Jens Peter Hemmingsen

Den stolte ejer af den kotrukne kærre med den lyse stråhat er skomager Jens Peter Hemmingsen, som boede lige rundt om hjørnet til venstre i Strædet 4, hvor der står mere om ham og hans familie. 

Fotografiet ovenfor er taget uden for Mandemarkes gamle landhandel på Busenevej 8 omkring århundredeskiftet.

personer_G

Han led af hudsygdommen psoriasis. Derfor gik han altid med hat. For i starten af vort århundrede var det god latin, at sol var skadelig for psoriasis ramtes sarte hud. Skomagerens nutidige lidelsesfælder valfarter i dag til et kursted ved Det Døde Hav i Israel for at holde deres sygdom i ave med intensiv solbadning.

Jens Peter Hemmingsen tilhørte den gode gamle skomagerstand, der leverede håndsyede sko efter mål. Folk i landsbyen såvel som fra de omkringliggende gårde havde deres egne trælæster liggende hjemme hos skomageren, der var en model af folks fødder udskåret i træ, hvorover skoen blev syet.

Jens Peter Hemmingsens barnebarn Edith Hemmingsen der var født i 1912 kan huske læstereolerne fra sit barndomshjem. Hendes egen far var også skomager, men måtte skifte erhverv som ung. For allerede omkring 1912 blev det almindeligt ude på landet at købe fabriksfremstillede sko. Og i 1920 var der så lille efterspørgsel efter de noget mere kluntede håndsyede sko, at værkstedet blev nedlagt.

Jens Peter Hemmingsen døde i 1929 næsten 90 år gammel. Billedet ovenfor er taget i 1898, som det fremgår af en gammel avisartikel.

Slægtsforskningssiden Geni.com kan bidrage med en lang række oplysninger. De følgende links er til denne side – og vil evt. første gang bede om oprettelse af login som er gratis.

Du kan starte med Jens Peter Hemmingsens stamtræ med efterkommere, men ellers kan du følge data for nogle af de nærmeste her:

Jens Peter Hemmingsen (f. 17/7 1840, død i 1929 som 88-årig ) blev gift med Kirstine Margrethe Hemmingsdatter (f. 30/5 1841, død i 1914 som 72-årig).

De boede i rigtig mange år i huset på Strædet 4 (link skifter til husets historie her på hjemmesiden).

De fik vist nok i alt 7 børn, hvoraf de 3 var døde ved folketællingen i 1901. På Geni.com er følgende registreret:
Anna Marie HemmingsenJohan Peter Hemmingsen, Nielsine Kristine Hemmingsen, Johanne Hemmingine Hemmingsen, Hansine Margrete Hemmingsen og Hans David HemmingsenMange børn døde den gang som små, og det gjaldt i alt fald den næstsidste Hansine Margrete født 5/6 1881, der døde som 1-årig den 28/6 1882 (jfr. kirkebog). Johan Peter døde som 21-årig i 1896.

Jens Peter selv havde 5 søskende:
Christian Hemmingsen, Ellen Kirstine Hemmingsdatter, Hans Jørgen Hemmingsen, Niels Hemmingsen og Ane Kirstine Hemmingsdatter

Kirsten Margrethe havde 8 søskende:
Søster til Niels Hemmingsen, Karen Marie (Carmen Maria) Hemmingsdatter, Peder (Pedro) Hemmingsen, Hemming Hemmingsen, Hans Hemmingsen, Lars Peter Hemmingsen og Elise Kirstine Petersen

Mange af de nævnte personer kan genfindes rundt omkring på hjemmesiden – ikke blot i folketællingerne (hvor de somme tider ikke staves med deres fulde dåbsnavn).

Som man kan se af nogle af de ekstra navne, udvandrede flere af dem til Argentina. Således udvandrede ‘Karen Marie’ i 1872 som 24-årig til Tandil, hvor hendes navn blev til ‘Carmen Maria’ . Hun blev gift med en dansk udvandrer og de fik 7 børn i Tandil, hvor hun døde som 70-årig.

‘Pedro Hemmingsen’ giftede sig i 1872 som 22-årig med Emilie Stahl, og de udvandrede straks til Argentina og slog sig ned i Bahia Blanca, som er et andet af de andre områder syd for Buenos Aires hvor de danske udvandrere bosatte sig. ‘Pedro’ døde i Bahia Blanca i 1913 som 63-årig efter at have fået 7-9 børn der.

Læs mere i historien ‘Fra Møn til Argentina om udvandrerne til Argentina. Der er også kommet en lang historie her på hjemmesiden om skrædderen Lars Pedersen fra Mandemarke, som skiftede navn til ‘Pedro Mandemark‘.


Efter at ovenstående historie er skrevet, er der i historien her på hjemmesiden om Jens Peter Hemmingsens barnebarn ‘Edith Hemmingsen kommet et nyt afsnit om deres forfædre 700 år tilbage gennem 19 generationer. Her man kan se at de allerede 10 generationer tilbage var kommet til Møn, hvor Maren Wrangel Madtzdatter blev født i Hjertebjerg i 1589. Hun er Edith Hemmingsens 7*tip-oldemor. Alle de efterfølgende genertioner har holdt sig til Østmøn! Direkte link til afsnittet om ‘Slægtsforskning’ i historien om Edith Hemmingsen.