Busenevej 24

I dag ejes huset af Berit Brylov og Torben Schultz, som i juli 2021 fik tinglyst skøde for en købesum på 2.500.000. De ønskes velkommen til Mandemarke.

Ejendommen kan ses fra luften på KRAK med omtrentlige matrikelskel. Den store grund på 3.700² m er blandt de største i landsbyen.

Arne og Anne Grethe

Annegrethe og Arne Lindahl ejede i mange år huset, som Arne købte af Else og Finn Carlsen den 1. juli 1970, der også ejede gården på Busenevej 19. Efter 51 år solgte de med vemod huset.

I 2016 blev den årlige generalforsamling i Mandemarke Bylaug afholdt i deres have ud mod vejen, hvor der var læ (se billede her). Efter generalforsamlingen var der socialt samvær og lidt godt til munden i den store have på den anden side (klik her for at se huset fra havesiden).

Det er Arne og Anne Grethe som sammen har skrevet den fine sang om Mandemarke. Og de er også meget kreative, Anne Grethe med fotokunst og Arne med akvarel og tegning.

Arne (f. 1938) arbejdede i 1970 som læge på Næstved sygehus, og familien havde gennem længere tid ledt efter et fritidshus med en speciel beliggenhed, som kunne være fast base i weekenderne, da ansættelsessteder kunne skifte. Ved en udflugt kom de tilfældigt igennem Mandemarke og så et Til-Salg skilt ved Busenevej 24. De stoppede og gik hen og kiggede. Der var en stor mødding foran stalden, huset var forfaldent og stråtaget var defekt. Så de gik tilbage til bilen og kørte videre mod Busene. Ved Høvblege standsede de og gik derop – og indså så: ”Her skal det være!”

Der var 75 km’s kørsel fra Næstved og det passede fint til familiens behov, så de endte med at købe huset af Finn Carlsen. Han var netop flyttet tilbage til gården på Busenevej 19, hvor han var barnefødt. Han var nu gift med Else og havde netop overtaget gården fra sine forældre.

Det gamle bindingsværkshus havde indvendigt små gnidrede rum og dårlig gulvbelægning. På loftet lå der stadig hø for at isolere, så der blev ryddet og en masse vægge blev revet ned og loftsbjælkerne blev forstærket, så der var klar til at inddrage overetagen (det skete nu først omkring 25 år senere).

Alle gulvene blev taget op og der blev gravet ud, så der kunne støbes ud med isolerende Leca-beton inden der blev lagt nye gulve. Nye og nye – på den tømmerhandel der den gang lå i Nyborre, havde de nogle gamle planker fra nedrevne pakhuse i København, som var mere end det man den gang kaldte ’tomme tykke’. Da tømmerhandelen skar dem over i to, kom der det smukkeste gamle pommerske fyr frem fra midten af de gamle pakhusplanker. De blev skåret til i den rigtige længde, så de passede til husets størrelse og lagt i huset, hvor der i den østlige ende blev lavet et stort køkken-alrum. I midten blev den gamle skorsten, hvor der sikkert i gamle dage havde været åbent ildsted til at lave mad, udbygget, så der bl.a. blev plads til en pejs og en niche til en gammel støbejernskamin. Det var i det hele taget et flerårigt projekt at bringe det gamle hus op til acceptable moderne standarder, men så var der også tid til at tænke over hvordan alt kunne gøres bedst muligt med respekt for det gamle hus’ historie.

Arne var som mange læger også praktisk med sine hænder, og det har sikkert givet respekt hos de forskellige naboer, for alle husene var jo beboet af familier med tilknytning til Mandemarke og mange var både født og opvokset i landsbyen. I begyndelsen kaldte de lokale huset for ”doktor-huset”, for Arne var jo læge, men efterhånden fandt de ud af at han alligevel godt kunne accepteres. Arne huggede selv cementen fra den gamle mødding væk, og det har nok gjort et vist indtryk på naboerne at se ’doktoren’ svinge mukkerten.

