Strædet 2

Siden 2012 har huset været ejet af Birgitte Dansgaard og Erik Høvring.

Vinterstemning 12. marts 2013

Vinterstemning 12. marts 2013

Da Google Maps kørte gennem Mandemarke i oktober 2010, så her sådan her ud i Streetview (klik på linket og hold fast på billedet, når det er loadet, og ‘drej kameraet’ eller kør videre).

Og så er der kommet en tilføjelse …!

14. november 2016 - 161114-010.jpg

14. november 2016 – klik på billedet og kig ca. 80 år tilbage!

For hvad skal man gøre med sit haveværktøj og møbler m.v., når man ikke har kælder eller så meget plads på grunden til et udhus? Man bygger et i 2 etager!

Huset har i sandhed rejst sig som Fugl Fønix af asken, som det ses af det næste ældre foto, og så har huset endda set meget værre ud.

landsbyen_jesvivi

Husets historie

fritz_FHusT

(klik for at forstørre)

Huset er bygget af Frits Jacobsen i 1936, som havde købt grunden af naboen (på Busenevej 4). Der hørte ikke meget grund til huset den gang, men den er i dag på 582 m2.

Til venstre ses huset i slutningen af 30’erne. Frits’ kone sidder ved siden af trappen med datteren Tonie.

Johan Frits Jacobsen (født 15.1. 1914) – kaldet Frits fordi hans far også hed Johan (!) – var i mange år sommergæst i Mandemarke sammen med forældrene Johan Andreas og Thora.  De boede i Smedestrædehuset, der sikkert ikke lang tid efter blev revet ned. Det lå mellem Busenevej 14 og Busenevej 18, og grunden indgår i dag i haven til Strædet 14.

 Men i 1928 flyttede Frits Jacobsen permanent til landsbyen, da Johan og Thora købte en bid jord af Hans David Hemmingsen og byggede sig et lille pudset træhus i Strædet 6. Frits var 14 år ved flytningen til Mandemarke.

Ved folketællingen i 1930 blev familien registreret således med kursivering af de fornavne de brugte i det daglige:

Johan Andreas Jacobsen 2/7 1882 Odense Husfader Kunstmaler
Hulda Thora Jacobsen 3/2 1882 København F. Husmoder
Karl Johan Jacobsen 1/81908 Frederiksberg Landa(rbejder hos) Scavenius
Johan Frits Jacobsen 15/1 1914 Frederiksberg Malerlærling hos Johan Jacobsen

Det fremgik også af folketællingsskemaet at de var blevet gift i 1905 og havde fået 6 børn, hvor der i 1930 kun boede brødrene Karl og Johan (Frits) hjemme. Skemaet kan ses på denne hjemmeside, hvor man kan se at den yngste af brødrene skulle være kaldt Johan i det daglige, hvilket ikke lyder sandsynligt da faren jo også hed Johan.

Ifølge overleveringen blev han i alt fald senere kaldt Frits, og han havde vogtet køer på Klintholm Gods sammen med en ældre broder Kai Ole på Klintholm Gods. Køerne havde god plads at bevæge sig på, og det gjorde et stærkt indtryk på den unge Frits, når et hårdt tordenvejr fik køerne til at bisse.

I 1936 fik Frits bygget sig et gulkalket murstenshus på Strædet 2 blandt andet med hjælp fra tømrer Edwin Nielsen fra Busemarke (Søndre Landevej 114 ), der også snedkererede flere møbler til Johan Jacobsen.

Pengene til huset kom fra en kunsthandler i København, der troede så meget på Fritses kunstneriske talent, at han havde betalt Frits forud for et helt års produktion. Der blev indgået en kontrakt om, at Frits skulle levere alle de billeder, som han malede i det pågældende år til kunsthandleren. Den kontrakt blev dog ikke overholdt helt og holdent, da der lokalt blev solgt en række skilderier. Eller rettere sagt en del af dem blev byttet for varer eller tjenesteydelser. Eksempelvis erhvervede vejmand Møller Johansen flere af slagsen herunder et af de obligatoriske klintebilleder mod at tømme Frits Jacobsens toiletspand.

Økonomien var stram. Under hele perioden i Mandemarke førte Frits’s kone Edel nøje regnskab med alle indtægter og udgifter, der blev nedfældet i en regnskabsbog.

I lighed med sin far, Johan Jacobsen, malede Frits billeder af landskaber og bygninger i og omkring Mandemarke samt de obligatoriske klintemotiver og nogle skilderier andre steder fra øen.

fritz_FritJohanSkov

Frits maler sin far Johan, der maler en klynge grantræer

kunstnere_Maleri2

Maleri af den 18 årige Frits Jacobsen fra sommeren 1932. Billedet viser et kig ud over marken på Klintholmvej op mod godsets huse på Gammel Klintevej, der fører ind i skoven

Frits stod i lære hos såvel sin far som farbroderen Ludvig Jacobsen. Hos Ludvig Jacobsen var det kunsten han lærte om. Hos faren var det oplæring i det almindelige malerfag. Senere malede far og søn blandt andet de udvendige vægge på Liselund Slot.

