Gaardmand Jørgen Pedersen – Busenevej 19

I en gammel hartkornsprotokol fra omkring 1838 (læs også historien om Hartkornsprotokoller m.v.) kan man se at Jørgen Pedersen var noteret som bruger af gården der havde matrikelnr. 4.

Det er derfor interessant også at finde gårdmand Jørgen Pedersen ved folketællingerne både i 1834, 1840 og 1845, hvor han boede sammen med sin – store – familie på en gård.

Ved de gamle folketællinger blev det kun oplyst om det var “En Gaard” eller “Et Huus” familierne boede i. Først ved folketællingerne fra 1901 begyndte man at angive matrikelnummeret på ejendommene. Det med vejnavne og gadenumre var man ude på landet meget længe om at bruge – postbuddet vidste jo hvem der boede hvor!

Men fra hartkornsprotokollen ved vi at Jørgen Pedersens gård havde matr. 4, og familien blev også ved folketællingerne i 1840 og 1845 optegnet mellem familier der boede i huse. Derfor passer det med at have været gården – som i dag har adressen Busenevej 19 –  der netop ligger i udkanten af landsbyen Mandemarke på vejen mod Busene, som i dag har matr. 4a. Når matriklerne blev opdelt og ændret, fik hovedmatriklen med selve ejendommen som regel tilføjet bogstavet ‘a’.

Folketælling 1834 viser, at der her boede 2 familier eller husstande på gården (personernes alder blev angivet og udfra denne er fødeåret senere beregnet):

Familie 1 Jørgen Pedersen 33 1801 Gift Gaardmand
  Kirsten Hendriksdatter 35 1799 Gift hans kone
  Kirsten Jensdatter 14 1820 Ugift deres Pleiedatter
  Mads Jensen 16 1818 Ugift Tjenestefolk
  Ane Kirstine Jensdatter 23 1811 Ugift Tjenestefolk
Familie 2 Jørgen Hemmingsen 70 1764 Gift Aftægtsgaardmand
  Ane Jørgensdatter 64 1770 Gift hans kone
  Peder Pedersen 9 1825 Ugift Pleiebørn
  Ane Marie Pedersdatter 3 1831 Ugift Pleiebørn

Den anden familie på gården i 1834 er altså den 70-årige ‘Aftægtsgaardmand’ Jørgen Hemmingsen med kone og 2 plejebørn.

Gyldendals ‘Den store danske’ skriver om ordet aftægt: Almindelig brugt ordning på landet i ældre tid, som gik ud på at sikre forsørgelsen af overdrageren af en fast ejendom. En aftale om aftægt indebar ofte, at den nye ejer sikrede den tidligere ejer en bolig i tilknytning til ejendommen og visse ydelser, så længe denne og/eller ægtefællen var i live.

Gårdmand Jørgen Pedersen har altså haft den gamle Jørgen Hemmingsen og hans kone og 2 små plejebørn boende, efter at  han som gårdmand har overtaget – fæstet – gården på et tidspunkt inden 1834. Det har utvivlsomt været et vilkår for hans overtagelse af gården, at han overtog forsørgelsen af den tidligere fæster på gården.

Som vi kan se af nogle af de tidligere folketællinger vi kommer tilbage til, kunne det være Jørgen Pedersens forældre som er blevet boede på gården. Men det er ikke tilfældet, idet det ifølge Jørgen Pedersens stamtræ på Geni.com viser sig at hans forældre hed Peder Jørgensen og Kirsten Jørgensdatter. Jørgen Pedersen er imidlertid hans kone Ane eller Annas brodersøn, så det er altså familie!

Af hartkornsprotokollen, som blev afsluttet i 1837 (som nu ligger i afskrift), kan man se at Jørgen Hemmingsen var fæster da den først blev udarbejdet, men at Jørgen Pedersen er kommet til som fæster inden det mangeårige arbejde med udarbejdelsen blev afsluttet 28/12 1837. I den smalle kolonne med tallene kan man se navnene ved matrikel 4.

Ved den næste folketælling 5 år senere i 1840, som vi senere vender tilbage til, står den gamle Jørgen Hemmingsen anført som  både ‘Inderste og Aftægtsmand’.