Fra 1981 blev Anne Grethe medejer af huset. Hun og Arne lærte deres naboer at kende og blev nære venner med flere i landsbyen, især Edit og Verner Petetersen fra nabogården (Busenevej 20). Bekendtskabskredsen er siden vokset betydeligt. Da Arne kom til Mandemarke var huset på Busenevej 14 et ’københavnerhus’ ejet af en tidligere direktør for Berlingske Tidende. De havde sat huset fint i stand men kom der ikke ret meget og solgte det omkring 1980. Og så havde Ole og Mette Rasch også købt deres ’københavnerhus’ året før (Skovstrædet 1). Sådan er det jo fortsat lige siden. Læs i øvrigt også historien om Københavnerne kommer.

Arne købte som nævnt huset af Else og Finn Carlsen. Som nabo i Busenevej 26 boede Finn Carlsens faster, Christiane Carlsen. Hun var fra omkring 1890 og var ugift – og altså storesøster til Finn Carlsens far. Til den anden side i Busenevej 22 boede Randi og Verner. Han blev kaldt ”Spjæt” – fordi han var ret lille i forhold til sin kone – og var bror til Finn Carlsens kone Else og altså Finn Carlsens svoger. Deres hus var ikke stort, så da Randi havde fået sit femte barn har der været godt fyldt op med køjesenge. Det var før overtagen blev udnyttet og huset var blevet forsynet med en lille tilbygning ind mod gården i nr. 10. Men det nu ikke så imponerende med ’bare 5 børn’, for der havde tidligere boet en familie på 10 børn. De havde dog ikke boet hjemme på samme tid, for man kom jo tidligt ud at tjene den gang.

Lige overfor i Busenevej 10 boede Valdemar og Kristine, for de lige numre på Busenevej fortsatte ned ad den lille stikvej til de andre huse og den anden større gård i landsbyen, som var blevet liggende i landsbyen ved udskiftningen i starten af 1800-tallet, hvor Edith og Verner boede. Valdemar var imponeret da ”doktoren bankede en møddingsmur ned, jo-jo, ja-ja …” Han talte ærkemønsk og ovenikøbet meget nasalt efter en ganeoperation. Arnes far, Svend Aage som også var meget glad for at være i Mandemarke og møde de lokale, malede blandt andet en meget fin akvarel af Valdemar som kan ses her på hjemmesiden. Valdemar havde arbejdet for Klintholm Gods i hele sit liv i skov eller mark. Han syntes at den gamle godsejer på Klintholm som blev kaldt CC, som var meget jovial overfor alle, var lidt for folkelig i forhold til sin far, for han var ikke som ”den gamle kammerherre” (Sophus Scavenius).

Valdemars far, som tidligere havde boet i Valdemarks hus på Busenevej 12, blev i øvrigt kaldt ”doktor Hansen” fra den gang han kørte som chauffør for doktor Fenger i Borre. Det var doktor Fenger, som var født 4/12 1900, der havde udtalt på mønsk: ”Der var dejligt på Møn – men bedre før broen!” Dronning Alexandrines Bro blev indviet i 1943 (af Christian den 10. ‘s kone Dronning Alexandrine), således at Møn herefter blev landfast med Sjælland. Doktor Fenger kørte på lægebesøg på cykel i korte bukser!

Fenger havde i øvrigt været meget aktiv i modstandskampen på Møn og ledte sammen med den gamle baron Niels Rosenkrantz hjælpeaktionen for 275 koncentrationslejrfanger som på en gammel pram kom til Klintholm Havn ved befrielsen. Da baronen havde overdraget Liselund til sin søn men stadig viste folk rundt på godset, gav han en gang anledning til bemærkningen: ”Nå, så det er den gale baron!” da han fortalte at det ikke længere var ham der ejede godset og var den rigtige baron.

Carl Christian Scavenius, som var godsejer på Klintholm i 1945 efter sin far, Sophus Scavenius’ død, støttede i øvrigt også modstandsbevægelsen og sørgede efter krigen for at adskillige fra den danske modstandsbevægelse fik huse på Østmøn, og således kom bl.a. Erik Huusfeldt fra Frihedsrådet til Kobbelgården.

Henne på gården Busenevej 20 boede som nævnt Edith og Verner, som Arne og Anne Grethe efterhånden blev meget nære venner med, så de også var med til deres guldbryllup i forsamlingshuset i Hjertebjerg. Verner var barnefødt på gården og arvede den som 12-årig, hvor hans far døde. Arne mindes at han måtte give en hjælpende hånd den gang Niels Sandø, der havde købt huset på Busenevej 15 som fritidshus, skulle interviewe Edith og Verner, da han benyttede sine journalistiske færdigheder til at indsamle oplysninger og historier om Mandemarke og beboerne der. For Niels havde som hurtigt-talende københavner brug for hjælp til at få oplysningerne fra de sindige og meget mønske bønder. Især Verner var meget fåmælt!

