I dag ejes huset af Carl Gustav Jacob B. Scavenius. Det er opdelt i to lejligheder, hvor den nærmest Busenevej lejes ud, mens den østligste og mindste lejlighed til venstre på fotoet i perioder bruges som tjenestebolig for ansatte på godset.
Ejendommen kan ses fra luften med sine nuværende matrikelskel på KRAK.
Husets historie
Tidligere var huset en lille landsbyskole og så sådan ud:
Klik på billedet og se den gamle rytterskole fra ca. 1721
Skolelæreren havde også sin bolig i huset. På fotoet ser det ud til at have været lejligheden til højre, så skolestuen må have ligget bag de 2 vinduer til venstre. Nedenfor ses et gammelt foto af en skolestue, dog ikke fra Mandemarke.
Mandemarke Skole åbnede dørene i slutningen af 1800-tallet på samme sted, hvor den gamle rytterskole tidligere havde ligget.
Ifølge BBR (Bygnings- og Bolig Registret) er den nuværende bygning dog opført i 1775. Men det eneste tilbageværende fra den oprindelige stråtækte rytterskole skulle være stentavlen man kan se på billedet ovenfor på væggen mellem de 2 vinduer til venstre, som ingen siden hen har kunnet spore. Måske er fotoet nedenfor det sidste spor af den? Klik på billedet og se et af en anden tavle, som ifølge Møns Museum formentlig er den der stammer fra Mandemarke.
Tavlen på rytterskolen i Magleby som ligger lige ved kirken
Teksten lyder således:
Halvtredsindstyve Aar, GUD har DU mig opholdet. At Sygdom Kriig og Pest mig intet ondt har voldet. Thi Yder jeg min Tack, og breder ud DIT Navn. Og bygger Skoler op, de fattige til Gavn. GUD lad i dette Værck DIN Nådes fylde kende! Lad denne min Fundatz bestaa til Verdens ende! Lad altid på min Stool, een findes af min Ætt Som mener DIG MIN GUD! og DISSE SKOLER Rætt.
Den nye skole kom dog kun til at fungere i ca. 50 år, og i 1937 blev det sidste hold elever undervist. Børnene fra Mandemarke startede herefter skoletilværelsen på Magleby Centralskole oppe på Klintholm Havnevej. Den er sidenhen også blevet nedlagt, så børnene i dag skal til Hjertebjergskolen – hvis der overhovedet er nogen børnefamilier der skulle bosætte sig i Mandemarke! Og hvis man senere skal i gymnasiet, skal man helt til Vordingborg.
John Baandhøj der i 1939 blev født i Kraneled, og senere er flyttet tilbage til Kraneledvej 24, fortæller om sin barndom i Kraneled:
I gamle dage var her skole lige på den anden side af vejen. Det var en forskole, hvor man gik i 3 år: i første klasse, i lille anden og i store anden. Derefter fortsatte John i Centralskolen på Klintholm Havnevej, så han måtte cykle hele vejen gennem Mandemarke og ned ad Hovvejen. Centralskolen havde elever fra 1. til 5. klasse.
Dernæst måtte John til Magleby Realskole lige ved Magleby kirke. Det var en privat skole, der også havde kostskole for dem der havde behov for det. Forældrene måtte betale for børnene, men fik tilskud fra kommunen.
Nu er alle skolerne lukket og alle må til Hjertebjerg. Men der er jo heller ikke så mange børn mere, som der dengang var.
John fortæller at hans far og også havde gået på Magleby Centralskole ved Magleby kirke. Nogle gange red han og hans bror til skole fra Kraneled, og så havde de hestene opstaldet i stalden ved præstegården.
Lærer Henriksen med sin klasse foran skolen engang sidst i 1920’erne
Kommentar til fotoet: Billedet er taget engang sidst i tyverne umiddelbart efter den stærkt religiøse Villum Jensen var gået på pension. Da havde han undervist landsbyens børn igennem 42 år. (Navne med kommentarer fra 2 gamle ‘mandemarkere’).