Gyldendals ‘Den store danske’: Inderste eller indsidder, tidligere på landet en lejer af hus eller lejlighed, evt. et værelse hos andre bønder. Ofte beboede indersten et hus på gårdens (husets) grund, mens indsidderen havde husrum på gården (huset), men begge havde normalt egen husholdning. Betegnelserne inderste og indsidder blev dog hyppigt brugt i flæng. I Christian 5.s Danske Lov fra 1683 blev det forbudt fæstere at huse inderster uden godsets tilladelse; bestemmelsen ophævedes i 1850. Inderster og indsiddere var landbosamfundets dårligst stillede; de omfattede aftægtsfolk, gamle og syge, enlige kvinder, gifte daglejere og de ringest stillede håndværkere, fx vævere.

Så det fremgår altså tydeligt, at Jørgen Hemmingsen har været fæster af gården matr. 4 før Jørgen Pedersen.

Går vi længere tilbage i tiden – til folketællingen i 1801 (der er ingen folketællinger mellem 1801 og 1834) – finder vi da også Jørgen Hemmingsen som ‘Gaardfæster’:

Jørgen Hemmingsen 36 1765 Gift Husbonde Gaardfæster
Ane Jørgensdatter 31 1770 Gift hans Kone  
Hemming Johansen 82 1719 Enkemand Husbondens Fader  
Ane Nielsdatter 23 1778 Ugift Tjenestefolk  
Friderich Hemmingsen 16 1785 Ugift Tjenestefolk

Gyldendals leksikon forklarer fæste som en brugsret over fast ejendom, overvejende benyttet inden for landbruget, idet jordejeren bortfæstede en gård eller et hus til fæsteren til gengæld for fæsteafgifter som hoveri og landgilde. Fæste er i modsætning til andre former for brugsret til jord ikke tidsbegrænset.

I 1801 var jordejeren justitsråd Jacob Pedersen Brønnum Scavenius, som i 1798 havde købt Klintholm Gods, der bl.a. om omfattede hele ejerlavet Mandemarke, altså både husene og alle jorderne hele vejen ned til Østersøen. (Læs også historien om Klintholm Gods og familien Scavenius).

Folketællingen i 1801 blev foretaget kort før udskiftningen fandt sted, hvor næsten alle gårdene, som hidtil havde ligget i selve landsbyen Mandemarke, blev pillet ned og flyttet ud på de nu tildelte mere samlede marker i området ned mod Østersøen.

To af gårdene i Mandemarke forblev dog liggende i landsbyen, og den ene af dem var netop gården med matr. 4 i det sydøstlige hjørne af landsbyen på Busenevej 19. Den anden var matr. 3 i landsbyen sydvestlige hjørne på Busenevej 20.

Som man kan se af folketællingen har Jørgen Hemmingsen sin 82-årige far Hemming Johansen (årgang 1719) boende. Der står ikke at han har været på aftægt, men det har han jo været. Og han har også selv tidligere været fæstebonde på gården, som vi kan se af den eneste tidligere folketælling i 1787, den første folketælling der overhovedet er foretaget.

Her står Hemming Johansen anført som ‘Bonde og Gaardbeboer’ og er i sit 2. ægteskab. (At fødeåret her er angivet som 1718, hvor det i 1801 var angivet som 1719, kan man ikke lægge noget i, idet fødeårene blev beregnet ved at fratrække den oplyste alder ved folketællingen fra folketællingsåret – uden hensyn til om folk havde haft fødselsdag endnu det pågældende år).

Hemming Johansen 69 1718 Gift Huusbonde Bonde og Gaardbeboer   (hans 2. ægteskab)
Kirsten Jørgensdatter 56 1731 Gift hans Kone  
Jørgen Hemmingsen 22 1765 Ugift hans Børn af 2. Ægteskab  
Peder Hemmingsen 20 1767 Ugift hans Børn af 2. Ægteskab  
Lars Jørgensen 11 1776 Ugift Tienestefolk  
Anna Friderichsdatter 31 1756 Ugift Tienestefolk

Her finder vi også sønnen Jørgen Hemmingsen som 22-årig. Det skulle da være mærkeligt om det ikke er hans barndomshjem som han senere selv har overtaget!