Arne mindes som læge, at han konstaterede at der i Mandemarke stadig var mange som havde det  som man som læge den gang med et gammelt udtryk kaldte ”kummersygdomme” som i et U-land.

Arnes eget bidrag til historien om huset i familien Lindahls eje

”Bondehuset”, slet og ret, tidligere kaldt ”Smedehuset”, fordi smeden i flere generationer boede her, blev 1. juli 1970 overtaget af familien Lindahl. Det tidligere husmandssted med køer og svin i stalden blev nu fritidshus – efter at Finn og Else Carlsen og deres tre piger flyttede til Finns fars gård (Busenevej 19). Hvad kunne det ikke fortælle om beboerne siden 1865!

Hvilken beliggenhed: I Mandemarke på Høje Møn, bag klint og skov og prægtige bakker – med frit udsyn over mose og marker til Østersøen mod syd – og med bondehave og landsbyidyl mod nord. Med huset solidt og tørt placeret øverst og grunden jævnt skrånende på solsiden. Grundens sjove vinkelform (med landsbykilden i midten) genfindes på bykortet fra 1796. (Følg linket HER og se udsnit af det gamle kort, hvor grunden er nr. 22 – og noget der kunne ligne landsbykildens udspring kan ses på nabogrunden, red.tilf.)

Haven anlægges: Grunden på søsiden var åben og forblæst, så huset skuttede sig mod kysten. Det gjaldt om at skaffe læ, og det lykkedes ad åre – dels med stendiger omkring huset – og dels med plantning af læbælter. Men de gik nu ud i flere omgange indtil robuste ahorn, røn, birk, havtorn og vilde roser klarede blæst og gus. På husets sydside og østgavlen anlægges terrasser med stenbelægning, og haverummet møbleres ved udflytning af bærbuske og buksbom. Til gengæld skyder gamle pinseliljer og perlehyacinter trofast op hvert år. Fodergræsset på skråningen slås og bliver til plæne. Men engen forneden må klares med le – gamle Valdemar (fra Busenevej 10) viser kunsten. Senere sørger gårdmand Verner (Busenevej 20) for at græsset her fornys efter fint kontrolleret afbrænding. Nu kan der spilles fodbold. De fine gamle frugttræer må efterhånden give op og nye plantes. Læbæltet bliver skov og fuglelivet stortrives. Fasaner søger ly for jægerne, og rådyrene er faste gæster i den store have, hvor også ugler med unger jævnligt holder til. Fra mosen høres gøg og nattergal.

Huset forvandles: Fra starten og nu gennem mere end 45 år er de lindahlske bestræbelser gået ud på at skabe og vedligeholde et smukt og ærligt hus – i det ydre efter mønsk byggeskik og i det indre en funktionel, enkel ferie/fritidsbolig med gode naturlige materialer og nu orienteret mod den herlige udsigt. Det indebar at de små, mørke rum blev slået sammen til stort , lyst pejsestue-køkken-alrum med havedør, hvor et skæmmende vindfang fjernedes. Og så skulle alle vinduer og døre fornys. Nyt loft med ekstra bjælker. Udgravning og fundering. Indervæggene af tørrede lersten kom til terrasseforlængelse. Ydervæggene er bindingsværk med blokke – dog ikke mønsk kridt, men limsten fra Scavenius-ejet brud på Stevns. Til gulvet havde Borre Savværk 7 m lange, brede planker af pommersk fyr fra 1700-tals pakhus i Københavns havn – skønt. Og midt i stuen stod nu en ensom og høj skorsten, som inviterede til at udbygges med kogeniche og pejs efter eget design. Som murer virkede Hans Hemmingsen fra Mandemarke (Strædet 6) – og som tømrer Ole Jon Ørnum fra Sømarke. Familien knoklede og naboer bistod – Per Høhne (Busenevej 15) med rør- og radiator-arbejde. Ild i pejsen og fest i huset.