Bagerste række fra venstre: Lærer Henriksen, Hans Jensen, Erik Hansen (Marie husker i modsætning til Ulla Johansen ikke hans navn men drengen boede alene med sin mor i huset på Busenevej 2) , købmandens søn Hans Petersen, Poul Rossing, Josef Zachodnik, Stanislaw Zachodnik, Kaj “Holstener” Hansen, Svend Ansbjerg, Karl Jørgensen (Karl Jørgensens far var fisker og familien boede i Klintholm havn), gårdmandssøn Verner Jensen fra Budsemarke, Osvald “Holstener” Mortensen, Hakon Mortensen, Otto Christiansen (Maria Zachodnik mener, at drengen hedder Hans og kommer fra Magleby).
Midterrækken fra venstre: Mary Mortensen fra Holstenerhuset, Magda Larsen (Magda og David Larsen var søskende), Erna Jensen fra Budsemarke (Erna og Marta var søstre), Magda Ansbjerg datter af smeden fra Klintholm Gods, der ifølge Marie Johansen fik 16 børn, Marie Jensen fra Tøns Peter Huset, Johanne Ansbjerg, Martha Jensen (Erna og Marta var søstre), Iris Hansen fra Budsemarke, Anna Mortensen (hendes mor var malkekone på Klintholm og boede i skolen) og Emmy Christiansen fra Klinteskoven.
Første række fra venstre: Købmandssønnen Helmer Hansen, Poul Nilsen, Ejgil Petersen boede hos sin ugifte mor i Budsemarke, en af købmandens sønner Helge Petersen, Ove Larsen (bror til Villy Larsen), Ejner Jensen boede ud af Søndre Landevej, Asbjørn Jensen søn af forpagteren på Søndergaard, Frede Nielsen, Else Petersen fra Budsemarke, Else Hansen fra Budsemarke, Vita Hansen, Marie Johansen (tidligere Zachodnik), Maja Levinsen, Ingrid Larsen (Davids søster), Ulla Johansen.
De to forreste drenge er David Larsen til venstre (Ulla Johansen mener, at der er tale om Børge Larsen) og ved siden af ham Carsten Nielsen.
Kurt Henriksen, som er født i 1948 på Skovstrædet 5 men fra 1950 var flyttet til Strædet 11, har i 2018 fortalt følgende: Der har tilsyneladende har været 2 boliger i bygningen udover skolestuen. Ved folketællingen i 1930 bor Lærer Rasmussen i den ene, mens Lars og Ida Christiansen tilsyneladende bor i den anden. Den 1/11 1924 er Lars og Ida angivet til at have boet Klintholm Bjærge, men hvor de har boet året efter ved folketællingen i 1925 vides ikke. På dette tidspunkt bor Lærer Villum Jensen i den ene bolig, mens oplysninger fra Nelly Jakobsen (født Hansen) tyder på, at Jens Peter Hansen med familie på dette tidspunkt boede i den anden. Ca. 1926 flyttede familien Hansen til Midtsjælland.
Efter 216 år med skole på stedet blev bygningen og den tilhørende landbrugsjord solgt til bonden på Kongsbjerggård – eller ‘Kongsbjerggård-manden‘ som han blev kaldt på egnen.
Ifølge Realregister for Magleby 1850-1939 (forgængeren for tinglysnings-protokollerne) blev der den 6/11 1931 lyst skøde fra “Godsejer cand. jur. Sophus Scavenius til Magleby Sogneraad på Magleby Sognekommunes Vegne” på 2 jordlodder, matr. 2a af Magleby By og matr. 1 af Mandemark By, “paa hvilke Jordlodder er opført nogle Køberen allerede tilhørende Bygninger.”
Matr. 2a i Magleby er den gamle rytterskole ved kirken (Klintevej 496A iflg. BBR), og matr. 1 i Mandemarke var den gamle rytterskole på Skovstrædet 2. Der må altså hidtil have været tale om noget der minder om ‘bygninger på lejet grund’.
Den 18/6 1937 blev der tinglyst skøde fra kommunen til Johannes Hansen for en købesum på 13.500 kr.
