Kraneledvej 7 (Nyt 7/2022)

En vinterdag – december 2019

Og sådan så der ud fra luften i 1949

Denne smukt beliggende landejendom, hvis bygninger ifølge BBR er opført i 1914, har i dag som matr. 7c et areal på 3.746 m2 og har siden 2011 været ejet af Bente Hansen, hvor skifteretsattest til hende efter hendes mand blev tinglyst. Som man kan læse senere, har ejendommen dog været i familiens eje i mange år. Den nuværende ejer Per Hansen af den store gård på Båndhøjvej 1, “Båndhøjgård”, er søn af Bente Hansen, der således på et tidspunkt er flyttet fra gården her til Kraneledvej 7. Læs også historien om “Baandhøjgaard”.

Ved skøde af 5/5 2020 solgte Bente Hansen ejendommen for 3.000.000 kr. til Susan Asboe (Liniane Susan Birita Asboe), der pr. 1/9 2022 har solgt den til Linda og Tony Mostrup for 5.000.000.

De bydes velkommen til en ejendom med en særlig historie og en pragtfuld udsigt over Østersøen og Hjelm bugt. Ejendommen ligger også midt i området, som siden 1980 er omfattet af landskabsfredning, selv om der mærkeligt nok ikke er tinglyst noget herom på ejendommen, jfr. bemærkningerne ved historiens afslutning.

Kraneledvej 7 kan ses fra luften højt oppe fra på et helt nyt luftfoto via Krak – ved at klikke HER (åbner på ny fane), hvor man også kan zoome både ud og ind.

Da den gamle i dag smukt moderniserede gård på den anden side af vejen på Kraneledvej 12 i dag har matr. 7a, og ejendommen her på Kraneledvej 7 har matr. 7c er der ingen tvivl om at den er blevet opført på et areal, som tidligere hørte til gården på den anden side af vejen. Det passer også med oplysningerne i folketællingerne, som omtales senere, ligesom det bekræftes af historien om Anders Pedersen, der som ca. 60-årig opdelte markerne, således at der blev en gård både til hans næstældste søn samt en datter og svigersøn.

Meget af historien om Kraneledvej 7 fremgår også af historien om Anders Pedersen fra 2021. Da folketællingerne op til 1940 er offentligt tilgængelige og ligger her på hjemmesiden, kan man også her finde oplysninger om ejendommens beboere frem til 1940. Længere nede bliver oplysningerne der har kunnet hentes fra gamle tinglysningsprotokoller frem til 1980 også omtalt.

Men lad os først se på nogle gamle luftfotos der findes i Det kongelige Biblioteks luftfotosamling.

Gamle luftfotos

Luftfoto 1949

Luftfoto 1952

Luftfoto 1961 – Er det Poul Anker Brandt i indkørslen?

Prøv at kigge nærmere på den gamle vogn til højre for gavlen i 1949

 

Ti år før – på dette luftfoto fra 1939 – stod den lidt længere ude

 

Og i 1952 står den gamle vogn stadig ved gavlen! Den bliver vist ikke brugt så meget.

Folketællingerne

Ejendommen er ifølge BBR er opført i 1914 og ved folketællingen i 1916 findes følgende familie på matr. 7c (link til originalt skema):

Johanna Pedersen 17/9 1881 Husmoder Enke Gaardmand
Eli Pedersen 26/3 1908 Barn  
Hakon Pedersen 27/7 1909 Barn  
Hans Pedersen 24/10 1886 Slægtning Gaardbestyrer

Hvor kan familien Pedersen være kommet fra som i 1914 har opført den statelige bygning på matr. 7c? Da ejendommen på den anden side af vejen på Kraneledvej 12 i dag har matr. 7a, er det nærliggende at antage at det er fra denne gård der er blevet udskilt et areal, hvor huset blev bygget på, og det er netop tilfældet. Ser man på folketællingen fra 1906 for Kraneledvej 12 finder man følgende personer, hvor det vides at gårdejeren Anders Petersen og hans kone havde fået 9 børn:

700 Anders Petersen 1/3 1851 Husfader Gaardejer, Landbrug
701 Kirstine Jørgensen 18/10 1849 Husmoder  
702 Karoline Petersen 27/8 1884 Datter  
703 Hans Kr. Petersen 24/10 1886 Søn Landbrug
704 Anna M. Petersen 18/3 1893 Barn  

Som nr. 703 finder man her sønnen Hans, der bortset fra stavningen af navnet viser sig at være den slægtning som i 1916 bestyrer gården på Kraneledvej 7 for Johanna eller Johanne Petersen.

Hun har nemlig været gift med Jens Jørgen Pedersen, som var den næstældste søn af Anders Pedersen. De havde fået de 2 børn i 1908 og 1909 og havde herefter overtaget den halvdel af jorden som lå nord for Kraneledvej, hvor de havde fået opført den nuværende ejendom med det meget statelige stuehus (opført i 1914 iflg. BBR).