Det her foregik omkring 1980. 25 år senere kom så den anden store metamorfose – udnyttelse af tagetagen. Nu med fremragende tømrer-snedker-arbejde af svigersøn Joakim. Stort, lækkert, hvidt rum, fine kviste, fransk gavlaltan og senere ekstra toilet. Sikke muligheder med udvidelsen !

Som kronen på værket fulgte så nogle år senere en tæt og smuk nytækning af det gamle stråtag. Så det passede bare fint med en flagstang som gave fra Mandemarke-venner ved Anne Grethe og Arnes 150-års fejring 2014.

Liv i Huset: For alle i familien, gamle, unge og børnebørn er ”Bondehuset” et elsket medlem, som gennem alle årene har stået for et væld af udfoldelse og gode oplevelser. Det er kombineret med glæden over resultatet af knokleriet, investeringerne og kreativiteten for hus og have, men også med berigelsen ved at færdes i den store natur og udnytte de kulturelle og sociale muligheder. Fire generationer har siden 1970 delt glæderne men også i høj grad ladet andre få del i herlighederne – familie, venner både i Mandemarke og udefra, trofaste lejere, bl.a.Knud og Tina Petersen, som siden blev husejere selv i Mandemarke, børne-og ungekammerater, kolleger, kunst- og visevenner mm.

Bylaugets mange forskellige aktiviteter og traditioner har i en lang årrække været et kæmpe plus for stedet, og der trækkes fint på et bredt panel af kompetencer blandt Mandemarkerne. Mulighederne i hus, have og omgivelser kan udnyttes året rundt med hygge ved pejsen, afslapning på terrassen sport, strand- og skovture, spil, hulebyggeri, fotosafari, malen og tegnen, fiskeri o.m.a. (Arnes malerier og tegninger m.v. er omtalt under kunstnerne – red. tilf.).

Husets historie før 1970

Bindingsværkshuset på Busenevej 24 er i alt fald ifølge BBR (det Offentlige Bygnings- og Boligregister) opført i 1865.

Det var en periode hvor både Klintholm og Gjorslev på Stevns havde en og samme godsejer. Derfor blev der i den periode rejst en del mure i Mandemarke med de solide limsten fra Stevns klint. Endegavlen ud mod vejen på Busenevej 24 står tilbage som en af flere af den slags mure. Lige på den anden side af stikvejen ligger Busenevej 10, som er fra 1880 og stadig tydeligt er bygget af limsten.

Men ellers er der ændret meget fra dengang. Det gælder ikke mindst siden Finn og Else Carlsen flyttede fra huset i 1970 og over til den fædrene gård på Busenevej 19.

Foruden den gode udsigt gemmer haven på en vist endnu springende kilde, der i generationer har været brugt af landsbyens beboere. Den kan man formentlig stadig se på det følgende udsnit af et gammelt luftfoto fra 1956 i det højre skel ind mod Busenevej 26 nede i det frodige stykke. Den gang havde man i øvrigt ikke brug for plæneklipper!

Ejendommen må i mange år have været bolig for landsbyens smed, for på det gamle matrikelkort (som blev optegnet af Mandemarke i 1798 og blev benyttet til at registre ejerforhold indtil 1860), kan man se at ‘Hans Schmidt – smed’ havde sin jord langt oppe i bakkerne og at hans parcel havde nr. 22, dvs. at han boede på ejendommen her. Se kortudsnittet, hvor man også kan se formen på den gamle bebyggelse, som i 1865 blev erstattet af det nuværende hus.

Mellem 1901 og 1906 flyttede Mandemarkes nye smed Vilhelm Hansen ind i huset med sin kone Caroline Marie, som han som 23-årig var blevet gift med den 6/7 1898 (link til Caroline Maries profil på stamtræssiden Geni.com, som også har links til ægtefælle, forældre og børn).

Datteren Johanne Olsens livserindringer (her på hjemmesiden) indeholder også oplysninger om hendes far, som er gengivet under omtalen af den gamle smedje.

Vilhelm Hansen var selv barnefødt i landsbyen den 26/6 1876 som søn af Hans Peter Hansen og Caroline Marie i huset ved mosen kaldet Tørvelukket. Huset blev blev derfor også kaldt ‘Tørvelukkehuset’, ligesom Hans Peter Hansen blev kaldt ‘Tørvelukkeren’. (Link til historien om Hans Peter Hansen). Huset har i dag adressen Skovstrædet 5.