Tilbage til Jørgen Hemmingsen

Jørgen Hemmingsen som var født i 1765 (eller 1764) har vi altså nu mødt ved den ældste folketælling i 1787 som søn af Hemming Johansen, ved den næste folketælling i 1801 som gårdfæster, ved den følgende folketælling i 1834 som aftægtsgårdmand, og vi finder ham igen 6 år senere i 1840 som 76-årig sammen med sin 70-årige kone.

Folketælling i 1840:

Familie1 Jørgen Pedersen 39 1801 Gift Gaardmand
  Kirsten Hendriksdatter 41 1799 Gift hans Kone
  Jørgen Pedersen 23 1817 Ugift Tjenestefolk
  Kirsten Jensdatter 20 1820 Ugift Tjenestefolk
  Lars Pedersen 15 1825 Ugift Tjenestefolk
Familie2 Jørgen Hemmingsen 76 1764 Gift Inderste og Aftægtsmand
  Ane Jørgensdatter 70 1770 Gift hans Kone
  Peder Pedersen 15 1825 Ugift deres Pleiebørn
  Ane Marie Pedersdatter 9 1831 Ugift deres Pleiebørn

Den gamle Jørgen Hemmingsen bliver her som nævnt ovenfor anført som “Inderste og Aftægtsmand”. Man kan se at han og hans kone havde to plejebørn, hvis far må have heddet Peder til fornavn siden drengen hedder Pedersen og pigen Pedersdatter. De var børn af 

Gårdmanden – altså fæstebonden – er ligesom i 1834 Jørgen Pedersen. Som det ses har hans tjenestekarl i øvrigt også heddet Jørgen Pedersen, hvilket sikkert har givet anledning til lidt morskab. (Han viser sig i øvrigt at være søn af hans halvsøster Ane Sophie Jensen).

Ved den følgende folketælling i 1845 findes Jørgen Hemmingsen og hans kone ikke, men da de i 1840 var henholdsvis 76 og 70 er der en helt naturlig forklaring på det, idet han døde i 1841 og hun i 1844.

Folketælling 1845 – nu er der kun 1 familie på gården:

Jørgen Pedersen 44 1801 Gaardmand
Kirsten Hendriksdatter 47 1798 hans Kone
Ane Marie Kirstine Pedersdatter 14 1831 Pleiebarn
Niels Rasmussen 24 1821 Tjenestefolk
Ane Kirstine Larsdatter 16 1829 Tjenestefolk

Plejedrengen som nu er 20, må være kommet ud at tjene udenfor Mandemarke. Men plejedatteren hos Jørgen Hemmingsen, bor nu som plejebarn hos Jørgen Pedersen og hans kone. Man kunne som nævnt forestille sig at hun har været et barnebarn til de gamle, altså et barn af en af Jørgen Hemmingsens søskende. Men Ane Marie Kirstine Pedersdatter, som hun var døbt, fundet på stramtræssiden Geni.com, hvor man kan se slægtskabsforholdet: Jørgen Pedersen, hans far Peder Jørgensen, hans mor Ane Marie Jacobsdatter, hendes datter Ane Sophie Hemmingsdatter, hendes datter Ane Marie Kirstine Pedersdatter!

Fem år senere viser folketællingen i 1850 følgende (med indsatte links til stam-træssiden):

Jørgen Pedersen 49 1801 Husfader, Gaardmand
Kirsten Hendrichsdatter 52 1798 Hans kone
Hans Larsen 9 16/10 1841 Plejesøn
Hemming Jensen 30 1820 Tjenestefolk, indkaldt til Krigstjeneste
Hemming Pedersen 17 1833 Tjenestefolk
Ane Marie Kirstine Pedersdatter 19 1831 Tjenestefolk

Plejedatteren Ane Marie Kirstine nævnes nu til sidst og er blevet ‘tjenestefolk’.

Men nu har de fået et nyt plejebarn Hans Larsen, der er Jørgen Pedersens nevø, nemlig søn af Jørgens bror Lars Pedersen. Han bor i et hus i Mandemarke med 6 børn mellem 2 og 16 og sikkert har haft brug for lidt aflastning. Men Jørgen og hans kone har også brug for noget, som vi kommer til at høre mere om.