I selve landsbyen Mandemarke havde købmanden Peder Anders Pedersen fået opført et nyt hus efter at den gamle stråtækte landhandel på Busenevej 8 var brændt. Det var også et meget stateligt hus – i nyklassistisk stil – som kan minde lidt om huset her på Kraneledvej 7. Grunden til at nævne dette her, er at det var Jens Jørgens storebror, der på den tid var blevet en af de mest velhavende i hele Mandemarkes ejerlav, som havde bygget huset i Mandemarke. Så på nogenlunde samme tid har de 2 brødre altså fået opført hvert deres statelige hus!

Desværre når Jens Jørgen ikke at få megen glæde af den nyopførte ejendom, for han dør allerede den 16/3 1915 kun 37 år gammel. Han efterlader sin kone og 2 små børn, som derfor ved folketællingen i 1916 har fået den yngste af sin svigerfars fire sønner, som var den eneste der ikke var gift, til at bestyre gården. Det har dog kun været en midlertidig løsning, som man kan se af folketællingen 9 år senere.

Ved folketællingen i 1925 er følgende personer på matr. 7c registreret ved fødselsdato og fødested – de understregede fornavne var dem der blev brugt i det daglige (link til originalt skema): 

Niels Christian Madsen 16/3 1884 Fanefjord Husfader Gårdejer
Ellen Johanne Andrea Madsen 17/9 1881 Borre Husmoder
Hakon Petersen 27/7 1909 Magleby Barn
Jenny Else Margrethe Madsen 24/8 1924 Magleby Barn
Hansigne Marie Sørensen 25/7 1905 Magleby Husassistent

Johanna eller Johanne har altså siden folketællingen i 1916 fået en ny mand, Niels Kristian Madsen, og de har også i 1924 fået datteren Else, da Johanne var 42.

Det fremgår også af en folketælling i 1921 der ikke er lagt på hjemmesiden, at Johanne, der var anført som gårdejerske, nu havde fået en Niels Kristian Madsen som gårdbestyrer. Det har altså fungeret så godt, at de siden blev gift.

Hendes søn af 1. ægteskab Hakon er nu 16 og har kunnet deltage i arbejdet på gården. Hans storesøster Eli er nemlig i 1925 i tjeneste som 17-årig hos en mejeribestyreren i Borre.

Det fremgår af oplysningerne om tinglysningerne, som bliver omtalt nedenfor, at Niels Kristian Madsen i 1928 fik tinglyst en vielsesattest som adkomst til ejendommen, så det har altså været lidt af en tilsnigelse at han ved folketællingen i 1925 var angivet som gårdejer.

Ved folketællingen i 1930 (link til originalt skema) genfindes personerne på ejendommen der nu anføres som matr. 7b (de understregede fornavne var dem der blev brugt i det daglige):

Niels Kristian Madsen 16/3 1884 Fanefjord Husfader Gaardejer Gårdejer
Ellen Johanne Andrea Madsen 17/9 1881 Borre Husmoder  
Jenny Else Margrethe Madsen 24/8 1924 Magleby Barn  
Jens Erik Jensen 17/5 1929 Stege Landsogn Barnebarn  
Hakon Petersen 27/7 1909     “  Barn Arbejdsløs Tømmersv.
Karen Sofi Hansen 13/6 1913 Kallehave  Tjenestepige  

Noget forvirrende anføres her at Johanne i det daglige brugte fornavnet Ellen, hvor det i 1925 og også i 1940 er navnet Johanne som er understreget, hvilket også var hvad hun blev kaldt i familien.

Om Niels står der at han er blevet gift i 1922 og har fået 1 barn, og det må være Else. Dernæst omtales et barnebarn Jens Erik Jensen fra 1929, men hvem han er barn af vides ikke (endnu).

Før tjenestepigen til sidst nævnes sønnen Hakon, som jo var Johannes barn med sin første mand.

Det var kun for husfaderen det blev oplyst hvor mange børn han havde, så de to sidstnævnte må være familie til hans kone Ellen/Johanne. Den lille Jens kunne altså være barn af en datter til hende, som har været gift Jensen.

Folketælling i 1940 (link til originalt skema), hvor matrikelnummeret igen er anført som 7c, genfinder vi forældrene:

Niels Christian Madsen 19/3 1884 Husfader Gaardejer
Ellen Johanne Andrea Madsen 17/9 1881 Husmoder  
Jenny Else Margrethe Madsen 24/8 1924 Barn Husassistent Hjælper ved Markarbejde
Hakon Pedersen 27/7 1908    “ Tømrersvend

På skemaet står også den præcise dato hvor Niels og Ellen er blevet viet, nemlig 11/5 1923, selv om der i 1930 tydeligt stod 1922. Hakon er nu tømrersvend, men er som 32-årig stadig ikke gift og bor hjemme hos sin mor og stedfar.