Arbejdet som smed var hårdt, og anden nytårsdag 1924 døde Vilhelm Hansen kun 47 år gammel. Han var da enkemand og efterlod sig 3 sønner Bernhard, Richard og Vilfred. Efter ham var der ingen som overtog hammer og blæsebælg på den gamle nu forsvundne smedje på Busenevej.

En gammel beboer i Mandemarke har fortalt følgende:

En af smedesønnerne overtog huset. Men han boede der ikke meget. Så både i sommeren 1925 og 1926 lejede han huset ud til maleren Willy Bille.

Johannes Sørensen købte i 1926 det dengang hvide bindingsværkhus og fik samtidig tilkøbt sig en bid jord fra godset.

Ifølge folketællingen den 5/11 1925, som ligger på hjemmesiden boede han dog allerede da i huset sammen med sin kone Dorthea, som han var blevet gift med i 1924..

Ved folketællingen i 1940 var huset (selv om det ikke klart fremgår af folketællingsskemaet – men det gør det af folketællingsskemaet i 1930!) beboet af følgende hvor de fornavne de brugte er understreget:

Johannes Sørensen	4/4 1894	Magleby	Husfader Parselist
Dorthea Jensigne Marie Andræa Sørensen	21/11 1903	“	Husmoder
Folmer Eigil Sørensen	26/8 1926	“	Barn
Herdis Valborg Sørensen	2/12 1928	“	Barn

Johannes og Thea, som hans kone blev kaldt, var blevet gift 9/5 1924. Johannes erhverv blev på skemaet angivet som ‘Parselist’. Han var ikke den eneste med denne stillingsbeskrivelse, idet Sofus Nielsen på Busenevej 4 også blev betegnet sådan (men det var også den samme Tællingskomissionær der stod for stavningen), og om Sofus ved vi at han havde et lille stykke jord på den anden side af Busenevej. Så parcelist blev man nok kaldt, når man ejede et lille stykke jord. Det passede nok også godt på Busenevej 24 også i 1940.

Bitten Eskling, der var barn af Alvine og Herman Vinge på Busenevej 2 (som hun siden 1984 igen flyttede ind i efter en tiltrængt modernisering og udvidelse af huset), fortæller at hendes forældre kom meget hos Johannes og Thea og spillede kort, og at de ejede huset indtil Finn og Else Carlsen overtog det.

Da Finn og Else Carlsen købte ejendommen i 1960, hørte der 9 tønder land til, som tre år senere blev udvidet med fire tønder land købt af genboen Valdemar Hansen på Busenevej 12.

Og da Finn og Else i 1970 overtog Finns barndomshjem efter hans far – den firelængede gård på Busenevej 19 – må jorderne være blevet overført til denne inden salget til Arne i 1970, for i dag hører der ikke marker til huset. Men det er stadig en pænt stor grund der hører til huset, for ifølge BBR er den på 3.700 kvm. Så Arne ville måske også blive registreret som ‘parcelist’ i dag!

Hvad de gamle tingbøger kan fortælle

Rigsarkivet har digitaliseret Møns Herreds Realregister for Magleby Sogn, hvor man for matr. 18a kan finde en oversigt over de ældste tinglysninger fra 1800-tallet til omkring 1930 (link HER). De er lidt rodede – og desværre for de gamle servitutter stort set ulæselige, hvorfor der var god grund til at forbedre tinglysningssystemet i 1920’erne (hvilken ‘modernisering’ viste sig at kunne holde i ca. 80 år indtil tinglysningssystemet blev totoalt digitaliseret).

Man kan dog se at ejendommen efter at have været ejet af Klintholms godsejere igennem flere generationer – P.B. Scavenius, C.S.Scavenius, Thyra Scavenius, Sophus Scavenius – ved skøde i 1925 overgik til Johannes Sørensen.

I gamle dage hørte der mere jord til, men det er svært at overskue. Dog kan man se at Johannes Jørgensen i 1934 solgte matrikel 4k til Carl Svend Frede Carstensen. Det er Busenevej 32, som først blev bebygget i 1934.

De ‘nye’ tingbøger fra 1927-2000, som kan indeholde nyere oplysninger, er for denne ejendoms vedkommende blevet omskrevet i 1998, da den gamle side var skrevet ud, så man kan ikke se andet end at Arne Lindahl i 1970 fik tinglyst skøde for 95.000 kr. (jfr Statens Arkiver).

