for det var stadig godset som ejede gården. Først mod slutningen af 1800-tallet begyndte godset at sælge enkelte gårdene, men så stod de ved folketællingerne også anført som ‘gårdejere’. Det blev dog først tilfældet for gården på Busenevej 20 væsentligt senere, nemlig i 1925 som det fremgår nedenfor.

Folketællinger 1860-70

Folketællingen den 1. februar 1860 (familie 26 på det originale skema – åbner på ny fane):

170 Christian Hansen 38 1822 Gift Gaardmand
171 Mette Cathrine Johannesdatter 30 1830 Gift Hans Kone
172 Hans Peder Christiansen 4 1856 Ugift Deres Søn
173 Jens Peder Larsen 8 1852 Ugift Plejesøn
174 Peder Hansen 45 1815 Ugift Mandens Broder
175 Karen Jensdatter 74 1786 Enke Mandens Moder. Aftægtskone
176 Maren Kirstine Jensdatter 18 1842 Ugift Tjenestepige

Christian er nu blevet gift, og de har allerede en søn på 4, så de må være blevet gift kort efter den sidste folketælling i 1855. De har også taget en plejesøn på 8 til sig, som ved folketællingen i 1855 blev betegnet som familie (og så noget ulæseligt), så det kunne måske være Christians lillesøster Kirsten Hansdatter, som har fået et barn under omstændigheder hvor hun ikke selv kunne give barnet lige så gode forhold som det kunne få hos hendes storebror og dennes kone på gården.

Christians mor, som ofte har kaldt sig Jensdatter (der må være hendes pigenavn), er stadig på aftægt. Og Christians ældre bror Peder er som 45-årig ikke er blevet gift og bor  stadig på gården.

Det er altså den yngste søn som har videreført gården. Og det har måske også været bestemt  at han skulle giftes, allerede da han i 1855 var blevet gårdmand. For uden en kone kunne man sikkert ikke få lov til at videreføre gården – for uden en kone kunne man vist slet ikke klare at være gårdmand.

På den tid var det stadig det normale, at gårdene ejedes af Klintholm Gods, så det var fæstebønder der boede på gårdene. Ofte var det bestemt i fæstekontrakterne (som vi som nævnt ikke kender nogen af fra Klintholm Gods), at rettighederne kunne gå videre til (egnede) personer i familien ved en fæstebondes død.

Om Christian er fæstebonde eller gårdejer fremgår ikke af folketællingen i 1860, hvor man endnu ikke var begyndt at skelne mellem gårdejere og gårdmænd. I 1860 blev alle på de 16 gårde nemlig betegnet ‘Gaardmand’. Men ved den næste folketælling her på hjemmesiden begynder man at skelne. I 1880 var der nemlig efter stillingsbetegnelserne 10 Gaardmænd, 2 Gaardfæstere, 1 Gaardforpagter og 3 Gaardejere. Og som det ses nedenfor var Christian kun ‘Gaardfæster’.

Ved folketællingen i 1870 (som ikke er lagt på hjemmesiden) kan familien iøvrigt findes (løbenr. 105-110 på folketællingsskemaet). Christians mor er nu død, men hans storebror, samt sønnen på 13 og plejesønnen på 17 (der arbejder som ‘Karl’ og iøvrigt angives at være slægtning) bor fortsat på gården, og man har også fået en tjenestepige på 15.

Folketælling i 1880

Folketællingen 1/2 1880 (sidste familie på skemaet – åbnes på ny fane):

Christian Hansen 57 1823 Husfader, Gaardfæster
Mette Katrine Johansdatter 49 1831 hans Hustru
Hans Peter Christiansen 23 1857 Deres Søn. Hjælper i Gaardens Drift
Marie Kierstine Sørensdatter 18 1862 Tjenestefolk
Niels Peter Nielsen 17 1863 Tjenestefolk

På hjemmesiden ligger også oplysninger om dem der udvandrede fra Mandemarke især til USA, og her genfinder man tjenestekarlen Niels Peter Nielsen. Man kan se at han  udvandrede kort efter folketællingen til Albert Lea, Minnosota, USA (nr 17 på udvandrerlisten). Så måske er  der også sket noget på gården?

Hvad er der herefter sket med familien og gården?

Det ved vi ikke, for her slutter sporet!

Ved den næste folketælling i 1890 (den er ikke lagt på hjemmesiden, men skema 16-36 er via Statens Arkiver gennembladet) findes der ikke nogen Christian eller evt. bare en Mette Katrine på nogen af de 16 gårde i Mandemarke. Og ved folketællingen i 1901 som ligger her på hjemmesiden kan man heller ikke finde oplysning om nogen af familiemedlemmerne – hverken faren Christian Hansen, moren Mette Katrine Johansdatter eller sønnen Hans Peter Christiansen!

Der må altså være kommet helt nye folk til på gården mellem 1880 og 1890.

Siden Jens Hansen i 1787 angives at være ‘Bonde og Gaardbeboer’ og familien kan spores helt til 1880, vil det være nærliggende at antage, at det er den samme gård som 3 generationer af samme familie har været gårdfæstere af (dvs. fæstebønder): Jens Hansen, Hans Jensen, Christian Hansen!

