Gaardmand Jørgen Pedersen – Busenevej 19 (NY 7/2018)

I en gammel hartkornsprotokol fra ca. 1830 (du kan læse om begrebet hartkorn under historien om Klintholm Gods) kan man se at Jørgen Pedersen noteret som bruger af  en gård der havde matrikelnummer 4.

Det er derfor interessant også at finde gårdmand Jørgen Pedersen ved folketællingerne både i 1834, 1840 og 1845, hvor man boede sammen med sin – store – familie på en gård. Ved de gamle folketællinger blev det kun oplyst om det var “En Gaard” eller “Et Huus” familierne boede i. Først ved folketællingerne fra 1901 begyndte man at angive matrikelnummeret på ejendommene. Det med vejnavne og gadenumre var man ude på landet meget længe om at bruge – postbuddet vidste jo hvem der boede før.

Men fra hartkornsprotokollen ved vi at Jørgen Pedersens gård havde matr. 4, og familien blev også ved folketællingerne i 1840 og 1845 optegnet mellem familier der boede i huse. Derfor passer det med at have været gården – som i dag har adressen Busenevej 19 –  der netop ligger i udkanten af landsbyen Mandemarke på vejen mod Busene, som i dag har matr. 4a. Når matriklerne blev opdelt og ændret, fik hovedmatriklen med selve ejendommen netop tilføjet bogstavet ‘a’.

Folketælling 1834 viser at der her boede 2 familier eller husstande på gården (personernes alder blev angivet og udfra denne er fødeåret senere beregnet):

Familie 1 Jørgen Pedersen 33 1801 Gift Gaardmand
Kirsten Hendriksdatter 35 1799 Gift hans kone
Kirsten Jensdatter 14 1820 Ugift deres Pleiedatter
Mads Jensen 16 1818 Ugift Tjenestefolk
Ane Kirstine Jensdatter 23 1811 Ugift Tjenestefolk
Familie 2 Jørgen Hemmingsen 70 1764 Gift Aftægtsgaardmand
Ane Jørgensdatter 64 1770 Gift hans kone
Peder Pedersen 9 1825 Ugift Pleiebørn
Ane Marie Pedersdatter 3 1831 Ugift Pleiebørn

Den anden familie på gården i 1834 er altså den 70-årige ‘Aftægtsgaardmand’ Jørgen Hemmingsen med kone og 2 plejebørn.

Gyldendals ‘Den store danske’ skriver om ordet aftægt: Almindelig brugt ordning på landet i ældre tid, som gik ud på at sikre forsørgelsen af overdrageren af en fast ejendom. En aftale om aftægt indebar ofte, at den nye ejer sikrede den tidligere ejer en bolig i tilknytning til ejendommen og visse ydelser, så længe denne og/eller ægtefællen var i live.

Gårdmand Jørgen Pedersen har altså haft den gamle Jørgen Hemmingsen og hans kone og 2 små plejebørn boende, efter at  han som gårdmand har overtaget – fæstet – gården på et tidspunkt inden 1834. Det har utvivlsomt været et vilkår for hans overtagelse af gården, at han overtog forsørgelsen af den tidligere fæster på gården. Som vi kan se af nogle af de tidligere folketællinger vi kommer tilbage til, er det Jørgen Pedersens forældre som er blevet boede på gården.

Ved den næste folketælling 5 år senere (i 1840) som vi senere vender tilbage til, står den gamle Jørgen Hemmingsen anført som  både ‘Inderste og Aftægtsmand’.

Gyldendals ‘Den store danske’: Inderste eller indsidder, tidligere på landet en lejer af hus eller lejlighed, evt. et værelse hos andre bønder. Ofte beboede indersten et hus på gårdens (husets) grund, mens indsidderen havde husrum på gården (huset), men begge havde normalt egen husholdning. Betegnelserne inderste og indsidder blev dog hyppigt brugt i flæng. I Christian 5.s Danske Lov fra 1683 blev det forbudt fæstere at huse inderster uden godsets tilladelse; bestemmelsen ophævedes i 1850. Inderster og indsiddere var landbosamfundets dårligst stillede; de omfattede aftægtsfolk, gamle og syge, enlige kvinder, gifte daglejere og de ringest stillede håndværkere, fx vævere.

Der kan vist ikke være meget tvivl om at Jørgen Hemmingsen har været fæster af gården før Jørgen Pedersen.