Hvad ældre folketællinger m.m. kan oplyse

Folketællingen i 1940 har allerede været omtalt, men lad os prøve at gå tilbage i tiden i Mandemarkes folketællinger (som er lagt på hjemmesiden under Studerekammer).

Folketællingen i 1930:

Johannes Sørensen	4.4.1894	Husfader	Husmand
Dorthea Sørensen                        21.11.1903		Husmoder	gift 1924, 2 børn
Folmer Eigil Sørensen	26.8.1926
Herdis Valborg Sørensen	2.12.1928

Her kan man se at de var blevet gift i 1924 og havde fået 2 børn.

Ved folketællingen i 1925 kan man se at de må være flyttet ind i huset lige efter de blev gift:

Johannes Sørensen	4/4 1894	Magleby	Husfader Husmand
Dorthea Jensine Marie Andrea Sørensen	21/11 1903	Magleby	Husmoder

Ved folketællingen i 1916 boede en anden familie i huset (link til originalt skema):

Vilhelm Hansen	26/6 1876	Husfader	Smedemester og Landbruger
Marie Hansen	10/3 1875	Husmoder
Bernhard Hansen	4/5 1902	Barn
Rikkard Hansen	7/9 1904	Barn
Vilfred Hansen	27/10 1906	Barn

Her finder vi altså den sidste smed i Mandemarke, Vilhelm Hansen, som man også kan læse om i den seneste historie fra 2018 om smedjen i Mandemarke (åbn den lange historie på ny fane).

Ved folketællingen i 1906 så husstanden således ud:

Vilhelm Hansen	26/6 1876	Husfader	Smedemester
Karoline Marie Hansen	10/3 1875	Husmoder
Tyra Marie Hansen	24/3 1889	Barn
Hans Bernhart Hansen	4/5 1902	Barn
Rikart Marius Hansen	7/8 1904	Barn
Hagbart Pedersen	8/3 1890		Smededreng

Som man kan se af drengenavnene i 1906 og 1916 var der flere måder optællerne mente deres fornavne skulle staves på!

Folketællingen i 1901 fortæller om en ny familie, der viser at Vilhelm Hansen var kommet til mellem 1901 og 1906:

Lars Peter Hansen	12/2 1845	Husfader	Smedemester
Sidse Kirstine Hansen	5/8 1844	Husmoder
Petra Hansen	22/1 1884	Barn
Peter Johan Petersen	18/1 1880		Smedesvend
Rossing Johansen	13/4 1887		Smedelærling

Det fremgår også af folketællingsskemaet at Lars Peter var blevet gift med Sidse Kirstine i 1866, og at de havde fået 13 børn hvoraf de 7 levede! (Fra andre kilder vides det at smedemester Lars Peter Hansen var i 1863 kommet til Magleby sogn fra Damsholte).

Og det var hidtil så langt tilbage man kunne komme med folketællingslisterne her på hjemmesiden, idet indtastningen af folketællingen i 1890 er sprunget over, og det hidtil ikke har været muligt at se hvem der har boet i huset ved folketællingen i 1880.

Der var jo ikke var nogen smed i Mandemarke fra 1873 til 1882, som det fremgår af historien om de gamle smede.

Men som det fremgår af det følgende der der hjælp at hente i de senere fundne gamle forsikringsprotokoller som er digitaliseret af Rigsarkivet. I Stege Brandirektorats protokol for Magleby vedr. matr. 22 findes navnet Mathias Hansen med senere tilføjelse af ‘Enke’ sammen med oplysningen ‘afbrændt pr. 31/7 1874‘ og ny forsikringsdato ‘4/4 1875’ (link til bladet i protokollen).

Derfor er det lidt forvirrende at det nuværende hus ifølge kommunens BBR-oplysninger skulle være opført i 1865. Alt tyder dog på at det er en fejl, og at huset må være opført efter branden i 1874. Selve den gamle smedje, som den gang har ligget på den anden side af nabohuset, altså mellem de nuværende huse på Busenevej 26 og 28, brændte nemlig også (jfr. historien Den gamle smedje).