Ved folketællingen i 1940 blev følgende registreret i den gamle skoles 2 lejligheder, en lille (i den tidligere skolestue) og en stor (den gamle lærerbolig) med personlinks til stamtræssiden Geni.com med oplysninger om deres slægt:
| 1 | Olaf Ripcke-Edsberg | 8/10 1879 | Kunstmaler ugift |
| 2 | Johannes Hansen | 17/3 1868 | Gårdejer Husmandsbrug Gift 12/4 1901 |
| 3 | Anna Sofie Jensine Hansen | 2/11 1881 | Husmoder |
Kunstmaler Riepcke-Edsberg (link til historie om ham) boede utvivlsomt i den lille lejlighed i Skovstrædet 2B.
Johannes Hansen, som i 1931 hvor han var 63, har altså købt den gamle skole af kommunen til sig selv om sin kone som en slags aftægtsbolig. Ved folketællingen i 1940 ejede han dog stadig “Kongsbjerggaard” på Busenevej 36, som nu var beboet af sønnen Svend og hans kone Ingeborg, som han var blevet gift med den 26/11 1939:
| Svend Aage Hansen | 1/7 1907 | Husfader Gaardbestyrer |
| Rosa Ingeborg Hansen | 30/11 1919 | Husmoder Hjælper ved Markarbejdet |
| Helen Kongsbjerg Hansen | 29/1 1940 | Barn |
| Niels Hermann Hansen Oddermose | 5/7 1919 | Karl (barn af: Arbejdsmand) |
De kursiverede fornavne var dem der brugtes i det daglige. Links ved personerne er til stamtræssiden Geni.com, hvor man efter login (gratis) kan finde oplysninger om deres slægtsdata.
I 1947 solgte Kongsbjerggård-mandens enke skolen med den tilhørende jord til Finn Carlsens far Hans Christian Carlsen, som den gang ejede gården på Busenevej 19 (den ene af de to gårde, som ikke var blevet flyttet ud ved udskiftningen omkring 1802). Men Christian havde kun brug for jorden og solgte skolen til godset for 23.000 kr. Klintholm Gods blev så igen ejer af selve bygningen, der har været i familien Scavenius eje siden 1798 – altså bortset fra perioden 1931-1947!
Ifølge en temmelig uoverskuelig side i tingbogen fra perioden 1927-2000 (se HER i ny fane) skulle der dog først i 1955 være blevet tinglyst en skifteretsattest som adkomst for Anna Sofie Jensine Hansen, f. Hansen, og i 1962 blev der tinglyst skøde fra hendes arvinger til Hans Christian Carlsen, der samtidigt gav skøde til C.C.Scavenius i forbindelse med at jorden overførtes til Hans Christian Carlsens landbrugsejendom og den hidtidige forpligtelse på den tidligere skole som selvstændig landbrugsejendom ophørte.
I gamle dage lå der et hus på den anden side ud mod marken. Der har skolelæreren sikkert haft en gris eller andet gående. Det må have været hyggeligt for børnene i skolestuen på den anden side! Og så er børnene heller ikke blevet distraheret af den smukke udsigt mod syd over marken, hvor skolelæreren har haft mulighed for lidt korn eller andet.
Hvad folketællingerne kan fortælle om skolens beboere
Skolen lukkede i 1930’erne efter Magleby Kommune i 1931 havde købt den af Klintholm gods, og den i 1931 blev købt af ‘Kongsbjerggård-bonden’ Johannes Hansen til aftægtsbolig.