Og går vi tilbage i tiden – til folketællingen i 1801 (der er ingen folketællinger mellem 1801 og 1834) – finder vi da også Jørgen Hemmingsen som ‘Gaardfæster’:

Jørgen Hemmingsen 36 1765 Gift Husbonde Gaardfæster
Ane Jørgensdatter 31 1770 Gift hans Kone
Hemming Johansen 82 1719 Enkemand Husbondens Fader
Ane Nielsdatter 23 1778 Ugift Tjenestefolk
Friderich Hemmingsen 16 1785 Ugift Tjenestefolk

Gyldendals leksikon forklarer fæste som en brugsret over fast ejendom, overvejende benyttet inden for landbruget, idet jordejeren bortfæstede en gård eller et hus til fæsteren til gengæld for fæsteafgifter som hoveri og landgilde. Fæste er i modsætning til andre former for brugsret til jord ikke tidsbegrænset.

I 1801 var jordejeren justitsråd Jacob Pedersen Brønnum Scavenius, som i 1798 havde købt Klintholm Gods, der bl.a. om omfattede hele ejerlavet Mandemarke, altså både husene og alle jorderne hele vejen ned til Østersøen. (Læs også historien om Klintholm Gods og familien Scavenius).

Folketællingen i 1801 blev foretaget umiddelbart før udskiftningen fandt sted, hvor næsten alle gårdene i Mandemarke blev pillet ned og flyttet ud på de nu tildelte mere samlede marker i området ned mod Østersøen.

To af gårdene i Mandemarke forblev dog liggende i landsbyen, altså selve Mandemarke, og den ene var netop gården med matr. 4 i det sydøstlige hjørne af landsbyen på Busenevej 19. Den anden var matr. 3 i landsbyen sydvestlige hjørne på Busenevej 20.

Som man kan se af folketællingen har Jørgen Hemmingsen sin 82-årige far Hemming Johansen (årgang 1719) boende. Der står ikke at han har været på aftægt, men det har han jo været. Og han har også selv tidligere været fæstebonde på gården, som vi kan se af den eneste tidligere folketælling i 1787 (den første folketælling der overhovedet er foretaget).

Her står Hemming Johansen anført som ‘Bonde og Gaardbeboer’ og er i sit 2. ægteskab. At fødeåret her er angivet som 1718, hvor det i 1801 var angivet som 1719, kan man ikke lægge noget i, idet fødeårene blev beregnet ved at fratrække den oplyste alder ved folketællingen fra folketællingsåret – uden hensyn til om folk havde haft fødselsdag endnu det pågældende år.

Hemming Johansen 69 1718 Gift Huusbonde Bonde og Gaardbeboer   (hans 2. ægteskab)
Kirsten Jørgensdatter 56 1731 Gift hans Kone
Jørgen Hemmingsen 22 1765 Ugift hans Børn af 2. Ægteskab
Peder Hemmingsen 20 1767 Ugift hans Børn af 2. Ægteskab
Lars Jørgensen 11 1776 Ugift Tienestefolk
Anna Friderichsdatter 31 1756 Ugift Tienestefolk

Her finder vi også sønnen Jørgen Hemmingsen som 22-årig. Det skulle da være mærkeligt om det ikke er hans barndomshjem som han senere selv har overtaget!

Tilbage til Jørgen Hemmingsen

Jørgen Hemmingsen som var født i 1765 (eller 1764) har vi altså nu mødt ved den ældste folketælling i 1787 som søn af Hemming Johansen, ved den næste folketælling i 1801 som gårdfæster, ved den følgende folketælling i 1834 som aftægtsgårdmand, og vi finder ham igen 6 år senere i 1840 som 76-årig sammen med sin 70-årige kone.

Folketælling i 1840 (første familie af to nævnt mellem huse):

Familie1 Jørgen Pedersen 39 1801 Gift Gaardmand
Kirsten Hendriksdatter 41 1799 Gift hans Kone
Jørgen Pedersen 23 1817 Ugift Tjenestefolk
Kirsten Jensdatter 20 1820 Ugift Tjenestefolk
Lars Pedersen 15 1825 Ugift Tjenestefolk
Familie2 Jørgen Hemmingsen 76 1764 Gift Inderste og Aftægtsmand
Ane Jørgensdatter 70 1770 Gift hans Kone
Peder Pedersen 15 1825 Ugift deres Pleiebørn
Ane Marie Pedersdatter 9 1831 Ugift deres Pleiebørn

Den gamle Jørgen Hemmingsen bliver her som nævnt ovenfor anført som “Inderste og Aftægtsmand”. Man kan se at han og hans kone havde to plejebørn, hvis far må have heddet Peder til fornavn siden drengen hedder Pedersen og pigen Pedersdatter. Det kunne være nogle børnebørn, som bedsteforældre ofte tog til sig, hvis det var nødvendigt.