Ved nærmere granskning af forsikringsprotokollens blade viser det sig, at der den 31. juli 1874 har været en omfattende brand, som medførte at i alt 4 huse nedbrændte helt og yderligere et nedbrændte delvist. Som det også fremgår af den seneste tilføjelse til historien om huset på Busenevej 10, hvorfra følgende er hentet – efter at det først kunne konstateres at begge de daværende huse på Busenevej 10 og 12 var blandt de nedbrændte:

Endvidere har et hus som har ligget mellem husene i dag på Busenevej 26 og 28 – på matr. 43 hvor der på kortet med sort står 43 – brændte også helt ned (link til forsikrings-protokollen). Selv grunden matr. 43 eksisterer ikke længere idet tomten er blevet lagt til Busenevej 28A-C. Det må være der hvor der en gang har været smedje, som du kan læse om i historien ‘Den gamle smedje’ (link åbnes i ny fane).

Måske er ilden startet i smedjen og har bredt sig? Det kunne se ud til at være tilfældet, hvis man kan stole på de gamle lokalavisers omtaler. Mange af landets talrige lokalaviser er blevet digitaliseret, men desværre (endnu) ikke dem fra Møn. Heldigvis blev omtalen af af nyheder i “Møens Avis” også genbrugt af andre, så derfor kan man læse følgende i Kolding Folkeblad 5. august 1874 under rubrikken Ildløs (det samme stod også i Svendborg Avis 4. august):

Ved en Ildebrand i Fredags Eftermiddags i Mandemark brændte, ifølge ”Møens Avis”, i alt 5 Huse. Ilden udbrød omtrent Kl. 5, og da alle Husene laa nær ved hinanden, bleve de snart fortærede af Luerne. Ingen Mennesker kom til skade. En ung Mand, der ivrede for at redde, var nær indebrændt, idet Overdelen på et af de Huse hvori Ilden rasede, styrtede ned mens han var inde i Stuen, men det lykkedes ham dog at slippe ud af et Vindue og saaledes undgå en skrækkelig Død. Hvorledes Ilden er opkommen vides ikke.

Og Svendborg Avis, 3. august 1874, havde – efter en notits fra Faxe Avis om at kartoffelblomsterne bør knibes efterhånden som de kommer for at forøge udbyttet – følgende:

ILDLØS. Den 31. f. M. ankom der i Følge ”Møens Av.” til Stege Anmeldelse om at der var udbrudt Ild i Mandemark, ca. 2 mil derfra. Ilden var udbrudt i den sydøstlige del af Byen i Smed Mathias Hansens Enkes Hus. 4 Huse vare den Gang nedbrændte.

Her bekræftes det altså, at branden skulle være brudt ud i smed Mathias Hansens enkes hus. Så nu er vi på sporet igen.

På folketællingen i 1860 finder vi smeden med sin familie (den første familie på det originale skema):

Mathias Hansen	40	1820	Husmand. Smed
Sidse Jørgensdatter	42	1818	Hans Kone
Hans Chr. Mathiassen	15	1845	Deres Søn
Jørgen Mathiassen	12	1848	Deres Søn

Smedekonen er i øvrigt den eneste, som kan genfindes ved folketællingen 20 år senere i 1880 i et  hus, som formentlig er det genopførte hus (link til skema):

Sise Jørgensdatter

61

1819

Husmoder og Husmands Enge

På skemaet står der ‘Sise’ og ‘Enge’ som gengivet her, selv om andre nok ville have skrevet ‘Sidse’ og ‘Enke’.

Tilbage i 1850 genfindes smedefamilien:

Mathias Hansen	30	1820	Husfader, Smed
Sidse Jørgensdatter	32	1818	hans Kone
Hans Christian Mathiasen	5	1845	deres Børn

Og igen i 1845:

Mathias Hansen	25	1820	Smed
Sidse Jørgensdatter	27	1818	hans Kone
Hans Peder Johansen	9	1836	Pleiebarn
Jens Larsen	24	1821	Smedesvend

Nu ville det være nærliggende at gå ud fra, at familien så har boet i hus på Busenevej 24, hvis ikke der på Rigsarkivet i arkivalierne fra Klintholm Gods er fundet en huslejekontrakt fra 9/5 1844 på matr. 28, som altså er Busenevej 12! Rent faktisk ligger husene på Busenevej 12 og Busenevej 24 lige overfor hinanden (hvad man ikke lige skulle tro efter de nuværende husnumre), men det er altså ikke til at vide, hvornår smedefamilien er flytte over på den anden side. Det kan dog også være at der på lejekontrakten skulle have stået hus nr. 28, idet Klintholm Gods ofte brugte sit eget nummersystem for deres udlejede huse, således at familien alligevel ikke har boet i andre huse.