I 1928 var skolens lærer gennem rigtigt mange år Villum Jensen gået på pension og var flyttet til Sømarke for at give plads til den nye lærer Rasmussen, som kun fik en kort periode, men til gengæld også havde fået opgaven at udfylde alle skemaerne til folketællingen i 1930:
| Kristian Viktor Rasmussen | 1.8.99 | Gislev Svendborg | Ugift | Lærer |
Folketællingen i 1925:
| Villum Jensen | 8/12 1860 | Vorde Viborg Amt | Husfader, Lærer |
| Elise Johanne Jensen | 6/4 1862 | Ullerslev Odense Nord | Husmoder |
| Ebba Nielsen | 24/4 1919 | Hagesvej 35 Frederiksberg | Husassistent |
1916
| Villum Jensen | 8/12 1861 | Husfader | Kommunelærer |
| Elise Johanne Jensen | 6/4 1862 | Husmoder | |
| Hansine Kirstine Nielsen | 24/6 1897 | Tjenestetyende | Husgerning |
I 1916 havde man også besluttet at lade skattevæsenet tilføje oplysninger om personernes eventuelt skattepligtige indkomst og formue. Villum Jensen blev sat i skat af en årsindkomst på 2.700, mens tjenestepigens var 400 kr. Og så havde han en formue på 2.500 kr., som måske ikke lyder af så meget i dag. Men læs mere om hvad skatten så var og om omregning af beløbene til nutidskroner i historien Om indkomst og formueforhold i 1916.
1906
| Villum Jensen | 8/12 1860 | Husfader | Lærer |
| Elise Johanne Jensen | 6/4 1862 | Husmoder | |
| Magrete Nielsigne Jensen | 30/3 1887 | Datter | |
| Anna Marie Jensen | 9/11 1892 | Datter |
I 1901 hvor kommunen ifølge folketællingsskemaet skulle være ejer af skolen, selv om det må have været Klintholm Gods:
| Villum Jensen | 8/12 1860 | Husfader | Lærer |
| Elise Johanne Jensen | 6/4 1862 | Husmoder | |
| Margrethe Jensen | 30/3 1887 | Barn | |
| Anna Jensen | 9/11 1892 | Barn | |
| Anna Hansen | 2/11 1881 | Tjenestetyende |
Her blev det også oplyst at Villum Jensen og hans kone var blevet gift i 1885 og havde fået 2 børn.
Lærer Hansen
Som man kan læse i den selvstændige historie om Villum Jensen kom han til Mandemarke i 1885, hvor han afløste lærer H. Hansen, der havde undervist landsbyens børn i hele 43 år. Men i modsætning til Hansen var der endnu ingen bolig til ham, for den gamle rytterskole fra 1721 var netop revet ned, og den nye indeholdende skolestue og Villum Jensens lejlighed var endnu ikke færdig. Så Jensen rykkede ind som midlertidig lejer hos skomageren i Strædet 4.
Før 1901 stod der kun om familierne boede i et hus eller på en gård, men med hensyn til skolen er det efter stillingsbetegnelsen alligevel til at regne ud, hvem der har boet i skolen ved folketællingerne.
1880
| Hans Hansen | 64 | 1816 | Husfader, Skolelærer |
| Nikoline Caroline Lovise Viladsen | 64 | 1816 | hans Hustru |
| Ane Sophie Holgersen | 17 | 1863 | Tjenestepige |
1860
| Hans Hansen | 45 | 1815 | Skolelærer |
| Nicoline Caroline Lovise f. Villadsen | 45 | 1815 | Hans Kone |
| Hans Sophus Villiam Hansen | 14 | 1846 | Deres Barn |
| Ernst Adolph Johannes Hansen | 11 | 1849 | Deres Barn |
| Carl Julius Graulund Hansen | 9 | 1851 | Deres Barn |
1850
| Hans Hansen | 35 | 1815 | Husfader, Skolelærer |
| Nicoline Caroline Lovise Willadsen | 35 | 1815 | Hans kone |
| Hans Sophus William Hansen | 4 | 1846 | deres Børn |
| Ernst Adolph Johannes Hansen | 1 | 1849 | deres Børn |
| Ane Cathrine Hansdatter | 21 | 1829 | Tjenestepige |
Som man kan se blev navnene ikke altid stavet på samme måde. Ofte måske som de udtaltes på mønsk, f.eks. ‘Magrete’.