Da krigen nærmede sig solgte Frits sidst i 1939 sit hus til forpagteren på Store Klint, Christian Christensen (for 8.500 kr.), for i lighed med sine forældre at flytte til København, hvor de mente bedre at kunne klare sig igennem de nye sværere tider.

Fotografier fra Frits Jacobsens fotoalbum taget i 30’erne

Som det fremgår af historien om Frits Jacobsen var det altså en forhenværende hotelforpagter som før krigen købte huset. Ved folketællingen i 1940 (originalt skema) blev Hans Christian Rasmus Christensen og hans kone, der var født Emma Sofie Tejsen, og var blevet gift 18/11 1910 registreret således:

H. Christian R. Christensen 14/4 1880 Husfader Fhv. Hotelforpagter. Formue
Emma L. H. Christensen 2/8 1888 Husmoder

Fra andre kilder vides det at det var hotellet på Store Klint han havde forpagtet, og nu lever han altså af sin formue. Hans kone var vist nok født på Store Klint, så det er formentlig ad den vej han var endt som forpagter af hotellet, som i dag indgår i Geocenter Møn, hvor man har bevaret den ydre skal.

I en kronologisk gengivelse af Klintholm Gods historie kan man for 1914 læse følgende: “Store Klint er forpagtet ud til R.B. Christensen, som bygger både en pavillon og et hotel, som senere overgår til Klintholm”. Det må være ham der omtales, selv om der er lidt kludder med hans forbogstaver.

Der er ikke overleveret mange oplysninger om husets historie og dets beboere. Birgittte Steen Jørgensen som sammen med sin mand i 1970 købte huset hun stadig bor i på Busenevej 2 fortæller, at huset på Strædet 2 den gang var beboet af Georg Stoltze som var bror til smeden i Sømarke Harald Stoltze. Det var nemlig dennes datter Rita Stoltze de købte Busenevej 1 af i 1970. Men selvom det var hende som ejede huset, var det hjemme hos hendes far i Sømarke i det første hus fra Magleby på venstre hånd at de underskrev købspapirerne.

Hun fortæller også at Svend Hansen, som var en nevø af Harald Stoltze, også var smed i Kraneled, indtil han flyttede til Toftevænget 1 i Magleby. Han blev kaldt “guldsmeden” fordi han var så dyr! Svend Hansen var været den sidste smed i Kraneled, selv om han ikke er omtalt i lokalhistorisk forenings bog fra 2018 “Smedjer på Møn”. (Læs mere om bogen i historien om ‘Den gamle smedje’ i Mandemarke).

Oplysningerne svarer ikke helt til hvad der fremgår af tingbøgerne som omtales i næste afsnit, men sådan vil det altid være, for det er ikke altid de overleverede oplysninger har været helt præcise.

Ejendommens blad i tingbogen

Inden man overgik til digital tinglysning, kunne en tingbog se sådan ud – som den har set ud frem til omkring 2000, så de sidste 2 overdragelser fremgår ikke heraf:

Her kan man se at Johan Jacobsen sælger huset i 1939 til Christian Christensen for 8.500 kr. I 1948 må han være død da der bliver tinglyst en “Skifteretsattest som adkomst for Emma Sophie Henriette Christensen”.

I 1968, hvor hun har været 80, sælger hun huset til Georg Stoltze for 40.000 kr.  Han har ikke levet så længe, siden der i 1975 bliver tinglyst en skifteretsattest som adkomst for Antonia Lolk Stoltze  skifteretsattest som adkomst for Atonia Stoltze, som formentlig har været hans kone (på dette tidspunkt var den offentlige vurdering af huset kommet op på 85.000).

I 1978 flytter hun til en lejlighed i Nærum efter at have solgt huset til Knud Aksel Breinholt for 360.000 kr. (offentlig vurdering 160.000), så det har været en periode hvor huspriserne voksede pænt. I 2001 solgte han huset til Rolf Fribæk for 275.000, men da var huset også meget nedslidt. Han og hans kone gav huset en omfattende renovering og flyttede også selv ind i en periode, inden de købte det gamle plejehjem i Magleby, hvor de siden har boet og haft vandrehjem.

I 2005 solgte de huset til Birgitte og Erik, som købte det for 1.995.000 fordi Erik godt kunne lide et højtliggende hus og på grund af den omfattende renovering huset havde været igen. Det var vist nok polske håndværkere og ikke alt levede op til Birgittes og Eriks forventninger, så først under deres ejerskab har huset opnået den høje standard det har i dag.