Ved næste folketælling i 1860  er Jørgen Pedersen som 59-årig blevet enkemand:

Jørgen Pedersen 59 1801 Gaardmand, Enkemand
Kirstine Margrethe Nielsdatter 26 1834 Plejebarn
Hans Larsen 19 1841 Plejebarn
Ane Kirstine Frederiksdatter 13 1847 Plejebarn
Ane Cathrine Jørgensdatter 17 1843 Tjenestepige

Plejedatteren som nu må være 29 er flyttet ‘hjemmefra’ og blevet gift. Men til gengæld har de fået 3 nye plejebørn!

Igen skal vi bide mærke i den ene, som allerede har boet hos dem i mindst 10 år, nemlig Hans Larsen, som nu er blevet på 19. Fra historien her på hjemmesiden om Sidse Kirstine Larsen (link til historien åbner i ny fane) ved vi nemlig, at hun blev gift med Hans Larsen, og at han i 1866 overtog gården i fæste fra Klintholm! Det viser sig at de rent faktisk blev gift den 27. juli 1866 i Magleby kirke, så det er i forbindelse med at han nu har fået en kone, at han får lov at overtage fæstemålet. Det har sikkert været en forudsætning for godset, at der fulgte en kone med!

Fra historien Hans Larsen – et dobbeltportræt ved vi også, at han var barn af en børnerig familie i et af Mandemarkes huse og kom i pleje hos Jørgen Pedersen og hans kone, som ikke selv kunne få børn. Det giver også en forklaring på de mange plejebørn, idet de sikkert har fået lov til at udvælge, hvem der skulle få lov til at komme til at bo hos dem på gården.

Så Hans endte endda med at overtage fæstemålet i 1866 efter Jørgen Pedersen og hans kone, selv om han ikke var ægtebarn. Om Klintholm Gods har lagt vægt på at Hans har været som et barn for dem er ikke til at vide, men han har i alt fald haft et grundigt kendskab til gårdens forhold gennem mange år.

Efter at Hans tidlige død, i 1887 som 45-årig, videreførte hans enke Sidse Kirstine driften til sin død i 1921, hvor der ikke var nogen naturlig efterfølger – for første gang når man ser tilbage til folketællingen i 1787 og formentlig endnu længere. Hun havde de senere år haft en bestyrer ansat på gården, så ingen af hendes børn med Hans har sikkert haft noget ønske om at videreføre noget. Det var vist også trange tider for landbruget og godset har manglet penge og derfor ønsket at sælge gården.

Hans Christian Carlsen, som var født i 1896 på Busenevej 18, arbejdede ved folketællingen i 1916 som 20-årig hos Sidse Kirstine som ‘tjenestetyende’, var væk fra Mandemarke ved folketællingerne i 1925 og 1930. Men i 1931 kom han tilbage igen til gården på Busenevej 19 som lejer eller forpagter hos godset, for dernæst at købe den i 1937 af Klintholm Gods, som man kan læse om i historien om Busenevej 19 og afsnittet om Finns gård og familie.

Afslutning – eller snarere: historien fortsættes!

Historien slutter altså ikke her men fortsætter ved historien om Sidse Kirstine Larsen og den næste folketælling i 1880:

Hans Larsen 38 1842 Gaardfæster
Sidse Kirstine Jensdatter 33 1847 hans Hustru
Vilhelmine Kirstine Larsen 12 1868 deres Barn
Lars Peter Larsen 10 1870 deres Barn
Christian Valdemar Larsen 8 1872 deres Barn
Jens Jørgen Larsen 5 1875 deres Barn
Frederik Andersen 32 1848 Tjenestekarl

Og historien slutter ved omtalen af “Finns gård” under historien om gården på Busenevej 19.

Med historien her og disse to andre historier om senere beboere af gården på Busenevej 19 kan vi altså følge beboerne helt fra den ældste folketælling i 1787, hvor Hemming Johansen (f. 1718) som 69-årig har voksne børn fra sit andet ægteskab, herunder sønnen Jørgen Hemmingsen (f. 1765), som overtager gården efter ham, og frem til i dag, hvor det meste af jorden er solgt fra og den gamle gård fungerer som fritidshus for en familie.

Indtil Klintholm Gods i 1937 solgte gården til Hans Christian Carlsen har det altså været en fæstegård. Måske var det den sidste af godsets gårde der endelig overgik til selveje?