1845
| Hans Hansen | 30 | 1815 | Skolelærer |
| Nicoline Caroline Lovise Willadsen | 30 | 1815 | hans Kone |
| Jacobine Juliane Hansen | 12 | 1833 | hans Søster |
| Sophie Jensdatter | 25 | 1820 | Tjenestepige |
Lærer Hansen havde ved sin afgang i 1885 som tidligere nævnt undervist landsbyens børn i hele 43 år, så han må være tiltrådt i 1842.
Derfor viser folketællingen i 1840 den foregående skolelærerfamilie:
| Hans Madsen | 42 | 1798 | Gift | Skolelærer |
| Christine Leegaard | 45 | 1795 | Gift | hans Kone |
| Margrethe Pedersdatter | 28 | 1812 | Ugift | Tjenestepige |
Der knytter sig en særlig historie til hans kone Christine Leegaard, idet der tidligere har været en skoleleder i Mandemarke ved navn Hans Jørgen Leegaard. På grund af det usædvanlige navn er det nærliggende at antage, at hun er datter af ham.
Af en hartkornsprotokol for Mandemarke (link til historien åbnes i ny fane) som efter mange års udarbejdelse blev afsluttet 27/12 1837, havde der i matr. 1 boet en skolelærer Hans Jørgen Leegaard, som siden var blevet afløst af skolelærer Madsen. Om lærer Leegaard og hans forgænger kan man læse følgende i historien om Skoleledere for Mandemarke skole siden 1717:
Skolen blev inspiceret mindst en gang årligt. Og i 1788 blev det noteret at ikke mange kunne læse i bog eller forstå deres børnelærdom. Kibsgaard fik stemplet som ikke oplagt til skolehold.
Der var stor forsømmelse på skolen, da skoleholder Hans Jørgen Leegaard i 1805 blev visiteret af biskop Balle. (Læs mere om Biskop Balle under historien her på hjemmesiden “Om den gamle rytterskole og Biskop Balle”).
Af de 85 tilknyttede børn havde de fleste ifølge Balle enten aldrig været i skole eller kun været der på enkelte dage. ”En ligegyldighed, som hartad bliver magelig,” skrev Balle. En mere konkret vurdering var som følger: 16 børn læste vel i bog, dog måtte stavning øves, to havde begyndt at skrive, en læste bibelhistorie. ”Mængdens uovervindelige lunkenhed i henseende til deres børns oplærelse bør der engang rådes bode på.”
I 1822 er der 60 børn. ”Leegaard har været discipel i Vordingborg latinske skole og er en højst mådelig lærer. Lærer Hansen i Magleby er ikke uduelig, men må være doven. Skolevæsenet i dette pastorat er det sletteste på Øen. tg. tg. ingen hovedregning.”
Leegaard døde i 1825 og blev efterfulgt af Hans Madsen, der drev skolen i mange år. I 1829 havde skolen 90 børn.
Ved folketællingen i 1834 havde følgende familie indlogeret sig hos en anden familie der boede i et hus, formentlig Busenevej 28C:
| Dorthea Margrethe Nielsdatter | 73 | 1761 | Skolelærer Enke, faaer Pension |
| Ane Engel Leegaard | 42 | 1792 | hendes Datter |
| Johanne Christine Leegaard | 15 | 1819 | Pleiedatter |
Det må formentlig være moren til lærer Madsens kone Christine Legaard, der var født i 1795, som vi ser her sammen med en datter født i 1792, hvor moren som var anført med sit pigenavn efter den tids navneskik.
På skolen finder vi i 1834 følgende:
| Hans Madsen | 36 | 1798 | Ugift | Skolelærer |
| Nicoline Kirstine Andreasen | 15 | 1819 | Ugift | hans Søsterdatter |
| Karen Margrethe Povelsdatter | 17 | 1817 | Ugift | Tjenestepige |
Herfra er der så et spring på 33 år til den foregående folketælling, men det var en periode landet havde større ting at tænke på end folketællinger med deltagelse i Napoleonskrigen – på den tabende parts side – samt statsbankerotten i 1813.