Gårdmanden – altså fæstebonden – er ligesom i 1834 Jørgen Pedersen. Som det ses har hans tjenestekarl iøvrigt også heddet Jørgen Pedersen, hvilket må have givet anledning til lidt megen morskab.

Ved den følgende folketælling i 1845 findes Jørgen Hemmingsen og hans kone ikke, men da de i 1840 var henholdsvis 76 og 70 er der sikkert en naturlig forklaring på det.

Folketælling 1845 – nu er der kun 1 familie på gården (nævnt mellem huse):

Jørgen Pedersen 44 1801 Gaardmand
Kirsten Hendriksdatter 47 1798 hans Kone
Ane Marie Kirstine Pedersdatter 14 1831 Pleiebarn
Niels Rasmussen 24 1821 Tjenestefolk
Ane Kirstine Larsdatter 16 1829 Tjenestefolk

Plejedrengen som nu er 20, må være kommet ud at tjene udenfor Mandemarke. Men plejedatteren hos Jørgen Hemmingsen, bor nu som plejebarn hos Jørgen Pedersen og hans kone. Man kan som sagt forestille sig at hun har været et barnebarn til de gamle, altså et barn af en af Jørgen Hemmingsens søskende. Som vi kunne se af folketællingen i 1787 havde Jørgen Hemmingsen en lillebror der hed Peder Hemmingsen, og da plejebarnet hedder Pedersdatter kunne det måske være forklaringen, selv om han så skulle have fået hende som 64-årig!

Ved næste folketælling i 1860  er Jørgen Pedersen som 59-årig blevet enkemand:

Jørgen Pedersen 59 1801 Gaardmand, Enkemand
Kirstine Margrethe Nielsdatter 26 1834 Plejebarn
Hans Larsen 19 1841 Plejebarn
Ane Kirstine Frederiksdatter 13 1847 Plejebarn
Ane Cathrine Jørgensdatter 17 1843 Tjenestepige

Hans plejedatter som nu må være 29 er sikkert blevet gift. Men til gengæld har han fået 3 nye plejebørn! Og her er det værd at bide mærke i den ene: Hans Larsen på 19. Fra historien om Sidse Kirstine Larsen ved vi nemlig, at det er Hans Larsen som i 1866 overtog gården i fæste fra Klintholm!

Måske har Hans Larsen været plejebarn hos Jørgen Pedersen fordi de var familie. Og så har gården været i fæste hos den samme familie, om ikke fra tidernes morgen så i alt fald mindst fra 1787, indtil Hans Christian Carlsen kom til i 1931 som lejer eller forpagter hos godset, for dernæst at købe den i 1937 af Klintholm Gods, som man kan læse om i historien om Busenevej 19 og afsnittet om Finns gård og familie.

Afslutning – eller snarere: historien fortsættes!

Historien slutter altså ikke her men fortsætter ved historien om Sidse Kirstine Larsen og den næste folketælling i 1880:

Hans Larsen 38 1842 Gaardfæster
Sise Kierstine Jensdatter 33 1847 hans Hustru
Vilhelmine Kierstine Larsen 12 1868 deres Barn
Lars Peter Larsen 10 1870 deres Barn
Christian Valtemar Larsen 8 1872 deres Barn
Jens Jørgen Larsen 5 1875 deres Barn
Frederik Andersen 32 1848 Tjenestekarl

Og historien slutter ved omtalen af “Finns gård” under historien om gården på Busenevej 19.

Med historien her og disse to andre historier om senere beboere af gården på Busenevej 19 kan vi altså følge beboerne helt fra den ældste folketælling i 1787, hvor Hemming Johansen (f. 1718) som 69-årig har voksne børn fra sit andet ægteskab, herunder sønnen Jørgen Hemmingsen (f. 1765), som overtager gården efter ham, og frem til i dag, hvor det meste af jorden er solgt fra og den gamle gård fungerer som fritidshus for en familie.

Frem til 1937, hvor Klintholm Gods solgte gården til Hans Christian Carlsen, var alle de foregående beboere altså fæstebønder.