Busenevej 13

Lars Møller Bjerregaard ejer huset på Busenevej 13, som han købte i 1993 for 260.000.

 04 PICT6724

Ved siden af huset ligger den tidligere busgarage, som Lars fik mulighed for at købe. Det er ham som har sørget for den smukke og stærkt tiltrængte renovering af den gamle busgarage, men han sparer stadig sammen til at få en garageport.

Lars fik senere mulighed for at købe et stykke af marken nord og øst for hans hus, så han nu er den lykkelige ejer af en grund på 9.139 m2, som når helt op til grænsen mod bakkerne. Det er matr. 1c Mandemarke By, Magleby.

Hus og garage set fra 'parken'

Hus og garage set omme fra ‘parken’

Men Lars er også (den nok ikke lige så lykkelige) ejer af matr. 27c på 60 kvadratmeter! Det er trekanten på den anden side af vejen, som busselskabet på et tidspunkt var nødt til at købe for at kunne få de stadigt større og længere busser ud af garagen! Det kan du læse meget mere om ved at klikke her. Senere lå der et læskur, hvor man kunne vente på bussen, den gang busserne kørte videre igennem Mandemarke.

161030-026

Oktober 2016 – bøgehækken foran er blevet høj.

Husets historie

busenevej-13_lars

Huset blev bygget i 1958 af buschauffør Richard Andersen af sten hentet fra barakkerne efterladt af de tyske tropper, der under krigen var tilknyttet nazisternes radarstation tæt ved Møns Klint. Huset ses her under en af flere ombygninger.

busenevej-13_Richar1Richard Andersen satte sig for første gang bag bussens rat med retning mod Østmøn den 18. december 1930 i en lille firkantet Ford-bus fra Audi-selskabet i samme stil som den på billedet her, der her er fotograferet med Christian Frimann stående med foden oppe på trinbrædtet. Den anden mand er muligvis “Store Emil”.

Da Richard den 10. december 1977 – læs den flotte avisartikel – for sidste gang kørte med bussen ind bag de tunge sorte træporte i Mandemarke busgarage var den udvidet betydeligt, men kunne alligevel kun lige akkurat rumme den store Scania Vabis bus, der siden igen blev overgået af de halvtomme to-leddede busser, der på hverdage i en periode kørte igennem landsbyen.

landsbyen_RichardBus

Richard Andersen blev ikke tvunget ud, men trak sig som Møns ældste buschauffør for at lade de unge komme til, som det hed i en hyldestartikel i avisen. Det var dog også mere en vanskeligt at sætte en finger på en chauffør, der ikke havde været involveret i et eneste uheld i sine lige knap 47 år lange karriere.

Her står Richard foran en gammel ‘rutebil’ hvor man på skiltet kan læse: Kraneled – Stege (klik for at forstørre)

Richard Andersen var en af de sidste chauffører, der kørte ud med busser fra den gamle garage.

Han var en firmaets mand, hvis loyalitet over for Møns Omnibusser måske bedst ses af, at han valgte at male sit hus i selskabets officielle farver. Græsgrøn forneden og cremegul foroven, nøjagtig samme farver som de busser han styrede i en lille menneskealder.

richardedith_BygHus

Fra venstre fodermester Peter Andersen fra Koster Færgegaard, murer-Anders, Richardt Andersen i fuld chaufføruniform, Richardts elskede gadekryds Bamse, murer-Anderses bror fra Nyborre, en mand fra Borre og Mogens Andersen fra Færgemandens Hus eller De Hvide Sten, som det også blev kaldt. Billedet er taget ved bagsiden af de udvidede busgarager under byggeriet af Skovly.

Arbejdet med at bygge huset blev i udstrakt grad udført af venner og bekendte, herunder murer-Anders der ejede de tre lejligheder på Busenevej 28, hvoraf han selv boede i den midterste.

Hovedparten af murstenene havde Richard selv snuppet efter krigen ved at hugge dem ud fra de efterladte tyskerbarakker nede på Hampelandsvej. Richardts ene datter, Tove Fabricius, husker hvordan han hjembragte dem og stablede dem op ved siden af familiens lejede hus i Skovstrædet 11. Richardt var dog ikke ene om den foreteelse. Blandt andet Hans Christian Carlsen på Busenevej 19 brugte også de samme tyskersten til at reparere gårdens ydermur ud mod Busenevej.

Grunden lå på markens dengang fugtigste plet. Tove Fabricius har fortalt det sådan:  “Far købte grunden af Kongsbjergmanden, der havde roemark på stedet. Om vinteren plejede vi børn fra landsbyen at stå på skøjter, der hvor far byggede huset, for fra hen på efteråret var der altid en lille sø på det sted. Jeg ved ikke hvorfor han valgte at bygge netop der”.

Huset stod færdigt i 1958. Det blev døbt Skovly på grund af en række store graner på grunden, der stod ganske tæt.

Richardt var gift med Edith, der var født i Busene. Hendes mormor, Marie Carstensen (Tove Fabricius oldemor), passede i en årrække busgaragerne. Hun efterlod sig 12 gifte børn, da hun døde i 1943, herunder Ediths mor Alma, som var gift med Karl Larsen.

Læs mere om Edith og Richard her