Barnebarnet Jens fra 1929, som nu ville være 11, bor der ikke længere, så han er måske flyttet hjem til sin mor?

Tinglysningsoplysninger

Gamle tinglysningsoptegnelser for matr. 7c (link til Statens Arkiver) tyder på at gården først er udstykket i 1914, selv om den første tinglysningsoptegnelse er fra 1924, hvor Niels Kristian Madsen fik tinglyst sin vielsesattest som adkomst. Hvad det betyder er ikke til at sige, men måske har han haft brug for at kunne optage lån til driften.

I 1951 bliver der tinglyst skøde fra Niels Kristian Madsen til Jens Asger Hansen, som i 1959 giver skøde til Poul Anker Brandt for en købesum på 85.848,90 kr. (den offentlige vurdering var 54.000).

I 1976 har det nok knebet for ham at passe ejendommen, for i 1976 forpagtede han gårdens ca. 8,6 hektar til gårdejer Hans Kjeld Frederiksen på Kraneledvej 14 for en periode på 8 år ifølge den forpagtningskontrakt, der blev tinglyst som servitut på ejendommen.

Forpagtningsforholdet har dog ikke nået at løbe perioden ud. For i 1980 bliver der tinglyst en skifteretsattest som adkomst for Mary Johanne Brandt, så hendes mand Poul Anker må være død. Det kan godt være at det er sket tidligere, for ofte fik en ægtefælle først tinglyst skifteretsattesten, når der var behov for at kunne disponere ved optagelse af lån eller salg. Nu er den offentlige vurdering 400.000 kr. (som 20 år tidligere var 59.000).

Det har netop været for at kunne sælge ejendommen, for samme dato bliver der nemlig tinglyst skøde til Vagn Ove Hansen som pr. 11/6 1980 for en købesum på 655.000 overtog ejendommen matr. 7c Mandemarke by af areal 8 ha 8.472 m2, heraf vej 2.312 m2. Af ejendommens samlede areal på 88.482 (1 hektar er 10.000 m2), hører der i dag kun 3.746 m2 til ejendommen. Resten er sammen med jorden fra andre ejendomme (bl.a. Rakkerbanken 1) nemlig siden blevet inddraget i Båndhøjgård.

Af historien om “Båndhøjgård” kan man se at Vagn Ove boede der som 14-årig i 1940 som søn af gårdejer Peter Ejner Hansen og Helga Kamilla Hansen. Ejerne af Kraneledvej 7 og Båndhøjgård har altså herefter været nært forbundne, idet det var en søn fra Båndhøjgård som nu køber ejendommen.

Og af historien om Rakkerbanken 1 kan man se, at Vagn Ove Hansen også på et tidspunkt har ejet denne ejendom, idet han i 1974 solgte den, efter at den tilhørende jord var frasolgt. Det er svært at følge disse overdragelser, men jordene til Rakkerbanken 1 og Kraneledvej 7 er blevet overført til Båndhøjgård, som dermed har fået forøget sine jorder væsentligt. I dag ligger de to ejendomme på Kraneledvej 7 og Rakkerbanken 1 tilbage med deres bygninger og en rummelig ‘villahave’.

De digitaliserede tinglysningsprotokoller indeholder ikke oplysning om forholdene efter Vagn Oves køb.

Historien om hvad der herefter er sket, har vi til gode, men der er i 2011 sket noget som ikke fremgår klart, idet der tilsyneladende er sket 2 ejerskifter til meget forskellige købesummer og der tilsyneladende også har været noget med et areal på 15.000 kvm.

En pudsig detalje har i øvrigt vist sig ved undersøgelsen af de gamle tinglysningsprotokoller. Alle ejendommene på Østmøn er jo omfattet af fredningen af Østmøn fra 1980, jfr. Overfredningsnævnets afgørelse af 9/12 1980, hvorfor der er blevet tinglyst servitutter om de begrænsninger som fredningen indebærer på 77 ejendomme. På Kraneledvej 7 er der i dag kun tinglyst en servitut om byggelinie i forhold til Kraneledvej. Så der er højst mærkeligt ikke blevet tinglyst nogen byrde om fredningen på denne ejendom!

På det store kort der hører til fredningen (ejendom nr. 15) er der på det daværende matr. 7c heller ikke aftegnet nogen bygninger! Det fremgår dog af en særskilt kendelse om erstatningerne efter fredningen i 1980, at Poul Anker Brandt har fået erstatning for 8,85 hektar a 800 kr., dvs. i alt 7.100 kr. Man må formode at det er en fejl at der ikke er blevet tinglyst noget om fredningen, men hvad konsekvensen er for nuværende og fremtidige ejere er ikke til at sige.