Ved folketællingen 1801 finder vi så skolelederen som i 1788 ikke fik nogen imponerende bedømmelse af sin indsats (når han står omtalt som ‘Husbonde’ betyder det husfader og har ikke noget med bonde at gøre):
| Christen Kibsgaard | 52 | 1749 | Enkemand | Husbonde |
| Marie Kibsgaard | 15 | 1786 | Ugift | hans datter |
| Peder Kibsgaard | 18 | 1783 | Ugift | hans Søn, Søefarende |
| Ingeborg Hemmingsdatter | 15 | 1786 | Ugift | Tjenestepige |
Og så er vi tilbage til den ældste folketælling fra 1787:
| Christian Kibsgaard | 40 | 1747 | Gift | Huusbonde Skoleholder |
| Maren Jensdatter | 37 | 1750 | Gift | hans Kone |
| Jens Christian Kibsgaard | 7 | 1780 | Ugift | deres Børn |
| Peter Kibsgaard | 5 | 1782 | Ugift | deres Børn |
| Anna Maria Kibsgaard | 2 | 1785 | Ugift | deres Børn |
| Johanna Holgersdatter | 12 | 1775 | Ugift | Tienestepige |
Hermed at vi nået så langt tilbage som det er muligt at fastslå hvem der har boet i den gamle rytterskole samt den efterfølgende – nu også gamle – skole.
Andre sider om skolen og lærerne
Om den gamle rytterskole og Biskop Balle
Historien om Lærer Villum Jensen indeholder mange detaljer om hans liv – også fra en gammel elev. Han var den første lærer som boede i den nuværende skole, der endnu ikke var bygget (færdig) da han i 1885 kom til Mandemarke. Han boede der til sin pensionering i 1928, hvor han flyttede til Sømarke for at give plads til den nye lærer K.V.Rasmussen, som kun fik få år inden skolen blev lukket.
I historien om Skoleledere for Mandemarke skole kan man bl.a. læse følgende:
Ifølge ”Præstø Amts skolehistorie indtil 1830” (udgivet 1950) ledede Frands Farum skolen fra d. 20 august 1727 og frem til engang i 1734.
Han blev afløst af Anders Nielsen, der døde i 1744.
Dernæst indtrådte Andreas Salling i positionen frem til hans død i 1747.
Hans afløser Magnus Bojesen afgik fra embedet i 1752.
Og Stud. Broderus Riisbrigh opsagde sin stilling uden begrundelse d. 30 juli 1754. Han havde tidligere været lærer ved Vajsenhusene i Halle og Wærningerode og 5 år i Norge. Efter Mandemarke blev han kateket ved Grev Stolbergs Vajsenshus i København.
Cand. theol. Bertel Laurentius Reerslev virkede på skolen frem til han i 1768 blev degn i Damsholte.
Efterfølgeren Jens Jørgen Niemand døde i 1777.
Hans Jørgen Niemand afgik i 1786.
Dernæst fulgte Christian eller Christen Kibsgaard, der døde i 1801.
Ifølge ”Præstø Amts skolehistorie indtil 1830” (udgivet 1950) ledede Frands Farum skolen fra d. 20 august 1727 og frem til engang i 1734.
Han blev afløst af Anders Nielsen, der døde i 1744.
Dernæst indtrådte Andreas Salling i positionen frem til hans død i 1747.
Hans afløser Magnus Bojesen afgik fra embedet i 1752.
Og Stud. Broderus Riisbrigh opsagde sin stilling uden begrundelse d. 30 juli 1754. Han havde tidligere været lærer ved Vajsenhusene i Halle og Wærningerode og 5 år i Norge. Efter Mandemarke blev han kateket ved Grev Stolbergs Vajsenshus i København.
Cand. theol. Bertel Laurentius Reerslev virkede på skolen frem til han i 1768 blev degn i Damsholte.
Efterfølgeren Jens Jørgen Niemand døde i 1777.
Hans Jørgen Niemand afgik i 1786.
Dernæst fulgte Christian eller Christen Kibsgaard, der døde i 1801.
Ekstern side om rytterskoler: Afsnittet om Mandemarke