Ved folketællingerne begyndte man først fra 1901 at angive matrikelnummer og evt. navn på gårdene, så man kan regne stedernes nuværende adresser ud. Men oplysningerne i den gamle hartkornsprotokol peger som nævnt på at det var gården på Busenevej 20, som Jens Hansen og de næste 2 generationer var fæstebønder på, indtil der kom nye fæstere på gården mellem 1880 og 1890.

Mandemarke 1901-26

På gården på Busenevej 20 var den 48-årige og ugifte Frederik Madsen gårdforpagter i 1901 (familie nr. 132). En gårdforpagter er altså netop ikke en gårdejer, så realiteten har nok mindet stærkt om fæsteforholdet.

Frederik Madsen 26/8 1853 Husfader Gårdforpagter (Ugift)
Ane Kirstine Jensen 29/9 1864 Tjenestyende Husholderske
Karen Kirstine Jensen 4/10 1879 Tjenestyende
Frederik Nielsen 25/5 1880 Tjenestyende
Georg Johansen 12/11 1889 Tjenestyende

Frederik Madsen havde – udover naturligvis en husholderske på 37, for hvordan skulle han ellers klare sig – en tjenestepige Karen Kierstine Jensen, som man kan se var kommet til sognet i 1900, sikkert i forbindelse med sin ansættelse hos Frederik Madsen.

Ved den næste folketælling i 1906 så Frederik Madsens husstand således ud:

550 Frederik Madsen 1853 Husfader Forpagter 
551 Maren Kirstine Madsen 1854 Husmoder
552 Anna Marie Knudsen 1890 Datter
553 Knud Olof Knudsen 1893 Barn
554 Maren Kirstine Jensen 1878 Tjenestetyende
555 Juliane Johansen 1885 Tjenestetyende

Han var nu gift med den 47-årige Maren Kirstine, så der ikke længere har været brug for husbestyrerinden. Man må formode at det er hendes børn fra et tidligere ægteskab, siden de hedder Knudsen.

Ifølge folketællingen i 1890 som ikke er lagt på hjemmesiden kan man se, at Frederik Madsen allerede her var ‘gårdbestyrer’ for ‘gårdmandsenken’ Mette Kathrine Hansen. Når man kigger tilbage på folketællingen i 1880 kommer forklaringen, for konen til den sidste gårdfæster i 1880 Christian Hansen stod anført som Mette Katrine Johansdatter. Men mod slutningen af 1800-tallet har hun bøjet sig for de nye navneskikke og bruger i stedet for sit pigenavn sin mands efternavn, nemlig Hansen!

Så Frederik Madsen er altså kommet til mellem 1880 og 1890, hvor Christian Hansen er død, og har bestyret gården for hans enke, sikkert indtil hun som var fra 1831 også selv er død.

Det har derfor været meget nærliggende for godset at lade Frederik Madsen overtage forpagtningen af gården mellem 1890 og 1901, hvor han jo allerede havde drevet i nogle år.

Ved folketællingen i 1916 var husstanden registreret således:

162 Frederik Madsen 26/8 1853 Husfader Landbruger
163 Anne Kirstine Madsen 2/2 1854 Husmoder
164 Anna Marie Knudsen 22/11 1890 Barn

Mandemarke 1925

Frederik Madsen og hans kone er nu oppe i 60’erne, så det er måske ikke så overraskende at der ved den næste folketælling er fra 1925 er kommet nye navne på gården (matr. 3a):

Aage Marius Pedersen 18-01-1901 Fanefjord Husfader Gårdejer
Berta Oline Pedersen 01-06-1901 Borre Husmoder
Margit Pedersen 4-6-1925 Magleby Barn

Og bemærk, at vi nu er der endelig kommet en gårdejer på gården, for som man kan læse under historien om Busenevej 20 var gården i 1925 købt fri af godset af Aage Marius Petersen (født 18/1 1901  i Svensmarke, Fanefjord sogn). Og hans søn Verner Petersen overtog gården efter ham og havde den indtil 2005, hvorefter gården blev købt tilbage af Klintholm Gods!

Men så er ringen altså sluttet med denne gamle gård, som familien Scavenius på Klintholm Gods har ejet helt tilbage fra Jens Hansens tid.

Godset købte dog ikke gården tilbage for bygningernes skyld som ikke havde været i brug i mange år bortset fra det gamle beboelseshus som ifølge det offentliges oplysninger (BBR) skulle være fra 1875. I 2018 ventes godset endeligt at nedrive den gamle gård og frastykke bondehaven med henblik på ny boligbebyggelse.

Det var nok snarere landbrugsjorden, som stødte op til godsets andre jorder, der var det interessante. Måske drejede det sig også om den gamle tørvemose lige syd for landsbyen, som på gamle kort blev kaldt “den bundløse tørvemose”, så der havde sikkert allerede den gang været gravet meget tørv. Mosen er i dag næsten tilgroet men er et godt tilholdssted for vildt, og jagt har også været en vigtig kilde til indtægter for godset.

***