I 1840 findes følgende om den daværende smedefamilie:

Hans Christian Smith	66	1774	Enkemand	Smed
Frederik Hansen	27	1813	Ugift	hans Børn
Stine Hansdatter	22	1818	Ugift	hans Børn

Der er altså sket en naturlig udskiftning af Mandemarkes smede mellem 1840 og 1845, men der er ingen oplysning om hvor de har boet.

Hans Christian Smith er omtalt i historien om Den gamle smedje i Mandemarke.

Ved folketællingen 6 år tidligere i 1834 boede der 2 familier i samme hus:

1. familie
Hans Christian Smith	60	1774	Enkemand	Smed
Frederik Hansen	21	1813	Ugift	hans Sønner
Mathias Hansen	14	1820	Ugift	hans Sønner
2. familie
Johannes Christopher Hansen	30	1804	Gift	Smedesvend
Marie Esbensdatter	30	1804	Gift	hans kone
Hans Peter Johannessen	3	1831	Ugift	deres Søn

Smedesvenden som var født omkring 1804 kunne ud fra efternavnet tænkes at være en ældre søn til Hans Christian Smith (som han denne gang staves), men da hverken han eller hans familie er registreret i Mandemarke i 1840, har han i alt fald valgt ikke at overtage hvervet som smed.

Der blev i 1798 lavet et meget detaljeret kort over hele Mandemarke som blev brugt til at registrere mange ændringer i de næste 50 år. Af det kan man se at matr. 22 og Hans Schmidt hørte sammen – og man kan se den bakketop i Mandemarke Bakker som han havde der siden i mange år er blevet kaldt ‘Smedebakken’.

Der blev ikke foretaget nogen folketællinger i over 30 år, da landet var i krise (med krige og statsbankerot m.v.) og man havde vigtigere ting at tænke på en at registrere bebolkningen. Så ud fra folketællingerne er det svært at få et indtryk af, hvad der kan være sket i Mandemarke mellem 1801 og 1834.

Tilbage i 1801 ser smedefamilien således ud:

Johan Antonsen	48	1753	Gift	Mand	Smed
Kirsten Pedersdatter	46	1755	Gift	hans Kone
Maren Johansdatter	9	1792	Ugift	deres børn
Kirsten Johansdatter	6	1795	Ugift	deres børn
Marthe Johansdatter	3	1798	Ugift	deres børn
Peder Larsen	79	1722	Enkemand	Konens Fader	Indsider

Men stadig ved vi ikke med sikkerhed, hvor Mandemarkes smede har boet, selv om huset på Busenevej 24 i mands minde har været kendt som ‘Smedehuset’.

Den eneste ældre folketælling er fra 1787, hvor man kan finde Mandemarkes smedefamilie, men stadig uden sikkerhed for at de har boet på Busenevej 24:

Johan Antoniusen	34	1753	Gift	Huusbonde	Huusmand og Smed
Kirsten Pedersdatter	32	1755	Gift	hans Kone
Mette Johansdatter	9	1778	Ugift	deres Børn
Anna Johansdatter	7	1780	Ugift	deres Børn
Jens Johansen	5	1782	Ugift	deres Børn
Johan Johansen	1	1786	Ugift	deres Børn
Peder Larsen	65	1722	Gift	Konens Forældre	Inderste og gaaer i Dagleie
Maren Larsdatter	76	1711	Gift	Konens Forældre

Som man kan se af dette udsnit af kortet fra 1798 (kan forstørres med et klik) har bygningerne på matr. 22 været større og ligget anderledes end tilfældet er i dag, hvor det nuværende hus i alt fald ifølge kommunens oplysninger skulle være opført i 1865.

Men smeden, som også var husmand og havde et stykke jord oppe i bakkerne, har udover plads til dyr sikkert også haft plads til sin store familie og begge sine svigerforældre.

Læs også om de gamle smede i den udvidede historie ‘Den gamle smedje‘.